Læsetid: 4 min.

Substans og syrerock

I denne weekend afholdt musikkritikerne deres årlige prisuddeling på Bremen Teater i København. Og Steppeulven 2015 var et show, der primært stod i musikkens, men også lidt i de virkelighedsforvrængende substansers og den kosmiske kærligheds tegn
Broken Twin, der var blandt de optrædende ved Steppeulven 2015, fik priserne ’Årets Håb’ og ’Årets Vokalist’.

Sophia Juliane Lydolph

26. januar 2015

Hestestatuetterne, som de nominerede dyster om, står i en af logerne til venstre i salen. Nogen popper en flaske champagne, så proppen flyver ud over stolerækkerne, hvor folk er ved at finde deres pladser. Den lander i det store område, hvor kunstnerne sidder. Aftenens vært, rapperen Per Vers, fortæller, at baren er lukket, mens musikken spiller:

»Hvis Gaffaprisen er det show, hvor der står en sixpack under hver stol, og hvor der bliver fyldt op i pausen, uden at man lægger mærke til det, så er Steppeulven showet, hvor vi har fokus og respekt omkring det, der sker på scenen,« siger han og byder velkommen til musikkritikernes årlige prisuddeling på Bremen Teater. »Velkommen til danmarksmesterskaberne i dårlige salgstal. Velkommen til Steppeulven 2015.«

Det er ikke tusindvis af tv-seere, der med deres sms-stemmer afgør, hvem der skal vinde priserne. Det er ikke guldkjoler og danseacts, der er i centrum. Steppeulven er »rent hjerte«, som en repræsentant for et af de store pladeselskaber udtrykker det, og showet veksler da også stille og roligt imellem livemusik og selve prisoverrækkelserne, hvor anmelderne giver sig tid til at redegøre for substansen i deres valg.

Som når Broken Twin får prisen Årets Håb for at »åbne op for nye verdener«, når The Minds of 99 får prisen Årets Sang for med sangen »Det er Knud som er død« at have givet en »blodtransfusion« til Tom Kristensens mindedigt om polarforskeren Knud Rasmussen, eller når Per Vers præsenterer de bands, der skal spille live, som her, hvor han præsenterer black metal-bandet Solbrud:

»Det band, vi nu skal opleve, har et sindssygt fedt bandnavn. Jeg skulle til at skrive det på min telefon, og så foreslog autocorrect, at jeg skulle skrive ’solbrun’. Men det ville være en dårlig beskrivelse, for det her er ikke bare solbrunt. Det er knaldhamrende sort. Det er sort, som når man indspiller i en kælder, hvor solen på ingen måder kan trænge ind. Mine damer og herrer. Giv en stor hånd til Solbrud.«

Steppeulve og pionerer

De langhårede fyre fra syrerockbandet Spids Nøgenhat tager to priser ved aftenens prisuddeling. I en af deres takketaler joker de med, at deres band er et »ledighedsprojekt for unge med hashproblemer«, men de kommer også med en opfordring til publikum:

»I denne tid, hvor vi stiller hårdt mod hårdt og dem mod os, så vil vi opfordre til lidt mere ydmyghed og respekt for andre mennesker.«

Og med temaerne syrerock, virkelighedsforvrængende substanser og kosmisk kærlighed fungerer det som et perfekt oplæg til vinderen af aftenens Pionerpris, der kaldes på scenen af Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet:

»Det hedder sig, at pionerer sjældent er yndet i deres samtid, men allerede i 1969 skrev bladet Superlove om dette års vindere af Pionerprisen, at ’de bliver for os i musikken, hvad H.C. Andersen er for vores forældre i litteraturen’. Det er sgu meget godt gået efter tre dage på tjald, syre og opiumspræparater i et pladestudie,« siger han. »Der er i den grad et klokkeklart før og et efter i dansk rockhistorie. Med andre ord er de pionerer med stort P. Ja, vi har sågar opkaldt vores pris efter dem, og så er det vel også på tide at de får den. Drej 000 og giv en stor hånd til Steppeulvene.«

’Tilgiv alle røvhullerne’

Publikum rejser sig. Steppeulvenes trommeslager Preben Devantier hjælper bassist Søren Seirup, der sidder i kørestol, op på scenen. Guitarist Stig Møller kommer bagefter med noget der ligner en smøg i munden. Han griber hurtigt en mikrofon og åbner for den kosmiske kærlighed:

»Søde venner. Hvis I vil lave verden om, så skal I fikse det der fatale pengesystem. Og hvis I vil gøre verden bedre, så skal I tilgive alle røvhullerne.«

Preben Devantier sender en hilsen til den tidligere forsanger Eik Skaløe, der tog sit eget liv på en rejse i Indien:

»Det er næsten 50 år siden, at vi lavede vores plade. Men den sælger endnu. Derfor vil jeg sige med et smil i øjet: Eik er død, men han lever stadig.«

Søren Seirup overtager Stig Møllers mikrofon:

»Jeg var ikke blevet det menneske, som jeg er i dag, hvis jeg ikke havde mødt Eik Skaløe.«

Stig Møller tager mikrofonen tilbage:

»Hold kæft, I skulle have hørt nogle af de koncerter, vi spillede. Jeg har aldrig nogensinde været så langt ude i kosmos med nogen andre end Søren. Han spillede så vildt, at Preben og jeg blev helt skeløjede. Vi har været i alle mulige psykedeliske verdener, og jeg har leviteret to meter over jorden. I kan ikke forestille jer, hvad vi har været igennem,« siger han med et stort smil til et stadigt stående publikum, inden Love Shop lukker festen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
randi christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Stig møller : »Søde venner. Hvis I vil lave verden om, så skal I fikse det der fatale pengesystem. Og hvis I vil gøre verden bedre, så skal I tilgive alle røvhullerne.«

Der arbejdes på højtryk søde stig - det fatale pengesystem har fat om bollerne på alt og alle, men vi blir ved og ved ... mens terrorguillotinens damoklessværd hænger og dirrer i en stadig tyndere tråd over de sagesløses hoveder