De 20 år, Frederik V regerede enevældigt, var på mange måder en god tid for Danmark. Handelen blomstrede. Der blev anlagt flere danske kolonier i Indien, og staten overtog nogle private øer i Det Caribiske Hav – det blev til kolonien Vestindien.«
Med disse to sætninger behandles Danmarks rolle som kolonimagt i en grundbog for historie i syvende klasse fra 1997. Det faktum, at Danmark var den 7. største medspiller i den globale handel med slaver, bliver ikke nævnt med et ord, kolonitiden beskrives med en vis nostalgi som »en god tid for Danmark«, og der er intet fokus på efterspillet i kolonierne.
Som Information tidligere har beskrevet, peger forsker Mathias Danbolt fra Københavns Universitet på, at historien om, at Danmark har været kolonimagt og en central medspiller i den globale slavehandel, erindres meget selektivt og mangelfuldt, og at det blandt andet gør, at racistiske tankesæt fra kolonitiden videreføres – for eksempel i kolonialvarers emballage.
Og det er meget sandsynligt, at den mangelfulde bevidsthed kan spores tilbage til skolebænken. For når man dykker ned i arkiverne over ældre undervisningsmaterialer i historiefaget, er Danmarks tid som kolonimagt og involvering i slaveri og slavehandel stærkt underrepræsenteret. Det fortæller pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler Morten Buttenschøn.
»Der har været meget lidt materiale om Danmarks rolle i kolonitiden, og når der har været noget, har det altså ofte været både mangelfuldt og præget af nostalgi i forhold til, at Danmark på det tidspunkt var en stor nation,« siger Morten Buttenschøn.
»Det er selvfølgelig ikke sådan, at man kan sætte lighedstegn imellem det, der står i undervisningsmaterialet, og det, der reelt sker i undervisningen. Læreren kan jo være kritisk over for skolebøgerne og selv være med til at nuancere indholdet. Men det er jo klart nok, at skolebøgerne har en vis indflydelse på undervisningen og dermed på, hvad eleverne får med sig fra skoletiden.«
Morten Buttenschøn mener dog, at emnet er godt repræsenteret i dag.
»Havde du som sagt spurgt mig for bare 10-15 år siden,« siger han, »ville svaret have været et helt andet. Og hvis man går endnu længere tilbage, ser det endda værre ud, men i dag – måske især på grund af historiekanonen, hvor et af punkterne hedder ’Ophævelse af slavehandlen’ – er det et langt mere positivt billede, der tegner sig.«
Det mener forsker i historie- og erindringspolitik ved Aarhus Universitet Astrid Nonbo Andersen også. Hun har sammen med Information kigget nærmere på materiale fra de to største udbydere på tryk, Gyldendal og Alinea, og den største danske online-portal for undervisningsmateriale på nettet, Clio Online, som har undervisningsportalen historiefaget.dk, og hun er positivt overrasket:
»I materialet behandles mange forskellige aspekter af kolonitiden og Danmarks rolle, og de lægger ikke fingrene specielt meget imellem. Jeg synes, at det ser rigtig godt ud,« siger hun.
Nuanceret materiale
Da historiekanonen trådte i kraft i 2006, og Astrid Nonbo Andersen så det punkt, der hed ’Ophævelse af slavehandlen’, havde hun ellers sin tvivl om, hvad det ville medføre, fortæller hun. For kanonpunktet fokuserede på afskaffelsen af slavehandlen – og Danmarks rolle i kolonitiden har i lang tid været glorificeret netop på baggrund af, at Danmark officielt var de første til at afskaffe slavehandlen. »Det var den historie, jeg blev præsenteret for i min barndom. Den historie, der kunne vendes til en nostalgisk fortælling, hvor vi var the good guys,« siger Astrid Nonbo Andersen.
Men materialet, hun har kigget på, som – på nær Alineas Det sorte guld – alle er udgivet, efter kanonen trådte i kraft, er altså langt mere nuanceret, end hun havde turdet håbe på, siger hun. Og dermed har lærerne et langt bedre udgangspunkt for at undervise eleverne ordentligt i emnet, hvilket måske kan være med til at give de nye generationer af danskere en bedre historisk bevidsthed om Danmarks fortid som kolonimagt.
Mytedræber
I Gyldendals bog Dansk slavehandel er der en række afsnit, der er skrevet fra slavernes perspektiv, og det at bruge slavernes synsvinkel er ifølge Astrid Nonbo Andersen med til at nuancere fortællingen.
»Det føjer nogle perspektiver til, som man ikke får med, hvis man holder sig til den mere klassiske vestlige måde at fortælle historien på – den, hvor man kun ser tingene med kolonisatorernes blik,« siger Astrid Nonbo Andersen. Desuden styrer de nye undervisningsmaterialer som nævnt godt uden om den nostalgi, som har præget tidligere materialer, og som Astrid Nonbo Andersen har mødt mange andre steder i sin forskning af, hvordan koloni- historien er blevet fremstillet og mange steder i den danske debat. Og materialet på historiefaget.dk punkterer myten omkring, at Danmark skulle have været mere humane end de andre nationer, fordi danskerne var de første til at afskaffe slavehandlen i 1803. De fortæller nuanceret om, at der var nationer, som var tidligere ude end Danmark i forhold til at problematisere slaveriet. I England havde man for eksempel langt mere debat om slaveriet, end man havde i Danmark, og det var muligvis mest af alt, fordi danskerne var pressede af interne stridigheder, at de var de første til at forbyde slavehandlen. »Så det bliver sat lidt i relief, hvad det egentlig var for en rekord, danskerne har brystet sig af lige siden,« siger Astrid Nonbo Andersen.
Når man taler om slaveriets afskaffelse, har fortællingen ofte været, at det var Peter von Scholten, der helt egenrådigt fik den her gode idé, og at danskerne så fulgte med: »Men i virkeligheden gjorde han det jo i høj grad, fordi han var presset af, at slaverne begyndte at gøre oprør,« siger Astrid Nonbo Andersen.
»Den historie er fint med i materialet, især måske på historie-faget.dk. Her tildeles slaverne altså også en handlekraft, som ofte har manglet i fortællingen.«
Efterspillet mangler
Men der er dog plads til forbedringer i undervisningsmaterialet, mener Astrid Nonbo Andersen. Blandt andet er der en tendens til, at materialet indkapsler historien i fortiden, som hun siger. Der står altså ikke særligt meget om kolonitidens efterspil, især om, hvad der skete efter danskerne solgte De Vestindiske Øer til USA i 1917, men som hun dog også påpeger, så er det meget almindeligt, at man stopper fortællingen dér.
»Det er en generel mangel i historieskrivningen, så det er altså ikke kun dette materiale, der begår den fejl. Men hvis man alligevel kigger på materialet i det perspektiv, så mener jeg helt klar, at det er en mangel, for man kan sagtens beskrive tiden efter kolonierne er blevet solgt, og man burde også godt kunne trække tråde op til nutiden.«
Hun mener, at man måske især bør beskrive, hvad der sker efter 1848, hvor slaveriet officielt bliver afskaffet: »Det er en historie, man tit glemmer, men det var jo altså ikke sådan, at de frigivne slaver fik gode forhold med et trylleslag. Der var en stor sort underklasse, som blev ved med at leve under elendige kår. Der var sågar oprør igen i 1878 på St. Croix, og det er desværre kun Alineas Det sorte guld, som – meget kort – nævner det.«
I forhold til at trække tråde helt op til nutiden mener hun både, at man kunne man gå mere ind i det perspektiv, der handler om, hvordan kolonitiden har påvirket globale magtforhold, og at det ville være interessant helt specifikt at kigge på, hvordan tilstanden er på de tidligere kolonier i dag:
»Gyldendals Dansk slavehandel har noget til allersidst, hvor den lige får rundet det. Den beskriver ganske kort, hvordan Danmark og historien har sat spor ude i verden, men det er et punkt, som man sagtens kunne udfolde langt mere – måske også gerne med mere fokus på de socioøkonomiske konsekvenser, som koloniseringen har haft for de tidligere kolonier,« sigerAstrid Nonbo Andersen.
Det kunne også åbne op for diskussionen om, hvorvidt Danmark skal betale erstatning, som hun tror kunne være interessant for både lærere og elever, og i så fald ville det være godt at have mere materiale at undervise ud fra.
»Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er for ambitiøst at tage den diskussion på folke-skoleniveau, men jeg synes umiddelbart, at det ville være relevant at gøre det – det kunne jo også brede emnet ud, sådan at man kan tale om de andre tidligere danske kolonier som for eksempel Grønland.«
Danmark som kolonimagt
I Danmark erindres kolonitiden med nostalgi, hvilket blandt andet kan ses i den stædige fastholdelse af forskellige kolonialvarers emballager.
Information sætter i denne serie fokus på den mangelfulde historiske bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og slavenation.
Seneste artikler
Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære
16. marts 2017På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortidenForsker: Plan for Vestindien-fejring overser øerne selv
2. december 2016Det er Danmark, der er i centrum i Kulturministeriets nye plan for markeringen af 100-året for salget af de danske besiddelser på Jomfruøerne. Planen fokuserer på at fremme bevidstheden om historien herhjemme, og selv om det er vigtigt, glemmer man ifølge forsker at fokusere på, hvad man kan gøre for øerneHuller i hukommelsen
7. oktober 2016Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
Hvad skal man dog grave sådan i fortiden for? Jo, jeg forstår udmærket, at det er godt at vide hvad der egentlig skete. Men går man historien igennem langt nok tilbage, ja så skylder alle jo erstatning til nogen - hvor starter vi? F.eks. burde svenskerne ryste op med klækkelig erstatning til Danmark, England ligeså, for slet ikke at nævne erstatning for alle de gange Tysklands hertuger, kejsere eller førere har været efter os.
Skal der betales erstatning til De Vestindiske Øer vil jeg foreslå at man sender regningen til de familier, som i dag stadig er i den højeste top af samfundet på grund af de penge de tjente dengang. Jeg føler ikke noget ansvar for hvad man foretog sig dengang. Hvad med grønlænderne? der har vi da heller ikke optrådt for smart.
Hvornår lader man fortiden være (man hører de samme højtuddannede der plæderer for undskyldninger og erstatninger til lande langt herfra, som er inderlig ligeglade med Danmark i dag, som siger 2. verdenskrig og Tysklands gerninger er så længe siden, at man må glemme det og komme over det). Hvis nogen har så ondt i røven over at deres forfædre ikke har opført sig ordentligt ude i verden, så kan de selv stille op og undskylde og betale.
Jeg går ikke bodsgang eller betaler til noget jeg og min familie aldrig har været med til.
Helene,
I langt de fleste tilfælde du nævner, foreligger der en officiel kontrakt med segl, underskrift og stempel i hvilken de to parter kommer overens med krav og modkrav. Næsten alle krige Danmark har involveret i, har også et afslutningsdokument. Senest anden verdenskrig i hvilken Danmark i kontrakten opgav alle krav mod Tyskland.
Slaverne har ingen sådanne kontrakt.
"Hvad skal man dog grave sådan i fortiden for?"
Det skal jeg sige dig - Helene - det er visse venstreorienteredes idelige trang til at pisse i egen rede.
Alene det forhold, at en såkaldt forsker i historie- og erindringspolitik begiver sig af med, hvorvidt Danmark skal betale erstatning, viser, at denne såkaldte forsker ikke har en videnskabelig tilgang til emnet, men er ude i et politisk ærinde.
Hvis vi skal betale erstatning synes jeg den skal tages direkte af friværdien i danskernes ejerboliger. Så kan de mærke det.
Det har generelt været sådan at skolebøgerne haltede langt efter forskningen. Vist nok med 50-100 år... Under alle omstændigheder må materialet være meget ufuldkomment når det skal komprimeres ned til nogle få sider.
Vi får igen denne snak of 'Danmark' som om Danmark var en enkelt familie eller person uforanderligt til alle tider - Men hvor mange af rigernes indbyggere havde i det hele taget indflydelse på hvad der skete på det politiske plan under enevælden?
I England var der stor debat om slaveriet, næves der. Såmænd ja, og der kan tilføjes at nogle af de idealistiske slaverimodstandere ikke havde det fjerneste imod børne- og andet arbejde under slavelignede vilkår når det foregik hjemme i deres egne fabrikker. Måske den daværende underklassens efterkommere også har krav at rejse, om det ellers er muligt at identificere arvingerne til den daværende overklasses værdier...
"Hvis vi skal betale erstatning synes jeg den skal tages direkte af friværdien i danskernes ejerboliger."
En skarpsindig fyldestgørelse af Danmarks ansvar i forhold til tidligere vestindiske kolonier.
Men - Michael Kongstad Nielsen - hvordan får vi rådet bod på danske vikingers hærgen rundt om i Europa?
Bo Jørgensen:
Selv om han senere trak i land, så har den konservative fodboldminister Brian Mikkelsen allerede tilbage i 2007 undskyldt for vikingernes hærgen. I øvrigt et godt eksempel på at fænomenet med at guilt trippe på historie langt fra er venstrefløjens monopol.
Jamen - Sune Olsen - jeg forventer ikke, at en konservativ fodboldministers undskyldning vil afstedkomme den absolution, vi higer efter. Der skal en mere overbevisende undskyldning på banen for danske vikingers hærgen, men jeg forventer da, at Michael Kongstad Nielsen kan bidrage med en løsning.
Nonbo refererer til sin barndom og hvad hun lærte. Ja der kan man se at forskningen er nået vidt. Mine unger i skolen lavede opgaver om slaveoprøret på St. Jan i 1733. De syntes det var spændende. Men hele DK's historie er jo ikke slaveri, slavehandel, rige købmænd og store smukke bygninger. 90% af befolkningen var bønder så dem brugte vi jo også en del tid på. De har for resten aldrig fået en undskyldning af herremænd og ridefogeder. Man kan ikke nå alt i skolen, men man kan altid brokke sig over at man skulle have lært noget mere eller noget andet. Så får alle jo ret til sidst. Jeg købte i øvrigt 2 pakker Blå Cirkel kaffe forleden og blev naturligvis flov over at min liderlige koloniale underbevidsthed greb ud efter den smukke sorte kvinde på pakken. Om forladelse.
Bo Jørgensen - ja, det bliver ikke nemt. Ud over vikingernes hærgen, skal vi også erstatte 400 års undertrykkelse af Norge, og hvad vi har forskyldt blandt de Venders og Goters, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, for ikke at nævne Holsten til Altona. Det kunne vi helt ærligt ikke være bekendt, så vi bør straks betale erstatning til fru Merkel.
2 pakker !
Kære alle
Jeg kan altså tydeligt huske, at i 1970erne da jeg gik i skole var der i vores historiebog for 7.klasse en meget god gennemgang af Danmark i den florissante periode. Merkantilismen var også fint beskrevet ligesom handelsmonopolet, ØK's var det. Og også slaveriet og trekanthandelen var fint beskrevet. Og såmænd også det forhold, at Danmark som stat, og ØK som compagnie ud Østasien, tjente mange penge slavehandel. Ved at sejle slaver til og fra kolonierne. Og ved at sejle varer fra kolonierne tilbage til Danmark igen. Men det var selvfølgelig også dengang historiebøgerne i folkeskolen handlede om rigtige menneskers historie og ikke om konger og dronninger...
ps: Nu skal man ikke tro at alt hvad eleverne lærer i historie er det som står i deres grundbog i historie. Læreren i historie kan i 7.eller 8.klasse jo selv tone undervisningen i den retning han eller hun ønsker det..
Michael Kongstad Nielsen,
Mon ikke vi i forhold til vort erstatningsansvar over for fru Merkel kan foretage modregning for Tysklands besættelse af Danmark?
Men med hensyn til vikingernes hærgen har vi et problem. Iøvrigt underligt, at Nonbo Andersen som forsker i historie- og erindringspolitik ikke adresserer denne pinlige periode i Danmarks skumle historie.
Bo Jørgensen - lad mig straks sige, at jeg ikke synes vikingernes hærgen var spor pinlig eller skummel. Tværtimod var den lys som bøgen, med skumsprøjt om boven og frisk mod på tilværelsen. At de kom til Miklagård i syd, og Vinland i vest, skal kun tjene dem til ære, jeg siger hil til mine gæve forfædre.
Fredslutningen efter 2. Verdenskrig var bevidst mild mod taberne, da man havde rigtig dårlige erfaringer med de hårde betingelser efter 1. Verdenskrig.
Karsten Aaen - den historieundervisning om kolonitiden, du beskriver, svarer til den, jeg fik i 1960érne. Så jeg undrer mig gevaldigt over, at historieundervisning på det punkt i følge yngre akademikere på dette sitet åbenbart skal have været betydeligt ringere, da de gik i skole.
Vi skal vel også have fundet frem til, hvilke stammer det var, der solgte og i nogle tilfælde såmænd også indfangede slaver, der blev solgt til kolonimagterne.
Nå nej - sorte må godt have handlet med sorte. Det er kun hvide , der ikke må have handlet med sorte. Det er nemligt kun hvide, der kan være racister.
Skal "vi" ikke også snart kræve erstatning fra de lande i Melløsten , f.eks. Tyrkiet der rask væk holdt europæiske slaver, som de indfangede via sørøveri.
Nå nej - arabere må godt have holdt hvide slaver, hvorimod hvide ikke må have holdt arabere som slaver. Det er nemligt kun hvide, der kan være racister
Det var nok i de fleste tilfælde stammer der solgte slaver til danskerne på slavekysten, Danmark havde ikke egentlige kolonier der, forstået som erobrede landområder, vi havde befæstede handelsstationer på enten lejet jord eller efter velvillig overenskomst med den lokale konge. Vi var en sikkert kærkommen udvidelse af kundegrundlaget, så de afrikanske småkonger ikke kun var henvist til at handle med araberne.
Karsten Aaen omtaler ØK, men skulle det ikke være Vestindisk Compagnie? Trekanthandlen var jo et atlantisk fænomen, og fungerede vel ikke, hvis man også lige skulle sejle rundt om Tranquebar og Canton, for at få fat i de eftertragtede krydderier, i the og porcelæn. Der blev heller ikke fragtet slaver hverken til Indien eller til Kina.
I 2010 skrev jeg en artikel til Historie & Samfund, historie- og samfundslæreres fagblad, med påstanden om, at historieundervisning virker - i dette emne udvirker undervisningen et kollektivt hukommelsestab.
Min måde at læse historieundervsingens materialer på er stærkt påvirket af, hvad jeg oplevede som ung historielærer i 1972, da jeg var inviteret til at gennemlæse materialer sammen med specialarbejdere. Det blev i sin tid til en lille rapport fra DASF (sidenSID eller 3F) om materialernes mangelsfulde indhold angående de interesseforskelle, der eksisterer mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Siden har interesseforskelle været et nøglebegreb for min læsning af de ofte meget glatte historiefremstillinger. Tiden med dansk slavehandel er ikke nogen undtagelse - der har interesseforskellene heller ikke været i fokus.
Egentlig synes jag også, at Information går rundt om emnet på kattepoter. i hvert fald har de økonomiske interesser ikke været tematiseret. Det er nok stadig ømt at reflektere over, hvordan danske formuer er opbygget?
Det var det emne, jeg forsøgte at sætte lys på i min artikel. Jeg har lagt den frem på min blog: http://jettetboendergaard.blogspot.dk/2015/01/historieundervisning-virke...
Kvickly havde desværre udsolgt af bæreposer i stof med kaffepigen til 10 kr. ; men der var bestilt flere til snarlig levering.
Hmm, koster de ikke 50 kr de poser?
@jette tofte bøndergaard: "Det er nok stadig ømt at reflektere over, hvordan danske formuer er opbygget?"
Ja, der er nok ikke mange, der idag er sig bevidste om hvilken udnyttelse af slavearbejdskraft, der ligger til grund for mange af de statelige bygninger, vi stadig kan se, når vi færdes i rundt i det indre København, på Christianshavn, Nyhavn, Ved Stranden og kvarteret omkring Amalienborg, hvor storkøbmænd og plantageejere som Schimmelmann og Moltke byggede deres palæer i 1700-tallet. Amalienborg er fx opført af Moltke, førend det blev bolig for kongehuset. Det samme gælder en del slotte og lystejendomme i Nordsjælland.
Flensborg, som var helstatens næstvigtigste havn for handelen på de Vestindiske øer (sukker/rom), rummer også en del af den slags bygninger, som stadig kan ses idag.
Jens Peter Hansen
Har du ikke lært, at de danske fæstebønder er af ingen interesse for moderne historieskrivning? At danske bønder kunne leve under lige så kummerlige forhold som slaverne på Vestindien, må der ikke skildtes med...
Hvis vi ikke lærer om den sande historie er der vel ikkke megen grund til at undervise i historie overhovedet?