Læsetid: 7 min.

Den fortrængte historie

Danmarks fortid som kolonimagt er kun behandlet få steder i mainstreamkulturen. Men der er ved at ske noget på den front. En ny bølge af danske kunstnere, kuratorer, forfattere og filmmagere tager emnet op i deres værker og aktioner
Steeple Building – ’den danske kirke’ – i Christiansted på St Croix. De Vestindiske Øer har været kulisse for en spillefilm og en tv-julekalender, men har ellers ikke optrådt meget i dansk film, litteratur og kunst.

Morten Rasmussen

21. januar 2015

Thorkild Hansens romantrilogi Slavernes kyst, Slavernes skibe og Slavernes øer findes. Palle Kjærulff-Schmidts film om Peter von Scholten findes. Astrid Holms maleri Rose dækker bord, som kan ses på Statens Museum for Kunst, findes. Og Nissernes Ø, den tredje tv-julekalender om Nissebanden findes for så vidt også. Men så findes der ikke så vanvittigt meget mere.

Hvis man leder efter mere eller mindre kanoniserede værker inden for film, litteratur og kunst, der omhandler Danmarks tid som kolonimagt og slavenation, kan man lede længe uden at finde særlig meget. Det er tankevækkende, mener foto-, video- og performancekunstner Jeannette Ehlers, der selv har arbejdet med Danmarks rolle i kolonihistorien og sine egne caribiske rødder i sin kunst.

»Danmark som slavenation er et stort set ubearbejdet emne i dansk kunst og kultur, og det er bemærkelsesværdigt, for vi taler altså om en periode på over 200 år, hvis indflydelse vi stadig kan mærke i det danske samfund i dag,« siger hun. »Da jeg – i en relativt sen alder – blev bevidst om omfanget af Danmarks rolle i slavehandlen, kunne jeg mærke en indre nødvendighed for at begynde at undersøge det i min kunst.«

Den manglende kunstneriske bearbejdelse af Danmark som slavenation undrer også forfatter Kim Langer, der netop er i gang med at lægge sidste hånd på sin firebindsserie af ungdomsromaner om de danske kolonier.

»Der er stort set ingenting,« siger han.

Han mener, at det er vigtigt, at kunsten og litteraturen bearbejder den del af Danmarkshistorien, men hans undren knytter sig desuden til et mere pragmatisk syn på emnet:

»Der ligger jo nogle stærke historier gemt i det her materiale,« siger han, »så det er mærkeligt, at der ikke er flere forfattere, der har kastet sig over det.«

Lille bevægelse

Jeannette Ehlers og Kim Langer er sammen med blandt andre kuratorkollektivet Kuratorisk Aktion og filmmageren Daniel Dencik, del af en lille bevægelse af kunstnere, forfattere og filmmagere, der er begyndt at beskæftige sig eksplicit med Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation i deres værker og aktioner.

Jeannette Ehlers, som har caribiske og dermed vestindiske rødder, fortæller, at det først var i en relativt sen alder, at hun blev opmærksom på, at Danmark havde spillet så stor en rolle i den internationale slavehandel. Hun fortæller, at hun blev chokeret over, at hun ikke havde lært mere om Danmarks fortid:

»Mødet med historien var som en mavepuster for mig. Det var meget intenst, og det var fuldstændigt presserende for mig at arbejde videre med det,« siger hun.

Hun indarbejdede det historiske i sin kunst ved at blande den globale historie med sin egen familiehistorie. I videoen The Invisible Empire fra 2010, som handler om den danske slavehandel i relation til moderne slavehandel også kaldet human trafficking, bruger hun for eksempel sin far, Roy Clement Pollard, som fortæller og skuespiller.

Efterhånden som hun arbejdede sig ind på emnet, blev hun også opmærksom på, hvor meget tankemønstre, der favoriserer det hvide ’europæiske’, og som hun mener er knyttet til kolonihistorien, i virkeligheden filtrede sig ind i hendes nutidige liv i Danmark og i hendes verdensbillede. Både på et helt overordnet strukturelt plan, men også på et yderst personligt plan.

Hun var på et tidspunkt udsat for at få at vide til en jobsamtale, at de ikke mente, at hun var ’hvid nok,’ og at hun derfor ikke kunne få jobbet. Men hun oplever også, at hun selv bærer rundt på kolonitidens tankegods:

»Jeg har meget kruset hår, men jeg har altid, især som barn og ung, ønsket mig, at det var glat,« siger hun.

»Det lyder måske umiddelbart meget uskyldigt og alment at ønske sig en anden hårtype end den, man har, men jeg tror, at den følelse er ekstra stærk, når man har afrikanske rødder – se for eksempel den kæmpe industri af især hårprodukter og hudblegemiddel til folk med afrikanske aner. Jeg er overbevist om, at det hænger sammen med kolonitidens favorisering af det glatte og af det hvide, som siden den tid har været gennemgående for den vestlige identitets- og kulturopfattelse. En opfattelse, hvor man altså meget eksplicit favoriserer det hvide. En opfattelse, som er så stærk, at jeg altså også selv havde indlært den.«

Jeannette Ehlers mener, at hun som kunstner kan bidrage med noget andet, end hun ville kunne som debattør:

»Kunsten kan få folk til at føle,« siger hun og fortæller om den positive respons, hun har fået fra folk, der har set hendes værker, og som har følt sig dybt berørte af dem. »Med min kunst kan jeg gøre historien og dens konsekvenser levende for folk på en anden måde, end jeg kunne, hvis jeg udelukkende talte om dem.«

Mere bevidsthed

For Kim Langer handler det mere om at skabe bevidsthed om historien. Handlingen i hans historiske ungdomsromaner udspiller sig således i alle de tidligere danske kolonier. Han understreger, at folk ved forsvindende lidt om emnet, men måske, siger han, kan kunsten – og ’i al beskedenhed’ også hans bøger – være med til at skabe større bevidsthed om emnet:

»Jeg har været så heldig at få mulighed for at læse op på nogle skoler, hvor de bruger mine bøger i undervisningen. Og når jeg har læst op, oplever jeg ofte, at børnene kommer hen og spørger ind til historien. Så jeg tror godt, at det kan rykke ved nogle ting,« siger han.

Kuratorkollektivet Kuratorisk Aktion, dannet i 2005 af de danske kunsthistorikere og kuratorer Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen, mener, at kunst og kuratering kan bidrage til social og politisk transformation. Deres første kuratorprojekt Rethinking Nordic Colonialism, hvor de inviterede en lang række kunstnere og foredragsholdere fra hele verden til at deltage, gik ud på at undersøge, hvordan de blinde vinkler i forhold til Danmarks og Nordens kolonihistorie hænger sammen med blandt andet synet på indvandring, på ’den fremmede’ og mere generelt på forskelle i dagens Danmark.

»I det danske samfund er vi ekstremt dårlige til at håndtere forskelle og fremmedhed. Det kan man for eksempel se demonstreret i flygtningelejren, hvor man direkte isolerer det fremmede,« siger Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen, der herefter udtaler sig kollektivt som Kuratorisk Aktion.

For at legitimere den dominans, som kolonimagterne – og altså også Danmark – udførte i kolonierne over for de mennesker, der blev gjort til slaver, udviklede man nogle værdisæt og tankegange, hvor det sorte blev nedgjort, og det hvide blev ophøjet, siger Kuratorisk Aktion. Man forstod verden i kategorier og modsætningspar som hvid og sort, civiliseret og uciviliseret, det velkendte og det fremmede og så videre. Og den slags opdelinger har stadig eftervirkninger på den måde, man forstår verden på, og dermed også på sociale strukturer, mener Kuratorisk Aktion.

»Men kunsten kan blande forestillingerne om ’højt’ og ’lavt,’« siger Kuratorisk Aktion. »Den kan opløse de kategorier, som blev indstiftet med kolonialismen, den kan overskride grænser og omorganisere tankegange, og i den forstand kan den være med til at muliggøre social forandring.«

Manglende bearbejdelse

I performanceværket Whip it good står Jeannette Ehlers med ansigtet malet hvidt og pisker et hvidt lærred med en sort pisk. Hun smører løbende pisken ind i kul, så den trækker sorte streger på lærredets hvide overflade. I en optagelse af værket fra 2014 står hun oven i købet i Det Vestindiske Pakhus i København, som tidligere blev brugt til at opbevare kolonialvarer, der blev fragtet til Danmark fra kolonierne, og som nu rummer hvide gipsstatuer fra Den Kongelige Afstøbningssamling

»Gipsafstøbningen repræsenterer, med sine kopier af ikonografiske skulpturer fra den vestlige kunsthistorie, ’den hvide mands kunst’ og ’den hvide mands overherredømme,’« siger Jeannette Ehlers. »Videoen Whip it good er et forsøg på, på kunstnerisk vis, at konfrontere stedets specifikke kolonihistorie med essensen af den hvidvaskede kunsthistorie.«

Jeannette Ehlers mener ligeledes, at kunst og kultur med afrikansk islæt er blevet devalueret både i historien og i kunsthistorien. Hun har oplevet, at nogle danskere var uforstående i forhold til, at hun syntes, at det var vigtigt at bearbejde kolonihistorien i sin kunst. Emnet blev ubetydeliggjort, det blev affejet som ligegyldigt. Måske fordi det behandlede raceproblemstillinger, måske fordi folk havde et mangelfuldt kendskab til Danmarks rolle i kolonihistorien.

Hun mener desuden, at den manglende forbindelse til vores koloniale fortid afspejles tydeligt i de debatter, der raser i medierne for tiden. Det viser sig for eksempel også i den store forskel, der var, når hun opførte Whip it good i henholdsvis Danmark og USA og efterfølgende inviterede publikum til at piske lærredet:

»I USA er de langt mere bevidste om de nutidige problemstillinger, som stammer fra kolonihistorien – se blot på Ferguson og alle de relaterede sager, der har været på det seneste – så selv om de fleste var dybt engagerede i min performance, var de langt mere tilbageholdende med at deltage i den,« siger hun.

»Man kan blandt andet også se, hvordan man på engelsk har et langt mere udviklet og fintunet sprog til at tale om de problemstillinger, som knytter sig til eftervirkningerne af kolonitiden. Det danske sprog og den danske mentalitet er meget fattige på den front,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Niels Roed
Niels Duus Nielsen og Niels Roed anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Ja det er virkelig slemt. Ovre i USA har de en masse efterkommere af slaver. I DK er det til at overskue. Hvor meget er der skrevet om Holsten, en del af det danske rige´fra 1460 til 1864. Et område der stillede med feltherrer, statsmænd og soldater og som havde sin egen administration i København. Holsten betød for almindelige mennesker langt mere end de fjerne øer i Caribien. Og hvad er der skrevet. Intet. Sådan kan vi blive ved. Men det er naturligvis heller ikke sååå eksotisk.

Niels Roed, Kent Thomsen, Preben Haagensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
stefan kjær jensen

Jens Peter Hansen

Udover missæren i 1864, så havde Holsten (i form af Grev Christoffer af Oldenburg) en væsentlig rolle i Grevens Fejde. Hans fulde kontrol over Østdanmark på foranledning af kong Christian d. 2. er noget, der stadig blev fortalt i historietimerne, da jeg gik i folkeskole for år tilbage.