Læsetid 2.26 min.

Samtalemiddages menu står på fremtidsvisioner

Vi står over for langsigtede og globale udfordringer, men forholder os helst til i morgen og os selv. Og vi diskuterer det helst med dem, vi er enige med. Men i morgen aften er der samtalemiddage over hele landet, og de skal være med til at bringe dialogen og de mere langsigtede visioner tilbage i spil
14. januar 2015

Hvornår har du sidst tænkt over fremtiden? Altså sådan rigtigt. Over den fjerne fremtid, som tilhøre menneskeslægten, vores klode og alt det midtimellem?

De fleste af os har nok i anledning af nytåret gjort os tanker om 2015. Flere gulerødder og museumsbesøg, færre sukkerknalder og sofastunder.

Men det er det korte og det nære, som fylder, og der mangler rum for de store diskussioner på tværs af meninger. Det vil initiativtagerne til såkaldte ’samtalemiddage’ gerne ændre på.

»Vi har et fælles ansvar for kommende generationer. Det må vi mødes og tale om,« siger antropolog Andreas Lloyd. Sammen med Sandra Villumsen står han bag ’Det Fælles Bedste’, der i morgen vil samle danskerne rundt om middagsbordet, hvor retterne består af tanker om eksempelvis demokrati, miljø og arbejdsliv.

Menuen sammensættes af en vært, som inviterer en medvært med andre holdninger til aftenens emne. Herefter inviterer værterne hver især op til tre gæster.

Under forretten lærer man hinanden at kende: Hvorfor er du kommet i aften, hvilke fællesskaber dyrker du, og hvordan kan du ellers lide at tilbringe dine aftener?

Og ved middagens anden og tredje servering er det bekymringer og håb for den del af fremtiden, som selskabet skal at diskutere.

Tal ikke ned

For i en tid med højt tempo og multitasking har fordybelsen svære kår.

»I dag skal alting gå så hurtigt. Vi er meget på farten og skal hele tiden være åbne over for nye projekter. Hurtigere og hurtigere er vi på vej, men ikke nogen steder hen. Her står nogle af, imens andre går ned med stress.«

Og i stedet for at forholde os til den helt store fortælling om os selv, vores liv og verden, er det lettere at planlægge, hvad vi skal lave i weekenden, eller hvor næste ferietur skal gå hen.

»Men hvad nytter det, at vi har så travlt med at sikre, at vores børn har det godt lige nu, hvis vi ender med at efterlade dem med en klode, som er ved at bryde sammen,« spørger Andreas Lloyd, som også har været med til at starte Borgerlyst – et tiltag, der forsøger at skabe politiske løsninger uden om de politiske partier.

Skal der skabes egentlige visioner kræver det, at vi taler sammen, mener Andres Lloyd. Vi er for tilbøjelige til at diskutere verden med ligemænd. Med dem som læser den samme avis, er medlem af samme Facebook-gruppe, og som sætter krydset ved samme politiske alliance. For at tænke stort og større må vi forlade ’ekkokammeret’, som Andres Lloyd udtrykker det:

»Det er ikke nok, at vi sidder en lørdag aften over en flaske rødvin og bliver enige om at have ret i vores syn på verden. Som Niels Hausgaard siger: ’enighed gør dum’. At undgå dem, vi er uenige med, rykker ingenting.«

Politikerne

Også blandt politikerne mangler der en konstruktiv, visionær dialog, mener Andreas Lloyd.

»I stedet for at diskutere detaljerne i en femårsplan, bør de tale sammen om værdier som ansvar, fællesskab, frihed, bæredygtighed og så videre.«

– Hvordan skal en samtalemiddag kunne ændre på det?

»Jeg har stor tiltro til, at vores politikere har de bedste hensigter. Men de er også bundet af de forventninger, vi har til dem. Så for at bryde den nedadgående spiral, må vi vise politikerne, at vi interesserer os for mere end bare vores egen hverdag. At vi ønsker at diskutere vores fælles fremtid trods dens kompleksitet. Politikerne kan ikke gøre det alene« siger Andreas Lloyd.

– Hvordan skal håbet blive til handling?

»Hvis et selskab i Kolding taler om ’mad og miljø’ og finder ud af, at de ønsker flere lokale råvarer og mere økologi i supermarkederne, kunne en handling være, at de grundlægger deres eget fødevarefællesskab. Det vil både være et signal til de store supermarkedskæder, til politikerne og til andre borgere, som kan tage del i fællesskabet,« siger Andreas Lloyd og understreger, at en samtalemiddags tredje menupunkt lægger op til at stille spørgsmålet ’Hvad så nu?’.

Dagbladet Information gik i december på jagt efter håbet blandt en række danske samfundskritikere i »Håbets julekalender«.

På menuen stod håb

Det viste sig at være en svær opgave. Flere fandt det næsten latterligt at tale om håb i en tid, som mest af alt giver anledning til håbløshed, og størstedelen behøvede en rum tid for at komme på egentlige svar.

– Så hvordan skal ’Det Fælles Bedste’ hægte sig på et samfund, hvor håbet har trænge kår?

»Vi bliver jo nødt til at prøve. At acceptere det politiske spil og den offentlige debat som uforanderlige ville være en falliterklæring. Politikerne skal opleve en befolkning, der gerne vil tale visioner og forventer det samme af deres politikere. Det er i den retning, vi prøver at tage det første skridt.«

I går havde 60 middagsselskaber tilmeldt sig ’Det Fælles Bedste’ via initiativets hjemmeside. Det vil skønsmæssigt sige, at mellem 240 og 480 borgere står parat til at diskutere visioner på den helt store verbale klinge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu