Kolonimagt
Læsetid: 7 min.

Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?

Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
Kultur
3. januar 2015

Jeg kan huske designet, helt fra jeg var barn. Jeg kender også godt plakaterne, og der er jo også kaffedåser. Jeg synes måske, at det er spøjst, at de har bevaret det gamle design. Men jeg tænker slet ikke, at det er racistisk, for sådan har det bare altid været.«

Sådan siger Gitte Lyngbo, som Information møder i Irma i Borgergade i København, til spørgsmålet om, hvad hun synes om designet på Cirkel Kaffe. Den med den afrikanske pigeprofil, der går under navnet Cirkelpigen.

Hollandske Marjolijn Jakobsen, som vi også møder i Irma, har et lidt andet syn på Cirkelpigen:

»Det er for så vidt et attraktivt design. Farverne er flotte og så videre, men måske er det lidt for meget en stereotyp fremstilling af en afrikansk kvinde. Designet minder mig om slaveri og plantager,« siger hun.

Det er Mathias Danbolt, som forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, enig med hende i. Han mener, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt.

»Når man tænker nærmere over det, repræsenterer for eksempel Skipper Mix-posens visuelle udtryk en ret pervers kolonialistisk fortælling: En hvid skipper står uden på en pose, som rummer det, han har fanget på sin færd, heriblandt guldmønter, våben og sorte menneskehoveder. Her har vi samlet den danske trekantshandel med våben, slaver og sukker i en lille pose, som sælges under sloganet ’the happy world of Haribo’. Men hvad er det, der gør, at dette kan fremstå som et sødt og hyggeligt univers?« spørger Mathias Danbolt, der blandt andet beskæftiger sig med det, han kalder ’racismens ufærdige historier.’

Indtil januar i år var de såkaldte ’negerhoveder’ – stereotype udformninger af ansigter, der skulle forestille afrikanere med store læber, øreringe og krøller – en central del af indholdet i Skipper Mix, men efter en debat, som begyndte i Sverige, valgte Haribo at stoppe produktionen af nogle af lakridsansigterne.

Det resulterede i, at der lød et ramaskrig på de sociale medier fra en lang række danske forbrugere, der ikke kunne se, hvordan deres fredagsslik på nogen måde skulle kunne forbindes med en debat om racistiske stereotyper. Flere gav udtryk for, at de ville boykotte Haribo.

Mathias Danbolt mener, at den stærke reaktion fra de danske forbrugere blandt andet er udtryk for en selektiv bevidsthed i forhold til, at Danmark har været kolonimagt og en central medspiller i slavehandlen på lige fod med de andre kolonimagter. Det giver ham stof til eftertanke:

»På et større plan kan fortællingen om skipperen på Skipper Mix-posen fungere som en påmindelse om, hvordan den moderne forbrugskultur har været afhængig af kolonialismen, en periode hvor slaverne altså mistede deres liv på kolonierne for at skaffe luksusvarer til kolonimagtens borgere. I det lys er det tankevækkende, at mange nutidige danske forbrugere ikke ser andet end uskyldig hygge i de raciale stereotyper, som præger de klassiske kolonialvarer, til trods for at billederne reproducerer en kolonialistisk forståelse af racial forskellighed.«

Kolonien ind i hjemmet

Mathias Danbolt peger desuden på, at de danske forbrugeres forsøg på at bevare billedkulturen fra kolonitiden er meget bemærkelsesværdig i en international kontekst.

»I de fleste andre lande har man ændret den billedkultur, men i Danmark holder man fast ved det. Kolonialvarerne og deres æstetik dyrkes med en nostalgi, som knytter sig mindre til kolonialismen som sådan, men snarere til en imaginær fortid præget af uskyld, enhed og samhørighed, hvor kolonialismens racistiske fortolkning af forskellighed var så normaliseret, at den ikke stod til diskussion,« siger han.

Det er altså ikke kun Skipper Mix og Cirkel Kaffe, der viderefører kolonitidens eksotiserende billedkultur i Danmark.

Det samme gælder for en lang række andre kolonialvarer i de danske butikker: På kakao, konserveringsmidler, vaniljesukker og altså kaffe og sukkervarer udgør karikerede brune og gule ansigter en central del af firmaernes markedsføring af varerne. En central del af varernes identitet.

Blandt de mere udbredte er Vanila-manden, Tobakspigen, Atamon-kineseren og så altså Cirkelpigen.

Ligesom med lakridsansigterne i Skipper Mix dyrker de danske forbrugere billederne med stærke følelser. Folk samler på kaffedåser, tallerkener, krus og plakater med de forskellige design, og i 2004 blev tegningen af Cirkelpigen tildelt Klassikerprisen af Dansk Design Center med følgende begrundelse:

»Den smukke sorte pigeprofil på Cirkel Kaffe fra Brugsen får klassikerprisen for gennem 49 år at have bragt kunsten ind i den kaffedrikkende danskers hverdag. Cirkelpigen er dårende dejlig og enkel. Hun fungerer stadig perfekt efter hensigten her et halvt århundrede efter sin fødsel.«

Mathias Danbolt mener, at kolonialismens magtforhold også lever videre i den kontekst.

»Når hvide mennesker er afbildet på forskellige produkter, er det altid tydeligt, at det er dem, der indtager og nyder produktet. Men det er ret tydeligt, at det ikke er det sorte kvindehoved på kaffepakken, der nyder kaffen. Hendes rolle er at være kaffen. Hendes funktion er at være repræsentant for en smuk, dejlig og eksotisk sanselighed, som danskerne har fået ind i stuerne igennem mange år, og som de stadig samler sig om og hygger sig med.«

Kolonimagt

Den kollektive erindring omkring Danmarks rolle som kolonimagt er ikke fuldstændig udvisket, siger Mathias Danbolt. Den lever for eksempel netop videre i kolonialvarernes emballage. Men, siger han, den er altså i høj grad præget af en slags selektiv historisk hukommelse. Danskerne mindes kolonitiden med nostalgi og stolthed og med en patriotisk følelse som en tid, hvor Danmark var et stort rige.

Den nostalgiske patriotisme udspringer af en række historiske unøjagtigheder, siger Mathias Danbolt. Danmark betragtes for eksempel af mange som en nation, der var mere human, og som spillede en mindre rolle i den globale handel med slaver end andre kolonimagter som Storbritannien, Frankrig, Holland og Spanien. Men sandheden er en helt anden, siger han:

»Danmark var en central aktør i slavehandlen, og danskerne behandlede ikke slaverne bedre, end de andre kolonimagter gjorde. Desuden har fortællingen om, at Danmark var den første nation til at forbyde den transatlantiske handel med slaver, givet anledning til at se Danmark som mere human end de andre kolonimagter, men det er i høj grad en sandhed med modifikationer. Nyere forskning har vist, at de i virkeligheden gjorde det på baggrund af mange forskellige hensyn, som slet ikke handlede om medmenneskelighed,« siger han.

Han siger, at Danmark havde problemer med at holde liv i slaverne på oversejlingerne fra Guldkysten på det afrikanske kontinents vestkyst til De Dansk-vestindiske Øer. Derfor forsøgte man at indføre et andet slavesystem, hvor man satsede på, at de slaver, der allerede var på øerne skulle reproducere sig selv.

»Det handlede altså først og fremmest om business,« siger Mathias Danbolt.

Manglende debat

Der har ifølge Mathias Danbolt været en stigende interesse for at forske i den danske og den nordiske kolonialisme. Han understreger, at han i sin forskning arbejder videre på en tradition, selv om der dog inden for hans primære felt, kunsthistorie, har manglet forskning i forhold til kolonialismens indvirkning på kunst og moderne kultur. Det på trods af, at der også er flere og flere samtidskunstnere, der gennem deres kunst undersøger kulturens forståelse af blandt andet kolonialismens virkninger – virkninger, der i flere tilfælde fletter sig sammen med kunstnerens eget liv og egen krop, som man for eksempel ser det hos video- og performancekunstneren Jeannette Ehlers.

Mathias Danbolt mener, at en af årsagerne til, at det først er nu, der for alvor er ved at ske noget med debatten, er, at Danmark relativt tidligt solgte størstedelen af sine kolonier. I 1845 solgte Danmark således Tranquebar og Serampore i Indien til Storbritannien, og i 1850 gik ’Den danske Guldkyst,’ en del af det nuværende Ghana, ligeledes til Storbritannien. I 1917 solgte Danmark Dansk Vestindien i Caribien til USA. Det medførte ifølge Mathias Danbolt, at Danmark ikke oplevede en nær så markant emigrationsstrøm fra de tidligere kolonier, som de andre kolonimagter.

Han understreger, at koloniseringen stadig har konsekvenser for de tidligere danske kolonier. Den mangelfulde historiske bevidsthed farver den debat, der trods alt er herhjemme, sådan at Danmark for eksempel ikke føler sig forpligtet til at give de tidligere kolonier en undskyldning eller til at yde økonomisk kompensation.

Og den er med til at understøtte en fortælling om Danmark som et grundlæggende homogent, hvidt samfund, hvilket har konsekvenser for ikke-hvide mennesker, der lever i det danske samfund.

– Men er det ikke lidt voldsomt at udlede så meget af en slikposes design?

»Nej,« siger Mathias Danbolt. »Det handler jo ikke bare om en slikpose. Det viser debatten tydeligt. Der er investeret en masse følelser i de her billeder, og de er uløseligt forbundet med kolonialistiske forståelser af forskellighed og magt, som lever videre den dag i dag, om end i nye og andre former.«

Tilbage i Irma er Marjolijn Jakobsen enig med Mathias Danbolt:

»I Holland har vi haft flere diskussioner, der netop handlede om at gøre op med racestereotyper fra kolonitiden. Jeg mener helt afgjort, at vi bør være kritiske over for design som det af Cirkelpigen.«

Serie

Danmark som kolonimagt

I Danmark erindres kolonitiden med nostalgi, hvilket blandt andet kan ses i den stædige fastholdelse af forskellige kolonialvarers emballager.

Information sætter i denne serie fokus på den mangelfulde historiske bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og slavenation.

Seneste artikler

  • Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære

    16. marts 2017
    På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortiden
  • Forsker: Plan for Vestindien-fejring overser øerne selv

    2. december 2016
    Det er Danmark, der er i centrum i Kulturministeriets nye plan for markeringen af 100-året for salget af de danske besiddelser på Jomfruøerne. Planen fokuserer på at fremme bevidstheden om historien herhjemme, og selv om det er vigtigt, glemmer man ifølge forsker at fokusere på, hvad man kan gøre for øerne
  • Huller i hukommelsen

    7. oktober 2016
    Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Sørensen

Kristoffer Bressum
Hele pointen er jo netop at du, der så gerne vil huske historien, gør dig selv til racist ved konsekvent at se en sort person som et produkt af sit lands/kontinents historie - i stedet for som et individ der agerer i nutiden udfra egne erfaringer med moderne problemstillinger.

Groft sagt, du sorterer mennesker efter hudfarve, hvilket i min verden sådan set er at ligestille med racisme.
Velment, men stadigvæk racistisk, altså...

Det er da fint at anerkende fortidens (og for den sags skyld nutidens) racistiske synder men det er altså ikke sikkert at fortidens synder betyder noget for de nulevende mennesker.

stefan kjær jensen

Søren Sørensen

Der tror jeg, at vi har hele roden til miseren, når folk tillægger det at tilhøre en bestemt etnisitet med at være særlig sårbar over for andre. Der er jo ikke tale om et skrøbeligt barn men en afrikansk kvinde, der nok ikke vil bryde sig om at blive tiltalt , som at være sårbar.

Tom Paamand,

ExZarina Dagmar medbragte sine LIVkosakker og absolut ikke livegne!

Og bortset fra nedkæmpelse af bondeopstande havde disse og andre kosakker altså meget lidt at gøre med russiske bønders livegenskab, som i øvrigt blev afskaffet i 1861.

Kristoffer Bressum - du må nok til at kigge dybt ned i din egen (kaffe)sorte sjæl, det virker unægtelig, som om det er dine egne associationer, der er noget galt med. Cirkelkaffe er 100% Arabica, en kaffesort, der fortrinsvis bliver dyrket i Østafrika, og billedet af pigen skal selfølgelig skabe positive associationer om ægthed, oprindelighed og kvalitet, det er jo et reklamebillede. Du beskriver det som om det skulle være hudfarve der er det afgørende, mener du virkelig at fjernede man tegningens sorte hudfarve, så kunne det være et billede af Pernille fra Åbenrå, der reklamer for datomærkede æg fra danske bondegårde? Det kræver vist ganske specielle og forvrængende briller. Der er her et betragteligt behov for at kunne erkende virkeligheden, at mennesker i Østafrika faktisk ser anderledes ud end i Sønderjylland, og det er egentligt ret så perverst paternalistisk og racistisk at frakende andre mennesker deres særkende og deres identitet.

Nic - delvist enig, hvorfor mit opfølgende indlæg netop fokuserede på, at begrebet slaveri ikke er et entydigt begreb. Dagmars kosakker levede med og for Dagmar, og Jaschik sad vagt hver nat udenfor hendes soveværelse, i stedet for at gå hjem til den kone, han også fik.

Tom,

ja, det gør livvagter og forskellige andre jo. Det er deres arbejde.
Jeg har såmænd lige selv været på lignende vagt i et par døgn. Og det har altså ikke noget med slaveri at gøre, hverken for mit eller kosakkens vedkommende. Men lad nu det ligge.

Annette Damgaard

Nå så blev det alligevel ikke mit sidste indlæg.
@ Kristoffer Bressum. Jeg forstår godt, hvad det er, du forsøger at sige, men det vil da virke søgt hvis Cirkelpigen skulle stamme fra Sønderjylland (hvid som sort), hvis det man ønsker at signalere, er at varen er plukket i og importeret fra Øst Afrika, hvor majoriteten er sort. Og det vil være yderst problematisk at afbilde en hvid indfødt fra Afrika, da det afgjort vil signalere kolonialisme eller apartheid. Jeg mener, det er betydelig mere racistisk at problematisere farvede ansigter på diverse produkter, der kommer fra et andet land, hvor majoriteten har en eller anden bestemt farve.
Det er mit klare indtryk, at der bliver blandet hele tre ting sammen som intet har med hinanden at gøre, men alligevel bliver slået sammen i en mudret pærevælling, nemlig international import og handel, historie (kolonitiden) og indvandreproblematikker.

Man kan vel roligt sige at fra ca. 800 tallet og frem til nu. Har Godfred's Danmark og Rurik's Rusland, bestemt ikke ligget på den lade side nej.

Liliane Murray

Hvis vi begynder at fjerne alt billedmateriale der indeholder billeder af andre racer end den hvide, er det ikke endnu mere racistisk, idet vi så reelt set udraderer disse racer, næh vi skal genkende dem, og ophøjne dem, fejre dem, som vi har ophøjet og fejret os selv, og især når vi møder andre folkeslag. Man må aldrig lade som om man ikke lægger mærke til at andre er af en anden race. For så gør vi dem usynlige, og det er uhyggeligt, hvis man ikke ser andre mennesker.

Liliane Murray

Iøvrigt er det noget sludder at Danmark var det sidste land til at ophøve slaveriet, tværtimod;- Danmark var selvom vi ikke var de første til at ophæve forbuddet, så var vi de første til at vedtage et forbud, i 1792, gennemført i 1803.

Brasillien derimod var det sidste land der officielt ophævede slaveriet, og ikke af humanitære grunde, men fordi det grundet krav til slaveejerne, blev for dyrt at holde slaverne. Ved en frigivelse af slaverne, kunne man nemlig give dem en løn som de så selv skulle klare sig for, men som lå under det det kostede at holde en slave. Første dumping lønninger.

Jeg har selv flere gange opholdt mig i slavehuse i Brasilien, som den dag i dag, stadig huser ansatte rundt om på de store fazendaer (ranches).

Liliane Murray

Brasilien afskaffede slaveriet helt i 1888.

Liliane Murray

Slaveri har vi stadig, også i Danmark, vi erkender det bare ikke som sådant.

Egon Stich, Torben Skov og Isabel K. Bishop anbefalede denne kommentar

Det er altid sundt st granske en kulturs sorte pletter og vende de hierakier der er indbygget i sproget på hovedet -vi styres stadig af en retorik der opdeler individer i hierakiske lag - Det er stadig en magtfuld elite der har taleretten på markedspladsen og grupper af stumme borgere der piskes rundt i manegen - vil du bevare din plads i hierakiet skal du ikke nævne de individer du træder ned på vejen op -

Isabel K. Bishop

Hvad med at vi er lidt mindre hysteriske? Politisk censur, øh, jeg mener political 'corectness', er dog bare til grin. På den ene side skriver journalisten at ingen husker tilbage på kolonialtiden, på den anden side har han problemer med at embalagen viser begivenheder fra kolonialtiden. Kan det ikke være lige meget, om så en journalist synes at kolonialvarer er racistiske, hvis Danmark aligevel ikke kan huske tilbage?

Hvorfor må vi stakkels etniske danskere nu ikke sige neger boller mere, hvorfor må det ikke hedde neger kys, når det er noget vi alle sagde da jeg var dreng ?
En mørk mand fra Afrika skal da selvfølgelig kaldes neger ! For det jo det han er..

Folk skal forstå at det ikke handler om politisk korrekthed. Det handler om at Danmark ikke kun består af etniske danskere længere. Der er folk fra alle verdens hjørner som bisidder sig her, nogen født og opvokset og andre (som mig selv) der kom som børn og nu er danske statsborgere. Jeg er fra Uganda, et neger land som nogen vil kalde det, igennem min barndom og teenage år har jeg tit haft identitet kriser, fordi uanset hvor meget du har villet passe ind, blev man altid på den ene eller anden måde konfronteret med at man var anderledes.

Det nemt for jer og sidde og skrive at det bare er uskyldige ord, men nu er de ord jo heller ikke rettet mod jer. Vi får konstant at vide at vi skal integrere os og være en del af samfundet, men det selv samme samfund, skal altid minde dig om at du ikke er her fra.

Vi er en generation som er ikke gider det pis mere. Ja jeg vil gerne have mere politisk korrekthed hvis det betyder mine børn en dag kan vokse op I Danmark uden de følelser jeg havde.

I forstår ikke hvor nedladende det ord føles og så vil jeg skide på hvad der står i ordbogen. Jeg er ikke neger, har aldrig været det og kommer aldrig til at blive det.

@Kristoffer Bressum

Helt enig med dig, du forstår essensen af det. En person kan sagtens sige til mig at det bare er et ord og det jo bare er noget som vi altid har sagt. Og ja det bare er bare et billede.

Nogen folk ser det som et angreb mod deres ytringsfrihed men forstår ikke hvor meget det enlig støder en stor del af befolkningen.

Men som du siger så ligger der en underliggende strukturer i både kultur og sprog som konstant på minder en om at man er anderledes/fremmed. Og hvis vi ikke konfrontere eller debattere det, så er det svært at udvikle os mod noget bedre.

Poul Sørensen

Så længe 1% ejer 90% af verden kan vi så ikke være godt tilfreds, fordi det betyder, at de rige har råd til at give alle arbejde og praktik pladser. Med den fordeling kan eliten investere så intelligent, at selv de dummeste og mest undetrykte slaver kan få masser af arbejde - imodsætning til hvis de rige skulle betale topskat og de dummeste får del i rigdommen, hvilket vil til arbejdsløshed minsket vækst.... IRONISK HVIS NOGEN SKULLE VÆRE I TVIVL... men nu til noget helt andet er Cirkel pigen reklame for blandede ægteskaber eller sexslaveri....

Er agurketiden allerede begyndt? Hvorfor trækker Inf denne gamle traver ud af stalden igen? Det var ikke en art. der flyttede noget som helst, men blot skamred den idiotiske "svedisme" om at der er visse ord, der ikke må siges. Fx at Pippis far var negerkonge i Sydhavet, eller at Tintin i Congo er dybt racistisk.
Hvis journalisten mangler noget relevant at skrive om, så er her et par tips:
Danske banker deltager i vid udstrækning i hvidvask af russiske penge.
Kommunerne er ved at sælge HMN-gasnettet til højestbydende - et nyt forsyningsmonopol er ved at blive dannet. Står vi evt. med en ny DONG-skandale.
Hvorfor går mia-dyre off. projekter gang på gang i fisk.
Det politiserende embedsværk
Hvorfor danskerne tror, at de gør en tilstrækkelig indsats mod klimaforandringerne blot ved at spise øko-grønt og lign., men helt afviser at se på én af de helt store syndere: bilismen.
Er Danmark parat til en Trump?
Og.....?

Mihail Larsen

Mathias Danbolt

Må vi godt nyde jazz? Uden at føle skyld? Eller skal jazz forbydes?

Mihail Larsen

Mathias Danbolt (2)

Man kan få et ret interessant indblik i Mathias Danbolts forskning på nettet. Et indblik, der i al fald i min bevidsthed rejser nogle spørgsmål om, hvem der har fremmet den økonomisk.

Søren Jacobsen

Jeg føler mig dybt diskrimineret og udsat for et racistisk overgreb, da der sidder et billede af en sjov viking på min lakrispose. Men det er måske noget helt andet?

Børge Rahbech Jensen

Er forholdene i de fattige lande blevet meget bedre siden kolonitiden?
Det er lidt påfaldende, at debatten om billeder fra kolonitiden ønskes fjernet nu, hvor mange mennesker fra Afrika søger mod Europa, fordi de ikke har en fremtid i Afrika. Debatter om billeder og vittigheder fylder mere end debatter om, hvorfor befolkninger i bl.a. Afrika fastholdes i fattigdom bl.a. med argumenter om bæredygtighed, hvor de fattige lande ikke tilbydes vestlig teknologi.

Thomas Krogh

Gu har jeg ej. Sikker Hansen var en god tegner.

Thomas Krogh

Men jeg må medgive, jeg ønsker mere culture-pornografi. Tak. Og i al ufovarenhed lød jeg som Christian Jensen.Mia culpa. https://youtu.be/U4KoH2zcmxE

Obs datering: 03. januar, 2015 !!!!

Stig Hvidt-Pedersen

Hvornår skriver Information om den "befolknings gruppe" som benyttede sig af flest slaver i verdenshistorien!
Og i ved ikke hvem??
Muslimer!!!!!
De har været de største "forbrugere" at afrikanske borgere. Bl.a. på grund af at man kastrerede de mandlige slaver, så man var nød til at fylde på jævnligt med nye folk.
Vi får hele tiden at vide at vi var så sene med at afskaffe slaveriet, men nævner aldrig at slaveriet i arabverdenen først blev officielt afskaffet nogen gang i perioden 1970 -1990 (og der er dem som mistænker at der er stadigvæk holdes slaver nogle steder i arabverdenen.

Det ville klæde Information at "grave i dette" og at seriøst fortælle om dette, både om de faktiske forhold for disse slaver, antallet af slaver og over hvor lang tidperiode dette er sket.
Som det er i dag, så køre vi rundt i hvad Europa og Nordamerika gjorde/ikke gjorde og ser ikke slaveriet i det store perspektiv.

Palle Yndal-Olsen

Engang sidst i 1970-erne kørte jeg hjem fra ferie i Frankrig. Ved Rødby samlede jeg et blaffende par op. De var jøder og fra New York. Da vi kørte op gennem Sydsjælland, valgte jeg at køre gennem landet, og vi passerede bl.a. landsbyen Endeslev, hvor der på Brugsens bygning hang et kæmpe skilt med Cirkelpigen, som på det tidspunkt var deres bomærke. Mine gæster var himmelfaldne: at tænke sig, at der fandtes et land, hvor racismen havde så ringe vilkår, at noget sådant kunne lade sig gøre.

Svend Jespersen

Og når vi ser et rødt flag smælde eller læser ordene "Socialistisk Folkeparti", så tænker vi selvfølgelig alle på Marx, Lenin, Stalin og USSR og alle deres gerninger. Eller ....?

Hvornår kommer mon aflysningen af de røde flag ved festerne 1. maj? Måske kunne man i folkeoplysningens navn beholde flagene og nøjes med en forklarende tekst påsyet hver fane eller påbud om, at hvert flag skal følges af et skilt med opfordring til at læse Solsjenitsyns "Gulag Øhavet"?

Den slags PC og kristne skyldfølelser kan føre til mange sjove øvelser.

jens peter hansen

Brugsen har,havde den dejligste tegning af to piger som sidder i kanten af en havremark. Den ene lys den anden mørk. Ingen sorte her. Er den nu også racistisk ? Davregryn

Sider