Læsetid 6 min.

Ulydige kvindekroppe

Kan usminkede ansigter og nøgne, ikke-manipulerede kroppe være vejen til et mere mangfoldigt kvindeideal? En ny tendens vinder frem internationalt og herhjemme
Den finske kunstner Iiu Susiraja sætter spørgsmålstegn ved kvindeidealet i sin kunst. I ’anti-selfier’ affotograferer hun sin overvægtige krop i hjemlige omgivelser med forskellige husholdningsartikler og i ret uortodokse poseringer. Her: ’Kun taikina ei nouse’ fra serien ’Täydellinen arki’ (2012-2013).

Den finske kunstner Iiu Susiraja sætter spørgsmålstegn ved kvindeidealet i sin kunst. I ’anti-selfier’ affotograferer hun sin overvægtige krop i hjemlige omgivelser med forskellige husholdningsartikler og i ret uortodokse poseringer. Her: ’Kun taikina ei nouse’ fra serien ’Täydellinen arki’ (2012-2013).

Iiu Susiraja
5. december 2014

Ægte, nøgne kroppe og usminkede ansigter portrætteret i naturligt lys, uden Photoshop og med rynker, fregner og bumser bliver massedelt på de sociale medier, hvor tidens sociale oprør manifesterer sig først. Dusken er på vej tilbage sammen med hængebrysterne, den store røv og dellemaven indrammet af et par nylonstrømpebukser.

Og både kendte kvinder, kunstnere, kultiske filmidoler og helt almindelige kvinder deltager med billeder, kunstprojekter, bøger og film, der tolkes som et opgør mod tidens seksualiserede og retoucherede kvindelige kropsideal. Selv Barbie udkommer nu i en udgave, hvor den kendte dukke har fået rundere hofter.

Alt sammen et forsøg på at vende den dominerede selfie-kultur på vrangen. Men spørgsmålet er, om den internationale tendens, som diverse medier inklusive Dagbladet Information rapporterer om, har det oprørspotentiale, den postulerer, og reelt kan være med til at promovere et mere ’ægte’ kropsideal – hvad det så end er.

Eller som sexolog Jakob Olrik skrev i et læserbrev i Politiken oven på debatten om, hvorvidt realitystjernen Kim Kardashians store bagdel er et nyt kropsideal:

»Selvfølgelig bliver det ikke det. Det kunne da være interessant, hvis det blev moderne at have kurver. Men det er det jo ikke. For nogle år siden var det heroin-looket. Nu er det sundhedslooket.«

Mit sande jeg

Karen Dich, kønsdebattør og anmelder, ser tendensen som et opgør mod det sminkede, det kunstige og det sundhedsideal, der tilsiger, at spiser og træner du rigtigt, så får du også en krop og en hud, du kan vise frem.

»Der er en søgen efter ægthed, der er meget tidstypisk. Man leder efter det, der er under overfladen, som ikke er iscenesat og manipuleret,« siger hun peger på de sociale mediers retoucherede virkelighed, som et af de primære omdrejningspunkter for bevægelsen.

Men til gengæld mener hun ligesom Olrik, at det kan være så som så med det frigørende potentiale, i hvert fald når det handler om popstjerner som Beyoncé, Nicki Minaj, Miley Cyrus og Kim Kardashian, der svinger deres olieindsmurte popoer (som Kardashian) eller bare nøjes med at ryste den eftertrykkeligt i offentligheden (Cyrus), mens de hævder, at de som kvinder er i gang med at tage deres seksualitet tilbage.

Derfor gik hun også og ventede på det ’rigtige’ modfænomen, en popo dækket af appelsinhud i stedet for popstjernernes veltrænede kroppe?

Men da det kom i form af fotobogen Usminket, der blev sendt på markedet for nylig, blev hun irriteret. I bogen står 60 kendte danske kvinder »frem« uden Photoshop og make-up, et resultat af en kampagne sat i gang på Instagram under hashtagget #mitsandejegudenfilter af musikerne Szhirley og Saseline.

»Jeg synes, det frigørende potentiale er forbeholdt en meget lille klub, og dermed er det ikke fuldt ud forløst. Jeg savner mere mangfoldighed. Når man siger: ’Vi kan være smukke uden make-up’ og så næsten udelukkende bruger skuespillere, modeller og andre kendte, så er det med til at reproducere ideen om, at kvinder skal være smukke – at skønhed er den ypperste kvindelige egenskab,« siger Karen Dich.

En af dem, der har forsøgt sig med at vise dele af kvindekroppen, som normalt ikke nyder fremme i den velfriserede del af medierne, er stand- upperen Sanne Søndergaard, der viste kønshår på forsiden af avisen Politiken. Men hun ønsker ikke at blive set som en del af den nye ’ægte’ kropstendens.

»Jeg gider ikke at være en del af den tendens. Jeg tegner mine øjenbryn op, for ellers har jeg ikke nogen. Jeg barberer ikke min fisse, fordi jeg synes, det er grimt. Og så er det jo også sindssygt pinefuldt. Jeg har ikke lyst til at torturere mig selv for at være med på moden. Men jeg synes, det er synd, at kønshår bliver gjort ulækre. Men at reagere ved at gå i den modsatte, ekstreme grøft, synes jeg også er underligt. Min pointe er mere, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert,« siger hun og henviser til plakaten for sit nye show, hvor den ene del af hendes ansigt er fregnet og usminket, og den anden er sminket.

’Vi bliver præsenteret for så mange billeder af perfekte kroppe, at man til sidst synes, at ens egen krop er grim eller forkert,’ siger Sanna Sarromaa, der sammen med en række andre nordmænd viste sin ’nøgne, naturlige’ krop i forbindelse med serien ’Kroppen Min’ i avisen VG.

Line Møller

Kun krop

Sidste år kørte nærværende dagblad en foto- og interviewserie ’Mig og min krop’, hvor fire danskere lod sig fotografere – nogle nøgne, andre delvist afklædte – og desuden fortalte om, hvordan de brugte deres krop. Og i foråret gik den norske kønsforsker Sanna Sarromaa samme vej, da hun sammen med en række andre nordmænd i avisen VG viste sin »nøgne, naturlige« krop i forbindelse med serien ’Kroppen Min’.

Sanna Sarromaa ser til gengæld bevægelsen som et feministisk opgør med forventningerne til kvindekroppen.

»Det er feministisk og frigørende, fordi jeg stiller op med flade ammebryster og strækmærker. Er det ikke tydeligt?« spørger Sanna Sarromaa.

Sarromaa har forklaret, at ’aktionen’ er tæt forbundet med hendes arbejde med unge pigers fokus på udseendet og deres kropskomplekser.

»Vi bliver præsenteret for så mange billeder af perfekte kroppe, at man til sidst synes, at ens egen krop er grim eller forkert,« siger Sanna Sarromaa, der mener, at kropspres er den nye folkesygdom.

Sanna Sarromaa har selv lidt af en spiseforstyrrelse, da hun var yngre.

Men hun fremhæver samtidig, at de nøgne, naturlige kroppe i VG’s serie ikke kun blev fremstillet i deres nøgenhed. Men at man også fik de menneskelige historier bag kroppene, der var afbildet i deres hverdagslige omgivelser, så fokusset ikke bare var på nøgenhed.

Og netop det faktum, at billederne er blottet for pornoreferencer, som ellers er udbredt i de fleste sammenhænge, hvor nøgenhed bruges til at sælge alt fra nyheder til armbåndsure, har et frigørende potentiale, mener Kine E. Ervik, skribent på det norske feministiske tidsskrift Fett.

Ifølge Ervik har kroppen nemlig en større formidlingskraft, når den fremstilles uden hentydninger til sex. Men samtidig er billederne nødt til at repræsentere mere end bare krop:

»Selv om billederne af ’rigtige’ og ’naturlige’ kroppe, der massedeles på nettet, tilbyder mere realisme end de retoucherede billeder, vi ofte ser, mister de deres formidlingskraft, fordi de kun til er til stede som krop. Det bliver hurtigt for meget krop og for lidt menneske, uanset hvem der ejer den krop, eller hvordan den ser ud.«

Samme metode benytter skuespiller og instruktør Lena Dunham i tv-serien Girls, når hun udleverer sig selv og demonstrativt bruger sin ikke-perfekte (ofte nøgne) krop selvironisk og sårbart. Som når hun f.eks. sidder i et badekar og kaster op på sig selv, beskrives kroppens fysiske reaktioner, pinligt og selvudleverende. Noget man normalt ikke ser i mainstream-serier, ligesom nøgenheden i Girls ofte er en naturlig del af de hverdagssituationer, serien beskriver.

En mere mangfoldig, humoristisk og grænsesøgende leg med kvindeidealet ser man også hos kunstnere som finske Iiu Susiraja. I ’anti-selfier’ affotograferer hun sin overvægtige krop i hjemlige omgivelser med forskellige husholdningsartikler og i ret uortodokse poseringer. F.eks. et par karklude stukket ned i kjolen foran på brystet, med en kagerulle mellem benene eller en kost sat fast på tværs under brysterne. Fotografierne er blevet et viralt hit og bliver nu vist på en udstilling på Fotografie Forum i Frankfurt.

Karen Dich mener, at denne leg med »grimheden« i højere grad kan bane vejen for den egentlige normale anderledeshed.

»Det er ikke, fordi jeg er imod æstetik eller smukke kvinder. Men jeg synes, frigørelsen ligger et andet sted. Jeg synes, at alle skal have lov til at se ud, som de gør, og mener, at det er lige så slemt, hvis de usminkede disser de sminkede, som hvis det var omvendt,« siger hun.

Endelig kan man også få nok af al den snak om kroppen som Inga Ragnhild Holst, der tweetede på hashtagget #kroppen efter VG’s serie om kroppen:

»Kroppen min dit og kroppen min dat. Gud, hvor er jeg træt af aviser, der skriver om folk, som accepterer, elsker eller hader deres kroppe. Giv mig noget politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten H. Møller
    Carsten H. Møller
Carsten H. Møller anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for olivier goulin

Der findes kun een løsning på problemet:

At glemme og transcendere kroppen - og identificere sig med sine åndelige attributter, som vi alle har tilfælles.

Man kan ikke ophæve dialektikken indefra. Det fører bare til et nyt tese/anti-tese par, som bliver til en ny trend eller mode. Og historien gentager sig i ny forklædning.

Åndelig transcendens er nøglen til at gå hinsides alle disse tåbelige neuroser.

/O

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Jo men der er jo også den del, der handler om, at skal man have hjælp til at komme op i bussen som 30 årig, og så lever man måske til man er 45.
Så kropsidealer er jo ikke kun et spørgsmål om man kan blive vist frem i Information med små eller store bryster, hvor blev de af?.
Groft sagt er det hjernen, der tæller.
Læser endelig Charles Dickens, David Cooperfield, hvor en kvindelig dværg beskrives som kompenserende for sit udseende med sin personlighed og vokser den manglende meter.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus

Når du bliver opmærksom på den stemme i dig selv som er optaget af kroppen og dens udseende, sætter du dig ned og ser på stemmen, når du har set den, vil du vide hvad den er ”barn” af og det ”barn” sætter du dig til at se med dine egne øjne, herved vokser det og bliver til noget meget brugbart og krops fikseringen forsvinder.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Kan usminkede ansigter og nøgne, ikke-manipulerede kroppe være vejen til et mere mangfoldigt kvindeideal? "
For nogen er det måske en vej, andre kan gå mere radikalt tilværks, droppe idealet og være sig selv tilpas.

Brugerbillede for Anders Jensen

Er der nogen der gider forklare mig, hvad problemet helt præcist er ?

Hvis det er at promovere et mere ’ægte’ kropsideal ligger løsningen da lige for !

Hvis det er at det frigørende potentiale kun er forbeholdt en meget lille klub af kendte ligger løsningen da mindst lige så meget for.

Brugerbillede for Majbritt Nielsen
Majbritt Nielsen

Anders Jensen
07. december, 2014 - 12:39
Jeg kan altså ikke lade være med at smile af dit naive indlæg. Det virker da lidt tragikomisk.
Du kommer vist ikke ret meget ud blandt mennesker. Eller teenagere for den sags skyld...

Så ville du vide at gruppepres er et stærkt våben mod dem der ikke ser ud som mainestreame idealet. Og de er sku ligeglade med dine "lige for "løsninger.

Det handler grundlæggende om forældres opdragelse/misopdragelse, af deres børn. Børn får grundlagt deres opførsel og den præges af de omgivende mennesker. Børn som voksne.
Når børn opdrages med dårligt selvværd, bliver de nemme ofre for de andres luner.
Et eksempel. En kollega havde en flok poder til barnets føsda. Hun havde bagt boller. Og da en af ungerne var kræsne. Fik han vendt hele klassen til ikke at spise bollerne. Så der de allerede i gang. Børnene var 7 år. Så bare se hvad de siger til at det er ikke er den rigtige hårfave eller forkerte øjenfarve, bukser mm...

Gruppepres slår til enhver tid dine søde, velmenende råd og meninger.

Roselille Pedersen, Carsten H. Møller, Flemming Berger og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter hansen

Skal mennesker der propper sig med mad uden fornuft og ikke går op i udseende, hyldes for netop deres udseende?
Som at hylde hobby kunstneres elendige amatør værker fordi den professionelle mainstream kunstners værker er "for perfekte".

Brugerbillede for Anders Jensen

@Majbritt Nielsen

Allerførst tak for dit svar. Og tak fordi du kalder mig naiv. I virkeligheden følte jeg mig lidt dum, for jeg forstod simpelthen ikke artiklens pointe. Faktisk synes jeg (stadig) den er lidt rodet og springer uden egentlig mål. Men problemet er altså gruppepres (er det det der kaldes kropspres i artiklen ?).

Det rejser så yderligere nogle spørgsmål:
- Er det et reelt gruppepres eller eller er det blot noget (især) kvinder/teenage-piger opfatter inde i deres egne hoveder. Jeg ved godt det lyder nedladende, men det er på ingen måde min mening. Jeg kan bare ikke forklare forskellen reelt-oplevet bedre. Sorry.
- Er teenagere ikke i stand til at danne deres egne meninger ?
- Vokser teenpiger generelt ikke fra dette gruppepres, efterhånden som de finder deres egen identitet ?

Når de, delvis provokerende, spørgsmål er stillet, vil jeg da give dig ret i at "gruppens" meninger spiller en stor rolle for teenagepiger. Jeg var blot ikke klar over, at det var teens der satte dagsordenen for hele kvindekønnet.

Tak for din bekymring om jeg kommer nok ud. Hvad det angår er jeg såmænd nok ganske gennemsnitlig. Til gengæld er jeg væsentlig mere sammen med teenagere end gennemsnittet. Bl.a. gr. frivilligt foreningsarbejde med såvel normale som- lad os sige - mere udfordrede.

I øvrigt bor jeg sammen med et par teens. Bl.a. en datter. Jeg opfatter blot ikke problemet så stort som artiklens forfatter (0g dig ?). Måske fordi jeg altid har rost hende mere for hendes selvstændighed og humor end for at være sød og køn.

Min erfaring er, at tager man unge alvorligt og respekterer deres meninger, selv når man er uenig, kan man komme ganske langt. Og det mener jeg faktisk er en løsning der ligger lige for.

Og i øvrigt mener jeg dameblade der promoverer speltboller, plasticpatter og photoshop skal forbydes.