’Som at se direkte ind i helvede’

I sommeren 1945 lavede Hitchcock sin eneste dokumentarfilm – om befrielsen af kz-lejre. Filmen dokumenterede nazisternes massedrab, men blev af politiske årsager gemt væk. André Singers dokumentar ’Night Will Fall’, er en film om filmen. Om de filmfolk, der gik ind i kz-lejrene sammen med soldaterne og så den gru, ingen kan forestille sig. Filmen får tv-premiere i aften på årsdagen for befrielsen af Auschwitz
Instruktøren André Singer vil med dokumentaren ’Night Will Fall’ fortælle historien om de overlevende fra de tyske kz-lejre og deres befriere, men også om en række britiske filmfolk, der i foråret 1945 gik ind i lejrene sammen med soldaterne for at dokumentere nazisternes uhyrligheder til filmen ’German Concentrations Camps Factual Survey’. En film, som Alfred Hitchcock var instruktør på, men som ikke blev færdiggjort

Instruktøren André Singer vil med dokumentaren ’Night Will Fall’ fortælle historien om de overlevende fra de tyske kz-lejre og deres befriere, men også om en række britiske filmfolk, der i foråret 1945 gik ind i lejrene sammen med soldaterne for at dokumentere nazisternes uhyrligheder til filmen ’German Concentrations Camps Factual Survey’. En film, som Alfred Hitchcock var instruktør på, men som ikke blev færdiggjort

Scanpix
27. januar 2015

I løbet af vinteren og foråret 1945 blev den ene koncentrationslejr efter den anden befriet for tysk kommando i byer, der har skrevet sig ind i historien som nogle af menneskehedens ultimative mareridtssteder; Treblinka, Sobibor, Bergen-Belsen og den værste af dem alle, Auschwitz-Birkenau, der efter myrderier af over 1,1 million mennesker blev indtaget af sovjetiske tropper den 27. januar.

Her havde SS-kommandørerne allerede sat ild på nogle af træbarakkerne, sprængt krematorierne og i ugerne forinden gennet tusinder af fanger ud på de såkaldte dødsmarcher, videre til andre kz-lejre vestpå. Mange af de udpinte og svage fanger overlevede ikke de ugelange vandreture i op til 25 minusgrader.

Med dokumentaren Night Will Fall – af den britiske instruktør André Singer – fortælles historien om de overlevende og deres befriere, men også om en række britiske filmfolk, der i foråret 1945 gik ind i lejrene sammen med soldaterne for at dokumentere nazisternes uhyrligheder til filmen German Concentrations Camps Factual Survey. En film, der aldrig blev færdig.

»Da jeg begyndte at lave min egen film, der veksler mellem den oprindelige film og nye optagelser, skete det sammen med historikere, som jeg tog med ud til kz-lejrene, for at de kunne fortælle om, hvad der skete der. Men da jeg så mødte de overlevende kameramænd, klippere og kz-lejrofre, så jeg straks, at dette var deres film. Så jeg lagde det meste af mit materiale på hyl- den og begyndte nærmest forfra,« siger André Singer. Gennem interview har André Singer forsøgt at genskabe den gru, som blev oplevet af dem, der ikke kunne vende ansigterne bort, men skulle blive ved med at filme, optage, redigere og dokumentere det, de så.

En af klipperne husker oplevelsen ved at skulle bearbejde råmaterialet:

»Vi fik fire timers materiale fra Dachau. Ingen af os anede, hvad det var, vi skulle se. Ingen af os sagde noget, mens vi så materialet igennem, og ingen af os håbede på at skulle klippe materialet. Vi var alle i chok,« fortæller han i André Singers film.

I aften vises den på tv-stationer verden over, inklusive DR K.

Instruktøren André Singer vil med dokumentaren ’Night Will Fall’ fortælle historien om de overlevende fra de tyske kz-lejre og deres befriere, men også om en række britiske fi lmfolk, der i foråret 1945 gik ind i lejrene sammen med soldaterne for at dokumentere nazisternes uhyrligheder til fi lmen ’German Concentrations Camps Factual Survey’. En fi lm, som Alfred Hitchcock var instruktør på, men som ikke blev færdiggjort.

Scanpix

Levende skygger

Anledningen er den internationale holocaust-mindedag, skabt på 60-års dagen for befrielsen af Auschwitz. Her ti år senere afholdes den sidste store mindebegivenhed i Auschwitz, hvor de overlevende deltager i større stil og markerer befrielsen af de omkring 25 større og 1.000 mindre døds- og arbejdsfabrikker. Befrielsen åbnede op for kz-lejrenes afgrundsdybe grufuldheder. Som en af filmfolkene fortæller:

»Der var tusinder af døde kroppe, massegrave på størrelse med tennisbaner, i dem lig af babyer, børn, kvinder, mænd, gamle i et omfang, vi slet ikke kunne overskue. Vi vidste ikke, hvor mange der var.«

Mange af de overlevende, briterne fandt i lejrene, var mest af alt levende skygger – mærket af sygdomme og af døden. Kvinder, der vejede 25-30 kilo, mænd, der vejede måske kun fem-ti kilo mere. Titusinder døde i tiden efter deres befrielse, mens de fysiske og psykiske ar fulgte de overlevende.

German Concentration Camps Factual Survey blev til i et samarbejde mellem instruktørerne Sydney Bernstein og Alfred Hitchcock. Mens Bernstein fik filmoptagelserne sendt fra britiske kamerafolk i Tyskland, var Hitchcock med til at bestemme stilen. Det kunne ses.

En filmhistoriker bemærker, at filmen brød med den hidtidige krigsdokumentar: ved at gå helt tæt på ofrene, bruge lange klip, vise detaljerne og dermed omfanget af ondskaben. Det skulle endelig ikke se manipuleret ud. Med-instruktør Bernstein fortæller:

»Vi ville vise det tyske folk den umenneskelighed, der lå bag. Vi hentede de lokale, der boede tæt på, for at vise dem omfanget af nazisternes forbrydelser. De skulle selv se, at tusinder af lig blev smidt i massegravene, en del af begravet af deres bødler, SS-officerer, der blev sat til at begrave de mennesker, de havde drevet i døden.«

En del af filmmaterialet blev brugt som bevismateriale i Nürnberg-processerne mod nazitoppen.

»USA ønskede imidlertid at få filmmaterialet ud til publikum. De satte filminstruktør Billy Wilder, der havde arbejdet i Berlin i 1930’erne, men siden flygtede fra nazisterne, til at lave en amerikansk version. Den kortere film fik titlen Death Mills og blev vist i Tyskland,« fortæller André Singer.

Billy Wilder husker at have overværet, at en helt fyldt biografsal i Würzburg med 500 publikummer i løbet af visningen nærmest blev tømt. Kun 75 personer sad tilbage, da lyset blev tændt igen. I USA havde filmen sin egen logik. Som den øverstkommanderende Eisenhower sagde til journalister i en af kz-lejrene: »Det er blevet sagt, at de amerikanske soldater ikke vidste, hvad de kæmpede for, nu ved vi, hvad vi har kæmpet imod.«

At filmen German Concentration Camps Factual Survey forblev ufærdig, havde politiske årsager, fortæller André Singer.

»Havde man gjort filmen færdig ved indgangen til juli 1945, ville den blive sendt til Tyskland og vist dér. Produktionstiden var dog længere, og regeringsmagten skiftede i Storbritannien i sommeren 1945. Den nye britiske regering ønskede ikke at lade de jødiske flygtninge rejse til Palæstina. Det ville skabe problemer i det britiske protektorat. En film, som entydigt kunne give sympati for de jødiske kz-lejrofre, skulle undgås. Samtidig ønskede briterne at knytte Tyskland tættere til sig som allierede mod Sovjet, og så var denne film pludseligt ikke længere passende.«

Hundredetusinder af jøder var strandet, fordi ingen ønskede at modtage flygtningene. I Bergen-Belsen var der 20.000 hjemløse jødiske fanger, og de sidste forlod først lejren i 1951. Som den jødiske kvinde Mania Salinger siger i filmen:

»Hvad skulle jeg gøre efter krigen? Der var så dårlige forhold for jøder i Polen. Jeg hørte om Palæstina, og tænkte at jeg kunne starte forfra dér.«

De overlevendes film

Den ufærdige britiske Hitchcock-Bernstein-film blev for fire år siden fundet frem og færdiggjort af film-historikere fra Imperial War Museum i London.

Instruktør André Singer ville skildre filmens skæbne og spejle datidens rædsler med nutidens historiske viden. For den erfarne instruktør og producent André Singer var der ingen tvivl om at historien skulle fortælles af dem, der oplevede kz-lejrenes befrielse. Både dem foran og bag kameraet.

»De var vidnerne til det, de kunne fortælle os andre, hvad de så, og hvad de følte. Det var meget gribende, for dette her er også den sidste chance for at få fortalt denne historie.«

Filmen fandt en række co-producenter, også en dansk, og så blev fokus især lagt på de overlevende kamerafolk. Flere af de ældre herrer døde, inden de kunne nå at blive interviewet. Som en af de interviewede, Mike Lewis, erindrer:

»Jeg troede, som tiden gik, at disse indtryk ville forsvinde. At jeg kunne glemme det. Men det går aldrig væk.«

Da briterne kom ind i lejren, gentog de igen og igen over megafonerne: ’Vi er briter – hjælpen er på vej’. En af de indsatte, dengang 19-årige Anita Lasker-Wallfisch, bemærker i filmen, at hun havde brugt år på at forberede sig på døden, og pludselig virkede det, som om hun skulle overleve.

En soldat fortæller: »Der var så meget tortur, udsultning, tungt tvangsarbejde, og det var ikke muligt at skelne de døde fra de levende. Pludselig kunne en tilsyneladende død person løfte hånden til en hilsen. Krematorierne var stadig varme. Det var som at se direkte ned i helvede. Det er ikke nemt at beskrive.«

Night Will Fall er ikke nem at se i al sin udfoldede gru. En ældre kvinde, Eva, var barn i Auschwitz, og hun og tvillingesøsteren Vera blev overladt til dr. Mengele, der især interesserede sig for tvillinger og foretog eksperimenter, der dræbte 1.500 børn. Eva og Vera var blandt de få overlevende. Da sovjetiske soldater indtog Auschwitz, var det som et langt mareridt, der fik en ende, husker hun.

»Det var, som om engle kom ned fra himlen.«

Billeder, der aldrig forsvinder

André Singer er også mærket af den proces, som filmens tilblivelse indebar for ham.

»Da jeg begyndte at se filmen, havde jeg aldrig set så chokerende optagelser. Man bliver aldrig vant til at se det, det er fortsat lige så chokerende, jo mere man ser.«

Hvad ønsker André Singer, at vi skal lære af at se filmen?

»Jeg har talt med mange, som siger, at det kan lære os, hvad krig og ideologier kan gøre ved mennesker. Jeg er selv født den 4. maj 1945 i England i en flygtet tysk kommunistisk familie. Jeg kender til denne historie, men jeg var selv chokeret over de optagelser, der udgør denne film, og jeg har sønner, der ved mindre om krigens rædsler end jeg. Derfor syntes jeg, det er vigtigt at lave denne film for fremtidens generationer.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

70-året for befrielsen af Auschwitz-Birkenau

’Night Will Falls’ danske titel er ’KZ-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film’. Filmen vises i dag, den 27. januar, på DR K kl. 21.40 og har premiere i omkring 20 lande og indgår herefter på DFI’s filmcentralen.dk – hvor der også knyttes undervisningsmateriale til gymnasier og hf.

Alfred Hitchcocks oprindelige 1945-film, ’German Concentration Camps Factual Survey’, vises i Cinemateket i dag kl. 19.

David Walsh fra Imperial War Museum introducerer filmen. 

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Oreskov

”Samtidig ønskede briterne at knytte Tyskland tættere til sig som allierede mod Sovjet, og så var denne film pludseligt ikke længere passende.” Den vestlige verden forsætte m.a.o. den diskurs Hitler regimentet havde udstukket. Vi overtog nazisternes fjende billeder og politik ikke kun omkring Sovjetunionen men også på mange andre områder. Da jeg så filmen ”Sort Sol over Hiroshima” blev jeg rædselsslagen over at erfare at man i USA eksperimenterede på levende mennesker (kriminelle) for at se hvordan radioaktiv stråling virkede. Det var i krigens sidste år og jeg tænkte ”jamen er det ikke dette de påstod de ville bekæmpe”? I filmen som vises i aften, kommer det også frem at man i vesten ikke troede på Sovjetunionens udsagn om Auschwitz.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Det burde have været en oplagt disposition fra DRs side, fremfor at 'gemme' denne film på DRk, i stedet at have valgt at vise den på DR1, med denne kanals langt flere seere.

For … det er vel også en del af Public Service-forpligtelsen, ind imellem selv på hovedkanalen(!), at vise andet end dét seerne ifølge meningsmålinger(!) forventer?

Brugerbillede for Britta Hansen

Hvis du forstår tysk, kan dette interview være et spændende bidrag til emnet: Anita Lasker-Wallfisch, der også er med i filmen (s.o.), beretter om KZ, befrielsen og livet derefter. Kvinden er 90 år, og er så livlig, velformuleret og klog, at det er den en ægte oplevelse at lytte til og opleve hende.

Interviewet som sådan starter ved minut 42.20.
Scene fra 1945, hvor hun taler over BBC - min. 43.38
Efterkrigen, den store tavsheds tid - min. 51.10
Overlevende fangers angst for, at andre aldrig vil tro på, hvad der skete - min. 53.12
Kan man nogensinde få disse billeder ud af hovedet? Hør det overraskende svar min. 69.20
Hendes tilbagekomst til Tyskland og møde med efterkrigsgenerationen - min. 70.20
Slutord af Lasker-Wallfischs barnebarn, Simon: Vi er alle onde. Jeg, du, os alle - vi har det alle i os. Dette finder sted alle vegne til enhver tid. Auschwitz var kun den mest udspekulerede organisme, der har gjort dette muligt. Og Lasker-Wallfischs svar på dette er: Vi, menneskene, er en farlig opfindelse, og vi må alle sammen passe på!

Auschwitz må aldrig glemmes!

Her et par nøglemomenter:

http://www.zdf.de/ZDFmediathek/beitrag/video/2315834/Markus-Lanz-vom-20....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Det ville skabe problemer i det britiske protektorat. En film, som entydigt kunne give sympati for de jødiske kz-lejrofre, skulle undgås. Samtidig ønskede briterne at knytte Tyskland tættere til sig som allierede mod Sovjet, og så var denne film pludseligt ikke længere passende.«
At briterne ikke villehave jøderne til Palæstina er vist en kendt sag. Det ville araberne vist heller ikke. Ikke engang i dag.
At Tyskland skulle nyttes til vesten allerede i 1945 af labourregeringen er helt nyt for mig. Tværtimod ville briterne have tyskerne til at producere i Ruhr, så det ludfattige UK slap for de store besættelsesomkostninger det havde. Ved at sætte en industriproduktion i gang ville Tyskland være i stand til at betale for besættelsesomkostningerne og levere krigsskadeserstatninger. Med hensyn til antisemitismen så trivedes den jo bedste velgående også i Sovjet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Det ville skabe problemer i det britiske protektorat. En film, som entydigt kunne give sympati for de jødiske kz-lejrofre, skulle undgås. Samtidig ønskede briterne at knytte Tyskland tættere til sig som allierede mod Sovjet, og så var denne film pludseligt ikke længere passende.«
At briterne ikke villehave jøderne til Palæstina er vist en kendt sag. Det ville araberne vist heller ikke. Ikke engang i dag.
At Tyskland skulle nyttes til vesten allerede i 1945 af labourregeringen er helt nyt for mig. Tværtimod ville briterne have tyskerne til at producere i Ruhr, så det ludfattige UK slap for de store besættelsesomkostninger det havde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Andersen

Det bliver da interessant og vel ligefremt lærerigt at se den film. Nu er det jo sådan at også andre måtte lide under naziernes udryddelseskampagne - romaer, homoseksuelle, kommunister, diverse 'folkefjender' m.v. Men der balancerer DR flot, fint og følsomt idet de samme aften/nat viser en udsendelse om Romaernes holocaust. Det er så mens vi alle sover, men vi skal da nok være 5-7 stykker der sætter vækkeuret til.
Tænk hvis romaerne havde haft lige så effektiv lobbyvirksomhed som zionisterne (hvilket ikke er det samme som jøder generelt), hvilket landområde allerede beboet af andre igennem århundreder eller mere kunne det så tænkes at vi havde foræret dem? Tja, der havde vi så åbenbart ikke noget tilovers, og den dag i dag lever Roma-folket fattigt, ildeset og forfulgt i smørhullet Europa og omegn.

På DR-K kl. 03.15 i dag/morgen: 'Romaernes glemte holocaust' - Canadisk Dokumentar

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Ja, den tidsmæssige placering af udsendelsen om Romaerne 'A People Uncounted' undrede også mig. Selv om man snart ikke længere bør lade sig overraske af DRs programlægning.

Og mens den mere 'hemmelige' kanal DRk viser den ovenfor omtalte film, 'Night Will Fall', kan man da også på DR1 i stedet se et program om … mad. Men mon ikke de inden da allerede har dækket sig ind ved i TV-Avisen at have vist nogle klip fra mindehøjtidelighederne? :-/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

"I filmen som vises i aften, kommer det også frem at man i vesten ikke troede på Sovjetunionens udsagn om Auschwitz."

Claus,
det vel mest, fordi man ikke troede, at sådanne uhyrligheder kunne finde sted. Da man først begyndte at finde KZ-lejre i det vestlige Tyskland, fandt man ud af, at det var rigtigt nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

DR's programplanlægning er virkelig vanvittig vanskelig at se meningen med. Denne film burde helt oplagt være lagt på DR1 - og opreklameret en uge eller to i forvejen. Det kan nås endnu! I mine øjne burde alle skolebørn fra 7. eller 8. klasser være tvangsindlagte til at se den - og så kunne de måske bruge en måned på kun at diskutere emnet. Uden andre fag overhovedet. Det ville give mobbedebatten og forebyggelsen et hidtil ukendt rygstød. Det burde i den grad være tvangspensum, sådan at eleverne kunne få et klip i deres vaccinationskort mod mobning og hetz på samme måde, som når man er vaccineret mod kopper.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Man kan se dokumentaren om romaerne på dr nu, når man tiden til det. I øvrigt er begge værd at se. Den ene er mere frygtelig i sine billeder, men viser helt hudløst, hvilket syn der mødte de russiske og amerikanske styrker, da de befriede forskellige lejre. Den om romaerne putter det mere ind i en historisk og nutidig kontekst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

@Max Johnson
"Vil vi mon om yderligere 70 år se de optagelser fra Abu Ghraib som blev censureret af hensyn til amerikanske interesser?"
Hvad syntes du selv om din proportionssans og situationsfornemmelse ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Som at se direkte ind i helvedet, kan nok kun Arabiens (israelerne) nok kun udtale sig om, sammen med østeuropæerne , russerne især.

Medens tyskernes "tosser" ,"nazisterne" med katolsk grundlag gik på jagt for at få verdensherredømmet gik resten af verden i stå. Nu er verden igen ved at gå i stå , og kun fordi magtbegæret stadig opfattes entydigt, nu forsøger sig bare andre "terroister" at proffilere sig under den samme religions faner bare med et andet navn IS . Islamisternes Nazister på samme måde som katolikernes nazister.

I bund og grund kan jeg kun "grine og græde i samme stund". Den nuværende individuelle intelligens kvotiens er lig med "dinosaurernes", værdig til udrydelse, for at skabe nye.

I grunden venter vi nok bare alle på, at "kursændringen" kommer indefra (os selv) eller at ændringen kommer udefra på samme måde, som dinosaurenerne forventede, bare fordi de ikke selv var i stand til selv at foretage ændringer , kun " bare" , fordi de ikke var i stand til at lade fortiden bag sig og lære af den, for i "nutiden" at få forbedret fremtiden.

Hilsen Ateisten

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Nazisternes grundlag var ikke katolsk.
Der var overhovedet ikke religiøst.
Hitler var småborger og brugte småborgerlige elementer fra kirken når det var opportunt.
Hitler var katolik, men konverterede ifølge nogen kilder til Tyske Kristne i 1933.
Der er mig bekendt ikke nogen henvisning til guds vilje i Mein Kampf.
Wiki har et større opslag desangående, som flugter fint med den viden jeg har:
http://en.wikipedia.org/wiki/Religious_views_of_Adolf_Hitler
Skriv gerne hvis der er nogen konkret oplysninger du er uenig i.

Hvis man vil pådutte katolicismen nogen diktatorer, er Mussolini, Franco eller Pinochet noget bedre bud.

anbefalede denne kommentar