Læsetid: 11 min.

Jeg har mødt Jesus

’Det er lykkedes mig at leve et normalt dansk liv her først i det tredje årtusind samtidig med, at jeg går rundt med en viden om, at Jesus lever. Jeg er hverken blevet sær, mærkelig, verdensfjern, eller har lukket mig inde i min egen cirkel af hellighed. Langsomt er jeg er begyndt at tale mere med få om mødet’. Følgende er et uddrag af Charlotte Rørths ’Jeg mødte Jesus’
Journalist og forfatter Charlotte Rørth var ikke et religiøst eller spirituelt menneske – før  et møde i en spansk kirke ændrede hendes liv. Det har hun nu skrevet en bog om.

Marianne Grøndahl

30. januar 2015

Ingen af os er opdraget bevidst kristent eller spirituelt. alligevel tvivler jeg ikke på, hvad jeg har oplevet. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke tvivler, men jeg ved, at jeg mødte ham. Jeg sad bare der og var sammen med Jesus. Jeg var hverken påvirket, nedbrudt eller henført. Jeg var bare mig. En 46-årig dansk mor til tre drenge, der godt nok er døbt, ligesom jeg er gift med deres far, der derimod er meldt ud af folkekirken. Jeg er et dovent medlem, for jeg har aldrig tænkt videre, har hverken bedt aften- eller bordbøn eller sat min egen tro eller andres til debat. Om Jesus har levet, eller gud eksisterer, er ikke noget, jeg for alvor har taget stilling til. Der skal være plads til alle, har været min holdning, som også har været en undskyldning for ikke at gå i detaljer med, hvad andre eller jeg selv tror på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Fransen
Hanne Fransen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Toke Andersen
Det gør mig ondt for dig, for den eneste stakkel her er dig. Jeg er gammel maskinmester, men jeg ved også, at det ikke er alt her i livet, der kan måles og vejes.
Det ved videnskaben også, se på kvantemekanikken her operer man med sandsynligheder, men uden at være sikker på udfaldet.
Du minder mig om studenten der var til eksamen, her blev han spurgt:"Hvad er magnetisme?"
"Jeg vidste det da jeg gik hjemmefra",svarede studenten, "men nu har jeg glemt det"
"Hvilken ulykke", sagde censor, "her er det eneste menneske, der har vidst, hvad magnetisme er, og nu har han glemt det". (man kan beskrive magnetismens virkninger, man kan kalde det en kraft, men strengt taget ved man ikke, hvad magnetisme er )
Derfor Toke, det er ikke alt der kan forklares, - noget kan måles, noget kan vejes, noget kan forklares, noget kan hverken måles, vejes eller forklares.
I fremtiden bør du være lidt mindre arrogant og "vidende", de klogeste videnskabsmænd ved, at de intet ved.

Torben Selch, Morten Pedersen, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Bo Jørgensen, Olav Bo Hessellund, Birgitte Gøtzsche og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Jens Falkesgaard

Jørn Boye: Magnetisme er et 'fiktivt' elektrisk felt som skyldes Lorentz-sammentrækningen af de volumenelementer fyldt med ladede partikler, der udgør en elektrisk strøm.
I den accelererede referenceramme (hvis man 'følger med' elektronerne) er der ligevægt mellem elektroner og ledningens atomer (ledningen er overordnet set neutral, altså uden ladning).

Men pga. af Lorentz-transformationen bliver det billede som opleves i det ikke-accelererede system (magnetnålens synspunkt), at der er et overskud af elektroner - altså, at ledningen ser ud til at være ladet.

Magnetnålens permanente magnet-domæner repræsenterer ligeledes en strøm, og dermed en ladning fra ledningselektronernes synspunkt, og vi har derfor elektrostatisk tiltrækning/frastødning.

I fremtiden bør du måske også være lidt mindre arrogant: blot fordi du ikke forstår noget, betyder det ikke, at ingen gør ;)

Toke Andersen, Torben Nielsen, Klaus Lerkenfeld og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Magnetisme er et fysisk fænomen som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse, intet mystisk i det ...

Torben Nielsen, Jan Weis og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Jeg tager hatten af for Charlotte, for det er godt nok modigt at stå offentligt frem og fortælle om en sådan åndelig oplevelse. Jeg ved, at det er muligt, og jeg tror på, at Charlotte virkelig har oplevet dette. En skam at reaktionerne for en dels vedkommende er så negative. Jeg ville ønske, at der var større åbenhed over for den åndelige side af tilværelsen i Danmark.

Elisabeth Andersen, Morten Pedersen, Steffen Gliese, Dan Johannesson, Britt Kristensen, Bo Jørgensen og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar
Birgitte Gøtzsche

Det eneste der virkelig bekymrer mig mht de meget forskellige opfattelser af verden og dens beskaffenhed man kan møde hos forskellige mennesker / grupper af mennesker, det er når opfattelsen tager form af fundamentalisme. Jeg har mødt nogle uhyggelige forekomster - og ikke mindst blandt naturvidenskabeligt troende.
Den vigtigste lære i mit liv har været at vi næsten automatisk bliver klogere end vi er lige nu. Så når der er noget jeg ikke forstår lige nu kan jeg godt holde ud at vente :-)
Og så synes vi skal psykiaterne om at stille diagnoser vedr psykiske lidelser.

Steffen Gliese, Dan Johannesson, Britt Kristensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Hvordan begrunder du denne tro ? Hvordan kan han 'vise sig' for de levende ? Kan fx Elvis 'vise sig' på lignende åndeligt betydende vis ?

Ib Christensen

udrag? intet afsnit benævnt "mødet"?
Er det her en reklame for bogen eller en anmeldelse?

Uanset så vil jeg da gerne lige påstå at jeg aldrig har mødt den kvinde. ;)

Ib Christensen

Må vel heller lige nævne at sarkasme forekommer i mit foregående indlæg.

Udover det, så har vi nu i flere år hørt på at fanatiske religiøse er en terror trussel. Og det siger jeg med tanker på præsten Sørine Godtfredsens fanatiske opførelse på landsdækkende TV.
Så jeg føler mig egentlig lidt stødt over denne artikel.

Ib Christensen

Jeg har ikke noget imod ordene i Det nye testamente. Lever efter de fleste så vidt jeg ved.

Kan varmt anbefale filmen Man from earth. Sætter tanker i gang film. ;)

Benny Pedersen

Åh hvor er det trættende at høre om andre menneskers usynlige venner.

Tino Rozzo, Jens Falkesgaard, Klaus Lerkenfeld og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Toke er tydeligvis ikke tynget af indsigt i muligheden for, at der findes andre tilgange til verden end den evidensbaserde naturvidenskabelige, der kan rummes i hans eget lille hoved.

Fair nok, men så er han måske også uvidende om, at der findes en del naturvidenskabsfolk, der ikke udelukker muligheden for en dag at kunne beskrive og forklare fænomener, Toke og ligesindede i dag betragter som overnaturlige. Noget sådant er faktisk set før i naturvidenskabernes historie. Einstein og Bohr diskuterede eksempelvis disse ting på en noget mere seriøs måde end visse her på sitet evner.

Jeppe Linnet, Morten Pedersen, Steffen Gliese, Jørn Boye og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar

@olav B. hessellund

Når vi kan forklare, hvorfor mennsker har spirituelle oplevelser. Hvorfor skal vi så blive ved med at høre om nisser og trylleri? Spirituelle oplevelser kan være stærke og ændre ens livsbane og forståelse af verden. Men det gør dem altså ikke til noget overnaturligt.

Bo Jørgensen

Ja – hvem er denne gådefulde Jesus, som Charlotte Rørth hævder at have mødt - denne Jesus, som ikke målte sine medmennesker på job, køn og etnicitet, men som forkyndte kærlighed, mildhed, barmhjertighed og tolerance over for sin næste, som er ethvert medmenneske.

”Gå bort og synd ikke mere”, sagde den gådefulde mand til luderen, som hoben vil stene.

Hvis jeg må foreslå en lidt anden vinkel: Hvad lavede Jesus i øvrigt den dag? Hvad får han tiden til at gå med, når han ikke giver sig til kende?

Nu snakker fysikere om parallel-verdener, lad os kalde dem astral-verdenens dimensioner. I en spansk kirke er forestillingen om Jesus så stærk, at det billede manifesterer sig. Det kunne også Maria eller Fatima. Sproget er telepatisk, at hun ikke forstår det betyder, det er en drilleånd fra den Luciferiske verden. Som Susanne Brøgger fortalte i et radioforedrag om tidlig middelalder 1000-1200, Europa var et katolsk diktatur fra Nordkap til Sicilien. Venstrefløjen skulle også havde læst "det religiøse instinkt" sammen med deres diktaturdrømme.

peter fonnesbech

Interessant med antagelsen om disse parallel verdener. Hvis jeg ellers skal åbne lidt Pandora-æsken her, så findes der mange vidnesbyrd om det astrale eksistensplan.
Et af de mest interessante findes i Signes Toksvigs biografi om Emanuel Swedenborg, en anerkendt narturvidenskabsmand 1688-1772, se link:

http://da.wikipedia.org/wiki/Emanuel_Swedenborg

Swedenborg var naturligvis clairvoriant og kunne kommunikere med afdøde, engle og lign. på astralplanet, hvilket gav ham en del problemer med at forbinde disse oplevelser med den kristne tro på det tidspunkt.

I J.Anker Larsens bog: De vise sten, findes endvidere en fin beretning om en af personerne i bogen, som optrænes i at kunne foretage astralrejser, som en af del den okkulte udviklingslære.

Men helten over dem alle her er Edgar Cayce, en amerikansk claivoriant, som havde en helt unik tilgang til astralplanet. Han er osse kendt under navnet , " Den sovende Profet". Utallige pårørende opsøgte ham under 2 verdenskrig for at vide hvor udsendte soldater var blevet af .
Han forudsagde endvidere en række vigtige begivenheder fra de sidste 100 år.
Når han arbejde gik han lagde han sig ned og gik ind i en trancelignende tilstand , hvorefter han tunede ind, og fandt de nødvendige oplysninger, som blev givet videre til klienten.
Der findes utallige videoer med ham på bla. youtube.

I det hele taget er det astrale plan kendetegnet ved en helt umiddelbar tilgang til hvad man nu søger, når man er der. Tid og rum spiller ingen rolle her.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at hele den moderne kommunikations teknologi i virkeligheden forekommer som et forsøg på at få samme umiddelbare tilgang til det hele, som det findes på astralplanet.

Måske som en ubevidst kompentation netop fordi vores perception endnu ikke er veludviklet nok til vi selv har den clairvoriante tilgang til virkelighederne, der findes.

Men der findes som sagt utallige eksempler på mennesker som har denne eller en lignende tilgang, og svarene vil helt sikkert blive åbenbaret i fremtidens forskning.

Klaus Lerkenfeld

Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke tvivler, men jeg ved, at jeg mødte ham. Jeg sad bare der og var sammen med Julemanden. Jeg var hverken påvirket, nedbrudt eller henført. Jeg var bare mig.
Fordi det er en mere accepteret og udbredt samfunds norm at voksne mennesker har en imaginær ven ved navn Jesus, end en ved navn Julemanden, Jørgen, Ole eller Spiderman, bliver det sådan ikke mindre skørt af.
Har et voksent menneske sin helt egen personlige usynlige ven, så bliver vedkommende med rette betragtet som psykisk syg eller ikke helt skarp, men deler du din usynlige ven med andre, så er det tilgengæld bare religion, og det skal man respektere jo.

Altid noget at hun ikke har været ude for børnemishandling gennem religiøs indoktrinering.

At forholde sig kritisk til og kæmpe mod religion i sin nuværende form, er ikke bare sund fornuft, det er ren humanisme og altruisme! Alt for mange mennesker er for ukritiske og blåøjede når det kommer til religion, og forstår ikke tilnærmelsesvis alle skadevirkningerne af religion, både i Danmark og internationalt!

Bodil Waldstrøm

Det er væsentligt at skelne mellem religion og spiritualitet. Der findes en fysisk og en åndelig verden. Nogle mennesker evner at være i direkte kontakt med den åndelige verden, mens de er i den fysiske verden. Nogle oplever udelukkende den fysiske verden - af disse benægter nogle, at den åndelige verden overhovedet findes, mens andre tror/fornemmer/håber/forestiller sig, at den findes. At kende til den åndelige verden er ikke ensbetydende med, at man lever efter en religions dogmer eller retningslinjer. Man kan være uden en religion og alligevel kende/tro på Gud.

Viggo Okholm, Britt Kristensen, Jeppe Linnet, Morten Pedersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, peter fonnesbech og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Der har været en artikel før om dette i Information, og en i Kristelig Dagblad. Det kunne være godt, at få lidt mere at vide om selve mødet, var der et budskab til verden eller hvad, og hvad mente den tidligere kvindelige præst egentlig. Så vidt jeg har forstået var hun mere eller mindre syg, da hun kom hjem, med lys omkring hende og lyn fra hendes fingre.
Nu var det i det sydlige Europa og der plejer det normalt, at være Jomfru Maria versioner, men der plejer normalt også, at være et budskab til verden. Jeg læste engang en artikel i Weekendavisen år 2000, hvor ham der senere blev pave Benedikt 16. fortalte den profetiske gave ikke var slut med det nye testamente, men gennem kirkens historie havde det mest været kvindelige profeter.
Desværre har vi ikke den katolske kirkes grundige undersøgelser af åndelige syn, så det kan lige så godt have været en ånd af en helt anden slags.
Med tanke på Det nye testamente tror jeg ikke det har været Jesus, i følge skrifterne er det jo verdens ende og dommedag, og derefter nye himle og en ny jord når Jesus vender tilbage.

@Klaus Lerkenfeld,

"Alt for mange mennesker er for ukritiske og blåøjede når det kommer til religion ...!"

Det er i orden at forholde sig kritisk til religioner. Men pas på med at være nedladende i forhold til de mange mennesker, der gennem deres tro har fundet en højere mening med tilværelsen.

Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Det mest interessante ved dette kommentar spor og de fleste kommentarspor til lignende artikler og åndens beskaffenhed, er de mange vrede og afvisende indlæg fra ateister og såkaldt rationelle mennesker. Disse indlæg er altid kendetegnet ved at være blankt afvisende, vrede på andre perspektiver, og ensidigt vidende. Samtidig anklager de ofte de søgende / troende for fundamentalisme. Det interessente her er at de på den måde selv legemliggør præcis de selvsamme fundamentalistiske egenskaber, som de anklager den troende for. Nemlig fundamentalistens kendetegn: blankt afvisende, vrede på andre perspektiver og ensidigt vidende ifht. deres fortolkning af virkeligheden.

Det undrer mig hver evig eneste gang at ateisterne og de såkaldt rationelle ikke kan se bjælken i deres eget øje, men alene splinten i ders broders, for nu at bruge et lidt drillende udtryk, fra en udsædvanligt højt begavet humanist. De mest rabiate, vrede og fundamentalistiske kommentarer kommer nemlig ofte fra deres egne rækker. For husk nu, du som alene tror på videnskaben, at være opmærksom på netop ordet TROR på videnskaben. For du er stærkt troende min ven, ofte grænsende til det fundamentalistiske..

Et ydmygt menneske må erkende at det ikke kender samtlige af universets gåder, eller åndens eksistens / manglende eksisten, definitivt, uanset hvor mange videnskabelig afhandlinger man så end har tygget sig igennem. For bild mig ikke ind atde 900gr fedt der sidder mellem dine ører har gennemskuet selve det uendelige kosmos.. i så fald er det nemlig dig der behøver en psykiatrisk diagnose af dimensioner.

Viggo Okholm, Britt Kristensen, Jeppe Linnet, Morten Pedersen, Jørn Boye, Steffen Gliese, Bob Jensen, Bodil Waldstrøm og Bo Jørgensen anbefalede denne kommentar

Bekymringen ville naturligvis være langt mindre hvis bare frøkenen have hørt et kald fra islam og gad bare smutte til IS. Det kan man i det mindste ordne med en paslov.

Olav B. Hessellund mfl,
Det er netop indsigten i det menneskelige sinds enorme kompleksitet og betydelige skrøbelighed der gør at vi kan afvise Charlottes oplevelser som andet end en hallucination.

Sagt på en anden måde.
Chancen for at Jesus, menneskets frelser, søn af universets skaberentitet og ubevægede bevæger #1- også kaldet gud, optrådte i Charlottes drøm er så lille at det ikke kan tages seriøst.

At den konkrete årsag - traume, forgiftningen, defekt mv endnu ikke er fundet, betyder ikke at det ikke muligt, eller som Charlotte og mange debatører foreslår at det skulle være 'uforklarligt' eller 'overnaturligt' - bare at det menneskelige sind, den mest komplekse biologiske struktur vi kender, endnu rummer væsentlige mysterier.

Hverken Bohr eller Einstein tog udgangspunkt i syner eller sindslidelser, men i konkrete observationer og de teoretiske implikationer disse medførte for vores forståelse af universet.
Jeg ved ikke helt hvor du vil hen med det eksempel.

Jeg skal ikke forholde mig til, om Charlotte Rørth faktisk har mødt Jesus, men blot pege på, at Jesu forkyndelse om næstekærlighed og om det enkelte menneskes ubetingede værdi er det vigtigste budskab, der nogen sinde har lydt. Næstekærlighed betyder, at vi ikke kun har ansvar for vores familie og gruppe, men også mennesker, som er fremmede for os.

Næstekærligheden og princippet om det enkelte menneskes ubetingede værdi er således inspirationen til grundværdierne bag den danske velfærdsstat: solidaritet, lighed, retfærdighed, fællesskab, tryghed og tillid.

Britt Kristensen, Elisabeth Andersen, Dan Johannesson, Jørn Boye, Preben Haagensen, Anne Eriksen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Dan Johanesson mfl,
Det er ofte forsøgt at gøre opmærksom på din og mange troendes misforståelse af begrebet tro i relation til videnproduktion og beskrivelse af vores omgivelser - desværre uden nævneværdig virkning hvilket er blandt de væsentligste årsager til de omtalte frustrationer.

Ja alle tror, det er trivielt at nævne.
Men der er fundamental og i øvrigt åbenlys forskel på 'tro' som en sproglig formulering af mere eller mindre begrundet forventning til virkeligheden. Og så 'tro' som en dogmatisk religiøs opfattelse af samme virkelighed.

Per Hansen, Laurids Hedaa, Jens Falkesgaard og Klaus Lerkenfeld anbefalede denne kommentar
georg christensen

Jeg har mødt LIVET selv, det fandt jeg i mig selv, jeg har hørt og lyttet til de fleste prædikanter, på latin og mærkelige sprog, jeg forstod dem nok bare ikke, så hvorfor lytte til dem, når jeg nu selv, havde mødt LIVET selv.

Bo Jørgensen,
Det er da smukt hvis du får en rar følelse og bliver inspireret til næstekærlighed.
Personligt bliver jeg mindet om religionernes brutale hærgen gennem historien.
Det er bemærkelsesværdigt at vestlig civilisation har udviklet sig nogenlunde sekulært og menneskeligt, trods religionernes reaktionære og undergravende indflydelse - det er et betydeligt vidne om menneskelig vedholdenhed og intelligens.

Problemet for denne debat er dog at Charlotte ikke bare fortæller en opbyggelig historie til at lune her i vinterkulden men faktisk fremsætter nogle klare påstande med fundamentale implikationer for vores forståelse af virkeligheden og os selv.

Bodil Waldstrøm

Man lærer meget af gennem det meste af sit voksenliv at have været ude af takt med normen i Danmark på mange forskellige områder. Man kan i gennemsnitsdanskerens øjne være forkert på mange, mange måder. Man kan tro forkert, man kan spise forkert, man kan leve forkert uden kernefamilie, man kan være forkert barnløs, man kan være for tynd eller for tyk. Der er altid nogle måder at være forkert på i Danmark, og der er ingen grænser for nedrakning og negativitet. Fordelen ved at være forkert hele tiden i Danmark er, at man lærer selv at være tolerant over for mennesker, der lever, tror, spiser, mener anderledes. Man kan være uenig, men man behøver ikke at være nedladende og uforskammet. Heldigvis har vi dog ikke i nyere tid hyldet heksebrænding og dødsvold over for dem, der er anderledes i Danmark. Så jeg er ikke bange eller utryg for at være anderledes. Det er bare somme tider lidt ubehageligt at blive udstødt og betragtet som forkert, fordi man er den, man er. Og nej, jeg føler mig ikke som offer. Det er længe siden, jeg er kommet over det. Jeg lægger bare mærke til, når der er andre, der bliver angrebet på det skammeligste.

Britt Kristensen, Helge Rasmussen, Preben Haagensen, Steffen Gliese, Bob Jensen, Anne Eriksen, Lars Riber og Bo Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Toke,
Flere af kommentarerne i denne tråd er af uransagelige årsager blevet slettet, så jeg kan ikke henvise til nogen af dem. I øvrigt har Information også lagt artiklen på Facebook, og der er der en del kommentarer, og det er i lyset af kommentarerne begge steder, jeg skriver generelt om det at blive behandlet dårligt på grund af ens ytringer/holdninger/væremåde/oplevelser (måske er "angrebet" i denne sammenhæng for stærkt, det beklager jeg).

Toke Andersen,

"Personligt bliver jeg mindet om religionernes brutale hærgen gennem historien".

Det bliver jeg også af og til mindet om, ligesom jeg af og til bliver mindet om ateismens "brutale hærgen gennem historien". Der er næppe i menneskehedens historie blevet slået flere mennesker ihjel end i det 20. århundrede udført af massemordere som Mao, Stalin, Hitler og Pol Pot, der alle som ateister ikke var hæmmet af princippet om det enkelte menneskes ubetingede værdi.

Når det er sagt, har religionerne og sågar den kristne kirke mange forbrydelser på samvittigheden. Men det kan ikke føres tilbage til Jesus, som forkyndte kærlighed, mildhed, barmhjertighed og tolerance over for sin næste.

Britt Kristensen, Elisabeth Andersen, Morten Pedersen, Steffen Gliese og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Bo Jørgensen,
Der gør du en alvorlig, men desværre meget udbredt fejl.
Ateister har intet nævneværdig fællesskab udover afvisning af guddommelighed som relevant terminologi til beskrivelse af naturen.

Jeg tror i øvrigt ikke det er sandt at alle de nævnte herrer var ateister - Hitler var fx ikke ateist men snarere anti-religiøs som produkt af sit had til moderen - hvis jeg ikke husker galt.
Det er dertil ret grov historieforfalskning at fremstille eventuel ateisme som årsag til morderisk brutalitet.
De største faktorer for det 20 århundredes uheldige statistik, er befolkningstilvæksten og våbenteknologien - ikke ateisme.

Der har aldrig - før menneskerettighederne der er en sekulær konstruktion - eksisteret et 'princip' om det enkelte menneskes ubetingede værdi.
Den gang religionerne havde magten i en uhellig tredeling mellem kirken, kongen og adelen, havde det enkelte menneskeliv ingen iboende værdi.

Problemet for Jesus der måske, måske ikke, levede for nogle tusind år siden og muligvis, muligvis ikke, udviste større end normal medmenneskelig empati samt forståelse for de styrende sociale mekanismer, er at hans liv og virke er blevet voldtaget, udnyttet og mytifiseret til ukendelighed af en kirke vis primære motivation var magt, kontrol og berigelse for de højere cirkler af indviede.

Laurids Hedaa, Jens Falkesgaard, Helge Rasmussen og Klaus Lerkenfeld anbefalede denne kommentar
Klaus Lerkenfeld

@Bo Jørgensen

"Det er i orden at forholde sig kritisk til religioner. Men pas på med at være nedladende i forhold til de mange mennesker, der gennem deres tro har fundet en højere mening med tilværelsen."

Selvfølgelig er det i orden at forholde sig kritisk til religioner, det er også tiltrængt og yderst nødvendigt.
Skal jeg passe på?! Skal det tolkes som en advarsel iforhold til de religiøse fundamentalistiske tosser rundt omkring i verden? Eller skal det eventuelt tolkes som om du mener at fordi nogle mennesker risikerer at blive stødt, at så må man endelig ikke udtale sig kritisk og i dine ord 'nedladende'?

Ateismen har ingen brutal hærgen gennem historien. Det vidner om en fuldkommen misforstået og subjektiv tolkning af begrebet ateisme, og et klassisk forsøg på et 'hvad med jer selv' argument.
Ateisme er en afvisning af tro på - eller fravær af tro på - en eller flere guder, ikke mindre, ikke mere. Så at forskellige diktatorer, udover at være afstumpede massemordere, også var ateister, og at der her skulle være en form for sammenhæng, er implicit en logisk fejlslutning.
Det ville svare til at sige noget ligeså absurd som eksempelvis at både Stalin og Hitler havde overskæg, så deres gerninger skulle kunne kobles på det.
Ydermere er det historisk og faktuelt ukorrekt at du nævner Hitler og Pol Pot som ateister.
Hitler var erklæret kristen og Pol Pot var buddhist. Læs evt. dette link for uddybelse:
https://michaelsherlockauthor.wordpress.com/2014/10/21/the-atheist-atroc...
Her er et af Hitlers citater: “Besides that, I believe one thing: there is a Lord God! And this Lord God creates the peoples.”
Det kan kort tilføjes at Stalin var opdraget kristent (georgisk ortodoks), han fik 11 års religiøs undervisning og studerede til præst.

..."sågar den kristne kirke mange forbrydelser på samvittigheden." Det er nærmere især!
Læs op på historiske fakta, hvis du tvivler på belægget for mine udtalelser. Jeg har ikke behov for at udpensle det yderligere.
At det ikke kan føres tilbage til den historiske person Jesus, som formentlig har eksisteret, og vis budskab formentlig har været kærlighed, mildhed, barmhjertighed og tolerance over for sin næste, kan muligvis godt passe.

Laurids Hedaa, Jens Falkesgaard og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Marina Norling

Det er overraskende for mig, at Charlotte Rørth oplever så stor medieomtale af sin bog. Måske er hendes ord en relevant replik i en tid, hvor flere præster står frem og erklærer, at de ikke kender spor til den religiøse virkelighedstolkning - fx "Tanken om en skabende gud har aldrig sagt mig noget."

Den religiøse oplevelse, Charlotte beretter om, er selvfølgelig helt hendes egen, og slet ikke noget bevis for, at opstandelsen har fundet sted, og at Kristus endnu ikke har fundet sig tilrette "siddende ved gud faders den almægtiges højre hånd." På sin vis, er det fint, at noget tager bladet fra munden og lader den personlige religiøse oplevelse træde frem i det offentlige rum,

Jeg slutter med at citat fra Dræb ikke en sangfugl. Det er nemlig ikke godt at have overdreven respekt for den religiøse oplevelse.

“Sometimes the Bible in the hand of one man is worse than a whisky bottle in the hand of (another)... There are just some kind of men who - who're so busy worrying about the next world they've never learned to live in this one, and you can look down the street and see the results.”

Jens Falkesgaard, Preben Haagensen, Steffen Gliese og Klaus Lerkenfeld anbefalede denne kommentar

@Toke Andersen og Klaus Lerkenfeld.

Sammenhængen er indlysende. I en verden uden Gud er vi blot en sæk molekyler uden ånd og sjæl i et tilfældigt rum, formet af millioner års materiel evolution. Der er ikke noget i dette rum, der hedder godt eller ondt, sandt eller forkert. Hvor skulle sådanne begreber med nogen gyldighed komme fra?

I dette rum er et andet menneske blot en anden sæk molekyler uden ånd og sjæl og har ikke i sig selv en ubetinget værdi. Mao, Stalin, Hitler m. fl. skulle derfor ikke stå til regnskab for nogen myndighed eller bekymre sig om en moralsk rettesnor i dette tilfældige rum, men kunne foretage sig, hvad de ville, hvad de så også gjorde. De tog den fulde og rendyrkede konsekvens af en ateistisk position.

Britt Kristensen, Morten Pedersen, Jørn Boye, Steffen Gliese og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

@Toke Andersen,

”Der har aldrig - før menneskerettighederne der er en sekulær konstruktion - eksisteret et 'princip' om det enkelte menneskes ubetingede værdi.”

Jo – princippet kan spores tilbage til Jesu og Paulus´ forkyndelse og har været inspirationen for formuleringen af menneskerettighederne.

Britt Kristensen, Steffen Gliese og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Klaus Lerkenfeld

@Bo Jørgensen
Mærkværdigt, men ikke overraskende, at du vælger ikke at forholde dig til at dine påstånde blev tilbagevist, det jeg skrev og de spørgsmål jeg stilte dig. Derfor fortjener dit 'svar' sådan set ikke nogen respons. Da det tydeligvis ikke er en konstruktiv og rationel dialog du ønsker, med argumentation ud fra logik, fornuft og fakta, men derimod blot ensidigt at prædke dine subjektive holdninger ufortrødent og uden refleksion og eftertanke iforhold til den respons du modtager.

At du vitterligt mener at man åbenbart ikke kan besidde et indre moralsk og etisk kompas, men kun kan opføre sig civiliseret og altruistisk, pågrund af henholdvis truslen om en konsekvens eller løftet om belønning i et efter liv, er skræmmende og trist. Heldigvis behøver vi ikke alle en 'gud' til at fortælle os hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, det kan vores sunde fornuft faktisk klare.
Igen vidner dit udsagn om ateisme om en fuldkommen misforstået og subjektiv tolkning af begrebet ateisme. Læs min tidligere kommentar, eller søg selv viden (ikke tro) om emnet.
Igen vælger du at holde fast i hvad jeg dokumenterede var historisk og faktuelt ukorrekte påstånde om Hitler etc.
Hvis man vil tages alvorligt kan man ikke fordreje virkeligheden så den belejligt passer til ens egen subjektive holdning. Ydermere må man underbygge sine påstånde med belæg.

Bo Jørgensen,(1)
Du har aldrig rigtigt levet i en verden med gud. Det har netop altid været en misforståelse - eller helt præcist; et filosofisk/eksistentielt redskab. Det man i medicin kalder et placebo.
Vi har endnu ikke fuld forståelse af placeboeffekten, men vi ved at det kun fungerer når patienten ikke ved(eller er i stand til at fortrænge) at det er en sukkerpille eller at healeren ikke rigtigt kan fixe dit 'chakra';)

(2)
Fair nok. Lad os sige at Jesus, trods begrænsede kilder og de betydelige problemer med kritikken heraf, pionerede en slags moderne menneskeopfattelse langt før sin tid.
Problemet er dog fortsat:
1) At historien om Jesus, dette gode menneske, bl.a. ved Paulus hjælp, blev spændt for den kristne kirke, der ville en helt anden vej og gennem de følgende 1700-1900 år udnyttede ikonet og myten til at binde de vestlige samfund i en depraveret menneskeopfattelse.
2) Han var 'bare' et menneske. Klogere end de fleste måske, men hvis han optræder i syner mv ligger forklaringen sandsynligvis i ikonets styrke, i den kulturelle mætning samt sindets uransagelige veje.

Jens Falkesgaard, Helge Rasmussen og Klaus Lerkenfeld anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Toke Andersen - 01. februar, 2015 - 12:40: "Jeg ved ikke helt hvor du vil hen med det eksempel.".

Med denne bemærkning sigter jeg til, at Bohr og Einstein udtalte sig med betydelig mindre skråsikkerhed end du og ligesindede ateister, når det gælder forholdet mellem en videnskabelig, rationel tilgang til verden og en religiøs tilgang. De talte ikke om disse ting, som om det ene udelukkede det andet.

Steffen Gliese

Kristendom og moral handler ikke om, at Gud truer eller lover, men at der ikke findes en moralsk verdensforståelse udenfor den religiøse tænkning. At denne så kan have mange forskellige udtryk og fortolkninger, kan man muntre sig med at finde ud af med f.eks. to filosoffers kronik i Politiken forleden dag om konkurrencestaten.
Der er den grundlæggende solidariske tilgang i evangelierne gået noget tabt - men læser man dagens prædiketekst, så er det her, man i kontekst får lignelsen med udgangen "De sidste skal blive de første".
I det hele taget er det så DUMT at høre på de dogmatiske ateister, der ytrer sig gang på gang og gør vores magiske verden helt affortryllet og éndimensional. Der er ingen ånd i det, og hvis der er noget, mennesket er og behøver, er det ånd.

Jørn Boye, Britt Kristensen og Jeppe Linnet anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selve kernen i kristendommen er det enkelte menneskes enestående og unikke værdi, elsket som det er af Gud.

Steffen Gliese

Nu bliver det jo ikke religionernes hærgen, blot fordi magtgale mennesker bruger dem til at legitimere deres bindegale voldsfantasier. Men det bliver ateismens hærgen, fordi alt legitimeres - og bliver det - når God has left the Building.

Olav,
Med betydelig ydmyghed og uden at lægge for mange ord i munden på de herrer; moderne tiders største hjerner, her en sen aften, tør jeg dog godt forestille mig at også Bohr og Einstein, ville have haft ganske svært ved at tilskrive nævneværdig relevans og betydning til Charlottes oplevelser eller de teologiske forklaringer herpå.

Forklaringer ødelægger virkeligheden.
Der var en oplevelse som nu er forbi. Det kunne have været hvad som helst. Det vigtige var at det var en forstyrrende oplevelse og hvem ved hvad der kunne være sket om blot forstyrrelsen havde fået lov til at virke... Nu bliver den gennemtygget, pacificeret og forklaret til døde. Sådan gør vi desværre uafvendeligt. Men i den udstrækning sindet kan indse sin begrænsning får det mulighed for at træde tilbage og lade det ukendte liv udfolde sig. Og i den proces er alverdens guder og profeter uden betydning.

Helge Rasmussen

Universet/universerne, er gennemtrængt af en, tilsyneladende uendelig række af frekvenser, hvoraf mennesker kan se én oktav og høre, i bedste fald otte oktaver.
Desuden har vi "proteser" som for eksempel telefon, radio, fjensyn, internet, laser, radar og andet isenkram som kan udvide vore sanser til at opfatte nogle flere frekvenser.

Det er dog stadig kun en meget lille sjat af de fænomener naturen har at byde på, som vi reelt kan opfatte.

H. Rasmussen, - Teist.

Selve kernen i kristendommen er det enkelte menneskes enestående og unikke værdi, elsket som det er af Gud."

Der er du nok ikke helt enig med den danske folkekirke.

Peter Poulsen,
Sproget afslører misforståelsen. Gud er jo selv en forklaring - bare en ekstremt dårlig en af slagsen, som derfor kræver aktiv tilsidesættelse af kritiske sanser, sund fornuft og en lang række andre kritiske fakulteter. Den er altså svært fordummende.

De gode forklaringer derimod ødelægger ikke virkeligheden. De løfter sløret over de falske glansbilleder som nogle har forsøgt at hjernevaske os med og tillader derved, efter årtusinders voldtægt og fangeskab, virkeligheden at stråle i sin egen ret og mennesket at stå på egne ben og definere egne mål og værdier.

Kristne, muslimer og alle andre der kæmper mod denne udvikling må betragtes som livstidsfanger der frygter frigivelsen eller som hjemmeboende der frygter husholdningen og de lange ensomme aftener, og derved fastholder underkastelsen af frygt for det ukendte.

Disse mennesker fortjener vores empati, omsorg og hjælp til at tage springet - ikke at blive overladt til et kynisk præsteskab med skjulte interesser eller til horder af charlataner, astrologer, numerologer, krystal-pushere, scientologister osv osv.

Sider