Læsetid: 3 min.

Berlingske forsvarer brug af anonym artikel

Chefredaktør Lisbeth Knudsen står ved sin beslutning om at bringe en anonymiseret artikel om en religionskritisk bog. ’Vi beskytter vores journalister, hvis de er bange,’ siger hun
’Vi beskytter vores journalister, hvis de føler utryghed ved, at deres navn og billede står på bestemte kontroversielle historier,’ siger Lisbeth Knudsen.

Niels Ahlmann Olesen

20. februar 2015

Under overskriften »Forlægger tør ikke lægge navn til ny Muhammed-satire« bragte Berlingske mandag en artikel om tegneseriebogen Jesus og Mo. Den satiriske bog er skrevet af en anonym britisk satiretegner, og også det danske forlag bag er anonymiseret af frygt for repressalier. Men i Berlingskes artikel var tegneren og forlaget ikke alene om at optræde uden navn. Højst opsigtsvækkende var journalistens navn og billede blevet erstattet af en anonym henvisning til mailadressen: kultur@berlingske.dk.

Da Politiken onsdag udbad sig en forklaring, havde Berlingskes kulturredaktør Jesper Beinov »ingen kommentarer« – men over for Information forklarer avisens chefredaktør Lisbeth Knudsen nu, at der ikke var tale om en fejl, men om en bevidst beslutning.

»Vores journalist ønskede ikke at stå frem med sin byline på grund af den trusselsituation, der er. Og vi beskytter vores journalister her på avisen,« forklarer Lisbeth Knudsen, der understreger, at ansvaret for artiklen ultimativt falder tilbage på hende selv som chefredaktør.

»Når en artikel er unavngiven, så er det efter medieansvarsloven sådan, at det altid er den ansvarshavende chefredaktør, der står til ansvar for artiklen,« siger hun.

– Hvorfor satte redaktøren ikke bare sit navn på i stedet?

»Det ville være kunstigt, når den er skrevet af en journalist. Det vil altid være sådan, at uanset hvad der trykkes i avisen, så vil det være den ansvarshavende chefredaktør, der har ansvaret.«

– Så forklaringen er, at I har givet efter for frygten på Berlingske?

»Nej, forklaringen er, at vi giver vores journalister en mulighed for at tage stilling til, om de i den aktuelle situation ønsker at lægge navn til, eller om ansvaret går over til mig, som det jo gør, når det er en unavngiven artikel.«

– Man kunne mene, at det er ukollegialt over for alle de journalister, der skriver om tegningerne i deres eget navn, og som gør det – ikke fordi de sympatiserer med tegningernes indhold – men fordi det er et grundlæggende, journalistisk princip, at der er afsender på det, man sender ud i verden ...

»Vi pålægger ikke en medarbejder at skrive byline på, hvis den pågældende medarbejder i den aktuelle situation er utryg ved sin egen sikkerhed.«

– Du mener ikke, at I svigter jeres publicistiske principper, når I bringer anonyme artikler? At det er et skråplan at gå ind på?

»Det synes jeg er fuldstændig ude i hampen. Der er altid et ansvar for de artikler, der er i avisen, og det er til syvende og sidst den ansvarshavende chefredaktørs. Og hvis der er en journalist, der har været ude på en opgave – det kunne jo være en journalist, der har været ude at lave en reportage i Mjølnerparken eller et andet sted, hvor den pågældende føler sig personligt truet og efterfølgende gerne vil være anonym – så vil vi stadig bringe reportagen, hvis vi ved, hvordan den er blevet til. Men det vil i sidste ende være mit ansvar.«

– Jo, men er der ikke tale om en voldsom overreaktion i dette tilfælde? Det er jo bare en bogomtale.

»Ja, men det er en ganske bestemt bogomtale ...«

– Skal det her opfattes som en enlig svale, eller kommer vi til at se flere anonyme artikler?

»Der kommer ikke masser af denne slags. Vi er i en helt ekstrem særlig situation i øjeblikket, hvor der er særlig opmærksomhed på alt, hvad der skrives om Muhammed og muhammedtegninger. Og hvis vi har en journalist, der føler sig personligt utryg ved, at den pågældendes byline står der, så er det den ansvarshavende chefredaktør, der træder til og tager ansvaret.«

– Så du står ved beslutningen og ville ikke gøre noget anderledes i dag?

»Nej, jeg står ved, at vi beskytter vores journalister, hvis de føler utryghed ved, at deres navn og billede står på bestemte kontroversielle historier.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ærligt talt så syntes jeg ikke, man kan have nogen som helst respekt til dem, der ønsker at gemme sig bag anonymitet.
- Så spørgsmålet er, at man kan have respekt for de medier, der villigt giver dem plads?

Lars Bo Jensen

Da jeg første gang hørte om den anonyme boganmeldelse i Berlingeren, troede jeg det var en slags ironisk kommentar til at både forfatter og forlag er anonyme. Men nu forekommer det mig mere at være et forsøg på at piske stemningen endnu mere op.
Der har altså ikke været trusler mod de mange journalister der har kommenteret på JP's tegninger, De Santaniske Vers af Rusdie eller Ayaan Hirsi Ali's film.

Så vidt jeg ved har der heller ikke været meget oprørthed over 'Jesus and Mo', men nu er der jo en bog der skal sælges.

David Zennaro, Tommy Knudsen, lars abildgaard, Benny Larsen, Janus Agerbo, Sabine Behrmann og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Berlingskes linje i den konkrete sag er da helt OK.

Gangstere, terrorister m v har normalt ikke nogen betænkeligheder ved om nødvendigt at true og banke folk til tavshed.

Og de dage, hvor journalister kunne regne med at være "fredet vildt" selv om de skrev ufordelagtigt om farlige typer og magthavere , er vist uigenkaldeligt forbi.

Dybt tåbeligt fjolleri fra Lisbeth Knudsens side, - nu har hun i stedet flyttet problemet til andre medarbejdere i bladhuset, idet det så er bladhuset der bliver målet i stedet for!?
- Stakkels medarbejdere, der har sådan en tåbelig chef!

Endvidere er signalværdien af hendes handling, at terror betaler sig for dem der vil terrorisere,
- for vi underkaster os!

Ingen er selvfølgelig interesseret i at stå forrest i "dødskøen" for terrorister, men at flytte problemet til andre medarbejdere er ufin og lusket; "- I er mindre værd, så i kan undværes og kan lettere leve med at bliver ramt", syntes parolen hos Lisbeth Knudsen at være!!

Lars Bo Jensen

I forlængelse af min kommentar kl. 14:12 så er alle tegninger, fra 2005 til dags dato, fuldt tilgængelige på: http://www.jesusandmo.net/archives/
I virkeligheden er det jo nærmest kun et par tegninger med mange forskellige talebobler.

Skal jeg så føle mig truet nu, hvor jeg har fortalt/linket til, hvor alle tegningerne kan findes.

Jeg begynder lidt at tro at det anonyme forlag er Berlingske Forlag, og at dette er et virkelig malplaceret reklamestunt.

Jeg tror desuden at dem der bliver mest oprørt over disse tegninger/tekster er Sørine Gotfredsen , Marie Krarup og Christian Langballe.

Børge Rahbech Jensen

Så længe politiske kommentatorer på tv kan bruge "vandrørene" eller et partis bagland som kilde, har jeg intet problem med en anonym boganmeldelse i Berlingske. Faktisk irriterer det mig, når politikere anonymiseres på den måde, mens almindelige mennesker normalt præsenteres med navn, bopæl og til tider familieforhold.

Noget andet er, at selvom jeg ikke har læst anmeldelsen, bemærker jeg, at bogens titel antyder, den kristne tro berøres, og forfatteren er britisk. Storbritannien har en anden tradition for satire, end Danmark har, og fra dansk side forsvares kun retten til formidling af noget, nogle muslimer føler sig krænkede af.