Baggrund
Læsetid: 8 min.

Løkkes kamp om historien

Det lykkedes Danmarks tidligere, og sandsynligvis kommende, statsminister at vende årets mest omtalte biografi til sin egen fordel. Hvordan han gjorde det, havde forfatterne til ’LLR’ ikke lige forudset
Bogen ’LLR’ indeholdt ikke de skandaler om Lars Løkke Rasmussens privatliv, mange havde forventet kunne vælte ham fra formandsposten i Venstre. I stedet var der blandt andet fokus på forholdet mellem formanden og næstformanden

Bogen ’LLR’ indeholdt ikke de skandaler om Lars Løkke Rasmussens privatliv, mange havde forventet kunne vælte ham fra formandsposten i Venstre. I stedet var der blandt andet fokus på forholdet mellem formanden og næstformanden

Nikolai Linares

Kultur
7. januar 2015

»Det var da dér?« »Det må være det!«

Tre måneder efter Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog interviewede Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med biografien LLR, er de kommet i tvivl om, hvilket lokale interviewet egentlig foregik i.

De to BT-journalister viser rundt i Berlingskes labyrintiske bygning i Pilestræde i det indre København, men de er kun sikre på, hvor de andre interview foregik: I et lille lokale på 5. sal med adgang til bagtrappen, så Venstrekilder ikke risikerede at blive set – eller løbe ind i hinanden. Men lige netop da Lars Løkke Rasmussen skulle ankomme, fandt journalisterne et andet lokale for at være i fred for de ansatte i salgs- og regnskabsafdelingen, der brugte det som gennemgangsrum. Men det forhindrede dog ikke, at de ret hurtigt blev afbrudt af en medarbejder, der skulle bruge lokalet. Fem minutter senere kom vedkommende tilbage: »Er I ved at være færdige?«

»Hvad sker der,« lød det mistænksomt fra Lars Løkke Rasmussen.

Gamechanger

Interviewet med Lars Løkke Rasmussen den dag, den 4. september, skulle blive afgørende for, at biografien ikke blev den game changer i dansk politik, som mange på forhånd havde frygtet eller håbet. Trods trusler om fogedforbud manglede bogen nemlig de afsløringer om Venstre-formandens privatliv og -økonomi, der kunne stikke en kæp i hjulet for Lars Løkke Rasmussens statsministerdrømme.

Ganske vist undrede en anmelder sig over, hvad Lars Løkke Rasmussen – og kredsen omkring ham – egentlig frygter, hvis de kan være lettede over en bog, som tegner billedet af et så »sygdomsramt parti«. Men de kan i hvert fald glæde sig over, at Venstres næstformand, Kristian Jensen, heller ikke slipper godt fra bogen. Næstformanden bakkede udadtil formanden op for indadtil at iværksætte det kupforsøg, der kulminerede på det altafgørende hovedbestyrelsesmøde den 3. juni i Odense – hvor Lars Løkke Rasmussen endte med at beholde formandsposten.

Og Lars Løkke Rasmussen? Venstres formand fik i hvert fald lejlighed til at appellere til medfølelsen ved at fortælle om et møde på en rasteplads på vej til Odense, hvor fire tilfældige mennesker gav udtryk for deres sympati og opbakning.

»Han får en klump i halsen. Det er jo folk som dem, han skylder at gøre et sidste forsøg,« hedder det i LLR.

»Han når lige at sætte sig ind på bagsædet, før tårerne får frit løb.«

Den hemmelige venstremand

At det skulle ende sådan havde hverken forfatterne – eller vel for den sags skyld formanden – forudset, da de fik ideen til biografien i april. Inspireret af den netop udkomne bog om Socialdemokraterne, Den Hemmelige Socialdemokrat, satte Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog sig for at afsløre, at intriger og magtkampe og kaffeklubber ikke længere er forbeholdt regeringspartiet, men også er dagligdagen i Lars Løkke Rasmussens Venstre. Forhold som formandens kritikere, karakteristisk for situationen allerede på det tidspunkt, fortalte om på opfordring.

Forfatterne var dog dårlig nok kommet i gang, da Lars Løkke Rasmussens såkaldte ’tøjsag’ startede i maj og selvfølgelig kun yderligere forstærkede modsætningerne i Venstre.

Frem til hovedbestyrelsesmødet den 3. juni var det hovedsagelig Kristian Jensens støtter i Venstre, som var snakkesalige i håb om, at biografien kunne vælte formanden eller i det mindste virke som en ventil for deres frustrationer over ham. Efter mødet begyndte også Lars Løkke Rasmussens støtter at tale. Nu gjaldt det om at få historien om Kristian Jensens dobbeltspil frem.

Fogedforbud

Selv forsøgte hovedpersonen i de første fem måneder at lægge flest mulige hindringer i vejen for forfatterne.

På et møde i Venstres øverste ledelse, forretningsudvalget, den 26. juni, nævnte Lars Løkke Rasmussen muligheden for at nedlægge fogedforbud mod bogen og advarede om, at det ville være partiskadelig virksomhed at tale med Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog.

På det tidspunkt havde Lars Løkke Rasmussen endnu ikke reageret på deres henvendelse om et interview, hvorimod sundhedsordfører Sophie Løhde (V), Landbrug & Fødevarer samt erhvervsmanden Fritz Schur alle havde truet journalisterne med injuriesager gennem deres advokater.

Sidstnævnte trussel om en injuriesag kom, efter at forfatterne på Lars Løkke Rasmussens forlangende havde stillet deres spørgsmål skriftligt til Venstreformanden. Et af spørgsmålene handlede om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen var mødt op beruset til et bestemt møde i Den Liberale Erhvervsklub. Det fik Fritz Schur, der tidligere havde afvist at medvirke i bogen, til at tage Venstreformanden i forsvar gennem sin advokat.

»Fritz Schur gør imidlertid opmærksom på, at påstandene ikke er korrekte, og det vil således være injurier at lade de urigtige påstande indgå i jeres bog,« hed det i et brev.

Den 7. august modtog forfatterne så en mail fra Lars Løkke Rasmussen, hvor han skrev: »Hjemvendt fra ferie er jeg blevet bekendt med jeres forespørgsel om et interview i forbindelse med jeres bogprojekt om mig. Det medvirker jeg naturligvis meget gerne i.«

Med blanke øjne

Da Lars Løkke Rasmussen dukkede op i Pilestræde den 4. september, troede Anders Karker og Thomas Nørmark Krog derfor, at han kom for at svare på de på forhånd fremsendte spørgsmål.

Til deres overraskelse ville Lars Løkke Rasmussen imidlertid, efter at de havde fundet et egnet lokale, kun svare til baggrund på spørgsmål om sit privatliv og livsførelse. Spørgsmål om sin privatøkonomi ville han slet ikke svare på. Hverken til baggrund eller citat.

»Men det er ikke sådan, at Lars Løkke Rasmussen har bestemt tingene,« fortæller Thomas Nørmark Krog.

»Bare fordi han sagde noget, så har vi ikke automatisk skrevet det. Der er jo flere ting, som er veldokumenterede, men som han alligevel siger ikke passer. De ting har vi altså skrevet uden efterfølgende at høre noget for det. Så det var ikke sådan, at vi følte os truet til ikke at skrive tingene. Men det er jo klart ...«

Andreas Karker fortsætter:

»Det er klart, at han har fået stoppet nogle baner, vi var i, ved at sige, at det ikke passede. Så har vi måtte undersøge det igen, og hvis vi ikke kunne dokumentere det, eller få nogen til at sige det til citat, kunne vi ikke skrive det. Den situation har vi stået i med en del ting.«

»Nogle af rygterne kan simpelthen være usande. Selv om man hører dem fra mange steder, kan man jo også få mistanke om, at når kilderne fortæller en enslydende historie, kan det skyldes, at den dybest set stammer fra den samme person. Men når man sidder og snakker med Lars Løkke, så er det ikke specielt firkantet, hvad der foregår – og han prøver ligesom at opstille et andet regelsæt end det normale. Så må man overveje, om man kan spille det spil,« siger Andreas Karker.

»Og under samtalen kom vi i en situation, hvor det virkede, som om han var ved at rejse sig for at gå, fordi vi ikke ville acceptere nogle af hans spilleregler. Og så ville vi trods alt hellere have, at han blev siddende.«

Thomas Nørmark Krog: »Når Lars Løkke siger: ’I må løfte bevisbyrden for, at jeg har været fuld der og der’, så har vi jo ikke en promille på ham. Vi har nogle, som siger, at han har virket fuld. Men det er jo svært, når han ikke har stået og blæst i en ballon, som vi kan få aktindsigt i.«

I stedet endte Lars Løkke Rasmussen under ’baggrundssnakken’ – efter at have været gennem hele følelsesregisteret – med til sidst at sidde med blanke øjne og fortælle om episoden på rastepladsen.

Britta Schall Holberg

Selv om forfatterne den dag talte sammen i fire timer, nåede de langtfra at stille alle deres spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen.

Hvilket bare var ærgerligt, lød beskeden i første omgang. Havde Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog flere spørgsmål, måtte de maile dem. Tonen ændrede dog karakter, da de nævnte, at et højtstående medlem af Venstre i biografien stod frem med navns nævnelse og fortalte, at formanden »drikker for meget«.

Pludselig blev forfatterne kaldt til endnu et møde, denne gang på Lars Løkke Rasmussens kontor på Christiansborg, og her insisterede han på at få navnet på vedkommende, hvis de ville have svar på deres spørgsmål. Efter at have overvejet formandens krav fortalte de ham det dagen efter: Det var Venstres æresmedlem, tidligere folketingsmedlem og minister Britta Schall Holberg.

Dagen inden biografien gik i trykken, mailede Lars Løkke Rasmussen svaret, hvor han betegnede hendes kritik som »afsporet fra virkeligheden«.

’Damagecontrol’

Efter planen skulle biografien breake i BT og Berlingske søndag den 30. november, mens 21 Søndag på DR om aftenen bragte et indslag om bogen, som så skulle udkomme mandag den 1. december.

På forhånd havde DR fået et enkelt eksemplar af bogen for at kunne forberede sit indslag. Lars Løkke Rasmussen modtog også et eksemplar. Det havde Venstreformanden nemlig forlangt, hvis han skulle medvirke i DR’s indslag. Begge bøger blev udleveret med strenge ordrer om ikke at bryde biografiens klausul.

Fredag aften faldt Andreas Karker i søvn foran fjernsynet derhjemme, mens Thomas Nørmark Krog holdt sig vågen for at se Vild Med Dans sammen med familien, da han pludselig fik en sms fra BT’s nyhedschef: »Politiken breaker LLR i bidder«.

Klokken 21.26 kunne Politikens hjemmeside ikke alene fortælle historien om Kristian Jensens dobbeltspil. Lars Løkke Rasmussen fortalte storsindet, at han har forståelse for, at Kristian Jensen gjorde sig »sine egne tanker« om, hvorvidt han nu var den rigtige formand. Når nu formanden selv gjorde sig disse tanker på samme tidspunkt. Men ellers havde Lars Løkke Rasmussen lagt, hvad der skete den 3. juni, bag sig.

Hvilket han gentog kort før midnat i et direkte interview på TV 2.

BT nåede få minutter før deadline fredag aften at få flyttet rundt på de forproducerede sider, så de trods alt fik historien i avisen om lørdagen. Berlingske kunne kun nå at offentliggøre artiklerne på nettet og kom i forvirringen kortvarigt til at lægge hele biografien ud på avisens hjemmeside.

Thomas Nørmark Krog og Andreas Karker gør sig selvfølgelig i dag deres tanker om, hvem der lækkede biografien til Politiken – og ikke mindst hvem der havde interesse i vinklingen på historien – men de kan ikke bevise noget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Endnu et eksempel på mandens suveræne evne til at sno sig ud af alt...
Heller ikke det kan komme bag på nogen - Løkke Rasmussen kan sælge sand i Sahara, dækket ind af våde hundeøjne.
Super billede!

Napoleon nåede også langt inden han faldt....

Uanset detaljerne får man et udmærket indtryk af den uærlige, slørede og virkelighedsforvrængende politiske verden.
Tænk hvis familier, foreninger, arbejdspladser m.v var præget af samme forhold mellem mennesker. Uha !
Det minder om rockerklubbernes udsagn om egen adfærd contra den beskrivelse andre giver.

Lasse Glavind

Og vi er da rent til grin for vores mediestøttekroner - for hvorfor i al verden er det her, som først var en kæmpe historie, så var det ikke nogen historie alligevel, og nu bliver det så alligevel til en lillebitte historie om hvorfor historien ikke blev til en kæmpehistorie - hvorfor er det vigtigt at bruge ressourcer på?

Det havde muligvis været en relevant historie, hvis Information havde brugt lidt krudt på at spørge de notorisk berygtede journalistkolleger fra BT's pseudopolitiske gunslingerunivers, hvorfor de generelt bruger så meget krudt på sladder og så lidt på konsekvenserne af fx Løkkes politik ude i virkeligheden?

Mads Berg, lars abildgaard, Erik Jensen , Anne Eriksen, Peter Taitto, Bodil Waldstrøm, Vibeke Rasmussen, Claus Jensen og Annette Chronstedt anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

- når billeder siger det hele . . !

Lykke Johansen, Preben Haagensen, lars abildgaard, Niels Engelsted og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Forholdene og bekymringerne, der her slidre-sladres om, synes at reflektere Venstres og formandens format meget præcist.

Vibeke Rasmussen

Nååårh, stakkels journalister. Der således ikke fik lov til bare at skrive, præcist hvad der, uverificeret, passede dem. Tsk-tsk-tsk.

Har det lidt med typer som LLR, HTS, Berlusconi, Juncker m.a. - man burde jo egentlig takke dem for at de på deres indiskutable facon viser, at vores politiske og demokratiske velfærdssystem er i dyb krise.
"Det ordentlige menneske" er ikke gennemslagskraften og den bærende ide i vores samfund mere, ellers ville disse personer ikke kunne agere som de gør, eller kunne fastholde deres position.

Tino Rozzo, Jacob Jensen, Bodil Waldstrøm, Bjarne Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Når danske medier er så blå, som de er, er det jo ekstra let for en type som LLR at manipulere og få sin vilje. Jeg er meget bekymret for, hvad han pønser på i forbindelse med valget. Kombinationen af LLR og blå medier er ødelæggende for vores samfund og for demokratiet.

Bodil Waldstrøm

Når danske medier er så blå, som de er, er det jo ekstra let for en type som LLR at manipulere og få sin vilje. Jeg er meget bekymret for, hvad han pønser på i forbindelse med valget. Kombinationen af LLR og blå medier er ødelæggende for vores samfund og for demokratiet.

Bill Atkins, Holger Madsen, Leif Hartman og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Totalt genialt billede. Det og så billedet af Helle Thorning i sin smukke blå kjole til nytårskur, så er Danmark ligesom indrammet.

Gert Selmer Jensen

Hvor bliver de alle sammen af.? Her er noget tomt. Og slet ingen fadøl. Hmm.

Altså - det ville da se morsomt ud med Løkke i den kjole. Men hvorfor skal det altid være så surt.
Så kunne det være, at prins Kristian fik sig et afslappende grin. Det trænger de begge til - ikke at være til grin.

Morten Kjeldgaard

Artikelforfatteren har overset en lille, men vigtig detalje: Venstre valgte helt bevidst at dramatisere de sensationelle afsløringer bogen ville indeholde, og journalister kunne få mange anonyme godbidder fra bekymrede venstrefolk der frygtede for partiets ve og vel når den udkom. Da den så endelig udkom, var Venstres partiorganisation hurtig til at erklære bogen for en fuser, og offentligheden mistede fuldstændig interessen for bogen. Meget snedig og kold beregning.

Søren Johannesen

Der er dem som fører Hånden
Hånden som fører Lommelygten
Lommelygten som kaster Skyggerne på væggen
Skyggerne som vi Alle jager

Vi løber rundt som glade katte efter Skyggerne på væggen
Selv Lars jager Skyggerne, han er bare intelligent nok til at kunne forudsige hvordan de bevæger sig

Men, det jeg gerne ville vide er hvor og hvornår han scorede Sophie?

Det er mig stadig en gåde, hvad det er, Venstre SER i Lars Løkke....