Læsetid: 5 min.

Direkte fra fremtiden

Ny Nørreport er mere offentlig plads end bygning, kontrolleret og futuristisk i sin stilsikre, nordiske fremtoning. En udglatning af rummet, der skaber en åben, lys plads med et væld af sigtelinjer, hvor man før måtte mase sig vej gennem henkastede cykler, skure og en gnaven menneskemængde
Tagene på stationsbygningerne er projektets signatur. Deres organiske form og beton holdt i gråhvide toner giver dem et præg af noget fremmed, der er landet fra en anden tid og et andet sted.

Torben Åndahl

24. januar 2015

Den gamle Nørreport Station var en funktionalistisk katedral. Et af landets travleste trafikknudepunkter, dengang og nu.

Anlagt i begyndelsen af 1900-tallet, trang, beskidt og støjende. Omgivet af bunker af cykler, trafik og skrald. En kraftig brise af dieselos strømmede passagererne i møde på vej ned i dybet til de alt for smalle perroner og togenes skrigende bremser. Sådan husker de fleste Nørreport Station. Selve stationsbygningen var et sammensurium af forskellige årtiers arkitektoniske stilretninger mikset sammen i en stor pærevælling.

Det er fortid nu. Stationen, der er blevet jævnet med jorden, blev indviet 1934, men bygget om flere gange op gennem århundredet, efterhånden som byen svulmede op, og travlheden steg.

Hovedbanegården og de andre stationer var sammen med de store kommuneskoler, posthusene og rådhuset det mest direkte udtryk for industrialderens bedrifter og fremgang. Togstationerne var selve symbolet på fremskridt. Den infrastrukturelle revolution, der gav mobilitet til masserne. At arbejde for DSB var noget at være stolt af.

1900-tallet var også ingeniørernes århundrede. De byggede togstationerne i maskinens billede, velsmurt, funktionel og effektiv. De delte byplanlæggernes fascination af orden som modbillede på det kaos og den forvirrede puls, der herskede i den nedslidte købstad med middelalderbyens snævre gader. Togstationerne var funktionelle åndehuller.

Symbolet på det nye København

Med Ny Nørreport er fremtiden atter kommet. Bygget på tabula rasa er alle spor fra fortiden blevet slettet. Næsten, for skiltet med navnet, Nørreport Station, bøjet i neonrør er der stadig som et spor fra 1930’ernes lysfest. Og den nye stations svævende tage sender tankerne til en anden perle fra 30’erne, nemlig tankstationen på Strandvejen, tegnet af Arne Jacobsen i 1938.

Det er tegnestuerne COBE og Gottlieb Paludan Architects, der sammen står bag den nye arkitektur og pladsdesign. COBE, der også står bag designet af Israels Plads, har dermed sat et markant aftryk på hele området.

Det er ikke forkert at sige, at København ikke har fået en ny station, men en ny plads. For det er mantraet over dem alle i bydesign i dag: Nye bygninger skal give noget tilbage til det offentlige rum. Helst mere end de tager.

Bilerne er fortrængt til fordel for en stor åben plads, der flyder sammen med Købmagergade og Fiolstræde. Set i sammenhæng med omlægningen af Israels Plads har området skiftet karakter fra daglig trafiktumult til velfærdsbyens beherskede og civiliserede bevægelse. Der er ro på og overskuelighed. Cyklerne ligger ikke længere hulter til bulter, men er parkeret i nedsænkede cykelbede for overskuelighedens skyld. Pladsen får bygningerne, der omkranser stationsområdet, til at stå tydeligere frem, og forbindelserne på tværs af pladsen er styrket markant.

At Ny Nørreport er mere offentlig plads end bygning skyldes ikke kun, at det vigtige trods alt foregår under jorden. Arkitekternes hovedgreb er tænkt som en generøs gestus til byens borgene. Her opretholdes idealet om den rekreative by fyldt med overskud midt i en forjaget dagligdag.

Den nye stationsplads er som metroen, kontrolleret og futuristisk i sin stilsikre, nordiske fremtoning. Som de førerløse metrotog, der drøner rundt og rundt som veloplagte og tjenstvillige robotter, der aldrig sover. Det er historien om det 21. århundredes velfærdsby, hvor indbyggernes gnidningsfrie og ubesværede bevægelse gennem byen serviceres af en arkitektur, der høfligt trækker sig tilbage, løfter sig op og overlader pladsen til indbyggerne. Til stor irritation for slumromantikere som digteren Søren Ulrik Thomsen, der har for vane at hylde en helt bestemt form for byscenarie, der ser kvaliteter i det beskidte, udstødte og utilpassede. Mangfoldigheden af kontraster, som byens historie bringer med sig, der støder sammen og styrkes, og ikke udviskes som i den moderne by. Men det er ikke det, forskønnelsen af København og Ny Nørreport står for. Med sin hvide og grålige tone er den mere steril og minimalistisk end broget og virkelig. Det er en slags fremtidsvision år nu, hvor metropolen København er kommet til sig selv som den velbjergede middelklasses by, der kræver renlighed og ordentlige forhold. En udglatning af rummet, der skaber en åben, lys plads med et væld af sigtelinjer, hvor man før måtte mase sig vej gennem henkastede cykler, skure og en gnaven menneskemængde.

Tegnet med fødderne

Tagene på stationsbygningerne er projektets signatur. Deres organiske form og beton holdt i gråhvide toner giver dem et præg af noget fremmed, der er landet fra en anden tid og et andet sted. De forsøger ikke krampagtigt at tilpasse sig de omkringliggende bygninger og materialer. De slæber ikke rundt på historiens byrde. De insisterer på at være symbol på noget radikalt nyt, som de hænger der ubesværet over den nye plads, løftet op på enkle søjler. Bygningerne under tagene består af kurvede transparente glasvægge. Det er bygninger, der ikke vil være bygninger, men insisterer på at sløre forskellen på by og bygning. De får tagene til at svæve. Tagfladerne er samtidig beplantet og designet til at holde på regnvandet som en del af bygningernes fremtidssikring.

Bygningernes form er skabt af hvad man på arkitektsprog vil kalde et funktionelt diagram. Det vil sige et design, der er skabt helt eller delvist af nogle krav og analyser, der ikke tager afsæt i arkitektens personlige smag. I tilfældet Ny Nørreport er bygningernes form skabt af en nøje kortlægning af passagerernes bevægelsesmønstre på tværs af stationspladsen, til og fra nedgangene til perronerne og gaderne, der omgiver stationen. Kortlægningen af tusindvis af menneskers bevægelser giver en masse linjer på tværs af pladsen, der tilsammen afslører et fintmasket netværk af gåruter, der ligner dyreveksler i en skov. Bygningerne er designet, så ruterne holdes fri, og tagenes konturer afspejler og afgrænses af ruterne, der giver tagene deres organiske form. Tagenes form peger direkte tilbage på analysen og er samtidig billedet på idealet om den organiske maskine, der for alt i verden ikke må vække mindet om industrialderens vinklede og mekanistisk skarpe udtryk.

Ny Nørreport er en version af rendyrket minimalisme, der står på skuldrene af den del af dansk arkitekturtradition, vi hylder allermest. Det er også den del af dansk arkitekturhistorie, der er mest præget af internationale strømninger, ikke mindst den japanske arkitektur. Ny Nørreport repræsenterer på sin egen måde en arkitektur, der grundlæggende er kosmopolitisk i sin selvforståelse og udtryk. Alt det, mange håber København vil blive i fremtiden, og måske, for nogen, allerede er.

Ny Nørreport, station i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Snoer Raaschou
Martin Snoer Raaschou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ligner den gamle tankstation ude ved Strandvejen.

Peter Jensen, Carsten Søndergaard, Per Torbensen, morten Hansen, lars abildgaard, Helene Kristensen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Anker Nielsen

- og så har vi brugt millioner på at 7-eleven har fået to nye steder at sælge deres ....

Torben Nielsen, Martin Mørch, Peter Jensen, Svend-Erik Hansen, Karsten Aaen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg synes faktisk, pladsen er meget vellykket!

Torben Nielsen, Bjarne Andersen, Jørgen Steen Andersen, Morten Pedersen, lars abildgaard, Holger Madsen, Henrik Nielsen, Joen Elmbak og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Ole Hansen: Hvorfor give en lille, ubetydelig bygning som den i artiklen omtalte så megen positiv opmærksomhed?
Ca. 250.000 personer passerer dagligt stationen enten med tog, metro, bus, bil, på cykel eller som fodgænger.

Torben Nielsen, Britta Hansen, Mogens Jørgensen, Vibeke Rasmussen, morten Hansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

...og gad forresten vide hvor alle cyklerne står? Dem har man vel ikke igen glemt at tage højde for?

En organisk maskine, som illustrerer én hvordan et pænt og harmonisk ydre skal dække over et kaotisk indre - balancere os. Vise os en kosmopolitisk vej, som fører bort fra det nære, det svære, det sære og det prekære ... om hvilket vi ej længere os skal kere. Passér gaden med ære.

Bill Atkins:

Nej, man har ikke glemt dem. Der er faktisk indrettet cykelparkering med fastmonterede låse lige ved siden af stationen. Læs mere her: http://www.nynoerreport.dk/node/65

Det er også et ret godt træk at de har sløjfet bilkørslen på strækningen mellem Fiolstræde/Købmagergade og stationen, således at man kan gå lige fra stationen og ind på gågaderne uden at skulle krydse en befærdet vej.

Det store glasbur som er billetsalg og andet ser dog lidt spøjst ud, og jeg kan ikke undgå at tænke på Jacques Tati's Playtime når jeg går forbi, med de stakkels mennesker indenfor som hele dagen på arbejde må føle sig lidt som udstillingsgenstande.

Carsten Søndergaard, Vibeke Rasmussen, Joen Elmbak og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Den er stadig grim, og det ændres der ikke en tøddel ved, uanset hvor mange faglige, æstetiske floskler diverse indespiste minimalist arkitekter fyre af.

præcis ligesom alle de andre, metal,beton, stål konstruktioner man knalder op disse dage, og inden der er gået 30-50 år skal de skiftes ud, for ja disse konstruktioner er ikke specielt langtidsholdbare

Søren Kristensen

Jo, det fint og futuristisk og nordisk ud, ikke mindst på fotoet og man må håbe det holder over tid og til den daglige brug (der er meget glas at pudse). Men hvad med forholdene under overfladen - var det det?

Hvad vi har brug for:
- Mere plads på de alt for smalle perroner. Evt. ved en udvidelse, eller som minimum at man fjerner nogle af de overflødige ting som toiletter, kiosk m.m.
- Cykelramper på trapperne (PÅ BEGGE SIDER, DSB!)

Hvad vi får:
- En ligegyldig, smågrim bygning (eller bygninger)
- Overvurderet arkitektur, og selvfede arkitekter og (lokal)politikere

Og hvor mange millioner var det lige det kostede?

Mikkel Nielsen, Karsten Aaen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

Denne artikel kan ikke være skrevet af en medarbejder ved Information. Den må være skrevet af markedsføringsfolk ansat af Ny Nørreport, et konsortium af DSB, BaneDanmark og Københavns kommune.

Bare første sætning: "Den gamle Nørreport var en funktionalistisk katedral": en katedral? Den gamle Nørreport var oprindeligt en trappe ned til et underjordisk billetsalg, hvorfra trapper førte videre ned til perronerne. Den gamle Nørreport var ikke andet. Den var nedgravet for ikke at være i vejen. Da S-banen blev anlagt, byggede man så ved trappenedgangen en træbygning med en kiosk. Det skur fra 1930erne var naturligvis funktionalistisk, for det var bygninger fra den tid. Kunne I ikke vise et billede af katedralen, som man desværre rev ned uden nogen dengang fandt anledning til at kritisere det?

Ny Nørreport er en skandale, der føjer sig ind i rækken af DSB/BaneDanmark-skandaler.

Når det har været vigtigt for banerne, at få den nedgravede station op af jorden, er det fordi det giver synlighed. Ikke andet. Det, at den er i vejen, signalerer, at Nørreport er en "station". Det er banens revir!

Seriøs trafikplanlægning ville nemlig netop ikke have gjort Nørreport til en station, alene. Nørreport skulle servicere Nørreport som et trafikknudepunkt mellem forskellige transportformer. Men hvor er busserne? De er spredt rundt omkring, hvor der tilfældigvis er plads til dem.

Ny Nørreport burde have været en overdækket busterminal med opvarmede ventefaciliteter og diverse servicefaciliteter med direkte adgang med rulletrapper ned til togene under jorden. Sådan kunne man sagtens have bygget. Men det ville man ikke. Man ville netop ikke have, at Nørreport kom til at fungere som knudepunkt, og dermed gav den kollektive trafik et løft.

Nu er busstoppestederne, selv om man har etableret de enorme tage, ikke overdækkede. De er spredt rundt omkring, så buspassagererne kan blive drivvåde i regnvejr.

Nogle af dem har dog et reklamefinansieret standard-halvtag. Er det stor arkitektur?

Ny Nørreport er udtryk for en særlig tænkning, der trives i banesektoren, som forhindrer at den kollektive trafik kommer til at fungere optimalt. Hvorfor har Movia ikke være med i konsortiet, der har bygget Ny Nørreport? Ny Nørreport er en skandale. Egentligt burde man rive den ned igen, for at statuere et eksempel på, at nu er det nok med DSB-cirkusset.

Henrik Günther, Bo Carlsen, Mikkel Nielsen, Kristian Rikard, Karsten Aaen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Ole Hansen: Hvorfor give en lille, ubetydelig bygning som den i artiklen omtalte så megen positiv opmærksomhed?
Bill Atkins: Ca. 250.000 personer passerer dagligt stationen enten med tog, metro, bus, bil, på cykel eller som fodgænger.
Ole Hansen: Og hvad så?

Jeg forstår det bare ikke...nu har jeg rejst verden tyndt...observeret fascinerende arkitektur, natur, kulturer i årtier...og så bygger danskerne sådan en lille bitte himstregims...et lille, ubetydeligt skur...på een eller anden plads...og så skal det slås stort op i avisen... Noget med Udby på Lolland, med 4 husstande...så snart den ene beboer placerer en potteplante på pladsen mellem husene, bliver den genstand for alskens opmærksomhed...herregud...denne lille rønne ved Nørreport...er det virkelig al indhold, danskernes liv har? Jeg gentager lige spørgsmålet: er det virkelig al indhold, danskernes liv har??

Nørreport er et rigtig crowded, beskidt, kaotisk sted at opholde sig. Så laver man dette lille, ubetydelige 7-11 skur - som i øvrigt på billedet ser helt anderledes ud end den virkelighed, man møder, når man er derude - og nævner slet ikke de store, store problemer, der er ved Nørreport st. Underligt...

Ole Hansen, tallet, en kvart million daglige brugere, skulle blot forsikre dig om, at der nok skal være nogen af Informations læsere, der nikker, ja tak, til at få lidt information om et af byens trafikmæssige knudepunkter. …hvilket de mange indlæg jo også antyder.

Jeg synes der er alt for lidt af den slags information om vores hovedstad. Den næste artikel må gerne handle om det enorme anlægsarbejde der i gang i Vigerslev og Damhussø området i forbindelse med håndtering af den i fremtiden stigende regnsvandsmængde.

Mikkel Nielsen

Min harme mod Ny Nørreport kan ingen ende tage, den er præcis ligeså ugennemtænkt og rædderlig som vores Metro Linie.

Har man brugt Metroen ofte, ved man at dem der har tegnet den, aldrig nogensinde har benyttet offentlige transportmidler, for stort set samtlige stationer er for små, især nede ved perronen, hvor man visse steder står som sild i tønde. Var det ikke grelt nok, så er togene for korte pga. perronlængden og der er nærmest ingen siddepladser, og de stationer der tilfældigvis befinder sig over jorden, er så regn og vindblæste at man, ja prøver at undgå dem i videst muligt omfang, for der er ingen inde faciliteter, og man skal gå op af en møg glat trappe, det er mildest talt ubehagelig oplevelse, og man ville ønske man havde en bil!. og hvis man tilfældigvis skal bruge en elevator, ja så glem det, de virker ofte ikke, rolletrapperne går også konstant i stykker, det virker lidt som om man slet ikke havde forestillet sig hvor meget pres de ville blive udsat for.

Nu har man endnu engang hyret nogle arkitekter til at tegne noget de ikke ved en skid om, de bruger det formentligt ikke selv og har blot tegnet noget de syntes er pænt at se på. Måske de skulle få det ind i knolden at det ikke er pisse fedt at stå udenfor i dk ligeså snart kalenderen rammer september mdr. eller når det regner, hvilket det efterhånden gør temmeligt ofte. Det er især et massivt problem på Nørreport fordi, perronerne er mikroskopisk små og på ingen måder proportionerede med det antal der til dagligt er tvunget til at stå af og på stationen, oveni det så er ventilation mildest talt stadig elendig, så man har ingenlunde lyst til at befinde sig nede i bunkeren længere end strengt nødvendigt!

Men ak nej, der er ingen steder man kan være ovenover jorden, og man skal vade langt for at finde dække under et eller andet udhæng, et udhæng man så kan stå under indtil ens bus dukker op. Man har en grum tanke om at man har tænkt at folk blot skulle vade ind hos de lokale forretninger, cafe mm og bruge ventetiden der. Men det er ikke alle os fattigrøve der har lyst eller råd til det. Vi vil gerne bare have et tørt og varmt sted vi kan være mens vi venter på bussen, noget disse arkitekter formentligt aldrig benytter, og derfor ikke ved hvor nederen det egentligt er at stå udenfor og vente på!

Hvad vi skulle have haft, var større perroner nede under jorden (Besøg sverige, de kan finde ud af det) ordentlige indendørs faciliteter, med forretninger, som findes på hovedbanen og i lufthavne, samt en vente hal (opvarmet tak) med masser af siddepladser. Hvor man kunne gå indenfor hen til ens bus og ned i jorden til togene og metro. Men nej man fravalgte det funktionelle med et visuelt udtryk kun 7/11 får glæde af samt dem der aldrig benytter offentligt transport eller kun i yderste nødstilfælde.

Tak for kaffe

Claus Sølvsten

Syntes pladsen virker stor og tom måske fordi det er vinter?
Bus passagerer har trukket det korteste strå.. En Smal vente "ø" mellem cykelsti og vej.
Selve busstoppestedet står for enden hvor øen bliver smallere så man er tvunget til næsten at stå på cykelstien.

Mikkel Nielsen

Karen von Sydow

Jeg kan forstå, at du nok ikke benytter nørreport jævnligt, for os der rent faktisk bruger Nørreport er det knap så velgennemtænkt.

i dag tænker man mere på looks end på funktion, man glemmer rent faktisk hvordan det er at bruge det og i det her tilfælde hvordan det er at stå ude en pissekold, blæsende våd januar mdr.

ja der er str. problemer ude i verden og sågar i dk, men det ændre ikke på at man har brugt alt andet end fornuft da man godkendte planen