Læsetid: 2 min.

Den store stygge Magnus

Verdensmesteren i skak blæste sin modstanders hus til pindebrænde
Verdensmesteren i skak blæste sin modstanders hus til pindebrænde
22. januar 2015

Magnus Carlsen er tilsyneladende ikke til at stoppe i den internationale skakturnering i Wijk aan Zee i Holland. Efter en famlende begyndelse har han præsteret fuldt hus i de seneste seks runder. Og apropos hus, så mindede han udspilning af den aserbajdsjanske stormester Teimour Radjabov i 9. runde om, hvordan den store stygge ulv i en berømt Disney-film blæser den mellemste gris’ hus i stumper og stykker. Magnus havde hvid:

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 Sf6 4.d3 Lc5 5.0–0 d6 6.Sbd2 0–0 7.Lxc6 bxc6 8.h3 h6 – spansk parti, Carlsen går uden om hovedvarianterne og bygger tålmodigt sit spil o.

9.Te1 Te8 10.Sf1 a5 11.Sg3 Tb8 12.b3 Lb4 13.Ld2 Ta8 14.c3 Lc5 15.d4 Lb6 16.dxe5 dxe5 17.c4 Sh7 18.De2 Sf8 19.Le3 c5 20.Tad1 Df6 21.Sh5 De7 22.Sh2 Kh7 23.Df3 f6 24.Sg4 – slaget kommer jo til at blive afgjort på kongefløjen – Lxg4 25.Dxg4 Ted8 26.Df5+ Kh8 27.f4 ...

Se diagrammet.

Den store stygge Magnus er begyndt at puste. Bemærk, at alle sorts bønder står på sorte felter, og at hans luddovne løber på b6 indtager en tragikomisk rolle. En engelsk kommentator på nettet sammenlignede den ganske træffende med »a christmas decoration«.

27. - Txd1 28.Txd1 exf4 29.Lxf4 De6 30.Td3 Te8 31.Sxg7!

Og han pustede, og han pustede. Det sorte hus kollapser hurtigt.

31. - Kxg7 32.Dh5! Sh7 33.Lxh6+ Kh8 34.Dg6 Dg8 35.Lg7+ - naturligvis - Dxg7 36.Dxe8+ Df8 37.De6 Dh6 38.e5 - underminerer yderligere - Dc1+ 39.Kh2 Df4+ 40.Tg3 ...

I denne stilling opgav Radjabov meget forståeligt. Carlsen spillede den afgørende fase af partiet med knivskarp præcision, mens Radjabov lige fra begyndelsen af midtspillet forholdt sig besynderligt passivt. Eksempelvis kan det undre, at han aldrig forsøgte sig med bondefremstødet a5-a4.

Etter ni runder er Carlsen alene i spidsen med 7 point og en ratingpræstation på hele 2962. Derefter følger Wesley So, USA, og Vachier‑Lagrave, Frankrig, begge med 6 points, mens Ivanchuk, Ukraine, og Ding, Kina, hver er noteret for 5,5 og Caruana, Italien, for 5. Den kvindelige verdensmester Hou Yifan har endnu ikke vundet noget parti, men dog præsteret seks remiser i det skrappe felt, bl.a. som sort mod Caruana. Turneringen slutter på søndag, formentlig med den norske verdensmester på førstepladsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu