Læsetid: 2 min.

Børnenes show

Kultur
14. februar 2015

Man skal kende et samfunds værd på den måde, hvorpå det behandler sine umyndige borgere. Så det er godt, vi har DR. I aften kan man på DR1 som voksen seer få et koncentrat af det respektfulde og gennemgøglede indhold, der dagligt tilflyder Danmarks børn via kanalerne Ramasjang og DR Ultra, når der vises MGP.

Udviklingen af børnenes MGP har ikke været uden problemer. DR var i begyndelsen af 00’erne ved at blive slået ud af kurs, da den danske idé blev så stor en succes, at det først blev udvidet til MGP Nordic, og siden blev det første europæiske mini Melodi Grand Prix, ’Junior Eurovision Song Contest’, afholdt i Forum i København. Med tilhørende overpimpede og preppede børn i upassende tøj.

Men efter et par år med seksualiserede småbørn i paneuropæisk primetime fandt DR tilbage til sine værdier og forlod konkurrencen.

I dag er børnenes MGP ikke gidsel i en kulturpolitisk vision om et nordisk fællesskab eller en bedaget europæisk illusion om at skabe fred med glimmerkanoner. I dag er sloganet: ’MGP – bare noget vi leger’. Men det er ikke en voksens naive og romantiske forestilling om barndom, der præger showet. Det er baseret på den X Factor-virkelighed, som børnene er en del af: Det er professionelt prangende produceret, og der findes en vinder. Men MGP handler i dag mere om at skabe et fællesskab mellem deltagerne. Showet er kulminationen på dette. Det hele sker med den særlige humor, som DR har forfinet i sine børneprogrammer over flere generationer, og ud fra den opfattelse, at børn er kompetente og relevante medborgere.

Selv om det lyder som en anakronisme, når vi taler om statsradiofoni, så handler det om anarkisme. Om at insistere på at modarbejde den hastige civilisering af borgerne i et gennemreguleret land. Og måske i stedet som en heldig bivirkning derved skabe selvstændige individer, der vælger fællesskabet til. Eller som Onkel Reje synger i DR Ramasjang: »Prutte, prutte, prutte, prutte, prutte er et dejligt ord.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fin artikel.
Men kan vi finde et bedre ord end 'civilisering' i denne sætning ?
>>Selv om det lyder som en anakronisme, når vi taler om statsradiofoni, så handler det om anarkisme. Om at insistere på at modarbejde den hastige civilisering af borgerne i et gennemreguleret land. Og måske i stedet som en heldig bivirkning derved skabe selvstændige individer, der vælger fællesskabet til.

Mig bekendt er det at civilisere, eller at være civiliseret, en gevinst for alle involverede - ellers gøres det forkert(!), og anarkisme i øvrigt bredt accepteret som den mest civiliserede af de kendte styreformer - en styreform vi sandsynligvis ikke er civiliserede og intelligente nok til at administrere endnu.
Det vil skal prøve, og som vi tydeligvis har væsentlige udfordringer med er derimod at undgå bevidst- og fantasiløs ensretning, monokultur, konformitet osv.
Alle begreber der udstiller en ynkelig flokmentalitet blandt yderst primitive mennesker og som derfor, ironisk nok, bedst imødegås med udpræget civile metoder.