Læsetid: 5 min.

Farvel til bryllupsjazzen

Siden 2011 har Rytmisk Musikkonservatorium i København flyttet sig fra at være en teoritung jazzuddannelse til at være en skole for musikkunst. Eleverne skal ikke bare spille flot på et instrument, de skal opdage og udvikle en ’selvstændig kunstnerisk profil’. De er ikke håndværkere, men kunstnere in spe
’Ændringerne var perfekte for os, for vi var ikke så node-agtige,’ sagde Max Winding, inden han gik tilbage til stemmetræningen.

Sigrid Nygaard

19. januar 2015

Som duften af en nybagt tærte i en tegnefilm svæver tonerne af et mekanisk electrobeat ud mellem designerlamper og forstærkere i øvelokalet på Holmen i København og siver ud af den lydisolerede dør, der står på klem. Vi er på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor næste generation af studerende i disse dage er til optagelsesprøve. Og der lyder nye toner. Bogstavelig talt.

I gamle dage – hvilket i Konservatoriets tilfælde kun er fire år siden – var uddannelsen en håndværkerskole med en optagelsesprøve spækket med skrappe tekniske og teoretiske tests i nodelæsning, hørelære, klaver, musikteori og instrumentteknisk kunnen.

Men i 2011 tog rytmekons – som uddannelsen hedder i musikmiljøet – trommestikkerne i den anden hånd. Der var for meget jazz, for meget konservering og for lidt nyskabende samtidsmusik. Uddannelsen blev lagt totalt om, så man nu ikke engang behøver at kunne læse noder for at blive lukket ind.

Som rektor Henrik Sveidahl formulerer det:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan man forestille sig Medina som underviser på rytmekons?
Hvis artiklen er sand så lyder rytme kons meget prætentiøs.

Der er lidt barnet ud med badevandet over det her ... ud til højre med noget så lallende som musisk håndværk, og ind med "X-faktor"?

Hvis ikke man har det musikalske håndværk med, hvordan i alverden skal man så omsætte al den individualitet til noget, der bare svagt minder om musik?

olivier goulin

Sandt nok, at den afgørende faktor, der adskiller den sublime improvisator fra den middelmådige er af en uhåndgribelig åndelig beskaffenhed - en X-faktor, så at sige.

Men det er så ironisk nok præcis det eneste et konservatorium ikke kan ændre meget ved. Enten har man det, eller også har man det ikke. Det er nærmest et medfødt genius, som skal poleres gennem en eller ande form for skolering, feks. den formelle på et konservatorium. Men der er andre måder. Mange af jazzens største solister var næsten uden formel skoling. De lærte det gennem imitation og 'on the road'

Så det behøver et konservatorium slet ikke bekymre sig om. Konservatoriets opgave er at udstyre den studerende med de håndværksmæssige kompetencer - herunder nodelæsning -så udtrykket kan få en form. Det er en skolerende funktion. Konservatoriet uddanner musikere, ikke kunstnere.

/O

Rasmus Larsen

Det er underligt, at man altid stiller håndværk og kunst over for hinanden som diametrale modsætninger. Samtidig er det en myte, at kunstnerisk talent er noget man enten bare har eller ikke har. Bortset fra i meget få tilfælde så udvikles både kunst og talent gennem benhårdt arbejde og så følger håndværket som regel også med.

Jeg byder ændringen velkommen, som godt nok har ligget og ulmet længe rent uofficielt. Det giver mulighed for, at nogle knap så teknisk og teoretisk dygtige musikere kan komme ind på det rytmiske konservatorium, hvor optagelseskravene før har været meget høje. Til gengæld er jeg bange for, at kravene bare bliver rigtig høje i det kunstneriske hjørne i stedet, hvilket resulterer i, at der kun kommer studerende ind, som allerede har flere pladeudgivelserne under armen (f.eks. var der mange allerede halvkendte musikere, der blev optaget på sangskriverlinjen, da den startede). Der er dermed en fare for, at RMC ikke længere er et uddannelsessted for kommende musikere, men i stedet blot yder tilskud til etablerede musikere.

Men i sidste ende er der jo stadig stor forskel på, hvad de laver ude på Refshaleøen og inde i X Factor. Det er ret betryggende.

olivier goulin

@Rasmus

Kunst og håndværk er ikke diametrale modsætninger; de er slet ikke modsætninger.
Sagt helt kort, er kunst = håndværk + noget mere, og det er dette 'mere', som man kan kalde 'X-faktoren'. Det er faktisk meget vanskeligt at præcisere, hvori det består. Men en ting er sikkert: Det er noget fundamentalt andet end det håndværksmæssige og tekniske. Det har meget mere at gøre med nogle helt andre iboende resourcer som, visdom, længsel, spiritualitet, personlighed, etc. Dette er dybest set ikke noget man kan lære, og slet ikke på et musikkonservatorium. Der kommer ingen store kunstnere ud af konservatoriet, som ikke allerede besad kimen, da de trådte ind. Det er faktisk kun et lille mindretal, der besidder dette ekstraordinære, og derfor er der også tyndt befolket på toppen, hvor de virkelige stjerner holder til (og jeg taler naturligvis om de, af kendere, bredt anerkendte stjerne. Dem der bliver udødelige i eftertiden)

Når det så er sagt, så er det klart, at X-faktoren blot er et potentiale, som slet ikke kan manifestere sig som kunst uden håndværksmæssig skoling, og det er her at det hårde arbejde og for så vidt også talentet kommer ind. Det er kun de færreste, der kommer let til denne opgave. Det er måske det, du mener, Rasmus?

Omvendt betyder det så også, at der formentlig går en masse mennesker rundt derude, som besidder stor X-faktor, men aldrig udtrykker det som kunst, fordi de helt enkelt ikke har interessen og går andre veje.

/O

Rasmus Larsen

Olivier Goulin:
"Når det så er sagt, så er det klart, at X-faktoren blot er et potentiale, som slet ikke kan manifestere sig som kunst uden håndværksmæssig skoling, og det er her at det hårde arbejde og for så vidt også talentet kommer ind. Det er kun de færreste, der kommer let til denne opgave. Det er måske det, du mener, Rasmus?"

Ja, der ramte du måske hovedet på sømmet. Jeg synes, at mange har det med at adskille håndværk og kunst som om kunsten kommer som manna fra himlen (eller talentet om man vil), når de to ting ikke rigtig kan adskilles. Eller også bliver det fremstillet som om, at man har et iboende kunstnerisk potentiale (talentet), som blot kræver teknik for at blive forløst. Jeg vil mene, at det kunstneriske potentiale sagtens kan blive større gennem arbejde og fordybelse.