Læsetid: 7 min.

’Din computer udspringer af uforløst, homoseksuel kærlighed’

Alan Turing var et komplekst og gådefuldt menneske, siger den norske instruktør Morten Tyldum, der har forsøgt at rehabilitere den britiske computerpioner og kodebryder ære i sin nye film, ’The Imitation Game’. Information har talt med Tyldum, der siger, at Turing i sit liv og arbejde var drevet af kærlighed
Den norske instruktør Morten Tyldals film om matematikeren Alan Turing er en hyldet til det anderledes – og en advarsel om, hvor farligt det kan være at frygte alt det, som er anderledes.

Cornelius Poppe

29. januar 2015

Vi har brug for outsiderne, dem, der er anderledes og ser verden på en anden måde end alle os andre.

Det mener den norske filminstruktør Morten Tyldum, der er aktuel med The Imitation Game, en allerede meget rost, prisbelønnet og Oscarnomineret biografisk film om en af de største originaler nogensinde: Den geniale computerpionér og kodebryder Alan Turing.

Under Anden Verdenskrig spillede Turing en afgørende rolle i arbejdet med at knække tyskernes Enigma-kode, ligesom han siden definerede grundprincipperne i arbejdet med kunstig intelligens. Ikke længe efter krigen, i 1954, begik han dog selvmord, blot 41 år gammel, fordi myndighederne havde opdaget, at han var homoseksuel, og tvang ham til at underkaste sig en kemisk kastration, der ødelagde hans evne til at tænke kreativt.

Turings eftermæle

»Det er filmens hjerte,« siger Morten Tyldum i telefonen fra Norge. »Hvis vi alle er ens og holdes nede af normaliteten og det hverdagslige ...«

Han holder en pause og siger så: »Alan Turing havde en hjerne, som fungerede anderledes. Hans tanker og ideer og måde at se verden på var anderledes, og derfor kæmpede han med at passe ind. Han blev set på som en outsider og fungerede dårligt i sociale sammenhænge. The Imitation Game prøver at vise, hvor vigtigt det er ikke at være som alle andre, og filmen er samtidig en advarsel om, hvor farligt det er at have fordomme over for andre. Hvor farligt det kan være at frygte alt det, som er anderledes. Det er en af de sygdomme, vi har i vores moderne samfund, det være sig frygt for nogle med en anden religion, et andet politisk ståsted, en anden seksualitet, en anden hudfarve, en anden kultur, og hvordan vi dømmer dem. Det er den frygt for det anderledes i form af homofobi, der betød, at Alan Turing tog livet af sig selv. Det var en stor tragedie, fordi han var en af forrige århundredes store tænkere, hvis liv blev alt for kort.«

Det er ikke meget mere end et år siden, at Turing posthumt blev benådet af den engelske dronning, og 47-årige Tyldum følte et stort ansvar for at lave en film, der hyldede ham.

»Det er hans eftermæle, vi snakker om. Man har et dobbelt ansvar. Man skal fange hans ånd, kan man sige, og samtidig skal man fortælle en historie, som engagerer, som gør, at historien bliver kendt og når ud i verden. Det er nok det, jeg er mest stolt af: at denne lille, lille film har fået så megen opmærksomhed, at hele verden er klar over, hvem Alan Turing var. Det var der mange, som ikke vidste. Han har fundet sin plads, og det er fantastisk.«

Hvad er et menneske?

The Imitation Game, der har Benedict Cumberbatch i hovedrollen som Alan Turing, følger sin hovedperson i den periode, hvor han knækker Enigma-koden, og springer tilbage til hans skoletid, hvor han også var en outsider, der blev drillet og chikaneret, og frem til tiden omkring hans selvmord – filmens egentlige nutid – hvor Turing var i gang med at skabe en form for kunstig intelligens.

Filmens titel refererer til den test eller leg, Turing opfandt og beskrev i en afhandling, ved hjælp af, hvilken man kunne afgøre, om en maskine kunne tænke selv. Det er en test, man bruger den dag i dag.

»Imitation Game er en vældig interessant filosofisk tanke,« siger Morten Tyldum.

»Ideen er, at vi kun er mennesker, hvis vi kan overbevise andre om, at vi er mennesker. ’Jeg tror, at du er et menneske, fordi jeg tror, at du er et menneske.’ Hvis en maskine kan overbevise mig om, at den er et menneske, er den så et menneske? Det er det, Turings Imitation Game går ud på. Når en maskine når det punkt, hvor den kan overbevise os om, at den er intelligent, er den så intelligent, eller er den ikke? Det er fantastiske tanker. Hvad vil det sige at være menneske, hvad vil det sige at tænke? Alan Turing troede, at det ville vare 50 år, før man havde en maskine, der kunne overbevise os om det. Det fik han ikke helt ret i.«

Drevet af kærlighed

I The Imitation Game er Alan Turing som besat af først at knække Enigma-koden og siden at skabe kunstig intelligens. Han kalder sin maskine for Christopher, og det er der en ganske særlig grund til, fortæller Morten Tyldum, der i filmen har genskabt nogle scener fra Turings tid på kostskolen Sherborne, hvor han var bedstevenner med – og forelsket i – Christopher Morcom, der var syg og pludselig døde.

»Alle har et billede af, hvordan Alan Turing var, og hvad der egentlig var det vigtigste i hans liv,« siger den norske instruktør, der måtte vælge, hvilke elementer af Turings begivenhedsrige liv han ville fokusere på.

»Det har selvfølgelig været en udfordring. For os var det vigtigste hans forhold til Christopher, som jeg virkelig synes er smukt, og som alle kender til, fordi Turing skrev breve til Christophers mor gennem hele sit liv. Da National Museum of Science lavede en Alan Turing-udstilling, lavede det sågar en plakat med Christopher Morcom. Selv her havde man erkendt Christopher Morcoms betydning for Alan Turing og den moderne computer, der udspringer af en uforløst, homoseksuel kærlighed, og det er jo en fantastisk tanke: Hvordan Alan Turing var så optaget af, om det var muligt at genskabe en bevidsthed. Er det muligt at skabe en maskine, der selv kan tage sine beslutninger? ’Kan jeg lave noget, der baseret på en handling kan foretage en opfølgende handling?’ Og det udsprang af et tab og en længsel efter noget.«

Gådefuld skikkelse

I det hele taget var Alan Turing et meget komplekst menneske, forklarer Morten Tyldum. Det gjorde ikke opgaven med at fortælle om hans liv nemmere, men det gjorde den kun mere spændende.

»Et ord, som alle, der har arbejdet med eller skrevet om Alan Turing, bruger, er enigmatisk, gådefuld. Andrew Hodges’ biografi hedder jo også Alan Turing: The Enigma. Han er en mand, som det er svært at få hold på. Han bevægede sig netop i spændingsfeltet mellem alle disse konflikter: rationalitet og videnskab og irrationalitet, frygt og følelser. Derfor ville jeg også have, at filmen skulle være som et mysterium, som man gradvist afdækker. Hvem er denne mand? Skæringspunktet mellem sociale koder og hans væsen – det var så fascinerende at arbejde med, og egentlig kunne man lave tre film om Alan Turing, som alle handlede om forskellige ting, fordi der er så meget materiale.«

Derfor var Benedict Cumberbatch det perfekte valg til rollen som Alan Turing, siger Tyldum. Den britiske skuespiller, der siden gennembruddet i titelrollen i tv-serien Sherlock har været her, der og alle vegne, er da også blevet Oscarnomineret for sin præstation.

Fuld af modsætninger

»Der er noget enigmatisk over Benedict, noget, man ikke helt kan definere,« siger Morten Tyldum.

»Det snakkede vi om. Vi ønskede ikke at definere Alan Turing og anbringe ham i en æske. Han er for kompleks til at definere. Man kan sagtens spille ham som en person fuld af nervøse tics og gale professor-klicheer. Men han er mere end det. Han var også maratonløber, en atlet. Han er fuld af modsætninger, og det er noget, Benedict er helt fantastisk til at spille. Der er så mange skuespillere, som alt for tydeligt får forklaret deres figurer. Men Benedict giver dem en aura af mystik.«

Det var dog ingen let opgave at ’skabe’ Alan Turing, da der ikke findes film- eller lydoptagelser af ham, der kan vise, hvordan han bevæger sig eller taler: »Og alle de, som husker ham, var teenagere, da han døde. Så det var et puslespil for os, hvor vi måtte finde brikkerne først. Vi prøvede at bevæge os indefra og ud, og vi begyndte med at snakke om, hvordan han fungerede. Hverken Benedict eller jeg troede på, at han havde asperger eller var autist, selv om han havde træk, der kunne lede tankerne i den retning. Måden, han opførte sig på i sociale sammenhænge, er beskrevet, som om han midt i en sætning kunne stoppe og gå sin vej. Hvis han pludselig fik en idé eller ikke længere syntes, at samtalen var interessant, eller at man var spændende at snakke med, gik han.

Han forstod ikke sociale koder. Men samtidig, når man læser hans breve og dagbog, har han en ekstrem selvindsigt og er næsten selvironisk over for sin egen situation og håbløshed. Han var så kompleks. Han var så drevet, næsten arrogant, i sin tro på sig selv og sine egne evner, og så var han samtidig meget følsom. Han var glad for børn og elskede lege og spil og puslespil. Han kaldte det ikke Imitation Test, men Imitation Game. Han var glad for at lege, samtidig med at han var neurotisk fokuseret, også i forhold til hvad han brød sig om og ikke brød sig om. Vi brugte megen tid på at forsøge at forstå det indre psykologiske, og hvordan han fungerede. Hvad er kernen, hvad er den psykologiske sandhed om ham, og ud af det kom figuren af sig selv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Espen Bøgh
  • Heidi Larsen
Kristian Rikard, Espen Bøgh og Heidi Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"The Imitation Game prøver at vise, hvor vigtigt det er ikke at være som alle andre, og filmen er samtidig en advarsel om, hvor farligt det er at have fordomme over for andre. Hvor farligt det kan være at frygte alt det, som er anderledes."

Og alligevel har de gjort Turing til forræder pga af sin homoseksualitet, i kraft af den fuldstændige fiktive historie om den sovjetiske spions afpresningsforsøg. At han skulle have været uden humor og empati, og uden forståelse for sociale relationer er også fuldstændig fiktivt.

Det virker på mig ikke som en filmmager, der har haft den mindste grad af respekt for sit subjekt.

J M, Joen Elmbak, Bo Carlsen, Søren Peter Langkjær Bojsen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Ah... træls man ikke kan fjerne sine anbefalinger, for jeg er ikke enig med Sune Olsen. De viser jo netop han har humor, se bare scenen hvor han bliver interviewet til jobbet. Han er social akavet ja, men han har bestemt humor og det synes jeg også filmen viser.

Er der nogen, der ved, om den maskine, man ser i filmen, er baseret på den virkelige maskine, eller om den er fri fantasi?

Det er da mange,mange år siden Turing blev 'rehabiliteret' og anerkendt.
Hr.Tyldum har åbenbart ingen føling med,hvad der foregår ude i den store verden.

Heidi Larsen:

Hvordan stiller du dig så til at de har gjort ham til forræder pga sin seksualitet, på trods af at vi ved at han når det kom til stykket ikke ville skjule det? At han måske udviser momenter med humor ændrer ikke meget ved mit indlæg.

Bo Carlsen:

Enig. Man kan bare se på sådan en ting som the Turing Award, indstiftet i 1966. "Computerens nobelpris" og bestemt ikke en pris der ville blive uddelt hvis ikke Turing for længst havde været rehabiliteret i 1966.

Christian Monggaard

At sige, at han bliver gjort til forræder, er at misforstå filmen, vil jeg vove at påstå.

Og ja, Turing blev muligvis rehabiliteret i fagkredse, men ikke i den brede offentlighed før i 2009, hvor han fik undskyldning af britisk PM og i 2013, hvor han blev benådet af dronningen.

Tyldum har foretaget valg, og de vil ikke tilfredsstille alle - personligt er jeg glad for filmen, meget glad, ikke mindst pga. Benedict Cumberbatch, der spiller fremragende.

Jeg har kigget på det link, Joen Elmbak venligt har stillet til rådighed, og kan se, at det med maskinerne er en kompliceret historie. Enigma-kodeknækningen blev gjort ved hjælp af en elektromekanisk maskine, kaldt "Bombe", og den er, så vid jeg kan forstå, ikke rekonstrueret, og senere kom Colossus-maskinerne og Mark-maskinerne, som begge var baseret på radiorør. Efter krigen blev alt maskinel destrueret, og alle dokumenter vedrørende maskinernes konstruktion blev destrueret, hvorfor ingen af de involverede fik nogen credit for, hvad de havde udrettet, så den rekonstruktion, man har etableret i Bletchley park synes at være baseret på overlevende personers gode hukommelse. "Bombe"-maskinens udseende synes at være hyllet i mørke. Hele aktiviteten med computere under 2. verdenskrig var hemmeligtstemplet i mange år efter, så alt må være baseret på, hvad man har kunnet stykke sammen ved overlevendes beretninger.

Sune Olsen, jeg er enig med Christian Monggaard i det spørgsmål, nemlig at det er at misforstå filmen. Jeg ser det ikke som at de gør ham til en forræder pga hans seksualitet. Tværtimod, jeg ser filmen som én stor hyldest til en mand der var forud for sin tid på så mange fronter, der stod ved hvem han var og faktisk gjorde hvad der passede ham, også selvom det kostede ham livet til sidst.

Ja, det har taget sig nogle kunstneriske friheder, nej, filmen er ikke 100% historisk korrekt, men det er heller ikke en dokumentarfilm. Jeg har læst Andrew Hodges biografi som filmen bygger på og selvom der er ting de har dramatiseret i forhold til virkeligheden, så har jeg ingen problemer med det.

Jeg hørte om Turing-testen tilbage i 2000 da jeg var ved at tage en IT -uddannelse, men det var først i 2012 jeg blev opmærksom på hvem han var og hvad han har betydet for teknologien, computervidenskaben etc etc.

I offentligheden har han ikke været særlig kendt og sågar ukendt og jeg personligt mener, den her film er med til at vise, hvor vigtig en mand han har været for den verden vi lever i idag. Og så må det stå folk frit om de vil kaste sig over de mange forskellige biografier (og udlægninger) der er om Turing, men en ting er sikkert, han var en afsindig interessant person, og hvis Morten Tyldums film kan få folk til at lære om Turing på godt og ondt, så har de opnået det de ville :)

P.s. Hvis I vil vide mere om The Bomb, så er Bletchley Parks hjemmeside nok det mest pålidelige sted at tjekke ud :)

Jeg har været ind og kigge på Bletchley Park via google, og kan der se, at den rekonstruktion, man har lavet af The Bomb ligner ganske godt den man ser i filmen.

Filmen er blevet modtaget overordentligt dårligt i fagkredse, hvor den ses som noget, der nærmer sig historieforfalskning. Se f.eks. her:

http://www.math.columbia.edu/~woit/wordpress/?p=7365

https://www.reddit.com/r/badhistory/comments/2mleat/the_imitation_game_o...

http://www.theguardian.com/film/2014/nov/20/the-imitation-game-invents-n...

Jeg har selv set ca. 2/3 af filmen indtil jeg simpelthen ikke kunne mere - jeg synes at det faglige/realistiske niveau er meget lavt - og når man samtidigt ved hvor spændende Turings historie faktisk er, så synes jeg at det er svært at forstå og acceptere at man har valgt at lave en film om hans liv på den måde.

Søren Kristensen

Glæder mig til at se filmen, men for så vidt artiklen: "hvordan Alan Turing var så optaget af, om det var muligt at genskabe en bevidsthed. Er det muligt at skabe en maskine, der selv kan tage sine beslutninger? ’Kan jeg lave noget, der baseret på en handling kan foretage en opfølgende handling?’ Og det udsprang af et tab og en længsel efter noget."

- underforstået længslen efter homoseksuel kærlighed?

Jeg synes det lyder lidt forvrøvlet og i bedste fald søgt at gøre mandens uforløste kærlighedsliv til æsel for hans forskertrang. Gætte på at Turing, ud over sine personlige trakasserier, bare var ualmindelig interesseret i maskinens (computerens) muligheder. Og så kan det vel være han har haft mere tid til rådigehed, end de af sine kammerater der konstant var på pigerov.

Men ok og omvendt, et eller andet tema skal jo drive en film frem.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har set filmen to gange førsts løndag og igen mandag. Sune bør se filmen igen. Her angiver Tyring rent faktisk sin medarbejder som spion og får derefter ad vide at denne sovjettiske spion helt bevidst er blevet placeret der bag Churchills ryg for at fodre Stalin med oplysninger. Tyrings chef forklarer at det er i britisk interesse at gære det og at Churchill maglende lyst til at give oplysninger til den sovjettiske allierede er blevet bevidst omgået på denne måde.

Om den hstorie er fiktion eller ej skal jeg ikke sige, men det er nonsens at sige at Tyring fremstilles som en forrædder, hans overordnede, den britiske efteretningsshef, derimod er forrædderen, hvis nogen er det .

Robert Ørsted-Jensen

jeg har nu læst artklen og den siger ikke du du skrive, kun at han skal have hold kortvarigt kæft i frygt for atb bive afsløret som homofil.

Der rettes - givet med rette . alle de der klassiske kritikpunkter mod filmen her - for ikke at være historisk korrekt. Men det er jo bare den sædvanlige smøre.

Virkeligheden er at det i ikke betyder ret meget om en film er historisk korrekt hvis den formår at sælge billetter grundet på en smuk opstilling og godt skuespil så gør sådan en film mere for den virkelige histories udbredelse end titusind historiebøger, og det siger jeg som historiker der selv af og til arbejder med ting der kunne laves til en god hstorie.

Skulle noget jeg har skrevet ende som en success holiwood film så kn jeg være sikker på at sælge hudrede tusind af bøger mere fr folk bliver hungrige fror den virkelige bistorie. Det er ikke ofte at historisk ukorrekte spillefilm er skadelige for den historiske bevidsthed.

Det er givet stadig korrekt at Turing var homosexuel og at britiske love mod samme ødelagde hans liv og drev ham til selvmord og det er jo den vigtigste ointe i den her film og det er en god sag at få lidt focus på

Robert Ørsted-Jensen

forfattern til artiklen i the guardian fortæller om og anbefaler til sine læsere en langt mere historisk korrekt film, som ikke en kæft kan huske og få uden for UK givet har set. Det er typisk for den form for kritik. Mit svar er en eneste vellavet holliwood blogbuster som kærer sig mindre om historisk korrekthed og mere om sagens kærne - helten som knuses af sin egen homosexualitet - gøre mere gavn en en millon ukendte men historisk korrekte b-film.

@ Robert:

At forholde sig tavs om en spion er vel tæt på forræderi - or what?

Så når man laver en biografisk film er det ligegyldigt om det man fortæller er en ren fabrikation? Filmen kommer jo overhovedet ikke i nærheden af "kernen" men fremstiller en karikatur, som ikke har ret meget med virkelighedens Turing at gøre. Prøv at se på de andre to links, som jeg gav ovenfor.

Robert Ørsted-Jensen

Har du set filmen Jesper?

Hvis filmen bliver den blogbuster den er på vej til at blive så vil den gøre den mere for reel viden om manden Turing end hvis den ikke er. Og homosexualitet og undertrykkelse af samme er stadig et værdigt emne som - selv guardian anmelderen er enig i - ødelægge denne mands tliv.

Hør nu her, dem der ønsker at vide noget om denne mand læser fagliteræe værker og biografier.

Film er bare underholdning, men filmen kan potentielt redde en vigtig begivenhed for fra forglemmelse og forny interessen for den virkelige historie. Denne film er fremragende lavet, underholdende og værd at se, og den påpeger de vigtigste aspekter af denne historie mere effektivt end det er muligt at gøre med tusinder af fagligt velfunderede værker. Som sådan har den potentialet og vil hvis den vinder oscars få en helvedes masse mennesker til at ville vide mere om virkeligheden bag filmen. Kan den gøre det er det pisse ligegyldigt at den ikke er korrekt, for alle vil have glemt detaljerne i den film pg filmen i det hele taget om et par år, men navnet Turing står tilbage i bevidstheden hos mange og den virkelige historie har fået et velfortjent varigt boost blandt de mennesker som er interesseret i virkelig viden.

Jeg tror at det meste snak og kritik af blogbusters for ikke at være historisk korrekt, er intet andet end purist bullshit - hvis jeg nu skal være lidt frank her.

@ Robert

som jeg skrev tidligere så jeg ca 2/3 af filmen indtil jeg simpelthen ikke kunne mere fordi det jeg så var så forvrøvlet.

Måske har du ret - men jeg følte at filmen i den grad spillede på en karikatur af "den ensomme og nørdede videnskabsmand" - hvilket Turing ikke var. Han arbejde ikke alene, han blev ikke modarbejdet af sin chef og sine kollegaer, og iøvrigt byggede han ikke "the Bombe" (i filmen "Christopher") og hans design blev ikke lavet fra "scratch" men var baseret på tidligere konstruktioner. Der var ikke nogen russisk spion og det var ikke Turing og hans kollegaer, der skulle beslutte hvordan de efterretninger, de opfangede, skulle bruges eller ej (det var her jeg stod af - det var jo helt absurd). Og sådan kan man blive ved ...

Så måske er det den tid vi lever i: skidt med om det er sandt, bare det er underholdende, og endeligt (!!) ikke for svært.

Og helt ærligt: Turing var, før filmen, overhovedet ikke i nærheden af at blive glemt (Turing prisen, f.eks. - han er jo en legende) og jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved hvor mange af dem, der ikke kendte Turing før de så filmen, der nu vil gribe f.eks. Andrew Hodges biografi.

Robert Ørsted-Jensen

ok nu synes jeg ikke det blev angivet at han startede fra scratch, sådan forstod jeg det ikke og jeg kender ikke den virkelige historie. Jeg forstod at han havde lavet en tilsvarende men mindre maskine tidligere og at dette bare var en nyere og større udgave.

Men jeg er sikker på at du har ret i det meste af det du skriver og at kritikken fra Guardian også er korrekt. Jeg synes oven i købet at det er vigtigt at filmen kritiseres for dette. Men i sidste ende tror jeg det fungere som jeg siger. Folk elsker dramaet, glemmer detaljerne efter et par år, de fleste interesserer sig end ikke for det. Men en særlig gruppe griber lejligheden til at gå i dybden som du har gjort, og mange af dem ville ikke have gjort det hvis ikke det var for denne blogbuster. Jeg mener at erfaringen med sådanne film om historiske emner genereltver den at de positivt fremmer sagen, selv om de er hamrende unøjagtige. det vigtiger er at skabe noget som blir set af rigtigt mange, at dette så kritisers for unøjagtigheder og lodret nonsens hvorefter en meget stor gruppe animeres til at afdække og læse den "virkelige" historie. Jeg er kort sagt ikke så bekymret, men jeg forstår din kritik og sympatisrer med den.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er ikke enig i fentlighed. han er bestemt kendt blandt historikere og folk der interesserer sig for WWII history, men en sådan film bringer ham ud til endnu flere og skaber en masse debat - som her os - og i sidste ende fremmer det sagen - tror jeg

Robert Ørsted-Jensen

jeg skriver selv på en fremragende historie om en menneskerettighedsforkæmper. Jeg så gerne at en eller nden lavde en film på hisorien en dag, og hvis der skal lægges lidt sex og romantik ind som ikker var der i virkeligheden, så for mig gerne, når bare det sælger billetter. Det kan måske lyde kynisk, men jeg ville nyde det og selvfælgelig vil også jeg gå ud og kritiserer unøjagtighederne, for det sælger bøger LOL Men en blogbuster der ses af helvedes mange er guld værd hel bogstaveligt. Du behøver barte studere bogsalgstallende efter sådan en film og du ved at den rigtige hisorie nu har opnået en endnu større læserskare. Jeg er ikke så nærvøs

Jeg tør godt æde en gammel hat på, at computeren var blevet opfundet uanset hvad. I princippet gjorde den det allerede den dag det binære talsystem så dagens lys.

"Vi har brug for outsiderne, dem, der er anderledes og ser verden på en anden måde end alle os andre"

Absolut, verden brug for anderledes tænkende mennesker. Desvære bliver den slags mennesker alt for tit trampet ned af andre som ikke forstår dem eller bare er missundelige.

@ Robert

jeg kan godt forstå hvad du mener - men jeg kan ikke se hvorfor en sandfærdig film om Turing ikke kunne blive lige så stor en blockbuster - hans liv var jo helt vildt, fyldt af drama, sex og alt muligt (i øvrigt viser filmen jo faktisk ikke nogen sex - i hvert fald ikke den del jeg så). Det er det, jeg synes er besynderligt - hvorfor ikke bare lave en stor hollywood blockbuster over Turings faktiske liv?

Der er lige lavet en film om Hawking - "the theory of everything" som er langt mere sandfærdig, og stadig interessant at se (jeg har ikke set den endnu, men den får god kritik). Så det er jo ikke et enten-eller mellem sandfærdighed og seværdighed...

Robert Ørsted-Jensen

Jeg gør mig ofte samme tanke Jesper, men det gør de altså ikke og når nogen forsøger, fejler de ofte. Men jeg forstå og deler din frustration. Jeg r også irritert over alle de der fantasi film der skabes, når jeg selv kender så mange ufortalte eller dåligt fotalte historier.