Jeg kan huske designet, helt fra jeg var barn. Jeg kender også godt plakaterne, og der er jo også kaffedåser. Jeg synes måske, at det er spøjst, at de har bevaret det gamle design. Men jeg tænker slet ikke, at det er racistisk, for sådan har det bare altid været.«
Sådan siger Gitte Lyngbo, som Information møder i Irma i Borgergade i København, til spørgsmålet om, hvad hun synes om designet på Cirkel Kaffe. Den med den afrikanske pigeprofil, der går under navnet Cirkelpigen.
Hollandske Marjolijn Jakobsen, som vi også møder i Irma, har et lidt andet syn på Cirkelpigen:
»Det er for så vidt et attraktivt design. Farverne er flotte og så videre, men måske er det lidt for meget en stereotyp fremstilling af en afrikansk kvinde. Designet minder mig om slaveri og plantager,« siger hun.
Det er Mathias Danbolt, som forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, enig med hende i. Han mener, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt.
»Når man tænker nærmere over det, repræsenterer for eksempel Skipper Mix-posens visuelle udtryk en ret pervers kolonialistisk fortælling: En hvid skipper står uden på en pose, som rummer det, han har fanget på sin færd, heriblandt guldmønter, våben og sorte menneskehoveder. Her har vi samlet den danske trekantshandel med våben, slaver og sukker i en lille pose, som sælges under sloganet ’the happy world of Haribo’. Men hvad er det, der gør, at dette kan fremstå som et sødt og hyggeligt univers?« spørger Mathias Danbolt, der blandt andet beskæftiger sig med det, han kalder ’racismens ufærdige historier.’
Indtil januar i år var de såkaldte ’negerhoveder’ – stereotype udformninger af ansigter, der skulle forestille afrikanere med store læber, øreringe og krøller – en central del af indholdet i Skipper Mix, men efter en debat, som begyndte i Sverige, valgte Haribo at stoppe produktionen af nogle af lakridsansigterne.
Det resulterede i, at der lød et ramaskrig på de sociale medier fra en lang række danske forbrugere, der ikke kunne se, hvordan deres fredagsslik på nogen måde skulle kunne forbindes med en debat om racistiske stereotyper. Flere gav udtryk for, at de ville boykotte Haribo.
Mathias Danbolt mener, at den stærke reaktion fra de danske forbrugere blandt andet er udtryk for en selektiv bevidsthed i forhold til, at Danmark har været kolonimagt og en central medspiller i slavehandlen på lige fod med de andre kolonimagter. Det giver ham stof til eftertanke:
»På et større plan kan fortællingen om skipperen på Skipper Mix-posen fungere som en påmindelse om, hvordan den moderne forbrugskultur har været afhængig af kolonialismen, en periode hvor slaverne altså mistede deres liv på kolonierne for at skaffe luksusvarer til kolonimagtens borgere. I det lys er det tankevækkende, at mange nutidige danske forbrugere ikke ser andet end uskyldig hygge i de raciale stereotyper, som præger de klassiske kolonialvarer, til trods for at billederne reproducerer en kolonialistisk forståelse af racial forskellighed.«
Kolonien ind i hjemmet
Mathias Danbolt peger desuden på, at de danske forbrugeres forsøg på at bevare billedkulturen fra kolonitiden er meget bemærkelsesværdig i en international kontekst.
»I de fleste andre lande har man ændret den billedkultur, men i Danmark holder man fast ved det. Kolonialvarerne og deres æstetik dyrkes med en nostalgi, som knytter sig mindre til kolonialismen som sådan, men snarere til en imaginær fortid præget af uskyld, enhed og samhørighed, hvor kolonialismens racistiske fortolkning af forskellighed var så normaliseret, at den ikke stod til diskussion,« siger han.
Det er altså ikke kun Skipper Mix og Cirkel Kaffe, der viderefører kolonitidens eksotiserende billedkultur i Danmark.
Det samme gælder for en lang række andre kolonialvarer i de danske butikker: På kakao, konserveringsmidler, vaniljesukker og altså kaffe og sukkervarer udgør karikerede brune og gule ansigter en central del af firmaernes markedsføring af varerne. En central del af varernes identitet.
Blandt de mere udbredte er Vanila-manden, Tobakspigen, Atamon-kineseren og så altså Cirkelpigen.
Ligesom med lakridsansigterne i Skipper Mix dyrker de danske forbrugere billederne med stærke følelser. Folk samler på kaffedåser, tallerkener, krus og plakater med de forskellige design, og i 2004 blev tegningen af Cirkelpigen tildelt Klassikerprisen af Dansk Design Center med følgende begrundelse:
»Den smukke sorte pigeprofil på Cirkel Kaffe fra Brugsen får klassikerprisen for gennem 49 år at have bragt kunsten ind i den kaffedrikkende danskers hverdag. Cirkelpigen er dårende dejlig og enkel. Hun fungerer stadig perfekt efter hensigten her et halvt århundrede efter sin fødsel.«
Mathias Danbolt mener, at kolonialismens magtforhold også lever videre i den kontekst.
»Når hvide mennesker er afbildet på forskellige produkter, er det altid tydeligt, at det er dem, der indtager og nyder produktet. Men det er ret tydeligt, at det ikke er det sorte kvindehoved på kaffepakken, der nyder kaffen. Hendes rolle er at være kaffen. Hendes funktion er at være repræsentant for en smuk, dejlig og eksotisk sanselighed, som danskerne har fået ind i stuerne igennem mange år, og som de stadig samler sig om og hygger sig med.«
Kolonimagt
Den kollektive erindring omkring Danmarks rolle som kolonimagt er ikke fuldstændig udvisket, siger Mathias Danbolt. Den lever for eksempel netop videre i kolonialvarernes emballage. Men, siger han, den er altså i høj grad præget af en slags selektiv historisk hukommelse. Danskerne mindes kolonitiden med nostalgi og stolthed og med en patriotisk følelse som en tid, hvor Danmark var et stort rige.
Den nostalgiske patriotisme udspringer af en række historiske unøjagtigheder, siger Mathias Danbolt. Danmark betragtes for eksempel af mange som en nation, der var mere human, og som spillede en mindre rolle i den globale handel med slaver end andre kolonimagter som Storbritannien, Frankrig, Holland og Spanien. Men sandheden er en helt anden, siger han:
»Danmark var en central aktør i slavehandlen, og danskerne behandlede ikke slaverne bedre, end de andre kolonimagter gjorde. Desuden har fortællingen om, at Danmark var den første nation til at forbyde den transatlantiske handel med slaver, givet anledning til at se Danmark som mere human end de andre kolonimagter, men det er i høj grad en sandhed med modifikationer. Nyere forskning har vist, at de i virkeligheden gjorde det på baggrund af mange forskellige hensyn, som slet ikke handlede om medmenneskelighed,« siger han.
Han siger, at Danmark havde problemer med at holde liv i slaverne på oversejlingerne fra Guldkysten på det afrikanske kontinents vestkyst til De Dansk-vestindiske Øer. Derfor forsøgte man at indføre et andet slavesystem, hvor man satsede på, at de slaver, der allerede var på øerne skulle reproducere sig selv.
»Det handlede altså først og fremmest om business,« siger Mathias Danbolt.
Manglende debat
Der har ifølge Mathias Danbolt været en stigende interesse for at forske i den danske og den nordiske kolonialisme. Han understreger, at han i sin forskning arbejder videre på en tradition, selv om der dog inden for hans primære felt, kunsthistorie, har manglet forskning i forhold til kolonialismens indvirkning på kunst og moderne kultur. Det på trods af, at der også er flere og flere samtidskunstnere, der gennem deres kunst undersøger kulturens forståelse af blandt andet kolonialismens virkninger – virkninger, der i flere tilfælde fletter sig sammen med kunstnerens eget liv og egen krop, som man for eksempel ser det hos video- og performancekunstneren Jeannette Ehlers.
Mathias Danbolt mener, at en af årsagerne til, at det først er nu, der for alvor er ved at ske noget med debatten, er, at Danmark relativt tidligt solgte størstedelen af sine kolonier. I 1845 solgte Danmark således Tranquebar og Serampore i Indien til Storbritannien, og i 1850 gik ’Den danske Guldkyst,’ en del af det nuværende Ghana, ligeledes til Storbritannien. I 1917 solgte Danmark Dansk Vestindien i Caribien til USA. Det medførte ifølge Mathias Danbolt, at Danmark ikke oplevede en nær så markant emigrationsstrøm fra de tidligere kolonier, som de andre kolonimagter.
Han understreger, at koloniseringen stadig har konsekvenser for de tidligere danske kolonier. Den mangelfulde historiske bevidsthed farver den debat, der trods alt er herhjemme, sådan at Danmark for eksempel ikke føler sig forpligtet til at give de tidligere kolonier en undskyldning eller til at yde økonomisk kompensation.
Og den er med til at understøtte en fortælling om Danmark som et grundlæggende homogent, hvidt samfund, hvilket har konsekvenser for ikke-hvide mennesker, der lever i det danske samfund.
– Men er det ikke lidt voldsomt at udlede så meget af en slikposes design?
»Nej,« siger Mathias Danbolt. »Det handler jo ikke bare om en slikpose. Det viser debatten tydeligt. Der er investeret en masse følelser i de her billeder, og de er uløseligt forbundet med kolonialistiske forståelser af forskellighed og magt, som lever videre den dag i dag, om end i nye og andre former.«
Tilbage i Irma er Marjolijn Jakobsen enig med Mathias Danbolt:
»I Holland har vi haft flere diskussioner, der netop handlede om at gøre op med racestereotyper fra kolonitiden. Jeg mener helt afgjort, at vi bør være kritiske over for design som det af Cirkelpigen.«
Danmark som kolonimagt
I Danmark erindres kolonitiden med nostalgi, hvilket blandt andet kan ses i den stædige fastholdelse af forskellige kolonialvarers emballager.
Information sætter i denne serie fokus på den mangelfulde historiske bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og slavenation.
Seneste artikler
Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære
16. marts 2017På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortidenForsker: Plan for Vestindien-fejring overser øerne selv
2. december 2016Det er Danmark, der er i centrum i Kulturministeriets nye plan for markeringen af 100-året for salget af de danske besiddelser på Jomfruøerne. Planen fokuserer på at fremme bevidstheden om historien herhjemme, og selv om det er vigtigt, glemmer man ifølge forsker at fokusere på, hvad man kan gøre for øerneHuller i hukommelsen
7. oktober 2016Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
Historien om slaveriet er langt mere nuanceret end den ofte bliver fremstillet. Ikke at det på nogen måde forsvarer, hvad europæerne gjorde dengang, men når jeg taler med mine afrikanske venner, så ved de alle sammen udmærket godt, at slaveriet ikke "bare" var onde hvide, der kom og stjal de stakkels afrikanere, der indtil da havde levet under paradisiske forhold. Slaveriet eksisterede skam allerede i bedste velgående, og mange vestafrikanske stammer solgte gladeligt deres overvundne fjender til europæerne.
Som en anden her i tråden også har nævnt, var det også meget almindeligt i de arabiske lande at tage afrikanske slaver. Historien om slaveri kan ikke skæres ned til onde hvide og stakkels afrikanske ofre. Der har på alle sider været grådige røvhuller, der har villet opnå profit.
Omkring de hvides racisme, så har den da helt uomgængeligt eksisteret, man kan måske endda påstå, at den i høj grad er opstået for at retfærdiggøre slaveriet. Men racisme eksisterer bare alle steder, og på kryds og tværs mellem alle farver. Har fx hørt adskillige afrikanere påstå, at grunden til at Allah sendte profeten Muhammed til netop araberne var, at de af natur er de ondeste folk i verden, og dermed havde mest brug for retledning. Det er da også pænt racistisk, selvom det foregår mellem to nuancer af brun.
Man skal også huske, at europæiske lande mange steder faktisk dømte forbrydere til slaveri. Kendte er jo de franske galejer, der blev roet af straffefanger.
Haribo er iøvrigt en forkortelse producentens navn - Hans Riegel, Bonn.
Den eneste racisme jeg kan se er den der udvises af de velmenende kaukasiere der tydeligvist ikke kan se et billede af et menneske med en anden hudfarve uden straks at betragte det menneske som underkuet.
Jeg vil på det strengest advare mod kolonihave-ister.
De flager med Dannebrog om sommeren, drikker øl, driller hinanden, har rædsomme genbrugsting og amagerhylder på væggene, overholder ikke byggerevelementerne
og har sorte tæer.
I Information står der sgu, artiklen er en del af en serie; lad os håbe, den fremover bringer bidrag af mere begavede og nuancerede hoveder end denne artikels ophavsmænd.
Å' så må vi ikke glemme, at vores stolte forfædre vikingerne så trælle, altså overvundne fjender og hvemsomhelst man ku' fange undervejs, som et væsentligt krigsbytte
Først og sidst undres jeg over, at Inf gider trykke det gudsjammerlige vås.
Etnicitet og historie .....
... er kun støj på linjen når det korrekte skal guld-indrammes.
Bindes på mund og hånd skal det nemlig ja !!
Faktisk har det i al stilfærdighed undret mig en del, at heksejægerne ikke har rundet den djævelske cirkelpige op for længst. Hun har onde øjne nemlig ja :-D
Jeg kan supplere med at jeg engang for et par år siden underviste bl.a. to personer som kom fra Afrika. En fra Kenya og jeg tror en fra Zimbabwe. Vi havde netop en tekst hvori der stod dette ord 'kolonialvarer'. Og jeg begyndte at forklare hvorfor det hed kolonialvarer, det var fordi de kom fra kolonierne. Og de blev så ilde berørt, så jeg straks holdt op med det.
----
Ang. de der Haribo (neger)ansigter som nogle mente var dybt racististiske, altså ovre i Sverige, så synes det som de her svenskerne eller Mathias Danbolt ikke ved at det er masker. Og ja, det handler om en Skipper sokmhar sejlet på de 7 verdenshave. Og det som er i Skipper Mix er altså noget af det han har mødt på sin vej (ikke fanget - det er altså en tolkning som må stå for Danbolt's egen regning). Og ja, Haribo er tysk, ikke dansk. Og det er måske derfor Haribo tager det alvorligt, når nogle af deres kunder klager over at der er sorte menneskehoveder i deres slikposer. Men igen: for mig at se er det altså en maske, en maske som shamanerne i Afrika bruger, når de skal i kontakt med forfædrenes ånder.
Mht. Cirkelpigen er der netop tale om, som andre her også er inde på, en smuk afbildning af en stolt afrikansk kvinde (måske en zulukvinde?). Og det minder os jo netop om, hvor kaffen kommer fra. Og vanillepigen minder os jo netop også om vanillien kommer fra. På den måde omfavner danskerne deres historie - og man kan tale om hvorfor det er sådan...Ift. Holland, så har Holland jo altså sine problemer at slås med, bl.a. med Swarte Piet. (som jeg personligt mener er helt forfærdelig, både i udtryk, indhold og form).
Skal vi tale om slaveri må vi endelig ikke glemme, at det rent faktisk var afrikanske slavehandlere på Afrikas vestkyst som indfangede afrikanske slaver og solgte dem (via danske købmænd og slaveskibe) til USA's godejere i det det vi nu i dag kalder USA's sydstater. Skal vi tale om revolutionen i 1776 i USA ved jeg at Thomas Jefferson bl.a. skrev i sin Uafhængighedserklæring, at "In the name of freedom, all slaves shall be free." Det faldt ikke i god jord hos de store slavebesiddere og plantageejere i Sydstaterne i USA.
De nybyggere der kom til USA fra bl.a. England ønskede at ekspandere længere ind i det vi nu i dag kalder USA. Englænderne, den engelske administration havde lavet en aftale med indianerne om at man ikke ville gå over en bestemt breddegrad. Men folk fra andre lande og fra England ønskede dette. Bl.a. derfor gjorde USA oprør mod den engelske krone. Og sikkert også fordi de mente (med rette), at det engelske parlament, og den engelske konge, ikke kunne bestemme noget over dem. Medmindre de var repræsenteret i Parlamentet i London. Og lad os endelig ikke glemme, at England dengang anså USA for at være en koloni. En stor del af det USA vi kender (de oprindelige 13 stater?) går jo under navnet New England også i dag. Og lad os endelig ikke glemme spaniernes, tyskernes, portugisernes, og franskmændenes kolonier i Sydamerika, i det sydlige Afrika samt i Nordafrika. Bare for at relativere dette lidt. Og ja, danskerne hjalp til med at sælge slaver og købe slaver og transportere dem på slaveskibe rundt omkring i verden...
Hvad angår Danisco mm. så undrer det mig altså ikke, at de gamle plantageejere i dag er at finde i stor tal i kredsen omkring og i Det Konservative Folkeparti (og Venstre?) måske. Samfund kommer og går - magthaverne består. De forandrer sig bare, til ejere af f.eks. Danisco eller Novo Nordisk? eller andre store industrier...
Mon vi støder Italienerne med den der snaskede italienske salat??
Hvad med russisk salat/ nedstyrtet flyver??
Mon ikke det stolte franske køkken får et svip over fedtede franske kartofler ect ect
De hvides racisme startede altså i den engelske overklasse engang i 1880'erne. Fordi man ville have fingre i alle de resurser (guld, gummi, ædelsten mm) som lå gemt i Afrika. Og de hvides racisme er altså meget meget værre end det som afrikanere siger om - eller kan finde på at sige om muslimer - og det er den fordi den: 1) fremstiller negrene som børn, der skal retledes af hvide europæiske voksne, 2) vilde dyr - der er tæt på aberne - sø tæt, at de ikke kan civiliseres og som man(d) derfor kan gøre med hvad man vil 3) den ædle vilde som lever i pagt med naturen. Og for at legitimere dem, brugte man både religiøse og biologiske argumenter, bl.a. den med frenologien. Den blev introduceret af Frans Joseph Gall, men først perfektioneret af Galton, Darwins fætter, med Galton's psychometri. Hele eugenien har han også skabt:
"Galton invented the term eugenics in 1883 and set down many of his observations and conclusions in a book, Inquiries into Human Faculty and Its Development.[22] He believed that a scheme of 'marks' for family merit should be defined, and early marriage between families of high rank be encouraged by provision of monetary incentives. He pointed out some of the tendencies in British society, such as the late marriages of eminent people, and the paucity of their children, which he thought were dysgenic. He advocated encouraging eugenic marriages by supplying able couples with incentives to have children. On 29 October 1901, Galton chose to address eugenic issues when he delivered the second Huxley lecture at the Royal Anthropological Institute[18]" ).
Og her så det interessante, eugenikken bliver nu brugt til at finde ud af visse mennesker simpelthen bare ikke skal leve, bl.a. afrikanere, romaer, og andre som ikke fortjener at leve. Ægteskaber mellem hvide og sorte og andre såkaldte 'racer' bliver forbudt, fordi man mener, at det giver dårligt blod...og fører til samfundets degradering.
Men vi må aldrig glemme at også araberne tog slaver, heraf udtrykket hvid slavehandel. Eller at stammer i Vestafrika gladeligt solgte tilfangetagne fjender til arabiske? slavehandlere og til slavehandlere fra Europa. Og må jeg så minde jer om at i Greven af Monthe Christo (eller det i De elendige?) bliver den person som siden skal blive denne greve altså dømt til 10 års strafarbejde - eller er det 20? - års strafarbejde. Ved og i galejerne....
Karsten Aaen - du har ladet dig påvirke af Ib MIchael til at tro, det er en vanillepige. Det er det selvfølgeligt ikke, da han bærer turban.
Men det er lidt ligegyldig - det er først og fremmest et portræt af et smukt ansigt.
Før Ib Michael kom med sin bog, havde jeg en mor, som havde været i Arabiens lande som ung. (vist nok fra hun 15 til hun 18 år, 1946-1949). Og det aldrig andet end at vi skulle have vanille - og det skulle være den ægte, altså den med vanillepigen på...(uanset om hun har turban eller ej på)
Pointen er stadigvæk denne her: den europæiske racisme starter for alvor omkring 1880'erne, da de europæerne ville have kolonier...
Karsten Aaen: Du har helt ret i din gennemgang af racismens historie, men det jeg egentlig ville diskutere med mit tidligere indlæg om hvad afrikanere til tider siger om arabere, var nutidig racisme. Det syn på farvede mennesker, som mange hvide havde dengang, ser man da heldigvis kun yderst sjældent nutildags. Ikke at der ikke findes rigtig styg racisme, det gør der, men det er ikke længere den fremherskende ideologi.
Og ellers vil jeg såmænd bare opfordre til, at man generelt prøver at se nuanceret på historien og passer på med at putte folk(eslag) i kasserne "god" og "ond" eller "offer" og "bøddel".
Først var det "neger", der var forkert, nu er det de smukke billeder af negre (Ja, jeg bruger det med vilje). Det er da utroligt, hvad man vil bruge tid og kræfter på i Information. Alle avisens læsere kender naturligvis udmærket til vores fortid som kolonimagt. Jeg synes, anstrengelserne ved bedre investeret i et ordentligt opgør med rolle spm krigsførende nation i jeg ved snart ikke hvor mange år. Den debat har været næsten fraværende her i landet,og det er Dr, Politiken og Information, der har forsømt at gøre noget ved det. De øvrige medier i jo i højrefløjens vold og kan ikke forventes at gøre noget.
Nåhja, og jeg mener i øvrigt også at vanillepigen er en mand. Han har da et udpræget maskulint ansigt og bærer turban, der er en mandlig hovedbeklædning.
Der er da noget tankevækkende ved at nogle mennesker kan lide at få serveret deres Cirkelkaffe af en ung sort pige der kigger underdanigt opad. Og så bliver de fornærmede hvis de bliver mindet om det , men man skal selvfølgelig ikke rokke ved forbrugerens selvtilfredshed. Men lad os ikke snakke mere om krigen.
»Når hvide mennesker er afbildet på forskellige produkter, er det altid tydeligt, at det er dem, der indtager og nyder produktet. Men det er ret tydeligt, at det ikke er det sorte kvindehoved på kaffepakken, der nyder kaffen. Hendes rolle er at være kaffen. Hendes funktion er at være repræsentant for en smuk, dejlig og eksotisk sanselighed, som danskerne har fået ind i stuerne igennem mange år, og som de stadig samler sig om og hygger sig med.«
Faktisk en absurd grad af (omvendt?) racisme, som må ligge til grund for sådan en påstand.
F.eks. kan få vist være i tvivl om, at "Karolinepigen" (hvid) var lige så meget malkepige som "Cirkelpigen" (sort) var kaffeplukker.
Den ene piges arbejdsforhold har næppe ladet den andens meget at høre på samme tid.
Pigen på billedet er for øvrigt vist nok fransk/afrikansk, det siges, at tegneren valgte hende fordi, at han fandt hende smuk! Det synes jeg også hun er, jeg får slet ikke nogen racistiske associationer, snarere tværtimod. Det var også ham der lavede "Davrepigen" og det er da smukt med et afrikansk modstykke! Hvad man bedre kunne diskutere er de priser kaffebønderne får for deres produkter og de handelsforhindringer EU lægger for afrikanske varer generelt!
Søren Rehhoff - har du et kolosalt behov for at se racistister overalt ????
Peter Hansen: Det her er en debat om politisk korrekthed og fortolkning af billeder og ord i vores nutid.... Det er klamt at du så vende det til en mulighed for at refærdiggøre slavehandel og nuancere det.
Du lyder som de racister og nazister som siger, "Der blev KUN dræbte en million jøder og ikke 6". Om det "kun" var 10 000 var det 10 000 for meget. Vi gik i krig 8 år pga 3500 New Yorkere i World Trade Center....
Slavehandel var og forblive forkert og en kriminal handling mod menneskehed. Basta!!
Mht det sidste der bliver sagt om Holland:
Tilbage i Irma er Marjolijn Jakobsen enig med Mathias Danbolt:
»I Holland har vi haft flere diskussioner, der netop handlede om at gøre op med racestereotyper fra kolonitiden. Jeg mener helt afgjort, at vi bør være kritiske over for design som det af Cirkelpigen.«
Der blev nærmest oprør i landet da man talte om at ville "afskaffe" Zwarte Piet. De andre "kolonimagter" og her er Holland vel nok en større spiller end Danmark, virker til at have samme forhold til deres "kolonitids-arv."
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/11/16/133649.htm
Om det så er rigtigt eller forkert med kolonitidssymboler i nutiden skal jeg ikke tage stilling til, men at single Danmark og danskernes forhold til det ud - virker forkert.
Juliet B Sørensen - Peter Hansen retfærdiggør sgu da ikke slavehandel !!! Han gør bare opmærksom på, at det har eksisteret i mange samfund i mange tider. Du har da tilsyneladende ikke forstået en dyt af denne tråds kommentarer.
Ordet Koloni er latinsk. Det stammer fra et herre/mester race som besatte og var bygget på hvid slave handel. Måske skal man fjerne latinsk fra medicin skole og alle latinsk baseret ord i den danske sprog i politisk korrekthedens hellige navne.
Ironi i teksten forekommer.
http://da.wikipedia.org/wiki/Koloni
Billedet er fra 1955 og således ikke et kolonisymbol! Der er intet i sol, måne eller stjerne, der peger på at plakaten var ment eller overhovedet tænkt som racistisk!
I hvert fald havde Danmark ingen kolonier i 1955! By the way, en interessant sidehistorie: http://politiken.dk/kultur/ECE97712/hvem-var-cirkelpigen/
@ Herdis Weins
"Søren Rehhoff - har du et kolosalt behov for at se racistister overalt ????"
Nej, ikke det jeg ved af. Hvorfor skulle jeg have det?
Design eller kunst? Picassos frøken(er) fra Avignon er vel hævet over enhver mistanke. Cirkelpigen bruges kommercielt men er vel også tænkt og skabt af en kunstner. Uden sammenligning i øvrigt.
Kritikken synes mere rettet mod os som forbrugere. Af kunst. Af hvadsomhelst velsagtens. I den forstand relevant men midt i en tid om debat af udtryksfrihedens grænser må vel alt bortset fra korporlig vold være tilladt.
Mere interessant er det så om firmaer kommer til at ligge under for en art nysprog, hvor alt omdifineres eller fortrænges. Bedst er det nok kun at debattere det og så lade tiden råde for sig selv. Der er noget der er større end os selv. Og sådan skal det nok være.
Mads Kjærgård skriver, at det er bedre at diskutere de handelshindringer, som EU lægger for afrikanske varer generelt.
Nu er de fleste afrikanske lande omfattet af Lome-aftalen fra 1975 (Jeg beklager, at Jeg Ike kan skrive accent egu på min iPad) og dens efterfølgere. Det var en asymmetrisk aftale som reducerede eller afskaffede importtariffer pålagt af EU, men tillod ulandende at beholde deres egne regler. Der har ikke været told på kaffe exporteret til EU i mange år. Det samme gælder for export til USA.
Det er derimod et stigende problem at EU pålægger importvarer miljøkrav, herunder krav til dokumentation. Det er sjovt nok ofte de samme mennesker som går højt op i at fødevarer er "gift- og kemifri", som er de største fortalere for at vi skal hjælpe ulandene.
Høje toldmure er først og fremmest et problem i handlen mellem de afrikanske lande. Tariffer på ofte 40 procent eller mere gør det nærmest umuligt at handle indbyrdes.
Jeg kom ind en gang I en helse rorretning for at købe nogle sunde drinks, sælgeren forslå mig en "indiana" drink, den er meget sund, noget Indiana drak meget af og gjorde dem meget sunde. Så sagde jeg til ham hvorfor synes du indina drink er god men Indianere ikke, han blev vred og sagde" jeg ved det ikke". Han kender ikke til dobbelt moral.
Personligt synes jeg det vil være racisme at fjerne de nævnte illustrationer. Vi mangler personer med ikke-europæisk udseende, hvis indpakningerne i supermarkedet skal matche befolkningens sammensætning.
Cirkelkaffe-Negerpiger, vanillemænd, lakridsbuskmænd, negerkys fy, fy, fy.
Men ikke hos FDM. Hér skammer man sig ikke på fortidens vegne, men bruger fortiden konstruktivt og arrangerer rejser til "Dansk Vestindien":
”Det danske kolonieventyr i Dansk Vestindien
Det danske kolonieventyr i Dansk Vestindien startede i 1665 og varede de næste godt 250 år frem til amerikanernes overtagelse i 1917. De mellemliggende 250 år var nogle af de mest spændende i dansk historie, hvor ikke mindst produktion af det hvide guld, sukker, spillede en helt central hovedrolle i Dansk Vestindien – høstet og forarbejdet af datidens sorte slaver, der blev importeret direkte fra Afrika – mens driftige plantageejere og købmænd grundlagde store formuer, der trækker spor helt frem til nutidens Danmark.”
På hjemmesiden http://www.fdm-travel.dk/usa/dansk-vestindien/
bliver man bla. orienteret om at ”….Hovedattraktionen på St. Croix er hovedbyen Christiansted, som byder på bygningsværker og gadenavne fra den danske kolonitid….”
Hér frembyder teksten nærmest en stolthed over fortiden.
Når hvide mennesker er afbildet på forskellige produkter, er det altid tydeligt, at det er dem, der indtager og nyder produktet
Om igen Mathias. Skipperen på skippermix har mig bekendt altid røget pibe og spillet træk-harmonika. Han har altså ikke en (atamon-)kinamands chance for at nyde produktet !
Den smukke Cirkelkaffe pige er tegnet af Aage Sikker Hansen i 1955 - længe efter kolonitidens ophør. Kvinden tilhører Mangbeto folket i Congo og Congo har aldrig været en dansk koloni. I en diskussion som denne er det meget vigtigt, at man sætter sig ind i alle aspekter også de antropologiske. Hvis man gør alle afbildningen af mennesker fra andre verdensdele til racistiske motiver svarer det omtrent til, at man eliminerer mennesker af anden race og anden kulturer end dansk. Det nederste billede i linket er et nutidigt maleri fra Sydafrika af en Mangbeto kvinde. Som tidligere medlem af IWGIA (international work group for indigenous affairs) bliver jeg temmelig krænket på dette folks vegne over at høre, at ret så præcise tegninger af befolkningen betegnes som stereotype.
https://www.facebook.com/annette.damgaardhansen/media_set?set=a.84804434...
Karsten Aaen, vedrørende racismens historie: Det er næppe muligt at tilbagespore had og fordomme i jordens befolkninger, men det er Arthur de Gobineau (1816-1882) der sædvanligvis betragtes som den videnskabelige racismes fader. Netop den videnskabelige racisme, som havde sin guldalder i det Tredje Rige, er stadig en pestbyld der befænger verden, også med magtfulde fortalere i Danmark, med adgang til indflydelsesrige dagblade som Weekendavisen og Jyllands-Posten, hvor deres såkaldte "race-realisme" bliver udtrykt og hyldet af tilhængerne i kommentarfeltet. Den problematik interesserer desværre Information uendelig lidt, men fri os nu for det pjat med at Sikker-Hansens smukke Cirkel Kaffe plakat skulle være racisme, og fokusér på det egentlige.
Hvad en europeiske udseende, igen en stereotype. Hvor ligger Europa. I begynsdelsen var kun græker der kaldte sig europeerer. det navn fik fra en historie(eventyr) om en pige fra Tyros fra Den gamle libanon, hun blev bortført af ZEUS ( grækernes gud) far tyros til Kreta og der har Zeus voltaget hende, grækerne tjener penge på det stædigvæk I dag. folk vil gerne ser hvad Zeus gjorde med europa. Sikke en begydelse for Europa. Det land jeg kommer fra blev også grundlagt af en Dronning (hun hedder ELYSSA eller Didon) også fra Tyros.Det undrer ikke, vi er jo her I den græske tid. Men igen om rasism ligger I hovedet og ikke på pakken. Men er den fosvundet fra hovederne?
Ja, hvad bliver det næste mon: Ceylon the med billede af en tamil, eller olivenolie med billede af en græker eller sælskind med billede af en inuit.
Men undvære det, vil de selvfede nu ikke.
Jeg tror nu godt nok racismen ligger i blikket, det filosofiske blik som Thyssen kalder det, det blik der ser bort fra ubekvemme realiteter som fx at solpigen på rosinpakken er hvid og producent (eller skal man også have lyst hår for at kvalificere som 'hvid'?). Mon den hidkaldte videnskabelige forsker er i stand til at se en idealtypisk, sort, afrikansk pigeprofil i virkeligheden uden at få racistiske koloniherrefornemmelser?
Hæleren er ikke bedre end stjæleren. Hvis DK skal give en undskyldning til slaverne, så må det være slaverne i Caribien, men så må stjæleren, dvs. efterkommerne af kongedømmerne på Guldkysten der indfangede og solgte deres landsmænd/krigsfanger til de europæiske købmænd også skulle stikke en undskyldning. Slavehandelen, slaveriet er en skamplet på alle civilisationer også den fremherskende på Guldkysten.
Her om slaveriet en + en = 1 det er den samme kategori, de hører til den samme verden. Slaveriet har existeret siden 5000 år fkt. indil måske 100 år siden. Her kan man rolig kalde den Vestlig civilisation som begyndte for 300 år siden er af de samme kategori som de andre der kom fo 5000 år siden. Jo det har været forsøg I den sidste eur.civ. med menneske rettigheder men de er ikke rodfestet og mange vil have dem afskaffet. Vi giver os lid til den næste civilisation som måske bliver inkarneret af de fremkommeste magthaver af den fremtidige verden, som China, Indien, Rusland og måske Brasilien, bliver helt fri for slaveriet , grig, auswitch, Irak osv. Det bliver spændende at se. Vi har brug for en verden orden hvor alle disse ulykker bliver fjerner fra dagligdagen.
Kære Emil Eggert Scherrebeck
Tak for en spændende og interessant artikel om Mathias Danbolts forskning.
Det er tankevækkende, at så mange reagerer så negativt på artiklens indhold. Jeg læser ingen steder i artiklen, at man ikke bør have cirkelkaffepigen hængende på sin væg, hvis man har lyst. Jeg læser blot, at denne tegning, lige som de andre interessante eksempler, viser, at man i Danmark ønsker at fastholde et billede af andre etniciteter ('den anden' i postkolonialistisk terminologi) som eksotiske og (ofte) underlegne.
Personligt har jeg aldrig tænkt over, hvorfor det hedder kolonialvarer før nu! Tak for at blive gjort opmærksom på denne etymologi.
Debatten her og på facebook viser, at man føler sig stødt over at blive konfronteret med, at vi i Danmark sakker bagud i forhold til ligestilling.
Det er sikkert korrekt, at der bliver udbudt meget undervisning på de danske universiteter om danskernes rolle i kolonitidens udnyttelse af folk og resurser i den 3. verden, men det er første gang, jeg læser om dette stadigt tilstedeværende udtryk i kunst og handelsvarer.
I danskundervisningen mangler der stadig god litteratur om postkolonialistisk læsning, og det er da først i de seneste år, danskernes optræden i Grønland er kommet til debat.
Jeg glæder mig til at læse de næste artikler i denne serie!
@Charlotte Keck - du må være meget, meget ung. Vi andre kan huske årtiers debat om danskernes optræden i Grønland, og undervisningen om danskernes kolonihistorie begynder allerede i folkeskolen. Det gjorde den også, da jeg gik i skole i 60'erne, hvor jeg som 10-årig blev ret så chokeret over at høre, hvor brutalt vi havde opført os ude i verden. Og slaver havde vi også holdt. Så det er dig, der har haft øjne og ører lukkende. Sorry.
Jens Kiil - pigen med den røde kyse på Sun Maid rosinerne - det er vel hende, du hentyder til - er hvid, fordi rosinerne kommer fra Californien, hvor der som bekendt er en masse hvide småfarmere.
Eller retter var, tror jeg - mærket er ældgammelt og svarer til virkeligheden dengang.
Jeg må så her over for alle bekende, at mine køkkenfliser vrimler med stereotyper. Jeg har får vane at klippe små varelogo, som jeg forelsker mig i, ud og klistre dem på fliserne.
Foruden cirkelpigen og Sun Maid-pigen , hænger der også et logo ( fra en ost) der fremstiller Schweitzere som tilbagestående bønder i folkedragter (selv om jeg ved selvsyn har konstateret, de er løgn) og - værst af alt - fra en kaffepakke fra Brasilien : en hammerflot mandlig neger, sandsynligvis skal han forestille at være kaffeplukekr.
UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD
P.S. De bliver hængende.
@Herdis Weins
Hvor er det godt at læse, at du har lært så meget om disse emner i skolen. Jeg vil være meget taknemmelig, hvis du kan henvise mig til artikler og undervisningsmaterialer om kolonialismen udtrykt i kunst og handelsvarer. Og på samme måde om postkolonialistisk læsning.
Men det er altså ikke os alle, der har været så heldige.
Og for min fornøjelses skyld: Hvem er vi andre?
@Herdis Weins
Hvor er det godt at læse, at du har lært så meget om disse emner i skolen. Jeg vil være meget taknemmelig, hvis du kan henvise mig til artikler og undervisningsmaterialer om kolonialismen udtrykt i kunst og handelsvarer. Og på samme måde om postkolonialistisk læsning.
Men det er altså ikke os alle, der har været så heldige.
Og for min fornøjelses skyld: Hvem er vi andre?
Charlotte Keck - da kolonialismen er del af historiepensum, kommer det af sig selv. Her iblandt fremstillingen af "de andre" - også i kunst og handelsvarer. Det dukker op i adskillige skolebøger. Der er henvist i bøgerne - også via billedmateriale - til hvordan synet på "de vilde" var, og hvordan man over for sig selv som dansker forsvarede slavehandlen" . Diverse museer har også fra tid til anden haft udstillinger, hvor det har været en del af temaer. Jeg har selv været med til at lave en udstilling på Tidens Samling, hvor vi bl.a. gjorde opmærksom på hvordan man i 50'erne og 60'erne
brugte "negerhoveder" - næsten altid kvinder - som vægudsmykning. Det var netop stereotyper. Men jeg må indrømme, vi ikke samtidigt gjorde opmærksom på hele kolonihistorien. Vi regner mellem med , at publikum har en forhåndsviden - hvad de har, hvis de har hørt efter i skolen - og kan tænke selv.
Der har i adskillige gennemgange af reklamer været gjort opmærksom på brugen af den "ædle vilde" som reklamegimmick.
Jeg synes, at Mathias Danbolts påstande/teser er rimeligt søgte. Men jeg glæder mig da til at se resultatet. Det lyder bare for mig som om, han vil læse og se fortidens billeder og tekster med nutidens briller - for derefter sikkert at konkludere, at folk dengang - set med nutidens briller - var racister. Det er der fandme ikke noget nyt i. I min bogreol står en rædselsfuld knaldroman, jeg fandt for nogle år siden i en genbrugsbutik: Carl. H. Paulsens Komantis tårer fra 1958. Jeg kunne af omtale på bagsiden se, at her stod klichéerne om negerne og Afrika i fuld flor. Derfor købte jeg for 5 kr. - og jeg fik ret. Det er helt utroligt, at man kunne få udgivet sådan et makværk så sent som 1958. Vor helt i bogen er en ung reklamemand, der har fået succés på at sælge appelsiner under mottoet: Spis Congoappelseiner og bliv glad som en neger.
I 1929 skrev Nanni Presskorn- Thygesen "Cora fra Haiti", en populær pigebog, der bla. blev genudgivet midt i 60'erne, hvor jeg fik den. Den handler om at acceptere "den fremmede", "den anderledes" - men en del af måden, Cora er beskrevet på, ville helt sikkert ikke blive accepteret i dag - i Sverige vil forfatteren, hvis hun stadigt levende, sikkert blive landsforvist.
P.S. "Vi andre" er os, der rent faktisk hørte efter i historietimerne.
"brugte "negerhoveder" - næsten altid kvinder - som vægudsmykning."
Hov jeg må indrømme, at jeg har et sådan, ikke til væggen men et kvindehovedet udskåret i træ, forestillende en afrikansk kvinde, købt i Afrika ganske vist! Når jeg har det, så er det fordi jeg synes det er flot og fordi jeg godt kan lide ting skåret i træ. Jeg har aldrig tænkt det som noget racistisk! Noget andet er, at jeg godt kender det med at finde en gammel yndlingsbog, jeg købte for nogle år siden Peder Most, og hold da op, hvor den også er fyldt med stereotyper af enhver slags! Racemæssige, klassemæssige, nationale stereotyper og sågar en et indslag af dyremishandling i form af tyrefægtning. Men sådan så man det jo slet ikke som barn, da man læste den. Så måske har folk bare set det som noget eksotisk uden egentlig at lægge noget i det!
Men hvem ved! Nu vi taler om "den ædle vilde", så er der jo ikke nogen der er brugt mere i reklamer end indianere, men det har der ikke været så megen blæst om. Nogen ide om hvorfor?
Herdis Weins - Ja, netop. Hvide mennesker på emballagen er altså ikke "altid ... dem, der indtager og nyder produktet"; det ses der lige bort fra i forbifarten. Mit ærinde var (bilder jeg mig ind) af samme art som Annette Damgaards ovenfor: Når præcise fremstillinger af givne befolkninger anklages for at være stereotype, hvad siger det så om den anklagende part?
;-)
Sider