Læsetid: 4 min.

Tysk film: Blekingegadebanden leverede våben til terror

’Det virker meget logisk, når man nu får det at vide,’ siger Peter Øvig Knudsen til oplysninger om, at Blekingegadebandens håndgranater blev brugt af RAF.
2. december 2014

Blekingegadebanden sættes for første gang direkte i forbindelse med en terroraktion, der kostede menneskeliv.

Ifølge den tyske dokumentarfilm, Die Spur der Bombe, blev håndgranater fra Blekingegadebanden i december 1987 brugt ved en tysk terroraktion mod en café for amerikanske officerer i Barcelona. Ved angrebet blev én person dræbt og ni andre såret.

»Jeg er selvfølgelig overrasket over, at der dukker en terroraktion op i Barcelona, som jeg aldrig havde hørt om,« siger forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen. I sine to bøger om Blekingegadebanden har forfatteren netop hævdet, at banden var en del af et europæiske terrornetværk under ledelse af PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse).

Håndgranaterne stammer angiveligt fra Blekingegadebandens indbrud, i november 1982, i et svensk militærlager uden for den svenske by Flen. Udbyttet var blandt andet 34 panserværnsraketter, miner, plastisk sprængstof og kasser med i alt 120 svensk producerede håndgranater. Våbnene var bestilt af PFLP.

En del af disse våben blev syv år senere fundet i det hemmelige våbenlager i gruppens lejlighed i Blekingegade, mens andre efter aftale med PFLP blev gravet ned nær forskellige hovedstæder i Europa.

De svenske våben fundet

I september 1986 blev et af disse våbenlagre afsløret af den franske efterretningstjeneste. I Fontainebleau-skoven syd for Paris gravede efterretningstjenesten to metalkufferter op, indeholdende blandt andet 40 kilo plastisk sprængstof og 10 af de svenske håndgranater.

Der er jo flere eksempler på, at Blekingegadebanden har set verden, som de gerne vil have, at den hang sammen. Da Blekingegadebanden for eksempel skød efter politibilen på Købmagergade hævder medlemmerne jo selv, at de ikke havde indset, at skuddene kunne ramme en politibetjent, siger Peter Øvig Knudsen.

Scanpix

Efterfølgende fandt tysk politi en forbindelse mellem våbentyveriet i Sverige og et mislykket angreb, medlemmer af Rote Armee Fraktion (RAF) udførte i 1988 mod officerer fra en NATO-base i den spanske by Rota i 1988.

Under flugten efterlod terroristerne nemlig en taske med samme slags svenske håndgranater. Under retssagen kom det frem, at RAF havde samarbejdet om angrebet med PFLP gennem organisationens militære chef, Marwan el-Fahoum. Marwan el-Fahoum var i 1980’erne Blekingegadebandens faste kontakt i PFLP.

Instruktøren af dokumentarfilmen, Egmont R. Koch, har nu hos det tyske kriminalpoliti fundet oplysninger om, at præcis den samme type svenske håndgranater også blev benyttet ved angrebet året før mod en såkaldt USO-café for amerikanske flådeofficerer i Barcelona.

»Det virker meget logisk, når man nu får det at vide,« siger Peter Øvig Knudsen.

»Vi ved, at de bl.a. stjal håndgranater. Vi ved, at de gravede våbnene ned forskellige steder i Europa. Vi ved, at de var bestilt af PFLP via Marwan el-Fahoum. Han var PFLP’s militære chef og har selvfølgelig skullet bruge disse våben til noget. Og når man ved, at Marwan el-Fahoum samarbejdede med flere af de vigtigste terrorgrupper i 1980’erne, så er det jo heller ikke mærkeligt, at han har forsynet nogle af disse med Blekingegadebandens våben.«

Ser ikke de værste følger

På Christiansborg er Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen, heller ikke overrasket over de nye oplysninger.

»Vi har jo forsøgt at komme at så meget til bunds i hele Blekingegade-sagen som muligt med to undersøgelser, men må nok konstatere, at vi netop aldrig kommer helt til bunds i, hvad der skete dengang. Jeg kunne have ønsket mig, at vi dengang havde haft de samme efterforskningsmidler som i dag, for så tror jeg, at man ville have set en anden dom over de ansvarlige i Blekingegadebanden. Men det havde vi ikke, og de er dømt og har taget deres straf – og sådan er systemet jo,« siger Karsten Lauritzen med henvisning til, at anklagemyndigheden i 1990 ikke mente, at Blekingegadebanden kunne tiltales for terror.

I stedet blev bandens medlemmer i 1991 dømt for en række andre kriminelle forhold. Ingen blev dømt for drabet på en politibetjent under et røveri på postkontoret i Købmagergade. Dels kunne det ikke fastslås, om der var tale om mord eller om uagtsomt manddrab. Dels kunne det ikke fastslås, hvem der havde affyret det dræbende skud.

Selv har Blekingadebandens medlemmer gennem årene afvist ethvert samarbejde med RAF, de Røde Brigader i Italien eller for den sags skyld Carlos eller ’Sjakalen’.

Det er sket med henvisning til, at disse grupper anvendte direkte terror og drab mod staten, hvorimod Blekingegadebanden netop ikke troede på en væbnet kamp endsige revolution i Europa.

I et interview med Modkraft i 2009 ville et af medlemmerne, Jan Weimann, dog ikke »udelukke«, at granaterne fra indbruddet i Flen kunne være blevet brugt under angrebet i Rota.

Peter Øvig Knudsen tror ikke, at Blekingegadebanden vidste, hvem der skulle bruge håndgranaterne – eller hvad de skulle bruges til.

»Der er jo flere eksempler på, at Blekingegadebanden har set verden, som de gerne vil have, at den hang sammen. Da Blekingegadebanden for eksempel skød efter politibilen på Købmagergade hævder medlemmerne jo selv, at de ikke havde indset, at skuddene kunne ramme en politibetjent. Og det kan godt være, at det er rigtigt. Sådan er vi mennesker: Vi ser helst ikke de værste konsekvenser af vore handlinger i øjnene,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da Blekingegadebanden for eksempel skød efter politibilen på Købmagergade hævder medlemmerne jo selv, at de ikke havde indset, at skuddene kunne ramme en politibetjent

Genialt. Er der en der gider ringe til politiet i Ferguson, IS samt drengene på blågården og sige at NU har vi alle tiders undskyldning.

Den kan vel også udvides i denne søde juletid :"Ganske vist var jeg stangvissen og kunne hverken høre, se eller gå lige. Det var jo også derfor jeg ville køre hjem. "

@Anders

Jeg tror faktisk Peter Øvig Knudsen har fuldkommen ret. Og at betjenten i Ferguson er skyldig i vrangforestillinger, ikke i mord. Betjentens forklaring efter drabet er usammenhængende og komplet irrationel set med normale briller, men det er sikkert akkurat så forskruet, han opfattede verden. Jeg tror ikke, han lyver ret meget, ihvertfald ikke bevidst.

Tosserne i blekingegadebanden er hverken værre eller bedre end dem i dansk folkeparti, VU, tea party, eller anders breivik, eller religiøse tosser i en moske. Når den slags tosser ikke bliver stoppet, er konsekvenserne tragiske.

Det er rigtig sjovt at udlede idealistisk tankespind sammen med ligesindede. Det er ikke spor sjovt, når den slags tankespind får lov til at udfolde sig i virkeligheden.

Vi har tusinder af års historie, der beskriver ofrene for religiøse og andre idealister. Enhver med en dansk bibel kan spørge sig selv, hvad ofrene for vores statsreligion mon har ment om masseudryddelser, mord, voldtægt, osv. begået af vores meningsfæller dengang i ørkenen.