Baggrund
Læsetid: 4 min.

’I Nordkorea skal en kærlighedshistorie handle om politik’

I Nordkorea beskriver forfatterne folks liv. Men det skal altid sættes i forhold til det politiske system. Det forklarer den nordkoreanske digter Do Myourng-hak. Selv gjorde han grin med systemet i et par små digte. Det kostede ham friheden i tre år
Ifølge eksilforfatter Do Myourng-hak handler omkring 60 procent af de bøger, der udgives i Nordkorea om folks dagligdag, om deres liv og med loyaliteten til kommunismen og partiet som den vigtigste ledetråd.

Peter Hove Olesen

Kultur
23. januar 2015

Der er ikke meget at grine af i den nordkoreanske forfatter Do Myourng-haks historie. Men den lille, hurtigtsnakkende mand ler meget, mens han i en pause på International PEN’s kongres i Kirgisistans hovedstad Bishkek fortæller om hvordan han en nat blev bortført af sikkerhedspolitiet. Uden retssag eller dom blev han spærret inde i over tre år i isolation, med konstante forhør og tortur, især psykisk. De fortalte ham løgne om hans familie, holdt ham vågen i flere døgn og ’glemte’ at give ham mad i flere dage.

Hvorfor blev denne venlige, lattermilde mand, som i mange år havde arbejdet fast som dramaturg og digter for en kunstnergruppe, der producerede propaganda, og på den måde opfordrede til at støtte og respektere det nordkoreanske kommunistparti?

»Jeg fik at vide, at jeg havde kritiseret folket og nationen i to satiriske digte jeg havde skrevet helt privat og gemt i en skuffe. Dem havde jeg vist til en god ven, som gik til myndighederne for selv at komme ud af en knibe.« De to digte – »De pukkelryggedes land« og »En enøjet består prøven« (læs digtet her på siden) – gik langt over stregen for det tilladte. Humor, som gør grin med systemet er absolut bandlyst.

Tre hovedprincipper

»Nordkoreanske forfattere skal skrive på grundlag af tre hovedprincipper. Det første er at propagandere for det politiske system i Nordkorea, det andet er at tilbede og respektere de nordkoreanske ledere Kim Jong-un, hans afdøde far Kim Jong-il og frem for alt Nordkoreas grundlægger og mangeårige hersker Kim Il-sung. Det tredje er at udtrykke loyalitet til kommunistpartiet i Nordkorea, ved at beskrive det nordkoreanske folks liv og historie,« fortæller Do Myourng-hak.

– Hvor rummelige er de tre hovedprincipper for litteraturen? Satire er der tydeligvis ikke plads til. Jo, satire vendt mod USA og Sydkorea, men ikke satire om nordkoreanske forhold. Hvad så med kærlighed, et centralt tema i verdenslitteraturen?

»I Nordkorea beskriver forfatterne folks liv. Men det skal altid sættes i forhold til det politiske system,« forklarer Do Myourng-hak.

»Hvis en nordkoreansk forfatter skriver en kærlighedshistorie om et ungt par, er selve kærlighedshistorien sekundær. Der skal være et politisk indhold. Det kan være en historie om et umage par, hvor den ene er en respekteret leder, mens den anden rangerer lavt. Det kan skabe konflikt mellem partiet og parret, som løses ved at de erkender deres selviskhed og udtrykker deres respekt for deres ledere og partiet.«

– Hvad så hvis et par ikke kan enes og ender med at gå fra hinanden? Det sker jo selv i de bedste familier. Spiller partiet også en rolle dér?

»Ja, i sådan en historie finder parret som regel sammen igen som gode venner efter at en af parterne har set tilbage og erkendt sine fejl. Sådan en historie er et godt eksempel for læserne og viser respekt for partiet. Historier om utroskab og sidespring er derimod ikke velsete, medmindre forfatteren kan bruge en sådan historie til at udstille styrets fjender, for de skal altid udstilles som umoralske.«

Ifølge Do Myourng-hak handler omkring 60 procent af de bøger, der udgives om folks dagligdag, om deres liv og med loyaliteten til kommunismen og partiet som den vigtigste ledetråd. Omkring en femtedel handler om den blodige Korea-krig 1950-53, mens 10 procent omhandler historiske temaer – bl.a. skabelsen af den koreanske nation, den lange, brutale japanske besættelse 1905-45 og befrielseskampen frem til 1945. Endelig er Sydkorea som en krigsliderlig og gennemkorrupt nation emne for cirka 10 procent af udgivelserne, anslår Do Myourng-hak.

– Hvordan bliver man forfatter i Nordkorea?

»Der er to veje. Hvis man er elitestudent med en pletfri baggrund i partiet, er der let adgang til at studere. Den anden mulighed er, at man studerer i sin fritid og melder sig til frivilligt arbejde for forfatterforeningen, der kontrolleres og ledes af partiet. Blandt disse frivillige og blandt talentfulde amatører, der har indsendt prisværdige tekster om landet, plukker man lejlighedsvis forfatteremner.«

Der er to slags forfattere i Nordkorea, forklarer Do Myourng-hak: »Der er de meget professionelle forfattere. De skal møde på kontoret hver dag og får løn af regeringen. Så er der de halvprofessionelle. De, som har et andet lønnet job, får som regel intet for en bog, mens de som ingen løn får, kan få et beskedent honorar, hvis de får udgivet en bog – som skal være godkendt af forfatterforeningen.«

Undergrundslitteratur?

Det er oplagt at spørge om der findes undergrundslitteratur som der bl.a. fandtes i Sovjetunionen. Do Myourng-hak svarer med en klukkende latter.

»Det er komplet umuligt at udgive noget uden om systemet. Selvfølgelig kan man skrive en historie i hovedet, men sådan en bog kan ikke udgives. Skriver man en regeringskritisk roman og gemmer den derhjemme, finder politiet den før eller siden. Så ender man i fængsel eller må flygte.«

Da Do Myourng-hak svag og underernæret blev løsladt, fik han skriveforbud. Efter et år på fri fod var han kommet sig så meget, at han i 2006 kunne flygte ud af landet. I årene efter lykkedes det ham at få sin kone og døtre til Sydkorea, én ad gangen. Do Myourng-hak er sikker på, at der sidder mange forfattere i fængsel, »men vi kan end ikke anslå et omtrentligt antal, fordi der intet kommer ud fra myndighederne eller forfatterforeningen. Jeg blev selv bortført om natten uden at nogen vidste det«.

Efterhånden er det lykkedes en del forfattere at slippe ud af Nordkorea, mens andre flygtninge er blevet forfattere i eksilet. I 2012 dannede en gruppe eksilforfattere et PEN Center for Nordkoreanske Forfattere i Eksil for at fremme nordkoreansk litteratur i frihed og støtte forfulgte forfattere i Nordkorea. Do Myourng-hak var en af grundlæggerne og er i dag generalsekretær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her