Interview
Læsetid: 5 min.

’Vi befinder os midt i en heksejagt’

Skuespilhuset har næste måned premiere på Arthur Millers berømte ’Heksejagt’ om hekseforskrækkelse og paranoia i 1700-tallets USA. Stykket er en allegori over 1950’ernes kommunistforskrækkelse, men det er lige så skræmmende aktuelt i dag, mener instruktøren
Den schweiziske instruktør Roger Vontobel går over scenen under prøverne på stykket ’Heksejagt’ i Skuespilhuset. Stykket er skrevet i 1953, men evigt aktuel. For vi frygter altid nogen eller noget – og jagter dem, siger instruktøren.

Ulrik Haseman

Kultur
23. februar 2015

En 37-årig schweizer ved navn Roger Vontobel går i disse dage rundt på Christianshavn og overvejer, hvorvidt han skal slå sin hovedperson ihjel.

Det er set før. Bondemanden John Proctor blev sådan set allerede hængt i 1692, dømt skyldig for hekseri i en retssal i landsbyen Salem, Massachusetts. Han var en af 20 mænd og kvinder, der blev dømt til døden under hekseprocesserne i Salem, og den tragiske retssag er det historiske forlæg for Arthur Millers berømte teaterstykke Heksejagt fra 1953. Siden da er John Proctor blevet slået ihjel på utallige scener verden over til store klapsalver fra publikum.

Men få uger før Heksejagt får premiere 6. marts på Store Scene i Skuespilhuset, er instruktør Roger Vontobel kommet i tvivl. Skal John Proctor dø?

»De giver ham et tilbud: Hvis Proctor erklærer sig skyldig i hekseri, vil de lade ham leve. Men han nægter, fordi det er for skamfuldt, og den slutning virker for heroisk for mig. Jeg tror ikke på den. De har hans kone og hans børn! De har så mange instrumenter, de kan bruge til at presse ham til underkastelse. Jeg tror, man ville knække og vælge livet. Det ville jeg selv, selv om det er moralsk underlegent,« tænker Roger Vontobel højt, da Information møder ham efter dagens sceneprøve.

»Jeg ved nok først to dage før premieren, hvad slutningen skal være. Sådan er teater – en rejse – og jeg er nødt til at udforske de her mennesker. Snart skal vi øve med børnene på scenen, og jeg er spændt på, hvad det giver til stykket,« forklarer Vontobel.

Frygten i os selv

Når slutningen er afgørende, skyldes det ikke blot, at den skal give menneskelig mening for instruktøren. Det handler om at sende et budskab – stykket må forholde sig til det tragiske angreb i København mod Krudttønden og den jødiske synagoge, forklarer Roger Vontobel: »Som samfund reagerer vi på frygt, og efter terrorangrebet er der fare for, at vi lader frygten styre vores dømmekraft. Det ændrer også stykkets betydning, og jeg prøver stadig at finde ud af, hvordan vi kan skrive Heksejagt om, så det reagerer på den aktuelle virkelighed«.

Dermed lægger Roger Vontobel sig tæt op af Arthur Miller, der skrev Heksejagt som en allegori over kommunistforskrækkelsen i 1950’erne, hvor den amerikanske senator Joseph McCarthy førte en – ja, heksejagt – mod højtstående embedsmænd og kunstnere, han mistænkte for at være spioner eller kommunistsympatisører. Stykkets stærke politiske dimension beskrev Arthur Miller i selvbiografien Timebends: A Life i 1987: »Heksejagt er uden sammenligning mit oftest producerede stykke, både i udlandet og hjemme. Men budskabet ændrer sig fra sted til sted. Jeg kan næsten afkode, hvordan den politiske situation er i et land, når stykket pludselig er et hit der. Det er enten en advarsel om tyranni, der er på vej, eller en påmindelse om tyranni, der netop er besejret,« skrev han.

– Hvad ville Arthur Miller afkode fra din opsætning?

»At tyranniet er på vej, hvis ikke vi allerede befinder os i det. Du skal nærmest bare erstatte ordet ’heks’ med noget andet, og det bliver åbenlyst, at vi i dag befinder os midt i en heksejagt. Tænk på terrorisme, overvågningssamfundet, frygten for islam. Det er lykkedes magthaverne at genintroducere frygten i vores verden,« siger Roger Vontobel.

»Under arbejdet med Heksejagt har vi haft denne sætning: at tiderne skifter, men frygten er evig. Sætningen er catchy – for catchy til min smag – men det er jo rigtigt. Vi forsøger altid at bekæmpe frygten, men det er en kræftsygdom, der altid vender tilbage. Jeg ser den i Heksejagt, og jeg ser den samfundet.«

– Hvor ser du den henne?

»Da jeg kom til den danske grænse, stoppede de bilen foran mig og hev en arabisk udseende mand ud, hvorefter politiet undersøgte bilen. Mig lod de passere, efter de lige havde kigget ind af ruden. Først tænkte jeg: ’Fucking raceprofilering!’ – men en lille del af mig tænkte også: ’Måske det er meget fornuftigt.’ Og det er jo skørt. Jeg anser mig for at være fordomsfri, men frygten er der alligevel,« forklarer Vontobel.

»Så når der sker et angreb som det i weekenden i København, radikaliserer det os alle sammen. Det ændrer den måde, vi kigger på andre mennesker, bare de ser mellemøstlige ud. Muslimerne er jo de mistænkte i vor tids heksejagt, og du kan være lige så frisindet og liberal, som du vil, men inderst inde har paranoiaen fat i os alle. Det er skræmmende, for samfundet har brug for, at vi finder en måde at nedtrappe konflikten på. Men det er det modsatte, der sker lige nu«.

Mennesket bag

I Heksejagt udspringer ondskaben ikke fra et usynligt system eller en diktatorisk overmagt, men fra en ulykkeligt forelsket tjenestepige ved navn Abigail Williams, der har haft en affære med John Proctor. Abigail starter anklagerne om hekseri i Salem, og hun anklager også Proctors kone for at være heks i håbet om, at hun på den måde kan få ham for sig selv.

– Hvad betyder kærlighedshistorien for ’Heksejagt’?

»Den giver frygten et menneskeligt ansigt. Abigail frygter at miste det eneste, hun har i verden – hans kærlighed. Det eneste øjeblik i hendes liv, hvor hun har følt sig set og værdsat. I hans øjne var hun mere end bare en tjener, og da han afviser hende, er hun intet. Man får sympati for Abigail, for det er jo menneskelige følelser – og man forstår pludselig, hvordan frygt egentlig opstår.«

Roger Vontobels blik er rettet ud over Københavns Kanal, men blikket er flere tusind kilometer væk.

»Men det er først i det øjeblik, præsten introducerer ideen om ’hekseri’ i samfundet, at Abigail og sidenhen resten af befolkningen får et redskab til at kanalisere frygten; til at få hævn over andre mennesker eller få noget elsket tilbage, de har mistet. Det er først, når religionen bliver ophøjet til lov, at de får det instrument i hænderne. Se på George W. Bush og krigen mod terror, de bruger alle sammen frygten som et redskab til at udleve deres magt.«

– Slår du John Proctor ihjel?

»Jeg bryder mig ikke om Millers slutning. Han løfter Proctor op som en moralsk superhelt, en Bruce Willis eller en Sylvester Stallone. Men det distancerer mig fra det vigtige spørgsmål: Hvordan ville jeg selv reagere? Fuck, hvad ville jeg egentlig gøre?«

»Jeg kan ikke give svaret. Men hvis jeg kan få publikum til at forlade salen med det spørgsmål, tror jeg, vi er nået langt.«

’Heksejagt’, Store Scene I Skuespilhuset. Premiere 6. marts. Medvirkende: Henning Jensen, Rasmus Bjerg, Benedikte Hansen, Olaf Johanneson, Kirsten Olesen m.fl. Instruktion: Roger Vontobel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helene Kristensen

Spøjst, jeg mener ikke vi har grænsepoliti - så vidt jeg ved futter de rundt på vejene i det ganske Sønderjylland. Lidt kunstnerisk frihed måske.

Arthur Millers værk Timebends: A Life kom på dansk i 1988 under titlen Tidens krumning. Erindringer. (Gyldendal).

»At tyranniet er på vej, hvis ikke vi allerede befinder os i det. Du skal nærmest bare erstatte ordet ’heks’ med noget andet, og det bliver åbenlyst, at vi i dag befinder os midt i en heksejagt. Tænk på terrorisme, overvågningssamfundet, frygten for islam. Det er lykkedes magthaverne at genintroducere frygten i vores verden,« siger Roger Vontobel.

Ovenstående er efter min mening noget gedigent vås. Jeg kunne nok regne ud, at den postulerede frygt skulle rettes mod islam (ubegrundet, forstås). Men frygten for terror er jo ikke ubegrundet, Den bygger på klare fakta, hvorimod frygten for hekseri byggede på ren overtro.
Og ligeså klare fakta er det, at islam står bag meget af den terror og dermed frygt, derskabes. Men igen skal islam og muslimer gøres til ofre.
Og lad mig for en ordens skyld slå fast, at jeg mener ikke, at alle muslimer udøver terror.

Mon ikke den konkrete risici (statistisk set) for en dansker er nogenlunde den samme for hekseri eller terror?

Begge dele er forsvindende lille

Brian Jensen, Peter Hansen, Rune Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

@Kim Øllgaard

Frygten er jo netop ubegrundet? Vi taler om ét menneske der har begået noget der med lidt god vilje kan komme i nærheden af at blive defineret som terror. Det er jo ikke rationelt når vores politikere snakker om mørkets kræfter der kommer efter os. Frygt er brugbart. Selvom vores efterretningstjeneste i forvejen har fået voldsomt udvidet beføjelser tog det blot et par dage at få gennemført endnu en terrorpakke med endnu mere vidtrækkende beføjelser.
Frygt er også brugbart til at skabe et os mod dem sammenhold i vores vestlige samfund der kæmper med en dyb splittelse som økonomisk krise og en accelererende forskel mellem rig og fattig har skabt.
Europa har set det her udspille sig en gang før, komplet med dyb økonomisk krise og heksejagt af en religiøs gruppe. Det endte som bekendt ikke kønt.

Brian Jensen, Peter Hansen, Carsten Pedersen, Rune Lund og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Af 500 millioner europæere, dør 20 i snit om som følge af terror hver år. Tyve. Terror har altid eksisteret. Hvorfor det enorme fokus på det, lige i disse år? Var mordet på jøden forleden terror? Hvordan vil I definere terror?

Jeg kan godt lide min fornemmelse, for den har served me well igennem mit liv. Og den fortæller mig, at noget er galt, med al denne her terror-bekæmpelse. Der dør flere af jordnøddesmørforgiftning hver år, end der dør af terror. Hvorfor så dette extreme fokus?

Peter Hansen, Helge Rasmussen og Rune Lund anbefalede denne kommentar

Hvis vi skal drage fakta ind i debatten så er der alle mulige tig der er mere farlige end terror. Man kunne nævne privatbilisme og trafik generelt. Eller hvad med medicinering? Ifølge Peter Gøtzsche's fremlæggelser af tørre fakta er [fejl]medicinering den tredjestørste dødsårsag på verdensplan. Jeg tvivler på at 'terror' kan konkurerre med disse tal.

Terror begrebet i sig selv er problematisk, fordi det altid er subjektiveret. EU's erklæring om hvad der kan kaldes terror er en lang gummiparagraf. Hvis vi skulle tage den seriøst ville en stor del af regeringens førte politik kunne betegenes som terror, i det terroren defineres som

i) at intimidere en befolkning i alvorlig grad, eller
ii) uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller
iii) at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale strukturer i alvorlig grad ved følgende handlinger:

a) legemsindgreb, der kan have døden til følge
b) alvorlige overgreb mod en persons fysiske integritet
c) bortførelse eller gidseltagning
d) massive ødelæggelser af et regeringsanlæg eller et offentligt anlæg, et transportsystem, en infrastruktur, herunder et edb-system, en fast platform på kontinentsoklen, et offentligt sted eller en privat ejendom, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab
e) kapring af luftfartøjer, skibe eller andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler
f) fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering eller brug af skydevåben, sprængstoffer, kernevåben, biologiske og kemiske våben og for biologiske og kemiske våbens vedkommende forskning og udvikling
g) spredning af farlige stoffer, brandstiftelse, fremkaldelse af eksplosioner eller oversvømmelser, der bringer menneskeliv i fare
h) forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyning eller forsyningen med andre grundlæggende naturressourcer, der bringer menneskeliv i fare
i) fremsættelse af trusler om at ville udvise en af de under litra a) til h) nævnte adfærdsformer.
j) ledelse af en terroristgruppe
k) deltagelse i en terroristgruppes aktiviteter, herunder tilvejebringelse af informationer eller materielle midler"

I flæng kunne nævnes offentlighedsloven, salget af DONG, meld din nabo og og adskillige terrorpakker. Der er mange gode eksempler på statsautoriseret terror. Og jeg snakker kun om lille Danmark her. Ikke et ord om den systematiske sabotage af underernærede EU lande vi lægger stemmer til, eller for den sags skyld det antal bomber vi selv har smidt, det antal menneskeliv vi selv har på vores hænder som krigsførende nation.

Der har været adskillige skyderier i København over de sidste år. Alle sammen har påviseligt været bande relaterede. Har vi set nogen aktiv preventiv indsats udover visitations zoner? (Jeg skal nok lade være med at nævne Nørrebro og Benjamin eller perlemor for den sags skyld)

Forrige weekends skyderi var ligeså banderelateret som det var religiøst motiveret. Det er objektive fakta. Men i modsætning til tidligere ses der en politisk mulighed for at mane fanden på væggen: den radikaliserede muslim. Og den udnyttes ikke blot. Den skampules.

Det kunne være en halvdårlig vittighed, et halvhjertet absurd teaterstykke, hvis det ikke lige var virkelighed, som den dikteres fra oven.

Hvis terrorsnakken skal tages alvorligt så er det på tide at vi gør noget ved det. Og det er altså ikke fremmedarbejdernes fremmedgjorte sønner vi behøves at være skide bange for. Fremmedgørelse kureres ganske effektivt igennem ordentlige empatiske relationer. Dem er der ikke særlig mange af, er der? Vær nu helt ærlig...

Karsten Aaen, Peter Hansen, Helge Rasmussen og Michal Bagger anbefalede denne kommentar

Og til dem der ikke har spottet det endnu, så er afgørende dele af EU's terror definition cirkulære [kort]slutninger. Se specielt j) pg k) ;)

@Ole Hansen. ”Var mordet på jøden forleden terror?” Er du i tvivl? Jeg formoder du kender jødernes historie her i Europa og andets sted. På den bagrund er der tale om en afskyelig form for terror, som udgør en del, af den generelle udbredte antisemitisme. For nylig var der hade og trussel graffiti på murene på Karoline Skolen, som er en skole for jødiske børn. Hvordan tror du det må være at blive mødt med den slags på sin skole og et menneske skydes ned foran Synagogen til din Bat Mitzvah. De børn som er blevet udsat for dette kender også jødernes skæbne i Europa og de er nu dømt til at leve i en konstant ængst for fremtiden – faktisk kan jeg ikke forstille mig en grusommere form for terror.

Søren Sørensen

Rasmus Knus

"Mon ikke den konkrete risici (statistisk set) for en dansker er nogenlunde den samme for hekseri eller terror?"

Se, det kommer vist an på om man befinder sig i nærheden af en af de personer (typisk tegnere eller forfattere) terroristerne har dødsdømt.

(Det gik jo ikke så godt for en deltager til et debatmøde på østerbro...
Men det tæller jo ikke som terrorisme for jer der åbenbart mener det er ganske rimeligt at man skal straffes med døden for at have tegnet "fornærmende" tegninger eller skrevet "blasfemiske" bøger - kalder i egentligt de der mord og mordforsøg for selvforsvar? Frihedskamp? Altså, når nu det åbenbart ikke er terror i jeres øjne?)

Eller om man er så uheldig at sidde i metroen lige den dag endnu en taber, denne gang bare en født her i landet, mener det er en god ide at finde ud af om den med jomfruerne i paradiset holder.

Bombningerne af den offentlige transport i hhv London (52 døde, 700 sårede) og Madrid (191 døde, 1800 sårede) viser da at visse personager (pudsigt nok af samme religiøse overbevisning som de der også dødsdømmer tegnere og forfattere) ikke viger tilbage for massemord på fuldstændigt uskyldige civile.

...men den slags tæller jo ikke med i statistikken - forudsat man altså mener at islamisk ekstremisme ikke er et problem...

Steffen Gliese

Kræver terror ikke en form for organisation? Ellers kan en hvilken som helst morder jo påstå, hun er terrorist.

Peter Hansen.
Nej, det mener jeg ikke. Det er vel mere et spørgsmål om, hvem aktionen er rettet imod og hvad begrundelsen for den er. Og hvis ikke man kender begrundelsen, så i hvert fald hvad virkningen er.

Morten Pedersen

Terrorisme ser ud til at skulleskabe frygt primært: "Terrorisme er en metode til fremkaldelse af frygt med gentagne voldsaktioner. Terrorisme kan være udført af (semi-)ulovlige individer, grupper eller statlige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager"

Helge Jørgensen

Fandt denne udsendelse på You Tube om den sidste danske hekseproces. En film der samtidig beskriver, hvordan heksetroen fortsat har et liv i et lille samfund:
https://www.youtube.com/watch?v=sXWbdUZqRYY&feature=youtu.be