Læsetid: 4 min.

’Republikken er død’

Den kontroversielle franske romanforfatter Michel Houellebecq ser ikke længere sig selv som ateist – et samfund behøver religion, og derfor er islamiseringen uafvendelig og det oplysningsfilosofiske projekt dødfødt og tomt, forklarer han i to interviews, som han gav få dage før blodbadet på Charlie-Hebdos redaktion
Houellebecq fortæller selv, at hans nye bog handler om at beskrive en alternativ verden: ’Jeg prøver at forløse en verden, jeg ikke kendte før. Det er det, der ligger mig på sinde. Det kræver, at jeg forholder mig neutralt og lader, som om politisk korrekthed aldrig havde eksisteret.’

Alessandro Albert

9. januar 2015

I 2022 lever Frankrig i frygt. En sælsom uro gærer. Hyppige voldsepisoder i storbyerne forties af medierne. Alt mørkelægges, offentligheden får intet at vide, men så vælger landet sin første muslimske præsident: Mohammed Ben Abbes slår Front Nationals Marine Le Pen stort. Med støtte fra både socialister og borgerlige.

Næste dag holder kvinder op med at gå i vestligt tøj og begynder at tilhylle sig. I stort tal forlader de arbejdsmarkedet, ansporet af nye statsydelser til hjemmegående. Arbejdsløsheden for mænd styrtdykker, og i de belastede kvarterer hører kriminalitet stort set op. Universiteterne bliver islamiske, og de ikkemuslimske lærere tvinges på tidlig pension eller må konvertere, hvilket stiller romanens hovedperson, en midaldrende litterat med frustrationer i sit kønsliv, over for en udfordring.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Jens Thaarup Nyberg
Steffen Gliese og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Der er, ligesom når man hører ordet musling, noget lukket over ordet muslim og samtidig noget krise-agtigt over ordet kristen. Det lukkede overfor det kriseramte. Ikke nogen god konstellation. Måske er buddhisme - eller bare budding, løsningen. Hvis der absolut skal være en religion? Jeg tror i hvert fald på budding. Jeg har selv både set og smagt den.

Peter Poulsen

@Peter Hansen
Tror nu mere på en katolsk - de er bedre organiseret og så kan det for alvor blive ligesom i middelalderen. Helst noget der minder om den kongeløse periode efter Christoffer II, så den nye adel rigtig kan slå sig løs...

Preben Haagensen

Rigtig den katolske kirke er bedre organiseret og langt større, medens protestanterne er langt færre.
Frankrig er ved at udvikle sig til et post-national og multikulturelt samfund, som mange andre vesteuropæiske lande, og det lover ikke godt for fremtiden. Så siges der Frankrig har været et indvandringsland siden 1800 tallet. Ja men det var en anderledes karakter end i dag. Folk kom for at arbejde fra andre europæiske lande, og lod sig villig integrere og blev franske.
Helt anderledes i dag med den voldsomme muslimske indvandring som ikke lader sig integrere, og skaber parallel samfund. Selvfølgelig socialisterne har ladet stå til, da deres valgsejr er baseret på muslimske stemmer. Jeg tror modsætningerne i samfundet vil vokse, da der er en begrundet uro over indvandringen, og der nytter det ikke der altid messes "Islam er fredens religion".

'Frygter han ikke at pøse vand på en i forvejen fremgangsrig højrepopulismes mølle, spørger en bekymret journalist fra magasinet Nouvel Observateur?'

Mage til forvrøvlet spørgsmål skal man lede længe efter. Det må så betyde at går man ind for islamisering og sharia, så er man venstrepopulistik. Er man kritisk hertil, så er man nemlig højrepopulistisk. En mere nuanceret tilgang til sagen ville være ønskelig.

Vi er ikke videner til en religionskrig mellem islam og kristendom!

Islamister saboterer ateister i Kina, buddhister i Thailand, jøder i Israel (i den udstrækning de kan komme afsted med det), animister i Afrika, hinduer i Indien.

Islamister har problemer med globaliseringen og den deraf medfølgende 'modernitet', som ovennævnte lande uproblematisk tilegner sig, og efterstræber istedet et religiøst islamisk overherredømme. Om et træt og aldrende Europa kan stå imod, vil tiden vise. For modstandere giver den franske reaktion på terroren i Paris måske et vist håb.