Læsetid: 7 min.

’Danmark er ved at vinde kampen for ytringsfrihed’

En anonym forfatter har gjort grin med religion i 10 år med den britiske satiretegneserie ’Jesus og Mo’. I dag udgiver et dansk forlag, som også er anonymt, et udvalg af tegningerne i dansk oversættelse. Trods al hemmelighedskræmmeriet gør Danmark store fremskridt i kampen om ytringsfrihed, mener forfatteren selv
20. februar 2015

Jesus og Muhammed går ind på en bar. »Jeg hader, når folk generaliserer om det ’muslimske samfund’. Vi er 1,5 milliarder mennesker! Vi er individer med mange forskellige opfattelser og holdninger. Det er forkert at behandle os som en homogen masse,« siger Muhammed.

»Sig det til Koranen, den er fuld af generaliseringer om de ikke-troende,« svarer bardamen. Jesus ser til.

»Tillykke, du har lige stødt 1,5 milliarder muslimer!« siger Muhammed.

Joken stammer fra satiretegneserien Jesus og Mo, der i snart 10 år er blevet dyrket på nettet af en lille, men passioneret fanskare, som tæller religionskritikere som Salman Rushdie og Richard Dawkins. I tegneserien portrætteres Jesus og profeten Muhammed som bofæller og venner, der diskuterer religion i det 21. århundrede.

I dag udkommer et udvalg af ’de bedste striber’ oversat til dansk. Information mødte tegneren, der blot kalder sig ’Forfatteren’, på en hemmelig adresse til en snak om ytringsfrihed, og hvorfor han mener, der fortsat er behov for provokation af muslimer oven på weekendens tragiske attentat i København.

– I denne uge har flere danske politikere og debattører været ude at sige, at tiden nu er inde til forbrødring med muslimerne, ikke mere spot og hån, som din bog er udtryk for. Er du enig?

»Nej, for det er ikke forbrødring, det er underkastelse. Du må ikke ændre din opførsel, fordi nogen har en kalasjnikov-riffel i hånden og er klar til at bruge den. Jeg kan slet ikke forstå tankegangen på folk, der tænker sådan.«

– Men Muhammed er jo blevet tegnet flere gange. Det er bevist, at det kan lade sig gøre. Er pointen ikke slået fast?

»Nej, for så giver du det sidste ord til kalasjnikoven. Og det må de ikke få.«

– Du har tegnet ’Jesus og Mo’ i 10 år. Hvad vil du gerne opnå med din tegneserie?

»Jeg vil bare gerne have folk til at grine. Den bedste feedback, jeg får, er, når folk skriver ’LOL’ (laughing out loud, red.). Det kan redde hele min dag.«

– Men der må også være et politisk element i det. For ellers kunne du vel have tegnet Beavis and Butthead eller Garfield?

»Ikke når temaet er religion, som jeg gerne ville gøre grin med. Så i virkeligheden havde jeg slet ikke et valg … eller det havde jeg, men det var åbenlyst. Hvis du vil tale om kristendom og islam, hvem skal dine to hovedpersoner så være – Anders And og Mickey Mouse? Nej, det er nødt til at være Jesus og Muhammed, ikke?«

– Det kunne have været to helt almindelige mennesker – en kristen og en muslim? Så behøvede du ikke at være anonym eller leve i fare.

»Ved du hvad,« siger han og griner højt: »Det har jeg aldrig før tænkt på!«

– Men det udsprang af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten?

»Ja, det er rigtigt. Det var det absurde i, at nogle prøvede at trække et tabu ned over nogle andre. Det var en trodshandling fra min side – jeg ville vise, at selvfølgelig kan man også tegne Muhammed.«

I 'Jesus og Mo' portrætteres Jesus og Muhammed som bofæller og venner, der diskuterer religion i det 21. århundrede.

Anonym satire

Af forordet til bogen Jesus og Mo – de bedste striber fremgår det, at forlaget besluttede at udgive bogen anonymt efter angrebet på Charlie Hebdo. For at købe bogen skal man overføre penge til en anonym konto, hvorefter bogen tilsendes med diskret pakkepost.

– Det føles som en James Bond-film, det her. Hvorfor er du anonym?

»Fordi min kone insisterer på det. Og fordi der er en risiko for at fremprovokere en voldelig reaktion med mine tegninger. Men det er også pinligt at være anonym, for det er et knæfald for voldskulturen, og det irriterer mig. Hvis jeg ikke havde en familie, ville jeg nok stå frem.«

– Hvad betyder det for ytringsfriheden, når hverken du eller forlaget er modige nok til at stå ved jeres egne ytringer?

»Det er en skam, og jeg forstår kritikken. Den svider, for det er sandt. Men hvad er alternativet? Jeg er ikke villig til at ofre mit liv for tegneserien, og min forlægger vil ikke risikere sine ansattes ve og vel. Så dette er et kompromis, og lige nu er det den eneste vej fremad: Publicér, men gør det sikkert.«

– Andre ytringsfrihedsfortalere vil nok kritisere dig for at levere din islamkritik anonymt, fordi du dermed ikke står skulder ved skulder med dem i kampen for retten til at ytre sig.

»Jeg synes, tegneserien taler for sig selv. Du behøver ikke at kende mit navn for at kunne grine med. Men jeg forstår godt kritikken. Det er en god pointe, som ingen har præsenteret mig for før … For grunden til, at Charlie Hebdo blev udsat for deres tragedie, var, at resten af Europas presse var kujonagtig. Charlie Hebdo stod alene, og derfor var de et nemt mål.«

– Berlingske har skrevet en artikel om dig, hvor forfatteren er anonym. Hvad tænker du om det?

»Jeg kan jo ikke tillade mig at kritisere det,« siger han og griner. »Men det er vigtigt, at du altid forklarer, hvorfor du skriver anonymt. Det er jo, fordi du er bange. Alt andet er løgn. Og det er fint nok at være bange, bare du siger det, for så kan debatten udvikle sig derfra«.

Behovet for provokation

– Den danske digter Peter Poulsen har skrevet et digt, der lyder: ’For at værne om ytringsfriheden/ Råber jeg røvhul efter naboen’.

»Det er et idiotisk digt«.

– Men er det ikke det, du gør?

»Nej. Jeg har gjort grin med religion i 10 år, men jeg går ikke op til folk på gaden og siger, de er idioter. Den digter er tåbelig. Journalisten Glenn Greenwald var i januar ude at sige, at man burde publicere antisemitiske eller holocaust-benægtende tegninger, når man tegnede Muhammed. Der er afgørende forskel på at gøre grin med mennesker og at gøre grin med ideer. Og religion er en dårlig idé.«

– Hvad hvis muslimer opfatter Muhammed som en person – og ikke en idé?

»Han er en død person, det er uomtvisteligt. Men deres opfattelse af ham er en idé, og selv om de tror fuldt og fast på Muhammed og elsker ham højt, så er profeten i dag blot det: en idé.«

– ’Tåber’ som den føromtalte digter vil måske sige, at du skader dialogen mellem muslimer og ikke-muslimer i Danmark. Gør du det?

»Hvordan?«

– Ved at avle mere had mellem de to grupper.

»Det er en fejl at behandle alle muslimer som én blok, der bliver provokeret af satire. Mit bud er, at flertallet af muslimer i Danmark slet ikke føler sig ramt af mine tegninger. Men vi er nødt til at vise de folk, der tror, de må slå nogen ihjel for at tegne en tegning, at det ikke er i orden. Det er vel ret åbenlyst.«

– Det tror jeg, alle er enige om. Uenigheden handler om, hvad den bedste tilgang så er. Handler det om at provokere muslimer med tegninger igen og igen, eller er der en anden måde at gøre det på?

»Jeg tror ikke, der er et alternativ. Du er nødt til at gøre tegningerne til en hverdagsoplevelse, så de mister betydningen. Det er ikke en ideel situation – folk bliver jo stadig meget stødt af det – men jeg kan ikke se en anden vej frem.«

Kampen om ytringsfrihed

– Nu har medier og satiretegnere i 10 år genoptrykt Muhammed-tegningerne – og lavet nye. Det lader ikke rigtig til, at vi gør fremskridt?

»Gør det virkelig ikke? Danskerne er da foran alle andre i forsvaret for ytringsfrihed. I har haft denne samtale om ytringsfrihed siden 2005, og jeg synes, I har gjort fremskridt. Ja, det i lørdags var en tragedie, men jeg tror ikke, det bliver det sidste ord.«

– Ifølge dele af venstrefløjen er tonen i debatten om muslimer kun blevet grovere og mere uforsonlig de seneste 10 år. Over det meste af Europa vinder højrenationalistiske partier frem. Er du enig i, at de partier profiterer af konflikter med islam?

»Ja, men det er venstrefløjens skyld. De burde ikke overlade forsvaret for ytringsfriheden til højrefløjen. Der er for mange på venstrefløjen med hjertet på det rette sted, men som ikke vil forsvare ytringsfriheden af frygt for at blive kaldt racister.«

– Europa er i stigende grad ved at blive et multikulturelt samfund. Er det en udvikling, der bør få os til at genoverveje den måde, vi taler til hinanden på?

»Ytringsfrihed er et grundlæggende krav i et samfund med diversitet. Og diversitet er en skøn ting, men det kræver, at alle i samfundet anerkender retten til at ytre sig frit. Ytringsfrihed er også grunden til, at radikale islamister overhovedet får lov til at ytre sig. Det er dybt ironisk, at de selv er imod det princip, for uden ytringsfrihed ville de ikke være i stand til at tale overhovedet«.

– Efter angrebene i Paris i januar og København i lørdags snakker mange om en omsiggribende ’frygtkultur’ i Europa. Hvordan bevæger vi os væk derfra?

»Med tiden. Det vil tage tid, men Danmark bevæger sig i den rigtige retning – bortset fra højrefløjens stigende popularitet. Men i forhold til ytringsfrihed er I på rette vej. I Storbritannien tror jeg slet ikke, at satiretegnere som Lars Vilks ville få lov til at rejse ind i landet. At føle sig stødt er et trumfkort, folk prøver at bruge for at lukke ned for en demokratisk debat. Det må vi ikke give dem lov til«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britt Kristensen
  • Henrik Klausen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Lone Christensen
  • Laurids Hedaa
  • Sune Olsen
  • HC Grau Nielsen
  • Toke Andersen
Britt Kristensen, Henrik Klausen, Robert Ørsted-Jensen, Lone Christensen, Laurids Hedaa, Sune Olsen, HC Grau Nielsen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erling Jensen:

Du har altid haft en forkærlighed for at hoppe rundt i århundrederne, vi kan godt blive enige om at USA lavede en svinestreg mod Mexico i forb med Texas og Californien, men det var så i 1846, så kan du ligeså godt i samme åndedrag kalde det nuværende Tyskland for imperialistisk i at det beholder Slesvig Holsten :)
Og jeg tror ikke din kære Chomsky er specielt stolt af sine akolyter, hvis hans ideer var at skabe en større kritisk sans, - hvis man drejer skarpt til venstre fra en skarpt til højre position så ender man bare over i den anden grøft.

Vi har forstået at for dig er USA og Israel de største skurke i verden og du vælger og vrager i historien for at få den "sandhed" igennem.

At du igen og igen umynddigør 1,2 bio mennesker og lader alt hvad de foretager sig være en reflektion af USA siger det hele, al bevægelse i den mellemøstlige verden er et produkt af USA, ingen selvstændige tanker tak.

At USA absolut ikke har tænkt Irak strategien ordentligt igennem og været med til at splitte landet op kan vi godt være enige om, men den primære årsag til begivenhederne i Irak og Syrien skyldes kolonimagternes del og hersk politk der blev fortsat i endnu værre grad af baathisterne.

Robert Ørsted-Jensen

Jan Mogensen
Smukt everet og man kunne i samme spørge - hvad fanden har indianerkrigende at gøre med nedskydning af mødedeltagerei København og - nu vi taler om kolonialisme i mellemøsten - hvorfor forbigås det så behændigt at den Britiske koloniovertagrelse i mellemøsten byggede på og var begrundet i osmanninsk kolonialisme og igen hvad fanden har det med at gøre med og hvorfor skal det anvendes til at legitimisere og undskylde en moderisk aktion mod ytringsfrihed på Østerbro der er begrundet i en religiøs fanatisme der er noget med 1000 år ældre.

Og hvofor skal vi med dette nonsens fra indianerkrige til kolonialisme se bort fra det forhold at ikke bare islam men alle religioner hver eneste dag krænker alle andre religioner og deres kættere, samt ikke mindst alle os ikke troende med trusler om vold og evig pine i helvede mod ikke bare os men vore børn og mod kvinders frihed og folk af anden seksuel orientering hvis ikke vi og de og vi øjeblikkeligt underkaste os deres regler og idiotiske moralbud?

Jan Mogensen
"Du har altid haft en forkærlighed for at hoppe rundt i århundrederne",
"Vi har forstået at for dig er USA og Israel de største skurke i verden og du vælger og vrager i historien for at få den "sandhed" igennem".

Når man skal evaluere et problemkompleks, er det altid en god idé at finde mønstre, og det kan man til overflod, når man skal analysere amerikansk udenrigspolitik og den betydning, den har haft for hele verden.

Du bliver stødt på manchetterne, fordi du har den opfattelse, at det ikke siger noget om landets politik. Jeg har skrevet et væld af oftest meget omfattende indlæg, som også har omhandlet det århundrede, vi befinder os i, og som tegner nøjagtigt det samme mønster, som det jeg har forsøgt at tegne for tidligere århundreders vedkommende.

Bortset fra dette kunne det da være yderst interessant at få belyst, hvilke lande du og Robert Ø. Jensen mener kan gøre USA rangen stridig i afdelingen for beskidt og forkastelig udenrigspolitik, og hvor mange ofre, der er kommet i kølvandet på den pågældende politik. Landets annektering og erobring af det halve af Mexiko, får du til Californien og Texas; det omfattede også Nevada, Arizona og New Mexico - naturligvis en bagatel i dit verdensbillede, som det er umagen værd at beskæftige sig med. Ikke den mindste sammenligning med Putin og Krim.

Vær lidt mere konkret i din kritik og kom ind i kampen med konkrete beskrivelser af globale problemer, der kan matche USA eller Israel for den sags skyld. Jeg kan betro dig, at du kommer på lidt af en opgave, som du naturligvis vil sno dig ud af.

USA's rekord for vold er uden sidestykke i menneskehedens historie. Som Martin Luther King formulerede det i 1967 er hans fædreland, USA, den største udøver af vold i verden. Og hvorfor fremsætter ham mon denne "utilstedelige" påstand; jeg kan betro dig, at han ikke havde konsulteret hverken Chomsky eller mig.

Et utal af militære interventioner og invasioner med klare krænkelser af FNs charter og international lov, hvilket ikke får dig eller RØJ op af stolene i forargelse, herunder brud på alle, flere hundrede, traktater indgået med den oprindelige befolkning, diverse indianerstammer i USA; brug af grusomme sanktioner mod "forbryderstater", med katastrofale følger for civilbefolkningen; oplagring og brug af masseødelæggelsesvåben fra kemiske våben som white phosphorus i Irak, napalm, klyngebomber og ikke mindst atombomber mod civilbefolkning i 2 byer i Japan, mens andre lande trues med krig og udslettelse for besiddelse af ditto; trusler af denne karakter er i øvrigt en forbrydelse if. international ret; droneangreb, som slår flere tusinde uskyldige mennesker ihjel og skaber en uudholdelig frygt i lokalbefolkningen; fortsat støtte til stedfortræderkrige, dødspatruljer, terrorgrupper og brutale diktaturer rundt på kloden; uddannelse af flere hundrede tusinde soldater til brug ved undertrykkelse af folkelige bevægelser i Mellemamerika, med torturmanualer og en rørledning fra USA til de pågældende lande med de værste torturinstrumenter. Ingen forargelse hos jer i den anledning. I vælger at blive mere forarget over mine analyser over dette lands politiske virksomhed end eksempelvis Obamas droneangreb, som finder sted i dag og ikke i et eller andet århundrede, og som er ud fra alle objektive parametre er den værste terrorkampagne, noget land eller bevægelse tager i anvendelse i dag. Er det ikke om tirsdagen, at han skriver under på sin kill-list.

Hverken du eller din akolyt, som du kalder det, har i jeres indlæg kun givet udtryk for, at I skam da godt var klar over disse forhold, men på mærkværdig bliver det aldrig til nogen dom over pågældende virksomhed. Det betyder ingenting. De kan i jeres optik ustraffet begå de mest horrible forbrydelser, men de skal ikke stilles til regnskab. Højst besynderligt. Det må være jeres fortolkning af begrebet: Lighed for loven.

Demokrati, fred, menneskerettigheder? For den amerikanske supermagt er disse ideer kun mytiske abstraktioner, undertrykt af realiteterne i den imperialistiske og militære dominans, som politiske eliter i vestlige lande åbent gør sig til tilhænger af. Verdens mest magtfulde demokrati har også den længste og mest brutale rekord for militarisme blandt alle nationer og kan ustraffet begå et utal af uhyrlige krigsforbrydelser - millioner har betalt den højeste pris, if. Johan Galtung 20 millioner siden Anden Verdenskrig. Undskyld mit spring til det 20.årh.

I elsker den side af USA betingelsesløst uden den mindste fordømmelse. Personligt holder jeg mig til Frank Sinatra og anden form for fremragende kultur, som denne nation har beriget verden med.

Fejring af magt, vold og erobring, som typisk associeres med krigsførelse, fører uundgåeligt dens tilhængere ind i den mørke side af menneskelig erfaring, ind i et område, der er kendetegnet ved en tøjlesløs fanatisme og destruktive handlinger, som kræver en kultur af løgne og dobbeltmoral.

Erling Jensen, cand.jur.

Jan Mogensen og Robert Ø. Jensen

I mit tidligere indlæg fremhævede jeg mønstertegning som en udmærket indgangsvinkel til mange af de forhold, jeg kommer ind på i mine indlæg. Amerikansk krigsdeltagelse kunne være et eksempel.

USA har været i krig 93 % af tiden - 222 år af 239 - siden 1776. Jeg skal spare jer for en minutiøs opregning. Dvs, at det kun har haft 17 år uden krig, herunder 1935-1940.

Vælg et år siden 1776, og der er ca. 91 % chance for, at USA var involveret i en eller anden krig i det kalenderår.

Landet har aldrig oplevet et årti uden krigsdeltagelse.

Bortset fra Pearl Harbor har intet land af egen drift påbegyndt en krig mod USA, muligvis hvis vi ser bort fra England.

Deres tab i krige har, bortset fra borgerkrigen fra 1861-1865 med 700.000, altid været minimale sml. med mange andre lande, fordi de til fulde har forstået at efterleve det hævdvundne princip, at i krige er det aldrig en fordel at have hjemmebane. England er det eneste land, der har bombet Washington i 1812 og ført krig på amerikansk territorium. Det afføder helt andre følelser om krigens rædsler end i eksempelvis Irak eller Vietnam for ikke at tale om Sovjetunionen, Japan og andre europæiske lande.

Et ufatteligt spild af ressourcer som var bedre sager værdig. Deres ulovlige krige i Afghanistan og Irak koster astronomiske beløb, som ville kunne løse alle basale u-landsproblemer inden for sundhed, uddannelse etc.. Her taler vi om livsbetingelser, der bl.a. kræver 8 millioner dødsfald blandt børn - om året vel at mærke. Et af de oftest citerede argumenter for krigen i Afghanistan fra jeres akolyter blandt høgene i dansk politik er den med de 2-3 millioner afghanske piger, der er kommet i skole. Uden krigsførelse ville de samme ressourcer brugt i Afghanistan og Irak kunne sende 200 millioner piger i u-lande i skole, but who cares - i hvert fald ingen af jer.

I har begge den største ringeagt tilovers for mine spring mellem århundrederne i min beskrivelse af USA's udenrigspolitik. Tillad mig trods dette at springe til den sidste halvdel af det 20.årh., til perioden efter Anden Verdenskrig, en periode, hvor jeg går ud fra, at I begge er født. USA stod i den periode for iværksættelse af 201 militære konflikter ud af 248 bevæbnede konflikter i 153 lokaliteter, inkl. Afghanistan og Irak.

Amerikanske udgifter til militær overskygger totalt alle andre lande. De står for 41 % af verdens samlede militærudgifter og matcher de næste 14 på listen, så ve den, der vover at sætte sig op mod dette. Den næste på listen er Kina, som står for 8,2 %, Rusland med 4,1 % og Storbritannien og Frankrig med hver 3,6 %. Alle amerikanske militærudgifter er på mere end 1 billion dollars. De opretholder op mod 1.000 militære baser i 137 lande og gør deres yderste for at lægge baser som en ring om Kina og Rusland - just in case.

Erling Jensen, cand.jur.

Sider