Læsetid: 5 min.

Metalstudier

Metalmusikken er tung og massiv, akkorderne massive som blokke – ligesom universets logoer med deres klare symboler og gotiske skrift, som giver en nærmest fysisk oplevelse, mener metalforsker Vitus Vestergaard, der selv spiller guitar i et doom metal-band
Metalmusikken er tung og massiv, akkorderne massive som blokke – ligesom universets logoer med deres klare symboler og gotiske skrift, som giver en nærmest fysisk oplevelse, mener metalforsker Vitus Vestergaard, der selv spiller guitar i et doom metal-band

Dennis Andersen

20. januar 2015

Skriften er ornamenteret på grænsen til det ulæselige. Musikken har navne som trash, black metal og doom. For udenforstående kan det være uforståeligt og utilnærmeligt. For andre er der tale om klart afgrænsede undergenrer inden for heavy metal med hver deres visuelle udtryk. Og så er der nogle, for hvem det er et forskningsområde. Den hårde metalmusik er for adjunkt Vitus Vestergaard fra Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet både en passion og et forskningsområde. Han spiller selv guitar i et doom metal band og er aktiv i et nyetableret akademisk forskningsområde, Metal Studies.

»Min interesse er både personlig og professionel. Metalmusikken har stor dybde med alle de alvorlige temaer og store følelser, den tager op. Det er en genre, der er defineret ved stor intensitet, og som hele tiden udforsker sine grænser – f.eks. hvor langsomt eller hurtigt, man kan spille,« forklarer Vitus Vestergaard.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Når "Information" taler om metalmusik er det lidt som når "alt for damerne" taler om biler....

Metal bliver aldrig akademisk - fat det. ;)

Metal er en sanselig intensitet. Der findes dog en kirke: Metal Church https://www.youtube.com/watch?v=ZXix4bUAT58
God fornøjelse til ørerne.

med venlig hilsen
Lennart
Inkarneret fan af NWOBH

Anders Sørensen

Jeg burde måske uddybe min kommentar ovenstående. Lige præcis stavemåden "trash" er noget, der kan få alverdens metalfans til at uddele verbale dummeflade: "DET HEDDER THRASH!!!"

Og det gør det jo altså. Trash er noget andet.

Søren Rehhoff

Ja det er heavy metal. Kvinder og børn først i redningsbådene. Der er sikkert noget okay musik et eller andet sted derinde, men præsentationen af det ender bare med, at blive for meget teatertorden og bulder og brag . Gad vide om de prøver at bevise, at de ikke blevet fissetæskede. Det minder mig om da jeg var 14 og hørte Deep Purple, Black Sabbath og Led Zeppelin og læste et blad der hed "Gru", drenge er bare så umodne. Jeg kan stadigvæk godt lide den musik, men idag er jeg vel mere en slags soul/jazz fyr. Lidt mere tilbagelænet end metal, men det er også potent musik. Bortset fra det er her en fyr, som jeg tror var lidt af en frontløber for noget af det man ser idag

https://www.youtube.com/watch?v=NOErZuzZpS8

Engang gik der vistnok ild i hans hår.

Det musikhistorisk interessante ved thrash-metal og deraf afledt, er at jazzen døde som progressiv stilart overnight. Jeg husker min kommentar til den første Napalm Death single var : 'Ved de hvad de faktisk gør ?' Og en Coltrane/Ayler-glad bekendts til den opfølgende lp : "Jeg tør næsten ikke høre den'.
Selve henrettelsen udførtes i øvrigt kort efter af et New Yorks smarteste jazz-ensembler på den tid : Naked City. Pladen hed Torture Garden. Siden er der ikke indløbet 'ny jazz' af stil-autonom betydning.