Kolonimagt
Læsetid: 7 min.

Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?

Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
Kultur
3. januar 2015

Jeg kan huske designet, helt fra jeg var barn. Jeg kender også godt plakaterne, og der er jo også kaffedåser. Jeg synes måske, at det er spøjst, at de har bevaret det gamle design. Men jeg tænker slet ikke, at det er racistisk, for sådan har det bare altid været.«

Sådan siger Gitte Lyngbo, som Information møder i Irma i Borgergade i København, til spørgsmålet om, hvad hun synes om designet på Cirkel Kaffe. Den med den afrikanske pigeprofil, der går under navnet Cirkelpigen.

Hollandske Marjolijn Jakobsen, som vi også møder i Irma, har et lidt andet syn på Cirkelpigen:

»Det er for så vidt et attraktivt design. Farverne er flotte og så videre, men måske er det lidt for meget en stereotyp fremstilling af en afrikansk kvinde. Designet minder mig om slaveri og plantager,« siger hun.

Det er Mathias Danbolt, som forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, enig med hende i. Han mener, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt.

»Når man tænker nærmere over det, repræsenterer for eksempel Skipper Mix-posens visuelle udtryk en ret pervers kolonialistisk fortælling: En hvid skipper står uden på en pose, som rummer det, han har fanget på sin færd, heriblandt guldmønter, våben og sorte menneskehoveder. Her har vi samlet den danske trekantshandel med våben, slaver og sukker i en lille pose, som sælges under sloganet ’the happy world of Haribo’. Men hvad er det, der gør, at dette kan fremstå som et sødt og hyggeligt univers?« spørger Mathias Danbolt, der blandt andet beskæftiger sig med det, han kalder ’racismens ufærdige historier.’

Indtil januar i år var de såkaldte ’negerhoveder’ – stereotype udformninger af ansigter, der skulle forestille afrikanere med store læber, øreringe og krøller – en central del af indholdet i Skipper Mix, men efter en debat, som begyndte i Sverige, valgte Haribo at stoppe produktionen af nogle af lakridsansigterne.

Det resulterede i, at der lød et ramaskrig på de sociale medier fra en lang række danske forbrugere, der ikke kunne se, hvordan deres fredagsslik på nogen måde skulle kunne forbindes med en debat om racistiske stereotyper. Flere gav udtryk for, at de ville boykotte Haribo.

Mathias Danbolt mener, at den stærke reaktion fra de danske forbrugere blandt andet er udtryk for en selektiv bevidsthed i forhold til, at Danmark har været kolonimagt og en central medspiller i slavehandlen på lige fod med de andre kolonimagter. Det giver ham stof til eftertanke:

»På et større plan kan fortællingen om skipperen på Skipper Mix-posen fungere som en påmindelse om, hvordan den moderne forbrugskultur har været afhængig af kolonialismen, en periode hvor slaverne altså mistede deres liv på kolonierne for at skaffe luksusvarer til kolonimagtens borgere. I det lys er det tankevækkende, at mange nutidige danske forbrugere ikke ser andet end uskyldig hygge i de raciale stereotyper, som præger de klassiske kolonialvarer, til trods for at billederne reproducerer en kolonialistisk forståelse af racial forskellighed.«

Kolonien ind i hjemmet

Mathias Danbolt peger desuden på, at de danske forbrugeres forsøg på at bevare billedkulturen fra kolonitiden er meget bemærkelsesværdig i en international kontekst.

»I de fleste andre lande har man ændret den billedkultur, men i Danmark holder man fast ved det. Kolonialvarerne og deres æstetik dyrkes med en nostalgi, som knytter sig mindre til kolonialismen som sådan, men snarere til en imaginær fortid præget af uskyld, enhed og samhørighed, hvor kolonialismens racistiske fortolkning af forskellighed var så normaliseret, at den ikke stod til diskussion,« siger han.

Det er altså ikke kun Skipper Mix og Cirkel Kaffe, der viderefører kolonitidens eksotiserende billedkultur i Danmark.

Det samme gælder for en lang række andre kolonialvarer i de danske butikker: På kakao, konserveringsmidler, vaniljesukker og altså kaffe og sukkervarer udgør karikerede brune og gule ansigter en central del af firmaernes markedsføring af varerne. En central del af varernes identitet.

Blandt de mere udbredte er Vanila-manden, Tobakspigen, Atamon-kineseren og så altså Cirkelpigen.

Ligesom med lakridsansigterne i Skipper Mix dyrker de danske forbrugere billederne med stærke følelser. Folk samler på kaffedåser, tallerkener, krus og plakater med de forskellige design, og i 2004 blev tegningen af Cirkelpigen tildelt Klassikerprisen af Dansk Design Center med følgende begrundelse:

»Den smukke sorte pigeprofil på Cirkel Kaffe fra Brugsen får klassikerprisen for gennem 49 år at have bragt kunsten ind i den kaffedrikkende danskers hverdag. Cirkelpigen er dårende dejlig og enkel. Hun fungerer stadig perfekt efter hensigten her et halvt århundrede efter sin fødsel.«

Mathias Danbolt mener, at kolonialismens magtforhold også lever videre i den kontekst.

»Når hvide mennesker er afbildet på forskellige produkter, er det altid tydeligt, at det er dem, der indtager og nyder produktet. Men det er ret tydeligt, at det ikke er det sorte kvindehoved på kaffepakken, der nyder kaffen. Hendes rolle er at være kaffen. Hendes funktion er at være repræsentant for en smuk, dejlig og eksotisk sanselighed, som danskerne har fået ind i stuerne igennem mange år, og som de stadig samler sig om og hygger sig med.«

Kolonimagt

Den kollektive erindring omkring Danmarks rolle som kolonimagt er ikke fuldstændig udvisket, siger Mathias Danbolt. Den lever for eksempel netop videre i kolonialvarernes emballage. Men, siger han, den er altså i høj grad præget af en slags selektiv historisk hukommelse. Danskerne mindes kolonitiden med nostalgi og stolthed og med en patriotisk følelse som en tid, hvor Danmark var et stort rige.

Den nostalgiske patriotisme udspringer af en række historiske unøjagtigheder, siger Mathias Danbolt. Danmark betragtes for eksempel af mange som en nation, der var mere human, og som spillede en mindre rolle i den globale handel med slaver end andre kolonimagter som Storbritannien, Frankrig, Holland og Spanien. Men sandheden er en helt anden, siger han:

»Danmark var en central aktør i slavehandlen, og danskerne behandlede ikke slaverne bedre, end de andre kolonimagter gjorde. Desuden har fortællingen om, at Danmark var den første nation til at forbyde den transatlantiske handel med slaver, givet anledning til at se Danmark som mere human end de andre kolonimagter, men det er i høj grad en sandhed med modifikationer. Nyere forskning har vist, at de i virkeligheden gjorde det på baggrund af mange forskellige hensyn, som slet ikke handlede om medmenneskelighed,« siger han.

Han siger, at Danmark havde problemer med at holde liv i slaverne på oversejlingerne fra Guldkysten på det afrikanske kontinents vestkyst til De Dansk-vestindiske Øer. Derfor forsøgte man at indføre et andet slavesystem, hvor man satsede på, at de slaver, der allerede var på øerne skulle reproducere sig selv.

»Det handlede altså først og fremmest om business,« siger Mathias Danbolt.

Manglende debat

Der har ifølge Mathias Danbolt været en stigende interesse for at forske i den danske og den nordiske kolonialisme. Han understreger, at han i sin forskning arbejder videre på en tradition, selv om der dog inden for hans primære felt, kunsthistorie, har manglet forskning i forhold til kolonialismens indvirkning på kunst og moderne kultur. Det på trods af, at der også er flere og flere samtidskunstnere, der gennem deres kunst undersøger kulturens forståelse af blandt andet kolonialismens virkninger – virkninger, der i flere tilfælde fletter sig sammen med kunstnerens eget liv og egen krop, som man for eksempel ser det hos video- og performancekunstneren Jeannette Ehlers.

Mathias Danbolt mener, at en af årsagerne til, at det først er nu, der for alvor er ved at ske noget med debatten, er, at Danmark relativt tidligt solgte størstedelen af sine kolonier. I 1845 solgte Danmark således Tranquebar og Serampore i Indien til Storbritannien, og i 1850 gik ’Den danske Guldkyst,’ en del af det nuværende Ghana, ligeledes til Storbritannien. I 1917 solgte Danmark Dansk Vestindien i Caribien til USA. Det medførte ifølge Mathias Danbolt, at Danmark ikke oplevede en nær så markant emigrationsstrøm fra de tidligere kolonier, som de andre kolonimagter.

Han understreger, at koloniseringen stadig har konsekvenser for de tidligere danske kolonier. Den mangelfulde historiske bevidsthed farver den debat, der trods alt er herhjemme, sådan at Danmark for eksempel ikke føler sig forpligtet til at give de tidligere kolonier en undskyldning eller til at yde økonomisk kompensation.

Og den er med til at understøtte en fortælling om Danmark som et grundlæggende homogent, hvidt samfund, hvilket har konsekvenser for ikke-hvide mennesker, der lever i det danske samfund.

– Men er det ikke lidt voldsomt at udlede så meget af en slikposes design?

»Nej,« siger Mathias Danbolt. »Det handler jo ikke bare om en slikpose. Det viser debatten tydeligt. Der er investeret en masse følelser i de her billeder, og de er uløseligt forbundet med kolonialistiske forståelser af forskellighed og magt, som lever videre den dag i dag, om end i nye og andre former.«

Tilbage i Irma er Marjolijn Jakobsen enig med Mathias Danbolt:

»I Holland har vi haft flere diskussioner, der netop handlede om at gøre op med racestereotyper fra kolonitiden. Jeg mener helt afgjort, at vi bør være kritiske over for design som det af Cirkelpigen.«

Serie

Danmark som kolonimagt

I Danmark erindres kolonitiden med nostalgi, hvilket blandt andet kan ses i den stædige fastholdelse af forskellige kolonialvarers emballager.

Information sætter i denne serie fokus på den mangelfulde historiske bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og slavenation.

Seneste artikler

  • Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære

    16. marts 2017
    På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortiden
  • Forsker: Plan for Vestindien-fejring overser øerne selv

    2. december 2016
    Det er Danmark, der er i centrum i Kulturministeriets nye plan for markeringen af 100-året for salget af de danske besiddelser på Jomfruøerne. Planen fokuserer på at fremme bevidstheden om historien herhjemme, og selv om det er vigtigt, glemmer man ifølge forsker at fokusere på, hvad man kan gøre for øerne
  • Huller i hukommelsen

    7. oktober 2016
    Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Det hele minder mig lidt om den novelle af Ray Bradbury, der hedder Ildsøglen! Om et samfund i fremtiden, hvor enhver form for litteratur eller kunst, der kan give borgeren forkerte associationer er forbudt og hvor fantasi er elimineret! Bradbury har sandsynligvis lånt temaet fra Orwell der i 1984 jo beskriver, hvordan staten arbejder på at minimere sproget til det allermest nødvendige, så man ikke kan give udtryk for andet end det staten ønsker! Lidt kedelig verden, hvis vi skal til at fjerne alting fordi det støder nogen eller til at rette i historien, for fjerner man fx. Cirkelpigen, hvor langt er der så til at forbyde Joseph Conrad eller Kipling fx? Og det er der jo meget der kan støde nogen kigger de bare ordentligt efter! Var det ikke kardinal Richelieu der sagde, "lad den mest lovlydige borger, skrive mig 5 linjer og jeg vil finde noget der kan få vedkommende hængt"? Jeg tænker også, vi smider jo dagligt bomber i hovedet på folk i Mellemøsten med stort set hele vort Folketings accept og det er vel racisme/kolonialismetænkning for fuld udblæsning for kunne man forestille sig, at vi ville gøre det samme mod hvide? Nej ikke rigtigt vel, men nu hvor det er sådan nogle 2 eller 3 rangs mennesker så hvad fanden om der ryger en masse civile, så hellere tale om fyrværkeribomber i strandkanten eller hvad der står i Pippi bøgerne etc. Noget helt 3 er, at jeg har engang været inde i en butik, der udelukkende solgte varer beregnet til det afrikanske marked og der var der da udelukkende "sorte" på pakningerne, endda i forvrænget form i nogle tilfælde, sådan overnaturligt glade, men med kæmpe åben mund etc.. Naturligt nok, at afrikanerne ikke har hvide mennesker på deres produkter, men er det så racisme?

Søren Rehhoff, Nic Pedersen, Steffen Gliese, Henrik Christensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Ej hvor vi hygger.

Ræk mig lige en småkage?? Til cirkelkaffen

Filmen hedder 'Fahrenheit 481' ...
http://en.wikipedia.org/wiki/Fahrenheit_451

Annette Damgaard

Det undrer mig, at forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Mathias Danbolt, har bragt debatten op – uden at analysere baggrunden for de tegninger, der er anvendt – eksempelvis Cirkel kaffe. Han citeres for at mene, at designet på kolonialvarer (dagligvarer) som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix, kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt. Skipper Mix kan måske, men ikke Cirkelkaffe!
Sikker Hansen tegnede tre tegninger for FDB: Cirkelkaffe, Tobak og Davre-gryn.
På kaffeplakaten har kunstneren, som tidligere nævnt valgt en kvinde fra Mangbeto folket i Congo. Congo har aldrig været dansk koloni. Deres salgsafgrøder har inkluderet kaffe. På Tobaksplakaten har han tegnet en indianer. De nord- og sydamerikanske indianere introducerede tobak for europæerne. Chow-indianerne dannede særlige tobaksselskaber, hvis medlemmer havde eneret på dyrkning af tobak. Indianere har mig bekendt ikke være inkluderet i Dansk Slaveri. Davre-grynomslaget viser to danske piger i en kornmark. Vores havre har vi selv produceret. Alle tegningerne illustrerer altså mennesker fra de kulturer hvorfra råvarerne bredt set kommer.
Det er en besynderlig debat med en tendens til at smide ansvaret for fortidens hændelser i hænderne på den almindelige befolkning under racismepakken, så hvem som helst skal føle sig skyldige for at synes om en smuk tegning for Cirkelkaffe eller Vanilje. Skal vi gøre op med fortidens kolonialisme må det snarere være på sin plads at det officielle Danmark tager imod de invitationer, der kommer fra de Vestindiske øer eller Ghana (Guldkysten) og give dem en officiel undskyldning.
http://politik.tv2.dk/2014-10-10-drop-jeres-beskyldninger-om-racisme

Jens Thaarup Nyberg, Jes Kiil og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Jeg kan se at flere har kommenteret at lakridserne da helt klart afbilleder masker og ikke ansigter. Ja, dem som bliver vist her er da helt klart masker men der var også blandt lakridserne et ansigt i profil med tydelige afrikanske ansigtstræk og proptrækkerkrøller- det er nok disse der ikke længere er i produktion og måske derfor har været noget sværere at afbillede. Ikke at dette ændrer på hvorvidt denne afbildning er racistisk eller ej men så ved vi da hvad vi snakker om...

Mads Kjærgaard,

" Jeg tænker også, vi smider jo dagligt bomber i hovedet på folk i Mellemøsten med stort set hele vort Folketings accept og det er vel racisme/kolonialismetænkning for fuld udblæsning for kunne man forestille sig, at vi ville gøre det samme mod hvide?"

Det kunne man nu sagtens forestille sig.
"Vi" startede nemlig "bombekarrieren" i 1999 mod de vist ret overvejende hvide serbere.

(Men OK, sådan nogle ortodokse slavere som serbere, russere osv. er jo også tilsyneladende efter manges mening en slags "niggere" dvs. "2 eller 3 rangs mennesker" i helt klassisk forstand.)

charlotte keck

Heidi Weins. Det er godt at læse, at mange danskere har lært om dansk kolonialisme i skolen, men det ændrer ikke ved, at der også af mange, der ikke har, om årsagen nu så er, at de ikke har hørt efter, eller vitterligt ikke er blevet undervist i det.
Derfor er denne artikel meget relevant, og jeg har svært ved at forstå den modstand, den møder.
Hvad er det, der gør, at folk bliver vrede, når man beskæftiger sig med vores nationale selvforståelse?
Det være sig viden om og synet på "den fremmede", på nederlaget ved Dybbøl (Ole Bornedals "1864") og på ligestilling mellem kønnene. Med sidstnævnte tænker jeg på den ophidselse, der rejste sig, da det kom frem, at Danmark er det land i Europa, hvor vold mod kvinder er mest udbredt.

Britta Hansen, Jan H. Hansen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Til det sidste vil jeg faktisk godt anføre noget, Charlotte Keck: når vold mod kvinder er mere udbredt ( måske) mod kvinder i Danmark, er det netop udtryk for ligestilling: at man ikke skelner mellem mand og kvinde, når der skal langes øretæver ud.

Egon Stich, Frank Hansen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen,

interessant vinkel! ;-D

Chalotte Keck - når den møder modstand her på Information, er det nok fordi, vi er en del der mener, at Mathias Danholt er på særdeles tynd is, når han hævder at forske i noget nyt. Det er sådan set det, vi er uenige i. Når han så kæder cirkelpigen og vanillemanden sammen med dansk kolonihistorie, så hopper kæden altså helt, helt af. Vi får vores kaffe fortrinsvis fra Kenya, Tanzania og Brasilien. Vanille kommer fortrinsvis fra Tahiti og indonesien.
Og vores kolonihistorie har altså været en del af pensum i historiefaget i årtier, så det kan ikke rigtigt komme bag på nogen.
For mig er hans forskningprojekt næsten ligeså sensationelt, som hvis han havde hævdet at ville forske i, at blåstrømper og rødstrømper gennem tiden er blevet fremstillet lidet flatterende i massevis af litteratur og billeder.
Kort sagt - for alle dem, der har hørt bare lidt efter i skolen, og som voksne læst andet end Ekstra Bladet og BT og har brugt TV til andet end at se TV, så er det nye i forskningsprojektet til at overse.
Og her på Information.dk må man faktisk formode at henvende sig til en læserskare, der både læser aviser, går på museer og hørte efter i skolen. kort sagt - man sparker vidtåbne døre ind.

Egon Stich, Frank Hansen, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Annette Damgaard og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Et andet svar på Charlotte Kecks spørgsmål kunne være:
- det er der 1000 grunde til, lad mig bare nævne nogle få:
- det er trættende at blive fastholdt i en skyld, man ikke har lod eller del i.
- det hjælper ingen, at man endnu engang lader sig piske for noget, man ikke selv har gjort.
- arvesynden er noget, der foregår i kirken
- det hjælper mere at give Afrika fri markedsadgang til EU og resten af den rige verden.
- eller at tage imod flygtninge, der ligner noget fra en lakridspose.
- de skinhellige skulle hellere afsøge forhold i deres egen adfærd, der fastholder afrikanere, indianere m.v. i aktuel underudvikling, end finde dem blandt fortidens syndere.

Egon Stich, Mihail Larsen, Jes Kiil, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese
Vibeke Rasmussen

Glimrende indlæg af Mattias Tesfaye. Selv om det er fra oktober 2014 er det stadig ganske relevant … også i forbindelse med denne debat. Så jeg gentager lige adressen:

http://politik.tv2.dk/2014-10-10-drop-jeres-beskyldninger-om-racisme

Ikke bare "ganske relevant".

Tesfaye rammer sømhovedet klokkerent!

(godt gået af en murer)

Annette Damgaard

Chalotte Keck - en god grund til at folk kommer op på mærkerne, er at artiklen fremstiller billeder på produkter, der intet som helst har med kolonialisme. Jeg kan komme med endnu et eksempel: Tørsleffs Vanilla mand. Han er tegnet af Bladtegneren Henrik Hansen i 1933.
”Tørsleff selv skriver historien: I 1935 ankommer to elefanter og deres to vogtere til Aarhus Zoologiske Have. Elefantpasseren Jena Zena og hans hjælper Abu tiltrækker sig her stor opmærksomhed, hvilket også fascinerer Henrik Hansen, som derfor benytter derfor de to ”fremmede ansigter” som model for hans tegninger og malerier. Tegningen af elefantpasseren Jena Zena kom til at pryde Tørsleffs Vanila dåse, og er stadig den dag i dag Vanilas varemærke”.
At fremstille billedet som rester fra Dansk kolonitid er håbløs mangel på simpel research og altså misinformation. Selve debatten om kolonitiden er i orden, med fakta skal være på plads.

Linket viser modellen til vanilje-reklamen.

http://aarhuswiki.dk/wiki/Fil:Jena_Zena.jpg

Søren Dahl, Jens Thaarup Nyberg, Jes Kiil og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Anette Damgåård - præcist. Jeg synes, Mathias Danholts udtalelser virker som om, han nærmest lige er faldet ned fra månen og ikke har researchet. Det støder mig som akademiker, at en FORSKER tilsyneladende har sat sig så lidt ind i tingene på forhånd. Hvis jeg i sin tid var kommet til min specialvejleder med en løst grundlag for mit specialeemne, så var jeg blevet sendt væk igen. Og det var endda før internettet.

Touhami Bennour

Danmark så vidt jeg ved har ikkepå egn hand ført en colonial politik, den danmark fulgte er det samme det bruer I dag, for ex.: Irak og nu også I Irak , med kan sige at danmark udføre de supplerende opgaver , som er nødvendige men ikke afgørende. De var de slgs opgaver danmark udførte I Nord Africa for at hjælpe Frangrig, det jeg har læst vedrører den tid hvor Frankrig var ved at konsoliderer sig I nord Afrika og fik betalt så vidt jeg husker I naturalier og mere. Om Danmark har julpet frankrig I algeriet krig jeg ved det ikke. Faktisk jeg mente at dansker skulle vide meget om colonitiden. Jeg har haft en discussion med min søn(han har gået undervisning hele vejen igennem, for ex. vi har discuteret hvor meget fremmed skal toleres af et land, han mener 10 % er formeget, her jeg kan sige I Nord Africa var lige så meget franskmænd som local befolkning (50% hvad Tunis by og sikker en stor by I Marocco men I Algeriet var franskmænd overalt. Jeg er ikke sikker med det tal I Marocco. hvis han vidste det så vil han se det problem relativt, der findes ikke et øvre eller nedre tal.Jeg synes ikke han har læst noget af den slags-. Jeg indrømmer jeg var ikke klar over det problem dengang fordi jeg mente for et land som danmark Isom ligger I Europa vil folk få undervisning om alt. jeg troede ikke
at Europeere kan være bange eller frygter at fortælle virkligheden, men jeg tog fejl. Koloni tiden her jeg taler om er international ,jeg nævnte Irak ,men jeg ved ikke hvordan det foregik I de Vest Indiske for Danmark,om Danmark gik ind på egen hånd eller aftalt med de andre stor magter. Nogen der har været koloniseret kan være nyttig.jeg ved ,at mange dansker tror at de ved bedre. men det bliver altså på deres regning.

Touhami Bennour - jo, Danmark gik skam ind på egen hånd uden nogen form for moralske skrupler, da man øjnede store penge. Når man færdes i Frederiksstaden i københavn K og glædes over de mange smukke bygninger, så kan man samtidigt mindes slavehandlen, for en stor del af bygningerne er opført af folk, der på den ene eller anden måde tjente på den eller forretninger afledt af den. Man talte om den gyldne trekant : man køber slaver og andre billige råvarer på Guldkysten. slaverne sejler man til de vestindiske øer, hvor de gør produktionen af sukker og rom billig. Sukker og rom sejles så til DK, hvorfra det kan sælges videre.
P.S. Det lyder som om, du har nogle spændende diskussioner med din søn.

Annette Damgaard - det er rigtigt, at man kan undre sig over, hvor ahistorisk Mathias Danbolts røverhistorie forekommer, og det virker begrædeligt, at den på en eller anden måde skulle have noget at gøre med et dansk universitet. Sikker Hansens reklametegninger for FDB er fra 1955, og er blot et par tegninger i en lang række for FDB, Davre, møbler, køkkenindretning, og så en masse flotte piger, som dog ikke havde så meget med FDB at gøre. 1955 var vist et par år efter at kafferationeringen var afskaffet, og det var selvfølgelig vigtigt at signalere, at Cirkelkaffe var den rene vare, arabica fra Afrika, og ikke blandet med cikorie fra Tåstrup. Lige så vigtigt, at tobakken fra Esbjerg var ægte Virginia, og ikke MacJensens fra en ellers udmærket pløjemark på Fyn. Reklameværdien ligger først og fremmest i spillet på længslen efter eksotiske varer efter krigs- og rationeringsårenes mangel (når der kommer en båd med bananer), i 1955 var det over 100 år siden, at slaveriet blev afskaffet, og de danske kolonier blev solgt 2 generationer før, så det har næppe haft nogen reklameeffekt.

Mathias Danholt mener, at det siges, Danmark var det første land til at forbyde den transatlantiske handel med slaver. Så vidt jeg husker, var det England og Danmark fulgte - lettere modvilligt - efter. Problemet var bare, at forbuddet ikke blev overholdt - skibene fandt bare andre havne at losse varerne!
Man skal heller ikke glemme, at da Peter von Scholten frigav slaverne på de vestindiske øer, handlede han helt på egen hånd. Man havde planer om at frigive slaver - men et var nu mest fordi, man efterhånden opgav sukkerproduktionen, da den var blevet urentabel og danskerne derfor vendte hjem. Von Scholten begiv den helligbrøde ikke at afvente ordre fra København, men at handle for tidligt (for at afværge et oprør). Da han kom hjem til København efter at være blevet afsat som guvenør, blev han lagt på is.

Vibeke Rasmussen

Annette Damgaard, tak for linkene og informationerne om baggrunden for motiverne. Og for fotoet af Jena Zena med de to elefanter. :)

Tørsleffs hjemmeside kan man desuden også læse, hvorfor de i sin tid valgte en kineser som symbol på Atamonflaskens etiket – også tegnet af Henrik Hansen:

"Valget af en kinesisk kok som figuren der skulle pryde Atamonflasken blev taget, fordi man tilbage i 1930’erne anså kinesiske kokke som specielt dygtige kokke, og derfor en garant for kvalitet."

Derudover kan det nu ellers godt knibe med at få øje på en forbindelse mellem kinesisk madlavning … og et konserveringsmiddel. :)

Hasse Gårde-Askmose

" Marjolijn Jakobsen enig med Mathias Danbolt:

»I Holland har vi haft flere diskussioner, der netop handlede om at gøre op med racestereotyper fra kolonitiden. Jeg mener helt afgjort, at vi bør være kritiske over for design som det af Cirkelpigen.«

Jamen så lad os dog gøre op med kolonitiden, og bruge nutiden istedet:

Afrika er beboet af negre -undskyld mørke mennesker, der gennemgående handler og teer sig som de rene barbarer. De myrder og plyndre løs. De voldtager i flæng. Godt hjulpet på vej af deres diktatoriske ledere. Der fastholder deres magt ved at myrde modstanderne.

Steffen Gliese

Vi skal nok vænne os til, at mange indsigter, som er gjort, pga. det faldende niveau på de videregående uddannelser, ja helt ned i folkeskolen, vil dukke op igen som sensationel ny viden, forskerne ikke har været bekendt med.
Der er dog også den undskyldning, at den videnskabelige litteratur er eksploderet i omfang, så at det i dag ikke er muligt i samme grad som for blot 10 år siden at danne sig et afrundet billede.

David Fuglseth

Forfriskende debatt og tankevekkende kommentarer. Må nevnes at her i Norge heter de største kryddermerkene 'Hindu' og 'Black boy'. Små, tjenestevillige afrikanere og asiatere byr med største selvfølgelighet fram sine herlige og eksotiske produkter til den fornøyde europeer. Trolig trenger man ikke noen analyse a la Zizek for å finne underbevisste maktstrukturer i dagens symbol- og underholdningsverden. De ligger rett under nesen vår...

Søren Kristensen

@Niels Engelsted
http://en.wikipedia.org/wiki/Slavery_Abolition_Act_1833

Ser det alligevel ikke ud til at amerikanerne var først med at ophæve slaveriet?

"Den kollektive erindring omkring Danmarks rolle som kolonimagt er ikke fuldstændig udvisket, siger Mathias Danbolt. Den lever for eksempel netop videre i kolonialvarernes emballage. Men, siger han, den er altså i høj grad præget af en slags selektiv historisk hukommelse. Danskerne mindes kolonitiden med nostalgi og stolthed og med en patriotisk følelse som en tid, hvor Danmark var et stort rige."
Jeg ved ikke, hvad det er for nogle "danskerne", Mathias Danholt kender. Den slags "danskerne" har jeg endnu ikke mødt. Jeg har derimod mødt mange danskere, der ikke er det fjerneste stolte over vores kolonifortid. Jeg kan nære en lille mistanke om, at de "danskerne", Mathias Danholt her omtaler, mest eksisterer i hans eget hoved, bekvemt opfundet til lejligheden.

Søren Kristensen:

Jeg kan ikke lige se hvor i du kommer frem til at amerikanerne skulle være først. Den første europæiske kolonimagt som fuldstændigt ophævede slaveriet i alle sine besiddelser var det revolutionære Frankrig i 1794. Men den altid reaktionære Napoleon genindførte det i 1802, dog ikke før at ophævelsen havde sat sig sine spor i kolonierne, ikke mindst i Haiti, som skulle opleve en hel utrolig, men for århundredet desværre også ret enestående, omvæltning i begyndelsen af 1800-tallet.

Peter Hansen - ja, omfanget af litteratur - også videnskabeligt - er eksploderet. Men - mulighederne for at finde frem til den, finde frem til museers udstillinger om diverse emner m.m. er via internettet også eksploderet. En så løst funderet påstand som den, der her præsenteres, havde altså ikke holdt, da jeg studerede i 80'erne - ikke engang for en specialestuderende.
Jeg har ofte i de senere år, når jeg er blevet præsenteret for artikler af universitetansatte eller læst omtalt af forskningprojekter, grebet mig selv i at tænke om man nu udsteder kandidatgrader på samlebånd. Det er naturligvis en uretfærdig tanke, der kun gælder for en del af kandidaterne, men altså - jeg sidder stadigt oftere med den tanke, at den akademiske kvalitet er i frit fald.

Annette Damgaard

Jeg giver dig helt ret. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg som ikke akademiker, føler mig nødsaget til at bede en forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet om at udføre grundig research.

Men som billedkunstner interesserer det mig i højgrad, hvordan kunstneres illustrationer fortolkes i eftertiden. Derfor denne opsummering og afslutning for mit vedkommende.

Mathias Danbolt, forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, mener, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt.

Vanila-manden, malet af Bladtegneren Henrik Hansen i 1933. Modellen er Jena Zena fra Colombo, der besøgte Aarhus Zoo i midten af 1930’erne - har intet med kolonitiden at gøre. Det er et portræt. Stereotypt nej.

Atamon-kineseren, tegnet af bladtegner og Henrik Hansen Laub. Studerede ved kunstakademiet i København. Valget af en kinesisk kok tog man, fordi man i 1930’erne anså kinesiske kokke som specielt dygtige kokke, og derfor en garant for kvalitet. Har intet med kolonitiden at gøre. Racisme nej. Stereotypt ja.

Tobakspigen + Cirkelpigen (Davre-Gryns pigerne mangler). Tre tegninger af tegner og litograf Aage Sikker Hansen. De tre produkter Tobak, Kaffe og Davregryn er illustreret med mennesker fra de områder, hvor råvarerne høstes. Det har intet med dønningerne fra dansk kolonitid at gøre, men derimod efterkrigstiden, hvor det var vigtigt at signalere at det var ægte varer – altså Virginia Tobak, Arabic Kaffe og Dansk Haver. Illustrationerne er baseret på litografier i en typisk rund og blød streg, som Sikker Hansen havde i alle sine litografier - om det så var et Dampskib. Stereotypt nej.

Skipper Mix
I artiklen henvises der til følgende: ”En hvid skipper står uden på en pose, som rummer det, han har fanget på sin færd, heriblandt guldmønter, våben og sorte menneskehoveder”. Produktet er tysk. Kolonitid måske, men måske mere sørøver. Stereotypt ja.

Hovederne i posen er før blevet efterlyst - men her er et tysk link:

http://www.news.de/wirtschaft/855493125/verbotener-skipper-mix-rassismus...

Der nævnes også sukker og Kakao, men mærket nævnes ikke, har jeg ingen mulighed for at vide, hvad motiverne illustrerer.

jens peter hansen, Vibeke Rasmussen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Danske opslagsværker fokuserer oftest på at "Danmark var det første land, der forbød den transatlantiske slavehandel" - hvilket er en ret begrænset form for sandhed, der ikke nævner at vi alligevel blev blandt de sidste til helt at forbyde slaveriet. Herhjemme i riget fortsatte det omend i begrænset omfang og blev ikke ulovligt før i 1848.

Jeg tror aldrig der er skrevet en komplet fortælling om dette, men lidt kendte er de to bortløbne slaver, der deltog i Slaget på Reden i 1801. De håbede bagefter på at blive sat fri, men ejendomsretten til dem vejede tungest, så de kom retur til deres ejere.

En anden historie er om en plantageejer fra USA, der blev reddet i land af den lokale klitfoged i Skagen, og da han hørte denne fortælle om sin "klitplantage", sendte han et styk slave, der så slavede løs i Danmark til sin død i 1827.

Og hvad med den tidligere zarina Dagmar fra Danmark, der efter revolutionen i Rusland flygtede retur, og medbragte et par livegne kosakker. De blev først sat fri ved hendes død i 1928, hvor efter den ene blev grønthandler på Nørrebro.

Selve ordet kolonialvarer har også en lidt anden betydning, bortset fra at betegne oversøiske, ikke hjemmeproducerede produkter, kaffe, the, krydderier, kakao osv. Det afgrænsede også de tilladelser, privilegier, forskellige købmænd havde. Høkere og urtekræmmere måtte ikke handle med kolonialvarer, det var forbeholdt de privilegerede kolonialvarehandlere, de store købmænd, der i mange tilfælde selv havde skibe til Kina, Molukkerne, Afrika og Sydamerika. Det var enevældens forsøg på at sikre sig skat og told, til gengæld havde de store købmænd et beskyttet marked, og der var en konstant kamp mod de frække høkere og kræmmere, der prøvede at snyde sig ind på markedet.

Niels Engelsted

Søren,
Ser det alligevel ikke ud til at amerikanerne var først med at ophæve slaveriet?

Det er svært at se fra dit Wikipedia-link, men jeg er ikke ekspert, og har kun set et referat af den bog, som jeg linkede til (og undskyld det med Amazon, Christian Johansen, I see your point).

Her er imidlertid noget fra et andet Wikipedia-link om slavehandel, der antyder, at du kunne have ret:
Under the leadership of Thomas Jefferson, the new state of Virginia in 1778 became the first state and one of the first jurisdictions anywhere to stop the importation of slaves for sale; it made it a crime for traders to bring in slaves from out of state or from overseas for sale; migrants from other states were allowed to bring their own slaves. The new law freed all slaves brought in illegally after its passage and imposed heavy fines on violators.

Og så alligevel. Det er nemlig en kendsgerning, at Jefferson, en absolut hovedmand bag den amerikanske revolution, også var slaveejer, og under sit ophold i Frankrig havde medbragt en ung mulatslavepige fra sin plantage, Sally Hemmings, som tog sig af hans behov. Hun fødte ham adskillige børn, som indgik i hans plantages bestand af slaver og repræsenterede en betydelig økonomisk værdi.

Måske skal man skelne mellem (1)forbuddet mod slaveri og dermed slaveriets afskaffelse, (2) importen af slaveri fra udlandet, og (3) indenlandsk handel med slaver. Noget kunne tyde på, at Virginias forbud mod import af slaver kunne have haft til formål at holde prisen oppe på 'hjemmeproducerede' slaver.

Michael Kongstad Nielsen

Skulle man til Paamands og Engelsteds åbenbare nydelse eller fornøjelse ved at berette om de værst tænkelige slavehistorier føje et oplæg til fremtidigt stof, kunne det være danskernes frygtelige og umenneskelige tilgang til livet i den tidlige middelalder, hvor vi holdt trælle:
(fra Wiki):
"En træl var ufri og retsløs. Han kunne ikke eje jord, føre sag, vidne eller aflægge ed, og han tilhørte sin husbond, som kunne købe og sælge ham og hans familie.
I løbet af den tidlige middelalder skete der en langsom afvikling af trælleforholdet. I 1200-tallet havde det mere organiserede hoveri overtaget."

Michael Kongstad Nielsen har ret - vikingerne medbragte krigsfanger, som blev til trælle.
Vi må derfor straks udrydde alle symboler for stolte vikinger, da det i virkeligheden er et udtryk for, "danskerne" længes nostalgisk tilbage til, hvor de selv holdt trælle.

Touhami Bennour

Herdis Weins
De ting du ha nævnt som udbytte af den danske kolonitid (kan ikke bedre kaldes slavehandel?) minde mig om den bog fra Fransz Fanon som jeg har læst . Jeg fik også den fornemmelse når jeg færdes der og så I frederiksberg. Men jeg vidste ikke at Danmark var I stand til at gøre den slags handel. Men fornemmelse har jeg haft, Tak for oplysning.

Slaveforhold har aldrig kun været piskeriet i "Onkel Toms Hytte", men har også rummet meget venligere forhold. Husslaver har fungeret stort set ligestillet i husholdninger, trods deres officielle status. Slaver kunne blive sat fri, og en del opnåede meget høje stillinger. Frisatte slaver fik ikke nødvendigvis et bedre liv, hvis samfundsstrukturen fortsat holdt dem væk fra jord, uddannelse og arbejde. Et effektivt kapitalistisk samfund som fx 1800-tallets England bød nok de fattige på titulær frihed, men tvang dem med loven i hånd ind på fabrikkerne...

I nutidens verden fortsætter slaveriet i det skjulte, og det er ikke kun i fjerne lande. Importeret arbejdskraft kan være truet gennem bagmænd i deres hjemlande, og de stramme udlændingelove kan bruges til at slavebinde med trusler om udvisning til langt værre forhold. Den engelske professor Kevin Bales ved Hull Universitys Institut for Studier af Slaver og Frigørelse anslår, at nutidens Danmark rummer cirka 700 slaver, bag lukkede døre på fabrikker, hoteller, restauranter, bordeller og i private hjem.

Kristoffer Bressum

Mange påpeger at Cirkelpige motivet er særligt smukt, og det tror jeg da slet ikke, der er nogen tvivl om. Fordi det har aldrig været nogens udsagn, at det skulle fjernes, fordi det var grimt! Derfor er det heller ikke et argument at påpege illustrationens skønhed. Den racisme som angribes i artiklen handler om specielle underliggende strukturer i vores kultur og særligt i vores sprog, og det er slet ikke validt at fare op om ytringsfrihed eller politisk-korrekthed, for det er ikke det egentlige interesseområde for denne diskussion – ej heller særlig interessant!

Racismespørgsmålet handler i dette tilfælde nemlig ikke om politik, men om humanisme.

Det handler om at ændre på en bagvedliggende strukturering af opfattelsen af "den fremmede" og det eksotiske, som noget der hører sammen. Racisme er i sin klareste forstand den ubevidste opfattelse af "noget andet", som mange hvide mennesker møder folk af en anden farve med. Glem vold, had og ødelæggelse som typisk racistiske udtryk. I bund og grund er racismen den blotte oplevelse af "fremmed/andet" sammenkædet med hudfarve, som i hvert fald i dagens multikulturelle samfund bygger på et levn, der i nutiden må erklæres irrationelt. Med det vil jeg ikke forsøge at anklage og fordømme størstedelen af hvide (samt mig selv), da det handler om en lang kulturel opbygning (vi nulevende ikke er skyld i)
– men som det til gengæld er vores ansvar at forsøge at slippe ud af.

For et anderledes perspektiv på kolonialvarernes sammenkædning af produkter og race-stereotyper, som noget der gemmer på en masse sproglige og kulturelle strukturer, kunne man læse følgende blogindlæg:

http://processedlives.wordpress.com/2013/10/15/the-delicious-pleasures-o...

Det tager udgangspunkt i de hollandske diskussioner om Zwarte-Piet og blackfacing, men omhandler også hele den kultur der forbinder koloni-slaverne med nydelsesprodukter og gør den fremmede eksotiske race til et begærsobjekt.

Man behøver nemlig ikke at flegne helt ud, når nogen siger ordet racisme i en kontekst, der gør vedkommende skyldig. For der er mange former for racisme, og selvom de alle er slemme, så er det næppe kærligheden til kolonialvarernes motiver, der i dag får slået folk ihjel – selvom produktionen engang gjorde. Derfor er det bare vigtigt at huske, at der bagved disse motiver skjuler sig et særligt sprog og en særlig tankegang, der, hvis den kunne udryddes helt, muligvis ville befri lidt af hudfarvernes fastlåste historiske fangenskab.

Det er dog nok en utopisk drøm, at tro på vi nogensinde undslipper historien.

Søren Rehhoff

@ Mads Kjærgård

"Det hele minder mig lidt om den novelle af Ray Bradbury, der hedder Ildsøglen! Om et samfund i fremtiden, hvor enhver form for litteratur eller kunst, der kan give borgeren forkerte associationer er forbudt og hvor fantasi er elimineret! Bradbury har sandsynligvis lånt temaet fra Orwell der i 1984 jo beskriver, hvordan staten arbejder på at minimere sproget til det allermest nødvendige, så man ikke kan give udtryk for andet end det staten ønsker! Lidt kedelig verden, hvis vi skal til at fjerne alting fordi det støder nogen eller til at rette i historien, for fjerner man fx. Cirkelpigen, hvor langt er der så til at forbyde Joseph Conrad eller Kipling fx? Og det er der jo meget der kan støde nogen kigger de bare ordentligt efter"

Jeg kan ikke se der er nogen, der har gjort sig til fortaler for censur eller fjernelse af Cirkelpigen det er helt op til dem der sælger den kaffe, om de vil beholde hende. Bare fordi noget bliver problematiseret er det ikke det samme som at man vil fjerne det, i hvert fald ikke med censur eller forbud

stefan kjær jensen

Kristoffer Bressum

Nu bevæger du dig godt nok ud på dybt vand ved at sige, at opfattelsen af noget eksotisk og fremmed er racistisk. Folk kan også have mere positive associationer til noget ubekendt -som et smukt profilbillede af en congoneser på en pakke kaffe.

Kristoffer Bressum

@Stefan Kjær Jensen

Racisme er vel i sig selv udelukkende spørgsmålet om at fremmedgøre et andet menneske pga. hudfarve – en fuldstændig ligegyldig faktor i mødet med en "fremmed". Der er simpelthen ingen grundlæggende forskel på to af forskellig farve, andet end hvad de kan have med i bagagen af opvækst og kultur.

Og selvfølgelig mener jeg ikke, at der er noget racistisk ved at opfatte en given ting som fremmed eller eksotisk, fordi det kan den sagtens være! Så længe den følelse af fremmed eller eksotisk bare ikke kommer til at hænge sammen med eller stamme fra nogens hudfarve. Der fødes jo vitterligt både sorte i Brønshøj og Mali.

Så kunne Cirkelpigen eksempelvis ikke også stamme fra Sønderjylland?

– Billedet siger i hvert fald ikke meget om hende, andet end hvordan hun ser ud og altså hvilken hudfarve hun har. For der er også piger, der klæder sig sådan i dag! Sikkert også i Danmark.

Men hvis hun var fra Sønderjylland bliver produktets reklamemotiv forvrænget, da vi jo alle sammen ved, at tegningen er skabt med øje for det produkt, den sælger, og som historisk kobler sig på en speciel type – nemlig den sorte slave, der samlede kaffebønnerne.

Billedet ville virke mærkeligt (og folk ville måske synes det racistisk), hvis vi lavede det i dag, og det virkelig var skabt ud fra billedet af en sort pige fra Sønderjylland, for hvad har et billede af hende i profil at gøre med kaffe??

Folk hænger sig kun på det her billede på grund af en hygge-nostalgi, for i den verden vi lever i i dag, er der ikke rigtig brug for sådan en type reklame – og den nostalgiske følelse i sig selv er jo ikke et fornuftigt argument for at beholde billedet!
Det er smukt! Det er alle enige om, men kom over det. Andre ting er også smukke. F.eks. et flot billede af kaffebønnerne for sig selv! Sælg dog produkter for hvad de er – ikke alle mulige ting, som det er problematisk at associere dem med.

Den her slags motiver er jo problematiske, fordi de styrker en underliggende følelse af begær, der i sidste ende rettes mod særlige hudfarver pga. kolonialvarernes design — hvilket du kan læse meget mere om i det blogindlæg, jeg linkede til.

Desuden kunne man også tage at læse Edward Saids – Orientalism, der lidt på samme måde optager sig af det vestlige Europas selvskabte billede af "orienten".

Kristoffer Bressum - hvor mange slaver arbejdede egentlig på kaffeplantager i Afrika i 1955? Og hvor mange sorte piger var der, bare nogenlunde, i Sønderjylland i 1955? Som reklame er det jo noget der skal associere, for kaffereklamen er det noget med oprindelighed, ægthed og kvalitet. Præcis det samme som for tobaksreklamen, og i 1955 ville en sønderjysk pige i den sammenhæng betyde cikorie, Danmarks der ikke duer og Richs, man ikke mere havde lyst til at driks. Og man havde heller ikke lyst til at ryge lokal hø og halm fra Agerskov. Den sønderjyske pige kunne vel snarere bruges til Højer Pølser, Bommerlund Snaps og sønderjysk rugbrød.

Kristoffer Bressum

@Tom

Men hvordan fungerer det som et argument i forhold til at Cirkelpigereklamen stadig anvendes i dag? Den der pointe med at i gamle dage, var det hele anderledes, og at der vidste de ikke, at det de gjorde var forkert. Kan jo ikke anvendes i forhold til hvordan vi reklamerer i dag? Vi har forhåbentlig lært af fortidens fejltagelser og må nu i et post-kolonialt tilbageblik forsøge at godtgøre for og afvikle de problematiske tilstande, som vi selv har været skyld i.

Kristoffer Bressum - Vrøvl, du har tilsyneladende ikke fattet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem Cirkelkaffe, FDB's tobaksfabrikker i Esbjerg, Tørsleffs vanillereklame og diverse slaveforhold i 1800-tallet. Det kan undre en del, det er dog fremgået ganske klart i denne tråd, at det er en fantasi fremsprunget af en noget kringlet såkaldt forsker type på Kbh. Universitet. Der mangler stadig at blive påvist en sammenhæng, indtil videre er det et tåget og ret så latterligt postulat. Prøv at undgå at komme i den tåbelige situation, at du får dømt et hvilket som helst billede af en neger til at være racistisk.

Den er altid redaktionelt godt for en mediebåret pseudodebat – ligesom, når det er noget med kønnenes personlige problemer og traumatiske trængsler – at starte en fuldstændig latterlig diskussion om noget alle i dag burde kunne placere som en fortænkt anakronisme trukket frem af overbelæste og åbenbart underbeskæftigede politisk korrekte flagellanter – men så sker der jo heller ingen revolution så længe - eller at folk pludselig skulle gå hen og beskæftige sig med hverdagens mere akutte problemer – og i morgen er alting glemt – så har mediet en ny ’sag’ parat til kedsommelighedens sultne slavehær …

Egon Stich og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Tom Sietnam - 06.januar 20.30 - nu må du sgu ikke fratage Kristoffer Bressum sit behov for at mene, hvide - og kun hvide- er racister.

Kristoffer Bressum -
I 1955 da Cirkelpigen bliver skabt er virkeligheden, at de fleste afrikanske kaffeproducerende stater er blevet selvstændige - en udvikling man sikkert ikke kunne finde mange danskere, der var imod - og kaffeplukkerne er stolte, selvstændige mennesker.
Jeg skal her venligst undlade at gøre opmærksom på, hvordan mange afrikanske stater efter selvstændigheden blev overtager af diktatorer og despoter af værste slags - men de havde den i Afrika mest udbredte hudfarve. skulle nogen stadigt nære illusioner om ,at Afrikas problemer udelukkende skyldes kolonitiden, kan de ihukomme hvordan det Mugabe har misregeret Simbabwe uden at andre afrikanske stater har kritiseret ham, fordi han er en tidligere sort frihedshelt. Nå ja. så er der også hele historien om Congo.

stefan kjær jensen

Kristoffer Bressum

Selvom der garanteret lever folk fra Congo eller andre centralafrikanske lande i Sønderjylland, så udgør de vel stadigvæk en minoritet i det sønderjyske samfund, der vil blive lagt mærke til - lidt ligesom en etnisk dansker nok også vil blive lagt mærke til i et centralafrikansk land. Man kan ikke løbe fra, at majoriteten i et samfund også vil komme til at udgøre repræsentativet i et samfund.

Angående produkter skal de oftest sælges på en historie, der tiltaler forbrugeren, hvor en af de bedste historier for fødevareprodukter er historien om fødevarernes oprindelse. Man kan se det på pastapakker, der viser bondekonen fra Italien, eller vinflasker med vinenes repræsentative chateauer på etiketten. Her i Europa kan man sagtens fremvise de lokale fødevarers oprindelse med stolthed - hvorfor gælder det ikke for fødevarer lavet udenfor Europa?

Søren Sørensen

"hudfarvernes fastlåste historiske fangenskab"

Jamen, altså - bortset fra de ægte racister så er de eneste andre der jo holder fast i at gruppere folk efter hudfarver jo netop de politisk korrekte personer der åbenbart slet ikke kan forstå at det efterhånden er en del generationer siden at sort hudfarve signalerede slaveri og kolonialisme.

Paradoksalt nok.

Vi kan så godt snakke om neokolonialisme - men der er de sorte ledere i de afrikanske lande vist lige så skyldige som de tidligere kolonialherrer...

Touhami Bennour

Der er et problem jeg har mødt I debatten som skal ses med "dialektiksøjne". Den sætning fra Søren Kierkegaard som "man lever forlens og tænker baglens". den er meget sigende. det afhænger af problemernes sværhedsgrad og lederen´s kompetense r men viser det problemstilling: se slave og herremand´s dialektik hos Hegel. den er en lang process. Kort sagt: det findes et sammenspil mellem fortid,som ikke afsluttet eller helt bevidstgjort fordi den frihed´s helt (LUMUMBA Mugabe etc. ) han kender ikke sine tidligere fjender godt,han ved ikke endu hvordan han skal tale med dem., der en komplex og den tidliger frihedskemper er ramt af en komplex som blev indprintet af den tidligere magthaver, kolonitiden. Der er also en komlexproblematik mellem den ene og den anden og den complex forsvender ikke nemt. Nogle løser dette problem hurtiger end andre, for. castro, han kan tale frit med de tidligere (herremænd)men så har han skabt andre problemer.for ex, økonomi og socialitet osv. For Mugabi har satset på problemet "Jord" nationalisering , alså hver leder har
satset på en ting og ikke alle ting. Lumumba han blev dræbt men hvis han levede længere så vil man sikkert finde hans politik forkert. det skylles at alle lever I fortiden, som Søren Kierkegaard siger, for de tænker baglens eller senere. Jeg har mødt det problem I forbindelse med "Den såkalde arabisk forår" jeg har set at mange politiker kan ikke (skændes) eller sige går vi til den domstol osv,med en vestlig politiker på trods af mange år selvstændighed. Igen Hegel dialektik spiller en rolle her. En politik vises om den gavner befolkningen og ikke den veslig journalist.Det burde ikke være svært for en vesterlændig at forstår dette da de selv taler nedsættende om disse politiker.

Kristoffer Bressum

@Tom

Jeg har aldrig ønsket, at bevise en speciel konkret historisk sammenhæng mellem det danske mærke og nogle fortidige handlinger. Det handler for mig om, hvad illustrationen betyder, og hvilke associationer den fejlagtigt skaber. Det er der, jeg mener den underliggende racisme hviler. Måske var jeg ikke tydelig nok omkring det, men motivet viser ikke specielt meget andet end hudfarve, da det er et overvejende anonymt portræt. Ud fra produktets motiv, er der ikke nogen forklaring af Cirkelpigen, anden end at hun er sort – og at det hænger sammen med kaffe.

Det der bliver tale om er en særlig æstetik, som nogle kolonialvaremotiver kan komme til at dyrke, hvor hudfarve er nok til at sælge et produkt. Selvom det ikke har noget med det at gøre.

@ Stefan Kjær

Det er lidt det samme, jeg vil svare med her. Nemlig at jeg også kender bondekonen fra Italien, men mig bekendt er hun på min pastapakke illustreret som en, der er i gang med at samle høsten og altså er en del af arbejdskraften omkring produktionen. Hvis der blot var tale om et anonymt italiensk kvindeansigt, er det ikke sikkert jeg ville forstå pointen med motivet. Jeg ville måske ikke engang kunne se af motivet, at hun specifikt var italiener, og derfor bare blive efterladt med tanken
– Hvad har kvinder at gøre med pasta?

@ Herdis Weins
Det var virkelig ikke min mening, at støde nogle i min brug af ordet racister. Jeg mente det ikke i en hård tone. Jeg prøvede tværtimod at åbne op for ordet i en bredere forstand, hvor noget godt kan være racistisk, uden at det er en ekstrem forfærdelighed og menneskekrænkelse. Desværre synes det at være sådan, at det er med racisme ligesom med løgn. Der er bestemt ikke nogen, som kan lide at blive kaldet løgner! Men det er nok de færreste, der kan sige sig fri for nogensinde at have løjet. For der findes både små og store løgne! Og selv den uskyldige løgn er i grunden forkert.

@ Søren Sørensen
Det jeg mente med fastlåste fangenskab var, at historien er svær at slette eller glemme. Historien om slaveriet er blevet brændemærket ind i hudfarverne og er nødt til at blive tilgivet, men hvordan tilgiver man noget, der ligger uden for ens levetid? Det er jo et grundlæggende problem for post-kolonialismen, at man har svært ved at magte, hvordan man løser en historisk arv, som man jo ikke selv har haft noget at gøre med. Især i en verden hvor racismen ikke er helt og aldeles udryddet.

Sider