Læsetid: 5 min.

Flemming Rose & Co. – fortæl, hvad I vil?

Hvad vil Frederik Stjernfelt, Jens-Martin Eriksen, Birgithe Kosovic, Michael Jalving og holdet omkring Weekendavisen og Deadline? Hvad skal den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed udmønte sig i? De militante forsvarere af ytringsfriheden skylder os en forklaring på, hvad der er planen? Hvordan skal islam afskaffes, hvilket jo er og bliver endemålet?
Op mod en million mennesker stod virkelig tæt sammen søndag på bl.a. Place de la Republique i Paris for at vise deres sympati med ofrene for gidseltagningerne og Charlie Hebdo-massakren, men også for at vise, at de ikke lader sig skræmme af fanatikere.

Op mod en million mennesker stod virkelig tæt sammen søndag på bl.a. Place de la Republique i Paris for at vise deres sympati med ofrene for gidseltagningerne og Charlie Hebdo-massakren, men også for at vise, at de ikke lader sig skræmme af fanatikere.

Asger Ladefoged

13. januar 2015

Massakren på ugemagasinet Charlie Hebdo vil få betydning for en profession, der i forvejen er truet, nemlig den satiriske tegnekunst; det er der ingen tvivl om. Den medfører forøget selvcensur inden for en satirisk genre, der hedder profetbespottelse, og dermed en indskrænkning af ytringsfriheden. Men – derudover er ytringsfriheden ikke truet.

Retten til liv er derimod dramatisk knægtet, når en skånselsløs forbrydelse koster 12 mennesker livet på en bladredaktion, mens de er i færd med at udføre deres lovlige arbejde. Og når det sandsynligvis kan gentage sig.

Hvad gør man?

Flere militante debattører herhjemme har fremsat et enslydende forslag: Det eneste værdige svar i den spændte situation ville være, at den danske presse over en bred front tappert trykte og på tv-skærmen viste alle de mest provokerende franske profetkarikaturer igen og igen. En sådan solidaritet, hævdes det, ville have en præventiv virkning.

Nej, det ville den ikke. Tanken om en sådan solidarisk fællesaktion er undfanget af idealistiske amatører uden den realitetssans, der altid går fløjten i panikkens øjeblik. Terrorister og deres styringsgrupper lader sig ikke narre af fjenden eller lede af analyser. Terrorister angriber nøjagtig hvor, hvem og hvornår de har lyst. Hvis de kan komme afsted med det. Jyllands-Postens ledelse gjorde klogt i at holde lav profil og afstå fra at bringe eksempler på de forhånende franske tegninger. Ledelsen kendte sit ansvar og traf sit valg af hensyn til sine medarbejderes sikkerhed. Det kan avisen for resten gøre i den sikre overbevisning om at have været selve spydspidsen for en uforbeholden og monoton kritik af islam og muslimsk kultur. At betragte det som et knæfald er ukorrekt.

Det er et udslag af hårdt tilkæmpet pragmatisk fornuft i skrivende stund.

At være modig på andres vegne som de kampivrige forslagsstillere er derimod en fuldkommen gratis øvelse.

En anden klassisk tradition fra samme skuffe er før eller senere at måtte skille fårene fra bukkene. I dag skal strammere skilles fra slappere, høge fra duer. Øjeblikket er inde, hvor de islamofobiske idealister endegyldigt betragter sig selv som de rigtige, kompromisløse forkæmpere for ytringsfriheden, og må sige farvel til alle andre, nemlig de falske, feje og eftergivende. Så i dag må f.eks. Uffe Ellemann-Jensen se sig deklasseret til modstander af ytringsfriheden, vejet og fundet for blødsøden.

Man skulle ganske vist tro, der var vigtigere ting at tænke på i en tid, hvor Dresden, Leipzig og Hamburg lægger gader til demonstranter, der ser en fare i de muslimske medborgeres tilstedeværelse i Tyskland og frygter en overhængende islamisering af Forbundsrepublikken; hvor Front National fejrer triumfer i Frankrig, og hvor vi selv befinder os i den voksende skygge af et i al fald på indvandrerområdet højrepopulistisk parti, der med sin aktuelle snak om ’nødret’ som de første er ved at løbe fra de danske værdier. Kort sagt en tid, hvor en alarmerende europæisk højredrejning er i kraftig vækst.

Men nej. De militante er først og fremmest optaget af de slappe debattører, der beskyldes for at dukke sig for terroristernes magtsprog og dermed svigte demokratiet.

Med deres heftige engagement burde de militante hellere gå op i at fremlægge deres vision eller bare en flig af den.

Kort og godt: Hvad vil Flemming Rose og hans garde? Hvad vil Frederik Stjernfelt, Jens-Martin Eriksen, Birgithe Kosovic, Mikael Jalving og hele holdet omkring Weekendavisen og Deadline? Hvad skal den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed udmønte sig i?

I betragtning af den energi, de lægger for dagen i deres drøm om at sætte islam på plads, skylder hardlinerne os to ord om, hvad der skal ske? Hvad er planen? Hvordan skal islam afskaffes, hvilket jo er og bliver endemålet? I himlen kan det som bekendt ikke lade sig gøre. Men på jorden, her og nu?

Indvandringsforbud hvordan?

Det skal siges, at bloggeren Michael Jalving som den eneste har mandet sig op og er rykket ud med et konkret forslag. Han har en plan: et totalt indvandringsforbud i Danmark fra fallerede muslimske stater. Det er til at tage at føle på. Hvad der skal ske med de muslimer, der er her i forvejen, fremgår ganske vist ikke. Men de må vel elimineres på anden vis.

Flemming Rose er som os alle sammen deprimeret over begivenhederne og forarget over, at der intet er sket trods attentaterne i Madrid og London, mordet på Theo van Gogh etc. Ingenting sket? Hvad er det, der skal ske, Flemming Rose? Fortæl!

Vi er allerede i krig med Islamisk Stat i Syrien og Irak? Skal vi mere i krig? Og hvordan? Eller hvad skal vi? Vesten har et påtrængende problem med de ekstremistiske kræfter, som formår at rekruttere unge mennesker til både at drage i hellig krig i udlandet og at forberede attentater herhjemme. Det kan vi vel blive enige om, men hardlinerne må leve med, at der er nogle, som ikke blot ser radikaliseringen af unge muslimer som en trussel, men også mener, at de unge ghettomuslimers rastløshed og lydhørhed over for ekstremistiske børnelokkere bliver befordret af den udbredte fjendtlige og ekskluderende attitude, som indvandrerne i Europa mødes med af den omgivende verden, også når der – som f.eks. i førnævnte Dresden – ingen indvandrere er.

Det angår os alle

Muslimske borgere i det hele taget er konstant badet i offentlighedens projektørlys og næsten altid med negativt fortegn og som noget besværligt – alt mens de passer deres arbejde. Den slags har selvfølgelig sine virkninger og omkostninger. Skal vi bare lade det problem ligge? Skal vi eventuelt gøre ondt værre?

Jeg har ingen opskrift på fremtiden, men ved, at den yderligere polarisering af ’os’ og ’dem’, der lægges mere og mere op til, ikke er en løsning på dagens misere. Det gælder såvel forholdet mellem medborgere henholdsvis med og uden muslimsk baggrund, som det gælder forholdet mellem de sande vogtere af ytringsfriheden og de falske.

Det kan ikke være udstødelse eller en eller anden krig, der skal til, men evnen til at skelne og til at tænke frem, langt frem. Vi skal jo være her sammen.

Kun hvad terrorismen angår, er der et ’dem’ og ’os’, nemlig mellem fanatikerne med automatvåben på den ene side og os – vel at mærke os alle – på den anden.

Læs også: Barfoed og brandstifterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
  • Andreas Trägårdh
  • Carsten Søndergaard
  • Tino Rozzo
  • Henrik Petersen
  • Carsten Mortensen
  • Søren Blaabjerg
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jørgen Mathiasen
  • Malan Helge
  • Michal Bagger
  • Niels-Simon Larsen
  • Rune Petersen
  • Curt Sørensen
  • Torben Arendal
  • lars abildgaard
  • Brian Jensen
  • Tom Paamand
  • Aase Bak-Nielsen
  • Lars Jorgensen
  • Stig Bøg
  • Ingrid Uma
  • Trille Hassager
  • Ervin Lazar
  • Jens Falkesgaard
  • Steffen Gliese
  • Karen Grue
  • Henrik Plaschke
HC Grau Nielsen, Andreas Trägårdh, Carsten Søndergaard, Tino Rozzo, Henrik Petersen, Carsten Mortensen, Søren Blaabjerg, Michael Kongstad Nielsen, Jørgen Mathiasen, Malan Helge, Michal Bagger, Niels-Simon Larsen, Rune Petersen, Curt Sørensen, Torben Arendal, lars abildgaard, Brian Jensen, Tom Paamand, Aase Bak-Nielsen, Lars Jorgensen, Stig Bøg, Ingrid Uma, Trille Hassager, Ervin Lazar, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Karen Grue og Henrik Plaschke anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

"Offentlig tabu"

Det er en selvmodsigelse. Enten er det tabu (og dermed unævneligt), eller også er det offentligt, og må som sådan kunne diskuteres.

Du mener nok et "offentligt dogme", men det bliver det ikke bedre af, for så kan det ganske vist godt udsiges, men bliver også en trossætning, som andre (ikke troende) tvinges til at respektere.

Jeg respekterer muslimers ret til at tro, hvad de vil; men jeg respekterer ikke islam som andet end et kulturhistorisk fænomen, der kan siges både godt og skidt om. Fuldstændig parallelt til min opfattelse af f.eks. kristendommen.

Tabuer hører hjemme i lønkammeret, familien eller swingerklubben; dogmer bør smides i et filosofisk syrebad.

Mihail Larsen

Kritik af selve det dogmatiske grundlag

Thaarup Nyberg gentager Kongstads øvelse, denne gang med en historie, der ville egne sig til en søndagsskole. Han henviser til en kronik i den norske avis "Aftenposten", der fortæller om, at Muhammed i en bestemt (krigs)situation først ville bruge en bestemt taktik, men lod sig overtale af en af sine tilhængere til at bruge en anden - der viste sig at være den bedste, så Muhammed vandt et afgørende slag mod de vantro.

Her kan man se - mener Thaarup Nyberg - at der allerede på Muhammeds tid fandtes 'oplysning'. Muhammed kunne tage fejl!

Thaarup anfører det som replik til mit spørgsmål: Om der i islams historie har været en gennemgribende kritik (og reform) af selve troens dogmatiske grundlag. Jeg tror ikke, at Jehovas Vidner kunne have gjort det ringere. Hele tankegangen er i øvrigt præget af den form for kasuistik, der er så karakteristisk for dogmatisk tankegang.

Den norske skribent, Sara Azmeth Rasmussen, der selv er muslim, er i øvrigt slet ikke en støtte til Kongstads og Thaarup Nybergs naive formodninger. Hun skriver bl.a.:

"De hissige demonstrantene i og utenfor den muslimske verden, som setter den muslimske profetens ære over, ikke bare ytringsfriheten, men menneskerettigheter og andre menneskeskapte lover, kan ha ulike beveggrunner og varierende politiske, sosiale og moralske ståsted. Men like fullt understreker de profetens status i islam. Opphøyet og uangripelig. Ufeilbarlig og urørlig. Spørsmål om dagens spente situasjon kan knapt formuleres, enda mindre bli besvart, mener jeg, om ikke det religiøse aspektet tas i betraktning.

Religion som historisk prosess
Så la meg skrive litt om religion, ikke som en statisk størrelse, men som en historisk prosess. For det som har formet den islamske kollektive erfaringen og tradisjonen er sammensatt. Nettopp det gir meg forsiktig optimisme. Det eksplosive raseriet på vegne av profeten henger uløselig sammen med dogmer og doktriner som ble utviklet i en fase i islamsk historie lenge etter profetens død. Det ortodokse dogmet om Koranen som et ikke-skapt, men evig eksisterende budskap, og doktrinen om Guds sendebuds fullkommenhet er et teologisk-filosofisk tvillingpar som ble konstruert i en tid da det raste borgerkrig under kalifen Ali ibn Abi Talib. Senere ble dogmet befestet av kalifen al-Ma´mun i år 827 etter at den ene av de to rivaler, umayyadene (i dag kalt sunniene), hadde marginalisert Alis tilhengere (Sjiaene). Med andre ord gikk sentralisering av politisk makt i det nyetablerte islamske imperiet hånd i hånd med sementering av det hellige budskapet og eliminering av all teologisk utfordring. Det fantes på den tiden en markant skole, Mu´tazila, som distanserte seg fra disse irrasjonelle doktrinene og måtte gå under jorden av den grunn."

Og hun slutter af med følgende:

"De lammende dogmene
Å reformere islamsk teologi innebærer ikke å kaste all vår tradisjon over bord, men handler om å etablere metoder for rasjonell refleksjon og argumentasjon. Å forkaste imitasjon og repetisjon. Vi må slutte å stemple rasjonalistene blant oss som kjettere, og heller se på dem som kreative utfordrere og fornyere. Først når vi har frigjort vår religion fra historiens stumme lenker, de lammende dogmene, slutter dårlige filmer og enkle karikaturer av vår profet å bli en destruktiv kraft som skaper dommedagstilstander."

Jens Thaarup Nyberg

@Mihail Larsen
Du overser en détaille; det offentligt unævnelige er vel offentligt tabu, det, der ikke kan siges offentligt ( uden risiko for guddommelig straf/hævn ) - og i fuld form, offentligt tabu blandt muslimer.

Jens Thaarup Nyberg

@Mihail Larsen
Du overser en détaille; det offentligt unævnelige er vel offentligt tabu, det, der ikke kan siges offentligt ( uden risiko for guddommelig straf/hævn ) - og i fuld form, offentligt tabu blandt muslimer.

Mihail Larsen

En détaille?

Den overser jeg slet ikke - for den er hovedanstødsstenen i hele konflikten: At nogle vil tabuisere (privatisere) en del af offentligheden.

Offentligheden er vi fælles om, så en delvis privatisering er fuldkommen uacceptabel.

Michael Kongstad Nielsen

Det er godt med dig. I øvrigt har vi brug for en ny oplysningstid (den tredje). Om vores forhold til naturen, kloden og klimaet. En oplysningstid, der bliver lige så svær at gennemleve for establishmentet, som den tidligere, fordi alle dets privilegier anfægtes. Og minsandten om ikke den vestlige herrefolksmentalitet igen stikker sit grimme hoved frem, for nu er det alle de fattiges skyld, herunder muslimernes skyld, at jorden belastes af klimaødelæggelse. Kunne de dog ikke bare lade de kristne beholde dette privilegium.

Mihail Larsen

En détaille - 2

Uforgribelige meninger hører ikke hjemme i det offentlige rum. Her står alt principielt til diskussion, eftersom vi alle er en del af dette fællesskab.

Ingen tvinger muslimer til at tegne Muhammed, hvis de synes, det er forkert (hvad i øvrigt ikke alle muslimer mener). Hvis de vælger at gøre det til et tabu, har det kun gyldighed for dem selv. Ellers er der jo tale om overgreb på eller undertrykkelse af andre menneskers meninger.

Mihail Larsen

Kongstad

Nu bruger du Atkins foretrukne metode: Pludselig er snakke om alle de andre genvordigheder, vi kan komme i tanke om - uden at svare klart, tydeligt og logisk på det emne, der her og nu er til diskussion.

Hvordan skal vi kunne snakke om naturødelæggelserne på globalt plan uden at inddrage kirkeafbrændingerne i Ægypten og Somalia? Eller at kritisere Putins politik i Ukraine uden at omtale Strauss-Kahns formodede voldtægt af en sort kvinde i New York? Eller protestere mod islamisk begrundede masseslagterier i Nigeria uden at påpege det forkastelige i multinationale firmaers Luxembourg-fiduser?

Du kryber udenom, når du bliver afkrævet et konkret svar på et spørgsmål, du selv har givet anledning til blev rejst.

Jens Thaarup Nyberg

@Mihail Larsen
Det glæder mig du fik Rasmussens afsluttende bemærkninger med, og således forstået, at der er, og formodentlig altid har og vil være, tiltag til at kritisere og reformere Islams dogmatiske grundlag - hvilket er forventeligt, når den ikke overlever, uden tilpasning til nye tider og forhold.

Jens Thaarup Nyberg

@Mihail Larsen
" Hvis de vælger at gøre det til et tabu, har det kun gyldighed for dem selv. Ellers er der jo tale om overgreb på eller undertrykkelse af andre menneskers meninger. "
Ja, hvis ikke du er så rummelig og fredelskende at du kan tage ders tabu til dig.

Kedsommelighed

Hvor er det dog patetisk at når nogen forsøger at analysere Vestlig kapitalismes og imperialismes indflydelse på kolonialiserede folkeslags indre magtstrukturer (del og hersk), samt disse folks selvforståelse efter mange års undertrykkelse, så slår Mihail straks op i grønspættebogen for debatspoilere og udtaler sætningen: 'Vestligt selvhad'.

Mihails mission er at forsøge styre debatten uden om vestlig selvkritik og hvis ikke Mihails prædemens er trådt ind i næste fase, så må han nu så småt være ved at kunne genkalde sig det prædikat jeg gav ham og som ikke var fascist (fascist, Mihail? hahaha), men som alligevel gjorde ham så ophidset, at han stadig husker situationen - men altså ikke prædikatet.

Michael Kongstad Nielsen

Mihail - den seneste udvikling af debatten startede med dit udsagn:
"Der er ingen vej uden om den oplysningstid, islam aldrig har gennemlevet, men er nødt til, hvis den skal leve i fred med sine naboer i dag. Det er ikke en proces, vi andre kan gennemleve på deres vegne; de må selv tage et opgør med deres guder og tabuer."

Det førte til debat om oplysningstid, guder og tabuer (i kontekst).
Da jeg finder, at synspunktet er udtryk for endnu en nedvurdering af islam, kritiserede jeg det (i kontekst). Da sagen senere forekom mig temmelig uddebatteret, gav jeg den en krølle på halen, hvad den hidtil havde manglet, ved at henvise til, at oplysningstiden trænger til en renæssance. Hvis den drejning ikke passer herskabet, så lad det endelig ligge. Jeg pålægger mig gerne selvcensur, hvis det behager de andre debattører bedst på den måde.

Jens Thaarup Nyberg

"Her kan man se - mener Thaarup Nyberg - at der allerede på Muhammeds tid fandtes 'oplysning'. Muhammed kunne tage fejl!"
Vissevasse, jvf, ovf.

Jens Thaarup Nyberg

Du er opmærksom på, at grundforskning har en side med kausistisk træk, iagttagelse af afvigende tilfælde, der fordrer tilpasning af eller endda helt forkastelse af gældende teori, norm, mening ... eller dogme.
Dogmet, at profetens anvisninger er uomgængelige i alle forhold, modsiges af koranen selv, med eksempler fra profetens liv, hvoraf det fremgår, at der skal handles efter de aktuelle forhold.
Så vidt om Mihail Larsen 17. januar, 2015 - 21:31.

Skandale

Hvorfor kan danske politikere kun se den religiøse strid og ikke menneskerettighedsproblemerne. Lederne i de islamiske militærdiktaturer fra Atlanterhavet til det Indiske Ocean skraldgriner over at vi i Vesten forhåner den ludfattige og undertrykte muhammedaner, men når disse militærdiktaturer vifter med deres seddelbundter, så stiller Vesten gladeligt op med hele hornmusikken og ridderkors ovenikøbet:

Håndboldspillere til politikerne: Forbyd os at spille i Qatar
Formanden for Håndboldspillerforeningen vil have politikerne til at forbyde spillerne at spille i lande, der ikke overholder menneskerettighederne.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/17/211130.htm?rss=true

"Håndboldspillere til politikerne: Forbyd os at spille i Qatar
Formanden for Håndboldspillerforeningen vil have politikerne til at forbyde spillerne at spille i lande, der ikke overholder menneskerettighederne."
Hvad med at mande sig selv op til at sige NEJ ?

Mihail Larsen

Islams oplysning

Inden der nu går helt ged i den (med snak om alt muligt andet, i og for sig relevant, men her noget uden for fokus), så vil jeg gerne gentage mit spørgsmål: Om der i islam har fundet en oplysning sted svarende til den, kristendommen blev mødt med. Jeg har givet spørgsmålet forskellige formuleringer, f.eks. "om der i islams historie har været en gennemgribende kritik (og reform) af selve troens dogmatiske grundlag".

Kongstad og Thaarup Nyberg har hver for sig gjort gældende, at det er tilfældet.

Når jeg så har spurgt efter konkrete eksempler på noget sådant, har de anvendt nogle referencer til tre forhold (splittelsen mellem sunni og shia, Atatürks undertvingelse af religionen under statsmagten og en norsk, muslimsk teologs overvejelser i en avis), som skulle godtgøre deres opfattelse.

Imidlertid modsiger alle tre referencer det, de iflg. Konstad og Thaarup Nyberg skulle dokumentere. Ingen af dem understøtter påstanden om, at Islam har gennemlevet "en gennemgribende kritik (og reform) af selve troens grundlag". Den sidste af kilderne skriver endda, at netop en sådan er fraværende i Islams historie (hvad hun beklager og gerne vil ændre, som det fremgår af mine direkte citater ovenfor).

Det ville klæde Kongstad og Thaarup Nyrup at sige: OK, vi tog fejl (eller vores eksempler var ikke gode). Men det gør de ikke. De begynder i stedet at tale sort for at dække over deres fejl.

Men nej, Kongstad priser sig direkte lykkelig for ikke at være (dvs. have viden som) en religionshistoriker og lader sit argument basere på, "at det kan næppe tænkes, at islam har været uforstyrret af teologisk diskussion, forskning og debat gennem alle årene", og når han så må erkende, at han ikke kan stille med bare et eneste eksempel, der holder, skriver han "det er godt med dig" og forsøger efterfølgende at hente sympati ved at tilbyde "selvcensur", "hvis den drejning ikke passer herskabet". Altså den klassiske 'offerrolle'. Uden hår på brystet.

Thaarup Nyberg er mere brysk. Hans kommentar til min påvisning af, at han ikke har noget holdbart argument for sin påstand er: "Vissevasse" og så en henvisning til sine tidligere forklaringer, som jeg jo har pillet fra hinanden.

Det er op ad bakke med den slags diskussioner.

Det keder sikkert de få, der endnu hænger på (og jeg synes også, at jeg spilder tiden), men: Det er for mig en pligt (i den kantianske betydning) at pille opstyltet vrøvl fra hinanden. Faktum er, at ingen af d'herrer har kunnet føre bevis for deres påstande, og at de med deres skriverier (i dette forum) spreder misinformation.

I er sikkert, til daglig, nogle sympatiske mennesker. Måske vil skulle mødes engang, når jeg igen er i Danmark?

Mihail Larsen disker op med med en række citater fra lærebogsuniverset og tror at det er relevant i en sag, hvor to radikaliserede unge har taget hånd om deres eget had til det samfund og den fremtid, de har, som ludfattige unge, i et poskolonialistisk Frankrig.

Habermas, Freud, Kant o.a. Det er jo til at grine højt af, Lektor Mihail Larsen.

De to franske brødre, Said og Cherif Kouachi, har ifølge franske medier tætte forbindelser til algeriske militante islamister, der i 1990’erne udførte en række voldsomme terrorangreb i Frankrig. (Information)

Hvis vores selvudnævnte kapacitet på området 'Islams oplysning' skal gøre sig forhåbninger om, at forstå hvad der foregår omkring ham, og ikke vildlede debatten, så tror jeg de skal droppe den finere europæiske filosofihistorie, og begynde at læse relevante tænkere, Frantz Fanon, Regis Debray og Jean Poul Satre, som netop har behandlet den blodige kolonikrig mellem Frankrig og Algier, samt de sociologisk- psykologiske aspekter af en sådan kolonikrig, hvor kapitalmagterne i de to lande idag er tæt forbundne ...

Islams oplysningstid? Iblandt 1,4 mia. mennesker hvoraf 50% lever lige omkring eksistensminimum i nogle af verdens mest forbenede militærdiktaturer, eller i lande - herunder Libyen hvor Frankrig førte an - der er sat i brand af Vestens krigsførelse i regionen?

Hvis ikke det var så sørgeligt og så ville jeg have fået mig en god sund morgenlatter...

Hvad med en "Mihails Larsen genoplysningstid"

ulrik mortensen

Jan, næh den blokerer ikke på min pc/ tablet med chrome browser. Det kan også være din firewall, der blokerer :-(

Mhailarsen:
"Ja, ja - den vestlige verden har virkelig ikke været gode ved deres naboer, hverken i fortid eller nutid. Det må vi hele tiden holde fast i, for vores ondskab overskygger alle andres - som derfor kan forties."

Naturligvis må vi konstant være opmærksomme på hvad fortiden kaster af betydninger og forventninger ind i fremtiden, ellers bliver vi jo historieløse. Og jeg må konstatere at du viger udenom refleksionen over din egen selvbestaltede, værdimæssige bedrevidenhed (at 'vi' skal/kan belære 'dem' om kulturel-religiøs emancipation mm.), hvilket er en central del af konfliktfeltet mellem parterne; modviljen mod at være ydmyg, modviljen mod at reflektere over sin egen selvforståelse.

Ja, Ole Falstoft, vi ser et begyndende opgør med Onkel Tom'erne og neokolonialismens quislinge. Som Frantz Fanon beskriver det:

Vi har set, at indvendigt fremkalder kolonisten og hans lokale regime kun en pseud-forstening. Den indfødtes muskelspænding finder periodisk udløsning i blodige eksplosioner: stammestridigheder, klanfejder, konflikter mellem individer. På det individuelle plan er vi vidne til en veritabel fornægtelse af den sunde fornuft. Mens neokolonialismens indsatte diktatur, dagen lang kan lade gendarmer slå den indfødte, fornærme ham, ydmyge ham, tage hans jord, sulte ham, ser vi den indfødte trække kniven ved det mindste fjendtlige eller aggressive blik fra en anden fattig klassefælle.

Mihail Larsen

Peter jensen

Nu har jeg faktisk skrevet om de ting, du savner i mine indlæg - bare andre steder, bl.a. i mine bøger ("Den frie tanke", "Menneskeret", "A Social History of Philosophy" og "De fire dimensioner") plus artikler og avisindlæg.

Men lige præcis på det punkt, du nævner - kulturel-religiøs emancipation - finder jeg det på sin plads at fremhæve, jeg er medlem af et samfund, der har brugt mange århundreder på at nå til den emancipation, vi har i dag, og jeg gider ikke lade som om, vi i den henseende befinder os på linie med (det samme historiske udviklingstrin som) nogle af de minoriteter, der kommer til Danmark fra civilisatorisk mere tilbagestående lande. Ja, du læste rigtigt.

Man skal naturligvis behandle alle ordentligt og med empati. Men det nytter ikke noget at lade som om, vi står lige, og at vejen frem er en slags kompromis mellem middelalder og modernitet. Dét ville for alvor være en historieløs tankegang.

Det siger sig selv, at der på det materielle og teknologiske område er tale om højere og lavere udviklingstrin. Men det er der også på de kulturelle, mentale og filosofiske områder. Mange af de problemer, der er oppe at vende i den nuværende integrationsdebat om bl.a. forholdet mellem tro og viden, var også på dagsordenen i Europas middelalder og følgende århundreder og fik gradvis en filosofisk afklaring. Jeg ser ingen grund til, at vi nu skal til at tage turen én gang til, fordi der kommer nye mennesker til landet med en middelalderlig baggrund.

Lad mig nævne strafferetten, menneskerettigheder, demokrati, kønsrollerne, pædagogisk metode, børneopdragelse, kunst og litteratur, rationalitet, etik og æstetik for nu at nævne nogle centrale emner i flæng. De har alle bidraget til at forme det moderne menneskes mentalitet. Det har vi grund til at være stolte af og holde fast i.

Så når Barfoed og andre spørger de radikale forsvarere af ytringsfrihed, hvad det er, de vil, så tror jeg, at jeg taler på manges vegne, når jeg hævder: At det er at forsvare og udvikle den frihedstradition, der går som en rød tråd (sommetider med tilbagefald eller omveje) gennem Europas kulturhistorie, og som i de senere år er sat under pres på grund af en mislykket integration.

Mihail: Undertrykte mennesker = Subhumans? En farlig tankegang i den hvide germanske mands hjerne, især når han ikke forstår hvad asymetrisk krigsførelse indebærer...

Steffen Gliese

Ved et interessant tilfælde er de tre tekster til denne søndag temmelig apropos denne diskussion:

18-01-2015

Tekstrække: FØRSTE RÆKKE

Denne hellige lektie skrives i Anden Mosebog: På Sinajs bjerg sagde Moses til Herren: »Lad mig dog se din herlighed!« Herren svarede: »Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil.« Men han sagde: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.« Og Herren sagde: »Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.« 2 Mos 33,18-23

* Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: [Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.] Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave. Rom 12,[6-8]9-16a

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.« Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Joh 2,1-11

Hvis Mihail Larsen ikke var så forhippet på at provere Mihail Larsen, så kunne vi måske få en debat, om hvorfor vores egen kultur reagere så uforholdsmæssigt hysterisk på nogle små nålestiksaktioner, som er provokeret frem af isolerede miljøer i det europæiske samfund. Personligt tror jeg, at det er fordi vi trods alle vores humanistiske samfundstiltag, er et hierarkisk regime, med en iboende undermennesketeori, og som hellere ser massekontrol, overvågning og Big Data, som en løsning, frem for tillid og frihed.

Philip B. Johnsen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen er nok bare ved (igen) at samle stof til en ny bog, men at forsøge være en hurtig 2-er i skyggen af indsparkene og vredesudbruddene i disse spalter giver nok mere mavepine end hovedpine, dertil er det litterære udbytte alt for pauvert, sulten efter intellektuel føde alt for stor og de underholdende slagsmål mellem 'pøbelen' og 'bærmen' alt for åbenbare - og snart overtager filistrene 'Das Abendland' og brænder Kant's bøger - jo, det er ganske vist ... ;-)

"Mange af de problemer, der er oppe at vende i den nuværende integrationsdebat om bl.a. forholdet mellem tro og viden, var også på dagsordenen i Europas middelalder og følgende århundreder og fik gradvis en filosofisk afklaring. Jeg ser ingen grund til, at vi nu skal til at tage turen én gang til, fordi der kommer nye mennesker til landet med en middelalderlig baggrund."

Det for mig ganske ejendommelige består vel primært i antagelsen om at den europæiske proces skal danne forbillede for ditto processer i såkaldt tilbagestående samfund, herunder de 'islamiske' - og at den europæiske proces er tilendebragt/har nået et tilstrækkeligt højt niveau, således at europæere ved bedst; europæere skal udstikke kursen og værdirammen for den gode relation mellem os og dem; europæerne afgør hvad der er rigtigt - og hvad der er forkert. Europæere skal ikke 'tage turen igen', for vi har fat i de rigtige løsninger. Problemet er bare, for mig at se, at det ser bestemt ikke ud som om at Europa kan finde ud af det; Europa er delvis nyttig idiot i et globalt kapital- og ressourcekapløb, delvis magtfuldkommen aggressor i egen selvforståelse som en art kulturel Suveræn - med frygt som primær motivator i dén pædagogik, som (om)verden søges fixet med. Det forekommer mig hverken særskilt emanciperet eller specielt humanistisk - hvilket (vigtigt!) ikke omvendt analogt kan eller bør udlægges som en påstand om at noget sådant er absolut signifikant for diverse udpegede modparter. Ondskaben lever som bekendt alle vegne, også (for ikke at sige/skrive gerne) som medbetydende skygger i/af det angiveligt 'gode'.

Mihail Larsen

Peter Jensen 2

Nu er der altså tale om, at 'vi' lever i et samfund med en historie. Den vedkender jeg mig - med alle dens dårligdomme (som bør kritiseres) og dyder (som bør fremhæves) i fortid og nutid. Jeg finder det underligt, at tilrejsende mener sig berettigede til at 'forhandle' min kulturarv. Se hertil:

http://www.b.dk/kommentarer/har-reinfeldt-ret

Det er rigtigt, at Europa (og Vesten mere generelt) gennem kolonisering, imperialisme og kapitalisme har påtvunget resten af verden nogle normer og systemer (ikke altid med held), og jeg er helt med på at kritisere skyggesiderne af denne 'civilisering' og støtte andre landes eller folks ønske om at forme deres egen historie. Mange af dem vælger, når det kommer til stykket, den europæiske model. (Fukuyama om igen.)

Bill Atkins - nå, så det at bede folk om at mande sig op og tage et personligt ansvar er at være neoliberal? Fruherre til hest hvor er din verden sort-hvid. Mig bekendt er landsholdet ikke spillernes primære arbejdsgiver, det er de enkelte klubber, de spiller i til dagligt. Så de kunne sige : nej, det landshold bliver uden mig. Jeg vil ikke være med til at legitimere Qatars regime, basta. Tænk hvis hele holdet sagde det. Så endte det måske med, man måtte sende et c-landshold. Nå nej - det kan vi selvfølgelig ikke, fordi "nationens" ære står på spil, når "Danmark" spiller.
For mig er det ikke "Danmark" der spiller, men et udvalg af mænd (i ufatteligt grimt tøj) , der KUNNE vælge at sætte deres personlige integritet højere end deres ego og karrieremuligheder. Så ville jeg måske få en lillebitte smule respekt for folk, der vælger at bruge år af deres liv på noget så ligegyldigt som at kaste bolde til hinanden, omgærdet med ulideligt patriotiske floskler.
Jep - jeg tilstår: jeg er bedøvende ligeglad med diverse landhold, divisionshold etc. og deres evner til at kaste med, sparke eller slå til diverse former for bolde.

"Menneskeretighederne sat under pres" ....fordi nogle få håndfulde psykisk ubalancerede udøver terror ...jeg troede ikke Mihail kunne blive mere patetisk, men det kunne han altså. Menneskerettighederne sættes under pres på grund af Mihail og han meningsfællers hysteri...

Weins, ja det har du sagt, og jeg mener stadig at det bør være en politisk beslutning om Danmark sender et landshold til et land, der er med til at finansiere en front som danske soldater bekæmper. Og det er simpelt hen neoliberalt tankegods, at mene det er op til den enkelte spiller at afgøre...

Bill Atkins - så personlig integritet er neoliberalt? Waw, så er vi tilbage i Das dritte Reich eller sovjetunionen, da det var værst.

Barbarbar DK

Middelalderlig pervers omgang med f.eks. krumsabler, kvinder og genitalier fortjener hån, spot og latterliggørelse alene af hensyn til profileringen vore humanistiske leveregler etableret gennem lange tider efter århundreder med barbari og mange andre civilisatoriske aberrationer, som desværre stadig trives i bedste velgående i de varme lande …

Mihail Larsen har ret i, at det forekommer temmelig utidigt, at ’vi’ skal bruge tid (og penge) på at retfærdiggøre vores kulturarv over for tilrejsende filistre og en underuddannet neoalmue, der af én eller anden grund fylder mest i importstatistikken, her kort tid efter vores egen almue er kommet videre i den sociale udvikling …

Mange af de undertrykte fremmede på flugt dukker op med et uafrysteligt religiøst totalitært verdensbillede passet og plejet via hjernevask gennem generationer – det er her ’vi’ desværre er nødt til at blive ’dogmatiske’ og ubetinget holde på vore demokratiske og andre tilkæmpede værdier uden diskussion, et demokrati som i øvrigt igen er truet fra flere sider, jfr. dagens Information …

Gensidig tolerance ser anderledes ud og kræver et minimum af fælles interesse og accept af ’hin anden’ – lige børn leger nu bedst, som de gamle siger – og inden ’vi’ ser os om, er der igen nogen, der kræver at se folks anelister over deres familiære herkomst og tro …

Der går efterhånden ikke en dag uden at ’hin anden’ absolut skal opføre et nyt stunt og ’vi’ er tvunget til at bruge tid (og penge) på alt dette perverse humbug, som i realiteten med fornuften i behold er lige til 'Klods Hans', og forsøg på belæring af et gammelt kulturfolk …

Cheers …

Philip B. Johnsen

Tja gensidig tolerence kræver, et minimum af fælles interesse og accept af ’hin anden’

Det er reelt muligt, at Taleban vil forsøge og kan tager magten i Pakistan, der råder over atomvåben, der er ny benzin på bålet, flag brænder og hadet gør luften tyk, tung og kvalmende i gaderne.

De radikaliserede bliver stærkere, tilhængerskare vokser og Europæiske statsborgere tilslutter sig radikaliseringen, i takt med benzinen hældes på bålene i gaderne.

1796 bombetogter i Irak og Syrien, som part i en sekterisk religiøs udrensning, hvor 'vores, allierede, vil vende våben mod Danmark, lige så snart det kan lader sig gøre.

Var der nogle der hviskede, ' at vælg vores kampe med lidt omhu'

Michael Kongstad Nielsen

Hvis europæerne er så civiliserede, oplyste og dannede, som nogle her på siden mener, så ville det ikke være noget problem for dem at tage imod en portion flygtninge og indvandrere fra angiveligt mindre civiliserede lande med ringere oplysning og slet kultur, da europæerne jo har overskud og hviler solidt i deres egen kulturarv, som de bare kan dele ud af til de ny ankomne, eller lade dem være i fred. Gæstfrihed er en dyd i de fleste kultursamfund, ligesom anerkendelse af gæstens værdighed.

Nu vi taler om oplysning må man nævne Rousseau, der mente at alle mennesker er født lige, og at naturtilstanden ikke var den mindst lykkelige, og at kulturtilstanden skulle passe på ikke at gå i moralsk forfald, hvilket blandt andet førte til modstand mod slaveriet. Man må undre sig over, at denne oplyste og humane tankegang ikke kunne bevæge europæerne til at lade arabere være frie og i fred, så de kunne udvikle deres egen oplysning, men i stedet undertvang dem, og holdt hånden under deres senere diktatorer, for endelig til sidst at håne dem, spotte dem, nedgøre dem, som uciviliserede og mangelfulde mennesker, der kun fortjener endnu en nedtur.

Hvis det er resultater af europæisk oplysning, så siger jeg: - hvor herre bevares.

Michael Kongstad Nielsen

Mihail Larsen (18. januar, 2015 - 05:39)
Det er jo dig, der er den kloge. Hvorfor stiller du så dybt komplicerede spørgsmål til de ukloge, for derefter at gøre nar af svarene. Lektor Blomme for fuld udblæsning.
I øvrigt skal man nok ikke underkende kultursamfundene i Mellemøstens historie. Om araberne havde hovedsæde i Mekka, Damaskus eller Bagdad, store kulturer udviklede de. Filosofi, naturvidenskab og teologi var på dagsordenen. Araberne udviklede algebra, astronomi og geo- navigation, de sammenfattede som nævnt indisk og kinesisk kultur med europæisk. De videreformidlede 10-talssystemet og udviklede det. De sørgede for, at græsk kultur ikke blev glemt. Og interessant nok - de var gæstfrie overfor jøderne under diasporaen - jøder i de arabiske lande mødte ikke pogromer som i de europæiske lande. Bare for at nævne nogle af deres fortræffeligheder.

Michael: Hvordan mener du vi kan møde disse mennesker med det du betegner som i besiddelse af 'middelalderlige' bevidsthed? Vil lidt hån og nedladehed hælpe på den indbyrdes forståelse? Skal vi demonstrere vores kulturelle overledenhed og forvente deres betingelsesløse overgivelse? For retten er jo altid på vores side ikke sandt?

Sider