Læsetid: 1 min.

Aftenlandet

9. januar 2015

Råbene »Allah er stor« og »vi har hævnet profeten Muhammed,« fra de brutale attentatmænd i forbindelse med det uhyrlige angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo er frontalangreb på den franske republiks centrale værdier. Den sekulære nation, grundlagt på principperne om frihed, lighed og broderskab, er ramt på sin efterhånden skrøbelige selvforståelse, nemlig at den er et tolerant fællesskab af ligeværdige borgere af forskellige religiøse overbevisninger og etniske tilhørsforhold. Og angrebet skete, samme dag som Michel Houellebecqs nye roman, Soumission, ramte de franske boghandlere, og i kraft af hans vision om en islamisk magtovertagelse sørgede for nyt brændstof til en konflikt, der med statsgaranti vil skabe større splid mellem folk, udgrænse muslimer og styrke det højrenationale momentum.

Samtidig taler man takket være Pegida-bevægelsen i Tyskland (patriotiske europæere mod islamisering af Aftenlandet) ud fra en lignende splidslogik pludselig igen om ’Aftenlandet’ og mener dermed beskyttelsen af en kristen-jødisk enhedskultur som værn mod islamiseringen og en frygt for alt det, der kom til udtryk med onsdagens terrorhandling. I forestillingen om Aftenlandet skal en bestemt definition af vores europæiske kultur hævdes, mens afvigende elementer skal udgrænses for at redde den. I en paranoid-skizofren aktion for det selv samme Aftenland forsøgte de nationalsocialistiske nazister i et misbrug af Oswald Spenglers epokeværk Aftenlandets undergang at udstøde det jødiske element for at hævde en sand europæisk kultur og begrunde den biologisk.

Hos Pegida, der kun ser sig bekræftet i deres holdninger af attentatet i Paris og nu vil drage yderligere fordel heraf, har muslimer i deres sprogbrug præcis samme betydning som jøderne havde hos Hitlers nationalsocialister. Det djævelske spil af dæmonisering vil med andre ord fortsætte uhæmmet her i Aftenlandet. Når islam skal være fjenden, bliver den det også, og i denne sort-hvide diskurs er der alt for mange civile ofre. Og den europæiske socialstat baseret på tolerance og lighed, den største kulturelle bedrift, går en mørk tid i møde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Hansen
Mads Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu