Læsetid: 4 min.

Bagdørs-Jørgen ved skillevejen

Hvad skal Bagdørs-Jørgen gøre nu? Bagdøre er der nok af, men der er ingen, der vil slås. Eller jo, der er selvfølgelig nogle, der altid er parat til vold og slagsmål, men problemet er, at der ikke er nogen, der holder med dem. Danskere af både den ene og den anden etniske herkomst vil allerhelst have fred her til lands
Hvad skal Bagdørs-Jørgen gøre nu? Bagdøre er der nok af, men der er ingen, der vil slås. Eller jo, der er selvfølgelig nogle, der altid er parat til vold og slagsmål, men problemet er, at der ikke er nogen, der holder med dem. Danskere af både den ene og den anden etniske herkomst vil allerhelst have fred her til lands

Ib Kjeldsmark

16. januar 2015

Det var nogle af reaktionerne på de forfærdelige begivenheder i Frankrig, der fik mig til at tænke på et gammelt, vel nærmest glemt udtryk, nemlig: en ’Bagdørs-Jørgen’. En Bagdørs-Jørgen er en person, der altid sikrer sig en vej ud, når han involverer sig i noget. Han deltager med forbehold for egen sikkerhed, kan man sige. Han skal ikke personligt have noget klinket.

Han er f.eks. manden, der ægger og opildner folk på et værtshus til først uenighed, dernæst regulært slagsmål. Efter forinden at have orienteret sig om, hvor han bør placere sig selv i lokalet, hvordan han med andre ord diskret kan slippe ud, når det bliver for hedt og for farligt. Udtrykket kan selvfølgelig også bruges i sammenhænge, hvor folk ikke går til korporligheder.

Bagdørs-Jørgen har sit virkefelt overalt, hvor der kan laves rav i den. Det kan ske ved almindelig sladder, og han er også i stand til at få højlærde intellektuelle til – om end kun i overført forstand – at rive hovederne af hinanden.

Det er ikke altid, at Jørgens motiv til at anstifte ballade er andet, end at han keder sig og trænger til lidt underholdning. Men selvfølgelig kan han også være spekulativ. Han kan evt. ødelægge en mulig fremtidig alliance mellem to konkurrenter ved at gøre dem til rygende uvenner – så Bagdørs-Jørgen selv i ro og mag for eksempel kan få den stilling, som de to andre og han selv måske har været ansøgere til. Han står jo selv tilbage som en pletfri skikkelse, der aldrig mister besindelsen. At det var ham, der iværksatte slagsmålet eller skænderiet, har folk glemt i kampens hede.

Kjærsgaard & co

Når jeg kom i tanke om ham i forbindelse med drabene og gidseltagningerne i Frankrig, skyldes det som sagt reaktionerne på begivenhederne hos vores egne hjemmegroede Bagdørs-Jørgener, de såkaldte ’islamkritikere’. Mens vores statsminister i sin første udtalelse udtrykte sig forbilledligt tydeligt og klogt, kunne oppositionsleder Rasmussen – som jeg ellers har haft indtryk af altid har holdt en vis afstand til netop islamkritikerne – ikke nære sig for dels at ironisere over socialdemokratiets nye slogan »Danmark som vi kender det« – et slogan til indenrigsbrug, der absolut intet havde med sagen at gøre – dels straks at kræve af landets muslimer, at de tog afstand fra terrorhandlingerne.

Det gjorde de skam også, endda helt af sig selv. Senere fulgte, helt forventeligt, udtalelserne fra de sædvanlige islamkritiske politikere og debattører. Pia Kjærsgaard & co. Den, der udtalte sig mest rabiat, var debattøren Michael Jalving, der forlangte et fireårigt stop for al indvandring fra muslimske lande. ’Så de kan lære det!’ – må hans tankegang have været.

Det fik folk til at ryste på hovedet, og Jalving indrømmede da også selv, at sådan et stop realistisk set nok ikke kan gennemføres. Men et andet stop blev iværksat med det samme, til skuffelse og forargelse for de islamkritiske krigere. Et stop, der blev sat af ingen andre end Jyllands-Posten, der kort og godt meddelte, at den ikke ville være med mere. Nul genoptryk af Muhammedtegningerne fra 2005 og heller ingen optryk af tegninger fra det franske satireblad.

Det var lidt mere op og ned med andre aviser, men alt i alt var det umisforståeligt, at der ikke var nogen overvældende lyst til at give anledning til et nyt, verdensomspændende slagsmål med de muslimske lande. Det blev naturligvis bemærket, også af Jens-Martin Eriksen, som man måske kunne kalde en uerklæret eller indtil videre ikke ligeud erklæret islamkritiker, til at give samtlige danske ansvarshavende redaktører et ordentligt fur.

Feje kujoner

Det gjorde han her i avisen den 9. januar. Han kaldte redaktørerne for en flok feje kujoner. De burde i stedet, mente han, have valgt alle sammen at bringe ikke bare de gamle tegninger fra Jyllands-Posten, men også de nyeste fra Charlie Hebdo. Og det skal da indrømmes, at redaktørernes forklaring på, hvorfor de ikke har gjort det, godt kan forekomme lidt tynde.

At det for eksempel ikke skulle være ’redaktionelt begrundet’ er afgjort noget vrøvl. På den anden side er det vanskeligt at foreslå – eller ligefrem kræve – at andre foretager sig noget, men ikke selv ville gøre. Personligt kunne jeg ikke drømme om med fortsæt at krænke andre menneskers religiøse følelser. Og jeg tror ikke på, at man kan bekæmpe terror ved at bekæmpe en religion.

Terror skal bekæmpes som terror, med alle nødvendige midler og så effektivt man overhovedet kan. Hvis forfatteren Jens-Martin Eriksen mener der er fornuft i at håne, spotte og latterliggøre religionen islam for at komme terroren til livs, kan man jo stilfærdigt minde ham om, at det kan gøres på så mange måder. Man behøver ikke at fremstille tegninger, det skrevne ord kan sagtens have samme effekt.

Den, der står tilbage med et problem, er selvfølgelig Bagdørs-Jørgen. Hvad skal han gøre nu? Han står ved en skillevej. Bagdøre er der nok af, men der er ingen, der vil slås, der er knap nok nogen, der har særlig lyst til et rask skænderi. Eller jo, der er selvfølgelig nogle, der altid er parat til vold og slagsmål. De rabiate fanatikere af alle slags. Men problemet er, at der ikke er nogen, der holder med dem eller har lyst til at forsvare dem. Danskere af både den ene og den anden etniske herkomst vil allerhelst have fred her til lands. Så hvis Bagdørs-Jørgen vil have noget klinket, må han for en gangs skyld gøre det selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Jens Thaarup Nyberg
Tino Rozzo og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu