Læsetid: 2 min.

Carlsen et mulehår foran forfølgerne

Den norske verdensmester sejrede i Wijk aan Zee
Skak
27. januar 2015

Magnus Carlsen sikrede sig med en smule kniberi turneringssejren i den hollandske kystbo Wijk aan Zee, da han i 13. og sidste runde spillede remis mod den kroatiske stormester Ivan Saric. Det var akkurat nok til at holde et helt kobbel af forfølgere på afstand, idet slutstillingen blev:

1. Carlsen, Norge, 9 points 2.-5. Vachier-Lagrave, Frankrig, Giri, Holland, Wesley So, USA, og Liren Ding, Kina, alle 8,5 p. 6. Ivanchuk, Ukraine, 7,5 p. 7. Caruana, Italien, 7 p. 8. Radjabov, Aserbajdsjan, 6 p. 9.-10. Wojtaszek, Polen, og Aronian, Armenien, begge 5,5 p. 11. Hou Yifan, Kina, 5 p. 12. Saric, Kroatien, 4,5 p. 13. Van Wely, Holland, 4 p. 14. Jobava, Georgien, 3 p.

Som verdensmester - og verdensetter - har Carlsen naturligvis en høj forventet score, og derfor tjente han blot tre ratingpoints på sin førsteplads. Caruana måtte til gengæld bløde ni points for sin syvendeplads og beholder kun akkurat andenpladsen på verdensranglisten.

Aronian smed hele 20 ratingpoints, og den tidligere verdenstoer dratter fra en sjetteplads ned på niendepladsen. Den kvindelige verdensmester, kineseren Hou Yifan, optræder i 2015 uden sit sædvanlige hårspænde og scorede nogenlunde som forventet. Men mod Magnus Carlsen var hun chanceløs med de sorte brikker - i hvert fald i det lange løb:

1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 e5 5.Sb5 d6 6.c4 Le7 7.S1c3 a6 8.Sa3 Le6 9.Sc2 Lg5 10.Le2 Lxc1 11.Txc1 Sf6 12.0–0 0–0 13.Dd2 Db6 14.Tfd1 Tfd8 15.b3 h6 16.h3 Da7 17.Lf3 Se7 18.Se3 Sc6 19.Lg4 Sd4 20.Lxe6 fxe6 21.Sc2 Sxc2 22.Txc2 Td7 23.De2 Tad8 24.Td3 Dc5 25.Sa4 Dc6 26.Te3 b6 27.Sb2 Tf7 28.Td2 Sd7 29.Sd3 a5 30.Sb2 Sc5 31.Sd1 ...

Carlsen triller tålmodigt omkring med brikkerne, Noget skal nok vise sig:

31. - Tdf8 32.De1 Td8 33.Sc3 Tfd7 34.Dd1 Sa6 35.Dh5 Sc7 36.Tg3 Kh8 37.Tdd3 Te7 38.Tg6 De8 39.Tdg3 Tdd7 40.Sd1 Tf7 41.De2 Tf4 42.De3 b5 43.Sb2 Tdf7 44.c5 Dc6 45.Sd3 b4 46.De2 Th4 47.T6g4 Txg4 48.Dxg4 Kg8 49.Dh5 Sb5 50.Tg4 Sc3 51.Dxh6 Sxe4 52.Dxe6 Sxf2 ...

Se diagrammet.

Og nu ikke 53.Kxf2 Dxc5, og sort overlever måske, men: 53.Sxe5 Sxh3+ 54.Kh2 ... og Yifan gav pænt pote. Det var tredje gang, hun mødte Carlsen, og hun har endnu sin første remis til gode.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu