Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?

Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
3. januar 2015
Delt 387 gange

Jeg kan huske designet, helt fra jeg var barn. Jeg kender også godt plakaterne, og der er jo også kaffedåser. Jeg synes måske, at det er spøjst, at de har bevaret det gamle design. Men jeg tænker slet ikke, at det er racistisk, for sådan har det bare altid været.«

Sådan siger Gitte Lyngbo, som Information møder i Irma i Borgergade i København, til spørgsmålet om, hvad hun synes om designet på Cirkel Kaffe. Den med den afrikanske pigeprofil, der går under navnet Cirkelpigen.

Hollandske Marjolijn Jakobsen, som vi også møder i Irma, har et lidt andet syn på Cirkelpigen:

»Det er for så vidt et attraktivt design. Farverne er flotte og så videre, men måske er det lidt for meget en stereotyp fremstilling af en afrikansk kvinde. Designet minder mig om slaveri og plantager,« siger hun.

Det er Mathias Danbolt, som forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, enig med hende i. Han mener, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt.

»Når man tænker nærmere over det, repræsenterer for eksempel Skipper Mix-posens visuelle udtryk en ret pervers kolonialistisk fortælling: En hvid skipper står uden på en pose, som rummer det, han har fanget på sin færd, heriblandt guldmønter, våben og sorte menneskehoveder. Her har vi samlet den danske trekantshandel med våben, slaver og sukker i en lille pose, som sælges under sloganet ’the happy world of Haribo’. Men hvad er det, der gør, at dette kan fremstå som et sødt og hyggeligt univers?« spørger Mathias Danbolt, der blandt andet beskæftiger sig med det, han kalder ’racismens ufærdige historier.’

Indtil januar i år var de såkaldte ’negerhoveder’ – stereotype udformninger af ansigter, der skulle forestille afrikanere med store læber, øreringe og krøller – en central del af indholdet i Skipper Mix, men efter en debat, som begyndte i Sverige, valgte Haribo at stoppe produktionen af nogle af lakridsansigterne. Det resulterede i, at der lød et ramaskrig på de sociale medier fra en lang række danske forbrugere, der ikke kunne se, hvordan deres fredagsslik på nogen måde skulle kunne forbindes med en debat om racistiske stereotyper. Flere gav udtryk for, at de ville boykotte Haribo.

Mathias Danbolt mener, at den stærke reaktion fra de danske forbrugere blandt andet er udtryk for en selektiv bevidsthed i forhold til, at Danmark har været kolonimagt og en central medspiller i slavehandlen på lige fod med de andre kolonimagter. Det giver ham stof til eftertanke:

»På et større plan kan fortællingen om skipperen på Skipper Mix-posen fungere som en påmindelse om, hvordan den moderne forbrugskultur har været afhængig af kolonialismen, en periode hvor slaverne altså mistede deres liv på kolonierne for at skaffe luksusvarer til kolonimagtens borgere. I det lys er det tankevækkende, at mange nutidige danske forbrugere ikke ser andet end uskyldig hygge i de raciale stereotyper, som præger de klassiske kolonialvarer, til trods for at billederne reproducerer en kolonialistisk forståelse af racial forskellighed.«

Kolonien ind i hjemmet

Mathias Danbolt peger desuden på, at de danske forbrugeres forsøg på at bevare billedkulturen fra kolonitiden er meget bemærkelsesværdig i en international kontekst.

»I de fleste andre lande har man ændret den billedkultur, men i Danmark holder man fast ved det. Kolonialvarerne og deres æstetik dyrkes med en nostalgi, som knytter sig mindre til kolonialismen som sådan, men snarere til en imaginær fortid præget af uskyld, enhed og samhørighed, hvor kolonialismens racistiske fortolkning af forskellighed var så normaliseret, at den ikke stod til diskussion,« siger han.

Det er altså ikke kun Skipper Mix og Cirkel Kaffe, der viderefører kolonitidens eksotiserende billedkultur i Danmark. Det samme gælder for en lang række andre kolonialvarer i de danske butikker: På kakao, konserveringsmidler, vaniljesukker og altså kaffe og sukkervarer udgør karikerede brune og gule ansigter en central del af firmaernes markedsføring af varerne. En central del af varernes identitet. Blandt de mere udbredte er Vanila-manden, Tobakspigen, Atamon-kineseren og så altså Cirkelpigen.

Ligesom med lakridsansigterne i Skipper Mix dyrker de danske forbrugere billederne med stærke følelser. Folk samler på kaffedåser, tallerkener, krus og plakater med de forskellige design, og i 2004 blev tegningen af Cirkelpigen tildelt Klassikerprisen af Dansk Design Center med følgende begrundelse:

»Den smukke sorte pigeprofil på Cirkel Kaffe fra Brugsen får klassikerprisen for gennem 49 år at have bragt kunsten ind i den kaffedrikkende danskers hverdag. Cirkelpigen er dårende dejlig og enkel. Hun fungerer stadig perfekt efter hensigten her et halvt århundrede efter sin fødsel.«

Mathias Danbolt mener, at kolonialismens magtforhold også lever videre i den kontekst.

»Når hvide mennesker er afbildet på forskellige produkter, er det altid tydeligt, at det er dem, der indtager og nyder produktet. Men det er ret tydeligt, at det ikke er det sorte kvindehoved på kaffepakken, der nyder kaffen. Hendes rolle er at være kaffen. Hendes funktion er at være repræsentant for en smuk, dejlig og eksotisk sanselighed, som danskerne har fået ind i stuerne igennem mange år, og som de stadig samler sig om og hygger sig med.«

Kolonimagt

Den kollektive erindring omkring Danmarks rolle som kolonimagt er ikke fuldstændig udvisket, siger Mathias Danbolt. Den lever for eksempel netop videre i kolonialvarernes emballage. Men, siger han, den er altså i høj grad præget af en slags selektiv historisk hukommelse. Danskerne mindes kolonitiden med nostalgi og stolthed og med en patriotisk følelse som en tid, hvor Danmark var et stort rige.

Den nostalgiske patriotisme udspringer af en række historiske unøjagtigheder, siger Mathias Danbolt. Danmark betragtes for eksempel af mange som en nation, der var mere human, og som spillede en mindre rolle i den globale handel med slaver end andre kolonimagter som Storbritannien, Frankrig, Holland og Spanien. Men sandheden er en helt anden, siger han:

»Danmark var en central aktør i slavehandlen, og danskerne behandlede ikke slaverne bedre, end de andre kolonimagter gjorde. Desuden har fortællingen om, at Danmark var den første nation til at forbyde den transatlantiske handel med slaver, givet anledning til at se Danmark som mere human end de andre kolonimagter, men det er i høj grad en sandhed med modifikationer. Nyere forskning har vist, at de i virkeligheden gjorde det på baggrund af mange forskellige hensyn, som slet ikke handlede om medmenneskelighed,« siger han.

Han siger, at Danmark havde problemer med at holde liv i slaverne på oversejlingerne fra Guldkysten på det afrikanske kontinents vestkyst til De Dansk-vestindiske Øer. Derfor forsøgte man at indføre et andet slavesystem, hvor man satsede på, at de slaver, der allerede var på øerne skulle reproducere sig selv.

»Det handlede altså først og fremmest om business,« siger Mathias Danbolt.

Manglende debat

Der har ifølge Mathias Danbolt været en stigende interesse for at forske i den danske og den nordiske kolonialisme. Han understreger, at han i sin forskning arbejder videre på en tradition, selv om der dog inden for hans primære felt, kunsthistorie, har manglet forskning i forhold til kolonialismens indvirkning på kunst og moderne kultur. Det på trods af, at der også er flere og flere samtidskunstnere, der gennem deres kunst undersøger kulturens forståelse af blandt andet kolonialismens virkninger – virkninger, der i flere tilfælde fletter sig sammen med kunstnerens eget liv og egen krop, som man for eksempel ser det hos video- og performancekunstneren Jeannette Ehlers.

Mathias Danbolt mener, at en af årsagerne til, at det først er nu, der for alvor er ved at ske noget med debatten, er, at Danmark relativt tidligt solgte størstedelen af sine kolonier. I 1845 solgte Danmark således Tranquebar og Serampore i Indien til Storbritannien, og i 1850 gik ’Den danske Guldkyst,’ en del af det nuværende Ghana, ligeledes til Storbritannien. I 1917 solgte Danmark Dansk Vestindien i Caribien til USA. Det medførte ifølge Mathias Danbolt, at Danmark ikke oplevede en nær så markant emigrationsstrøm fra de tidligere kolonier, som de andre kolonimagter.

Han understreger, at koloniseringen stadig har konsekvenser for de tidligere danske kolonier. Den mangelfulde historiske bevidsthed farver den debat, der trods alt er herhjemme, sådan at Danmark for eksempel ikke føler sig forpligtet til at give de tidligere kolonier en undskyldning eller til at yde økonomisk kompensation. Og den er med til at understøtte en fortælling om Danmark som et grundlæggende homogent, hvidt samfund, hvilket har konsekvenser for ikke-hvide mennesker, der lever i det danske samfund.

– Men er det ikke lidt voldsomt at udlede så meget af en slikposes design?

»Nej,« siger Mathias Danbolt. »Det handler jo ikke bare om en slikpose. Det viser debatten tydeligt. Der er investeret en masse følelser i de her billeder, og de er uløseligt forbundet med kolonialistiske forståelser af forskellighed og magt, som lever videre den dag i dag, om end i nye og andre former.«

Tilbage i Irma er Marjolijn Jakobsen enig med Mathias Danbolt:

»I Holland har vi haft flere diskussioner, der netop handlede om at gøre op med racestereotyper fra kolonitiden. Jeg mener helt afgjort, at vi bør være kritiske over for design som det af Cirkelpigen.«

Danmark som kolonimagt

I Danmark erindres kolonitiden med nostalgi, hvilket blandt andet kan ses i den stædige fastholdelse af forskellige kolonialvarers emballager.

Information sætter i denne serie fokus på den mangelfulde historiske bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og slavenation.

Seneste artikler

  • Forsker: Plan for Vestindien-fejring overser øerne selv

    2. december 2016
    Det er Danmark, der er i centrum i Kulturministeriets nye plan for markeringen af 100-året for salget af de danske besiddelser på Jomfruøerne. Planen fokuserer på at fremme bevidstheden om historien herhjemme, og selv om det er vigtigt, glemmer man ifølge forsker at fokusere på, hvad man kan gøre for øerne
  • Huller i hukommelsen

    7. oktober 2016
    Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
  • Danmarks største arbejderopstand er skrevet ud af historien

    1. oktober 2016
    Danmarks største arbejderopstand brød ud i Dansk Vestindien blandt vrede plantagearbejdere ledet af den mytiske Queen Mary. Oprøret blev slået brutalt ned af de danske myndigheder og er siden fortrængt, ikke bare fra historiebøgerne, men også fra arbejderbevægelsens fortælling om sig selv

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

Nå for pokker, så er politisk-korrekt-vendettaen kommet til min uskyldige kvalitetskaffedåse fra Super Brugsen med billedet af den søde kaffenegerpige Cirkelpigen - se dagbladets forside - så herefterdags vil kaffen ikke smage som den plejede - det lover jeg højt og helligt ...

Brugerbillede for Atle Hesmyr

Den dansk-norske kongemagten sendte det første slaveskib over Atlanteren i 1760-erne -- efter at bønder langs den norske vestlandskysten nægtede at betale ekstraskatt som følge af de voldsomme udgifterne til nøytralitetsværnet under Den europæiske syvårskrigen (1756-63).

Sidenhen blev det bare værre; den samme kongemagt sørgede for at oplysningstidens idealer og framskrittstro aldri fik fodfæste i de skandinaviske landerne, efter at den ledende representanten for "the Republic of Letters" i vor del af verden -- Struensee -- blev halshogget i 1782. Hans "synder"? Ønsket om at indføre liberale reformer (ytringsfrihed, næringsfrihed, omfordeling af ejendom, osv.), samt at han måtte ta sig af den sindssyge monarkens hustru.

Denne hændelse var trolig i sig selv tilstrækkelig til at de franske encyklopedistenes indtil da utrættelige "primus motor", Denis Diderot, ikke orkede at leve længere. I dag giver de fleste totalt blaffen i både oplysningstidens idealer og det faktum at menneskeheden har sin oprindelse på det afrikanske kontinentet -- og at man i den nævnte epoke var i ferd med å bygge bro over alle racemæssige skillelinjer, før reaktionen altså satte ind.

G. W. F. Hegel kaldte historien for "en slagtebænk" -- og holdt samtidig fram den prøysiske militærstaten og deretter Napoleon som de fremste representanter for "verdensånden". Immanuel Kant hævdede for sin del at "krig har æstetisk verdi" -- at den er et "sublimt" fenomen.

Med dens slags åndsarbejd går det definitivt mod udslettelse for tobente med et værdisyn preget af hvor mange nuller det lader sig gøre at komme opp med i BNP. Har Thanatos vundet over Eros, så har den gjort så. Vem der vil være blant gratulanterne til sejerherrene og sejerkvinderne gider jeg ikke at spækulere i.

Brugerbillede for Else  Damsgaard
Brugerbillede for Niels Engelsted

Nu vi er ved at dissekere vores koloniale fortid, stødte jeg forleden på en overraskende ny bog, der veldokumenteret og overbevisende fortæller, at den amerikanske revolution i 1776, gennemført af en elite af slaveejere, nok så meget handlede om at bevare slaveriet i de amerikanske kolonier, der var truet af et engelsk forbud mod slaveriet.

Havde I hørt den før, jeg havde ikke?

The successful 1776 revolt against British rule in North America has been hailed almost universally as a great step forward for humanity. But the Africans then residing in the colonies overwhelmingly sided with London. In this trailblazing book, Gerald Horne complements his earlier celebrated Negro Comrades of the Crown, by showing that in the prelude to 1776, the abolition of slavery seemed all but inevitable in London, delighting Africans as much as it outraged slaveholders, and sparking the colonial revolt.
The successful 1776 revolt against British rule in North America has been hailed almost universally as a great step forward for humanity. But the Africans then residing in the colonies overwhelmingly sided with London. In this trailblazing book, Gerald Horne complements his earlier celebrated Negro Comrades of the Crown, by showing that in the prelude to 1776, the abolition of slavery seemed all but inevitable in London, delighting Africans as much as it outraged slaveholders, and sparking the colonial revolt.
http://www.amazon.co.uk/Counter-Revolution-1776-Resistance-Origins-Ameri...

Brugerbillede for Karsten Olesen

Langt vigtigere end disse æstetiske overvejelser er det koloniale borgerskab - og dettes videreførelse i nutiden.

En særlig eksklusiv gren af borgerskabet i det gamle København var plantageejerne, slægter knyttet til sukkerplantagerne i Vestindien.

I baglandet til det konservative "folke"parti finder man mange efterkommere af disse plantageejerslægter, bl. a. i ejerkredsen omkring Danisco.

Dermed kan der trækkes en linie fra slaveejerne og frem til nutidens ny"liberalister".

Udsigten til plantagedriftens ophør førte til at De danske Sukkerfabrikker (senere Danisco) stiftedes 1862.

I ledelsen indgik C. F. Tietgen, tidligere rørsukkerfabrikanter og sydsjællandske grever.

Sukkerproduktionen var således hovedsagelig i hænderne på gamle plantageejere, samt godsejere og grever.

http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Sukkerfabrikker

Da danskerne ikke ville acceptere sæson- og lønvilkårene, fik man fra 1893 polske arbejdere til opgaven:

http://da.wikipedia.org/wiki/Polske_landarbejdere_i_Danmark

Sukkerfabrikkerne videreførtes af Danisco, der 2011 solgtes til amerikanske Dupont.

Et sidefirma hertil var Grindstedværket,

Brugerbillede for Claus Madsen

Er de karikerede? er de ikke snarere stiliserede (atamon kineseren undtaget). Kan man forestille sig det helt modsatte argument. At det måske er bedre at vi i vores hverdag konfronteres med vores egen historie. At vi i mødet med Vanilien bliver mindet om hvor al denne rigdom kommer fra. Er det ikke bedre end at vi tager det ned af hylderne og overlader det til museer og historikere at fortælle historien om vores fælles fortid?

Brugerbillede for Egon Maltzon

Haribo er mig bekendt tysk, så det er vel dem som må stå på mål for designet.

Der er iøvrigt ikke tale om menneskehoveder, men om rituelle masker,
men så er historien jo ikke helt så god.

Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Overskriften siger noget centralt - nemlig at historien præger vores sprog. Pudsigt nok indgår den danske betydning ikke i det engelske ord "colonial".

Se definitionen i Ordbog over det danske sprog:
"Kolonial-vare, en. (jf. I. Kolonial samt Kolonivare; især ⚚) i flt., om raaprodukter fra de varme lande (europæiske kolonier), især saadanne, der henregnes til urtekramvarer, som kaffe, sukker, te, krydderier olgn., i videre bet. ogs. om varer fra det sydlige Europa ell. indenlandske varer (som sukker) af lign. art som de indførte (urtekramvarer). Forordn.27/10 1810."

Brugerbillede for curt jensen

Hvilket hovedet der sidder på indpakningen af vanillesukker forekommer mig lige så relevant som guldmedaljen den fik i 1933.

Men med så mange arbejdsløse humanoria akademikere kan man vel ikke blive misundelig over at nogle prøver at finde sig noget at lave.

Brugerbillede for Peter Poulsen

Dersom Mathias Danbolt virkelig ikke selv er racist, hvorfor insistere han så på at omtale Danmark og danskere som om det var een person med fælles bevidsthed, i bedste blod og jord tradition?

Naturligvis findes der også produkter hvor tegninger af hvide mennesker ligeledes er anvendt til at signalere hvor varen kommer fra. Men det er tilsyneladende et uudforsket område...

Brugerbillede for Henrik Christensen

Fordi vi burde være klogere, ikke bare mere medmeneskelige, selvom det alene var begrundelse nok.

Fordi produktivitet, kreativitet, nytænking og innovation er uløseligt knyttet til risiko parathed, der er dybt afhængigt af basal tryghed.

Fordi vi skal bruge nytænkning og innovation som vores berettigelse - til at skabe vores overlevelse. Medmindre vi vil have amerikanske/asiatiske tilstande af super-kapitalisme og afvikling af vores velfærdssamfund

Derfor.

Brugerbillede for Martin Sne

Nu må i holde op! Sikker Hansens billede har vist en generation efter generation hvor fuldstændig vidunderligt smukke sorte mennesker kan være. Dér var noget VIRKELIG moderne midt i en tid hvor man lærte børnene i skolen de mest hårrejsende skrøner om "primitive" folk.

Brugerbillede for Torben Selch

Der er forskel på billeder og ord - synes jeg.

Hvis det havde heddet neger-kaffe, som det før hed negerboller eller neger penge, så er det selvfølgelig yt.

Vedr. billederne er det øjet der ser - hvad man lægger i det.

Jeg synes at begge billeder er flotte - både af den afrikanske kvinde og den arabiske/afrikanske mand.
Nu stammer billederne fra dengang jeg var dreng og for mig symboliserer de mystik, varer fra fremmede lande og lidt skatteøen osv.

Desuden tror jeg også, at på den tid hvor vi alle var 'hvide' heroppe - da havde billederne en erotisk tiltrækning.

Tror da sagtens en lidt forsømt husmor kunne blive lidt blød i knæene over at kigge på den flotte arabiske Vanila-mand - når hun stod og lod tankerne flyve imens hun æltede dejen til 'jødekager' eller hvad de nu må kaldes nu-om-dage.

Brugerbillede for Bjarne Witthoff

Se det som billede - kunst. Fra en anden tid. Der er intet ondt i de viste billeder.
Sikker Hansen blev for nogle år tilbage indkaldt i deadline (Det var dog en anden som talte for ham). Man mente han lavede for mange tegninger. DR2 deadline bad faktisk om han ikke kunne stoppe med at tegne. Så andre kunne få opgaver med at illustrere bøger.
Man kan spørge om det ikke er forlagenes problem - og ikke DR2 deadlines?
Man kan også spørge: Hvad vedkommer de her viste tegninger Dagblad Information.

Måske skulle Information og medierne i stedet koncentrere sig om det væsentlige.
Finde de nye kunstnere og bringe deres arbejde frem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Andersen

Nå for Søren, er kolonitiden overstået? Surprise! Jeg troede da bare at den var blevet moderniseret og videreudviklet til ny form og struktur – imperialisme etc. har jeg set det benævnt. Den århundredgamle bestandige overførsel af rigdomme fra ”dem til os” kører da vist videre i højeste gear, og har DK ikke i de senere år kastet sig ud i en håndfuld krige for at bidrage til at fastholde grebet om især de mest resourcerige ”kolonier”?

Brugerbillede for Henning Wettendorff

Der er en film på vej om Wulff Joseph Wulff, der i 1836 rejste til Guldkysten som bestyrer af nogle kongelige besiddelser. Måske sådan en spillefilm om plantageslaveriets sidste krampetrækninger vil være med til at øge danskernes bevidsthed om slaveriets betydning. Forhåbentlig bliver det ikke blot endnu et filmportræt af en sammensat personlighed (Wulff fik børn med en mulatkvinde i Accra, men krydrede samtidig sine dagbøger med racistiske optegnelser).
http://natmus.dk/soegeresultat/?q=joseph+wulff&id=438

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeg har aldrig troet, at Danmark var bedre end andre slavenationer, eller at vi havde kolonier uden atvære herrefolk.
Men hvad i alverden har det med Cirkelpigen at gøre? Hun er smuk, skildret med værdighed - ja, hun er eksotisk; hun er der for at forbinde den sorte kaffe med noget mørkt, smukt og eksotisk.
Så vidt jeg ved, blev Cirkelkaffe dyrket i Afrika - hvilket billede ville det være tilladt at sætte på for at markere forbindelsen?
Der er masser af eksempler på emballage, der viste billeder af et menneske for at fremmane en stemning - et par eksempler: Den (noget afmagrede) gamle kone i gyngestol, der var varemærke for "Bedstemors eget stegefedt" - eller den friske dreng på havregrynspakken, der kom løbende med en pakke havregryn.
Drengen var formentlig ment som en, der spiste havregryn - men bedstemor var nok snarere et billede på produktionen. Som Cirkelpigen var de der mest af alt for at vise en stemning, der passede til produktet.

Brugerbillede for jens peter hansen

Den nostalgiske patriotisme udspringer af en række historiske unøjagtigheder, siger Mathias Danbolt. Danmark betragtes for eksempel af mange som en nation, der var mere human, og som spillede en mindre rolle i den globale handel med slaver end andre kolonimagter som Storbritannien, Frankrig, Holland og Spanien. Men sandheden er en helt anden, siger han:

»Danmark var en central aktør i slavehandlen, og danskerne behandlede ikke slaverne bedre, end de andre kolonimagter gjorde. Desuden har fortællingen om, at Danmark var den første nation til at forbyde den transatlantiske handel med slaver, givet anledning til at se Danmark som mere human end de andre kolonimagter, men det er i høj grad en sandhed med modifikationer. Nyere forskning har vist, at de i virkeligheden gjorde det på baggrund af mange forskellige hensyn, som slet ikke handlede om medmenneskelighed,« siger han.

Nyere forskning siger Danbolt. Ja så er Thorkild Hasens, Slaverne øer fra 60'erne nyere forsking ? Skønlitteratur javist, men med bund i virkeligheden. Der er ikke ét semester på, KU hvor der ikke er mindst et par moduler hvor kolonialisme, slavehandel og imperialisme udbydes. Jeg kender tre der lige nu laver speciale om den sidste guvernør på Guldkysten. Og nej selvfølgelig tænker vi ikke på kolonitiden hele tiden. Ligesom vi ikke tænker 1864, hoveriet, vendertogterne og Slaget på Fælleden eller for den sags skyld arbejderhistorie, som ellers var voldsomt på mode for en generation siden. Hvad jeg kommer til at tænke på, når Anette Strøyberg serverer Tuborg på et fad, kan der formentlig også skrives en lang afhandling om sammenhængen mellem alkoholisme og sexisme. Og hvad med Michelinmanden som er hvid, når nu dæk almindeligvis er sorte ?

Brugerbillede for Herdis Weins

Sikker Hansens cirkelpige er en stolt, smuk kvinde. Derfor har hun overlevet som ikon i flere generationer - også hos mig, og det bliver hun ved med. Lige som Vanillemanden der er fascinerende smuk. Og ja - netop minder en om, at vanille er noget eksotisk, hentet langt væk fra.

Den her artikel må være henvendt til gymnasieelever. Jeg kender ihvertfald ingen nogenlunde velorienterede mennesker med en mennesker med en mellemlagsudannelse og derover, der ikke ved det her til hudløshed.
@Bjarne Witthoff - Sikker Hansen døde engang i 1950'erne, så ja - det har været en anden, der talte for ham :-)

Brugerbillede for Jan H. Hansen

Noget af miseren handler også om, at Danmark forbød slaveri i hjemlandet, mens det var tilladt i vores kolonier. Derfor fik den danske befolkning aldrig at se hvordan slaveriet foregik. Det betød også, at den danske befolkning fortsat kunne fremstå som homogen, til forskel fra f.eks. England eller Holland, hvor slaveri jo var tilladt i hjemlandet. Helt galt gik det da nazisterne kom til, og opfattede den danske befolkning som en "ren race". Men det skyldes udelukkende en gammel lov der kun tillod slaveri i kolonierne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

P.S: Som Jens Peter Hansen skriver Thorkild Hansens slavetriologi 1967-70 var bestsellere og kom ud i snart hvert lille hjem via bogklubber og bibliotekerne.
Preben Ramløv skrev i 1966 Massa Peter om von Scholten. Den blev heftigt læst, og i 1978 lavede DR en udgave i 4 dele, vidunderligt illustreret af Jørn Mathiassen. Den er blevet genudsendt flere gange. I 1987 lavede Palle Kjærullf-Schmidt biograffilmen Peter von Scholten med Ole Ernst i hovedrollen. Den har været vist på Tv flere gange.
lademann

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Juliet B Sørensen

Jeg er ved at brække mig i lang baner over den politisk korrektheds tyranni som konstant aflægge folk dårlige motiver.
Det billede er klassisk og utrolig smukt. - En del af historie og virkelighed som ikke skal slettes.
Jeg synes hellere man må undre sig hvornår der blevet brugt sorte eller brun modeller på dame bladers forsider. Det ser jeg mere som et problem.

Brugerbillede for Herdis Weins

P.S: Som Jens Peter Hansen skriver Thorkild Hansens slavetriologi 1967-70 var bestsellere og kom ud i snart hvert lille hjem via bogklubber og bibliotekerne.
Preben Ramløv skrev i 1966 Massa Peter om von Scholten. Den blev heftigt læst, og i 1978 lavede DR en udgave i 4 dele, vidunderligt illustreret af Jørn Mathiassen. Den er blevet genudsendt flere gange. I 1987 lavede Palle Kjærullf-Schmidt biograffilmen Peter von Scholten med Ole Ernst i hovedrollen. Den har været vist på Tv flere gange.
Lademann udsendte i sin bogklub "Fjernt fra Danmark" i 1970'erne. Bogen fortæller ubesmykket med masser af illustrationer historien om kolonierne og slavehandlen. Den stod også på boghylderne i en meget stor del af de små hjem i det ganske land. på det skolebibliotek, hvor jeg arbejder, er der masser af bøger om kolonierne og slavehandlen, eller med kolonierne og slavehandlen som en del af temaerne. de er bestemt ikke alle af nyere dato. Såååå- det er ikke just uopdyrket land og ukendt land, det her.

Brugerbillede for Maja Spang-Hanssen

Jeg synes lige man skal vente med at trække racismekortet til man har set nærmere på den enkelte repræsentation af mennesker på de forskellige varer. Kaffekvinden er da et billede af en smuk kvinde, som en afrikansk kvinde typisk kunne have set ud for et århundrede siden. Vanillemanden ser da også ud til at være en flot fyr? Jo, designet stammer fra kolonitiden, men det er jo ikke det samme som at det er nedladende billeder.
Og lakridshovedet... jamen, lad nu være. Det skal ikke forestille en afrikaner! Det skal forestille en afrikansk maske af den slags man kan købe utrolige mængder af på et hvilket som helst afrikansk marked. Jeg viste min kæreste, der er afrikaner, en af de lakridser, og spurgte om hans holdning. Han mente bestemt at det lignede en maske - det faldt ham slet ikke ind, at det skulle være en afbildning af et menneske.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi skal også passe på - Danmark var i højere grad kontinentalt end angelsaksisk, det er faktisk ikke mere end 30-35 år siden, at vi skiftede om.
Hvis man besøger Potsdam og slotshaven får man faktisk et mindre firkantet billede af europæernes billede af sorte mennesker - for her er der mange smukke skulpturer af afrikanere. Iøjnefaldende placeret og udført med stor omhu i kosteligt materiale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Stjerneklar

Den smukke kvinde der sad model for Sikker Hansen boede i Danmark. Oprindelig var hun fra Congo, så vidt jeg ved. Hun døde for mange år siden stadig bosat i Danmark. Rimelig alkoholiseret siger rygterne. Trist, men hold da op var var hun smuk dengang. Man skal have gået mange år på universitetet for at skrive så langt om så lidt. Men som en skriver i tråden, så er der jo massiv arbejdsløshed blandt de mange kloge der bliver udklækket fra danmarks universiteter.
Cirkelpigen hænger på væggen her i huset og mange af de lokale her tror at det er afrikansk kunst.

Brugerbillede for Mads Kjærgård

Synes også at kvinden på Cirkelkaffereklamen er flot, det er bare en afrikaner, der er jo ingen karikatur over det eller noget. Mht. maskerne i lakridsen, så er det jo en gammel afrikansk tradition af lave masker i træ. Bortset fra det, så har jeg aldrig tænkt over hvorfor det hed kolonialvarer, jeg tror jeg som barn naivt forbandt det med begrebet kolonihavehus! Jeg tror nemlig ikke at bajere og dåsesuppe som man typisk kunne købe hos kolonialhandleren i kolonihaven var eksotiske nok, til at jeg kunne regne forbindelsen ud! Jeg tror, at man skal passe på ikke at skabe racisme omkring nogen eller noget ved at gøre dem til noget sygeligt, der ikke må nævnes eller hvis kultur ikke må vises frem. Er der ikke også noget racistisk i det? Nogen ser masker i lakridser, andre ser karikaturer af mennesker, jeg tænker bare, hvorfor mon?

Brugerbillede for Frank Hansen

Det fremstilles som om slaveri var en speciel europæisk modbydelighed. De fleste samfund inklusive Romerriget byggede på slaveri. Der er en sura i koranen, som giver manden fri adgang til sex med sine slaver på lige fod med sine koner. Der blev plukket flere slaver i Afrika til brug i de muslimske lande end hele den samlede europæiske og amerikanske slavehandel, og den dag i dag trives slaveriet i Sudan. Sydøstasiatiske kvinder lever under slavelignende forhold som husassistenter i olielandene, og byggeriet af nogle anlæg til fodbold har efter forlydender i pressen allerede kostet tusinder af døde arbejdere.

Er dette moderne slaveri ikke vigtigere at beskæftige sig med end nogle billeder på en kaffepose?

Brugerbillede for Michael Kistames

I min barndom havde vi et relief hængende af denne Afrikanske kvinde, det er desværre forsvundet nu men jeg har aldrig nogensinde forstået det som forbundet med racisme eller undertrykkelse, tværtimod gav det en fascination og en mystisk dragning af noget spændende, eksotisk og fremmedartet. Senere arbejde i en kolonial handel, i daglig tale købmanden, en af mine bedste arbejdsplader, ifølge artiklen burde jeg så være en indgroet og fra barnsben skadet racist. - hvilket jeg ikke er!
Hvorfor det overhovedet skulle være et problem at vise billeder, (og lakridser -som er masker og ikke afrikanere) af farvede mennesker, på produkter hvis oprindelse rent faktisk stammer fra de lande de stammer fra, det kan jeg ikke se.
Er vi ovre i at man ikke må vise billeder af sorte mennesker. ?
Så er vi lige pludselig ovre i en mærkelig form for omvendt racisme her.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Må man ikke kalde et menneske med negroide træk for neger?? Hvad skal man så sige??
Må man ikke kalde kolonihaver for kolonihaver??
Er cirklen ikke for evigt forbundet til hende cirkelpigen, der ikke er neger??
Må nogle bier ikke kaldes for droner mere, fordi det er for krigerisk??
Må man kalde en hvid mand hvid eller er det en potentiel slavefoged??
Og hvad nu hvis han også ryger?? En rygende slavefoged?? Men ikke hvid........selvom det ser sådan ud??
Må brugsen så heller ikke sælge cirkelkaffe mere??
Hvad hvis vaniljemanden havde været en eskimo?? Skulle stammen så skifte navn??

Brugerbillede for Christian Johansen

Niels Engelsted! Ironisk og trist, at du i din iver for at dele information med os andre vælger at linke til Am"#¤%azon, som må betragtes som et ekstremt undertrykkende og menneskefjendsk monopol. Det viser, at selv yderst reflekterede mennesker har fået deres underbevidsthed koloniseret af billig medie symbolik og derfor ofte fungerer som, mere eller mindre frivillige "corporate shills".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, Frank Hansen, kun det koloniale europæiske slaveri var racistisk baseret. Oldtidens slaveri var retfærdiggjort af to forhold: 1) de havde jo tabt krigen, guderne var ikke med dem, og 2) de ville selv have gjort det samme, hvis de havde vundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Vogt jer! Sprogpuritanerne er løs. Gå hjem og vask din mund. Det er forbudt, at sige negerkys, eller drikke en Lumumba, eller sågar sige, at det afrikanske kontinent bl.a. bebos af mennesker, der tilhører den negroide stamme.
Ligeledes er det ikke stuerent, at sige at Europa bebos af arier, eller hvide mennesker, eller blegansigter.

Min bekendt har en lille kolonihave i Valby. Hvad skal hun kalde den fremover, når ordet "koloni" ikke mere er gangbart?

Brugerbillede for Frank Hansen

Peter Hansen, ifølge den store danske encyklopædi blev der samtidig med det transatlatiske slaveri ført 13 millioner afrikanske slaver til de arabiske lande. Man kan altid diskutere tallene, men der er konsensus om, at brugen af afrikanske slaver i de muslimske lande i enhver periode oversteg brugen af slaver i Europa og Amerika. Om det skyldes rascisme eller blev begrundet i religionsforskelle kan vel komme ud på et.

Brugerbillede for Herdis Weins

Det må faktisk være hårdt at være kulturforsker. Ustandseligt skal man finde områder, der - ofte af indlysende grunde, nemligt at de er uinteressante og irrelevante - endnu ikke er opdagede. Ellers man skal finde et interessant område som ovenstående - og så forsøge at lade som om, det er ukendt land, man betræder.
Med hensyn til de uinteressante, har de dog den fordel, at næsten alt bliver interessant, når man trænger dybt nok ind i stoffet. Men det fandme ikke alt, der bliver relevant.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er jo komplekst, Sydafrika var jo nødt til at lave apartheid, fordi mennesker relaterer hinanden, når de omgås. Sådan er jo også med undertrykker og undertrykt de mest overraskende steder, selv i koncentrationslejren er der vidnesbyrd.
Jeg tror imidlertid, at der er noget andet og dummere og farligere på spil, og det er den manglende opdragelse med humor og deraf afledte mentale og intellektuelle overskud. Humor er grov, hvis den skal være sjov - men der er og bliver fiktion, jødevittigheder handler ikke om rigtigt levende jøder, det samme gælder Aarhushistorie; nej det var måske ikke så godt et eksempel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Faktisk var det vist sådan at Englænderne i Kenya fik stoppet det arabiske slaveri mere eller mindre!
Og så solgte afrikanerne jo hinanden som slaver og holdt også selv slaver, altså så vidt jeg er orienteret, ikke at det gør noget bedre eller forandrer verden, men det gør historien om slaveri lidt mere nuanceret end at det blot var de hvid, der udførte det. Men frem for at bekymre sig om Cirkelkaffe etc. så skulle vi hellere se på alt det slaveri, der er i verden i dag, børnearbejde fx måske er det noget vigtigere! Men okay man får rent samvittighed ved at fjerne lakrids og kaffebilledet og så kan man trygt købe ind hos H&M uden at tænke på, af hvem og under hvilke forhold varerne er produceret!

Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, Frank Hansen, jeg forholdt mig kun oldtidens slaveri. Araberne holdt jo også hvide som slaver - f.eks. handler jo Mozarts "Bortførelsen fra Seraillet" om den form for krig/kulturel udveksling, der herskede. Masser af kunstneriske værker fra barokken og klassicismen behandler disse relationer henover Middelhavet, scenisk især komiske værker med ret faste stereotyper.

anbefalede denne kommentar

Sider