Hun er »visionær«, hun er »handlekraftig«, og hun er »meget begavet«. Lovordene stod i kø, da den danske filmbranche i december 2013 skulle beskrive Filmskolens nye rektor, Vinca Wiedemann.
I dag, lidt mere end et år senere, er der noget længere mellem skåltalerne. Nu siger de »magtmisbrug«, »topstyring« og »alt for dumt«!
Vinca Wiedemann er raget uklar med store dele af skolens nuværende såvel som tidligere elever med beslutningen om at lukke ’flerkameralinjen’. Med beslutningen skærer hun tre af i alt ni pladser på dokumentaruddannelsen væk.
Kritikerne mener, at lukningen af den 22 år gamle linje, som er kendt som skolens ’kreative laboratorium’, vil skade vækstlaget for dansk dokumentarfilm fremover. Nogle af de største danske talenter i doku-genren er uddannet på netop flerkameralinjen.
Torsdag aften var der protestmøde i Filmskolens biografsal, hvor omkring 100 elever og branchefolk var mødt op for blive klogere på rektors beslutning:
»Det her er en af Danmarks dyreste uddannelser. Det er ikke en økonomisk spareøvelse, men vi er nødt til at satse der, hvor uddannelsesbehovet er størst,« indledte rektor Vinca Wiedemann.
»Vi har i dag ni linjer på skolen, og den, som film- og tv-branchen efterspørger mindst, er flerkameralinjen. Ingen er i tvivl om linjens kunstneriske kvaliteter, men det kreative og det eksperimenterende, der gør linjen unik i dag, fortjener at blive bredt ud over alle skolens linjer,« forklarede hun til den skeptiske sal.
Et debatpanel bestående af film- og tv-instruktører, hvoraf stort set alle har haft en tæt tilknytning til skolen, stillede sig dog i det store hele uforstående over for rektors projekt.
»Dit argument for at lukke linjen – at branchen ikke efterspørger flerkamerastudenter – er simpelthen forkert,« lød det fra paneldeltager Jesper Jack, uddannet tv-tilrettelægger på Filmskolen og tidligere dokumentarfilmkonsulent på det Danske Filminstitut:
»Og det giver ikke mening at sige, at man vil udvide det kreative rum på skolen ved at lukke skolens mest kreative uddannelse.«
Instruktør Alexander Lind, der blev uddannet på flerkameralinjen i 2013, satte ord på flere nuværende elevers utilfredshed, da han kaldte Vinca Wiedemanns beslutning for »magtmisbrug«:
»Du skulle have lavet en kvalifikationsundersøgelse af uddannelserne, inden du selvstændigt traf beslutningen om at lukke flerkameralinjen. Din ledelsesstil er lidt som at tale med to tunger: Du bedriver topstyring, men taler om en ’åben proces’. Men det er det jo ikke,« sagde han under debatten, som Informations Georg Metz forsøgte at moderere. Det var ikke altid let.
Ingen magtkamp
Vinca Wiedemann blev hentet ind netop for at »ruske op« i Filmskolen, som flere stemmer i film- og tv-branchen dengang sagde, var stagneret i et årti. Spørgsmålet er derfor, om elevernes kritik er reel, eller om den bunder i overdreven frygt for forandring på Filmskolen, der stort set har lignet sig selv de sidste 22 år.
Ib Tardini, mangeårig Zentropa-producer og filminstruktør med over 150 film på cv’et, forstår Wiedemanns beslutning.
»Var det mig, havde jeg nok gjort det samme. Når man skal ud og finde nogle penge til at optimere de andre områder på Filmskolen, kan jeg ikke se andet for end at lukke flerkameralinjen. Det var en spændende sandkasse, men eleverne gik meget for sig selv. Der var ikke den store afsmitning på resten af skolens miljø,« mener Ib Tardini.
Han var leder af Filmskolens producerlinje til efteråret 2013, og han oplevede, at flerkameralinjen godt kunne være »lidt langhåret«, når han spurgte, hvad de egentlig lavede.
»’Vi er ved at finde ud af farven på mavens indhold i forhold til din aura’, kunne de finde på at svare. Det er jo dejligt, at der var råd til at lave sådan et laboratorium. Men det er fuldstændig rektors ret at lukke linjen,« mener han.
Information fanger Vinca Wiedemann dagen efter protestmødet, som hun godt vidste, ville blive en »ophedet diskussion«.
»Det har været nogle voldsomme dage, men jeg vil gerne understrege, at der stadig er mere end to år til, at den sidste elev på flerkameralinjen dimitterer. Jeg er dybt inde i samtaler med min prorektor Arne Bro om, hvad vi nu skal gøre,« fortæller Vinca Wiedemann.
Prorektor Arne Bro stod for opbygningen af flerkameralinjen og har i 23 år været en nøglefigur på Filmskolen, hvor han af mange elever hyldes som et kreativt geni. Til protestmødet stillede flere deltagere sig kritiske over for, at Arne Bro ikke blev inddraget i beslutningsprocessen. Men det afviser Vinca Wiedemann, skulle være tilfældet:
»Arne Bro var den første, jeg involverede, tilbage i september. Han er uenig i min beslutning, men han har hele tiden sagt, at han bakker mig op og er loyal over for min beslutning.«
– Har der været tale om en magtkamp mellem dig og Arne Bro, som ifølge nogle tidligere elever nærmest er et større ikon end Filmskolens rektor?
»Arne er et kunstnerisk fyrtårn, han er min prorektor og en meget vigtig del af lærerkollegiet. At kalde det en magtkamp er at reducere en alvorlig, faglig diskussion. Det kan jeg slet ikke genkende. Vi står sammen om at udvikle Filmskolen fremadrettet,« fastholder Vinca Wiedemann.
Undersøgelse på vej
10. december sendte Vinca Wiedemann et brev til Kulturministeriet, hvor hun »anmoder om tilladelse« til at lukke flerkameralinjen. I brevet fremgår det, at rektor inden beslutningen har konsulteret fem branchepersoner: forkvinden for Filmskolens aftagerpanel, Vibeke Windeløv, dokumentarist Mikala Krogh, fiktionschef Katrine Vogelsang, kanalchef Lotte Lindegaard fra TV 2 samt tv-producent Sven Clausen, tidligere DR TV. »Fra alle sider har jeg fået opbakning til såvel mine synspunkter som til en eventuel nedlæggelse af faglinjen,« fremgår det af skrivelsen.
Men »fem kaffeaftaler med gamle branchevenner« er ikke tilstrækkeligt grundlag til at træffe en så tung beslutning, lød kritikken til protestmødet og på Facebook-gruppen ’Red Dokumentar-uddannelsen på den danske filmskole’, der i skrivende stund har flere end 1.200 medlemmer.
Jesper Dalgaard, der er en af gruppens stiftere og dokumentarelev på Filmskolen, forstår stadig ikke beslutningen efter protestmødet:
»Om man vil det eller ej, så er det jo en svækkelse af dokumentaruddannelsen, når man fjerner tre elevpladser og det mest kreative frirum på skolen. Hvis rektor ønsker at brede kreativiteten ud på skolen, burde hun jo netop styrke flerkameralinjen,« siger han.
Jesper Dalgaard understreger, at han ikke taler på vegne af Filmskolens elever. Alligevel føler han, at Vinca Wiedemann er nødt til at igangsætte en større undersøgelse, hvis hun vil »genoprette roen« på Filmskolen.
»Sidste gang flerkamerauddannelsen fik en såkaldt ’kvalifikationsundersøgelse’ var i 2006, og linjen har rykket sig ekstremt meget i løbet af de 10 år, der siden er gået. Hun er nødt til at lave en grundig kvalifikationsundersøgelse af, hvad den her uddannelse egentlig kan. Indtil da vil der være mistillid. Det er ikke nok at fjerne en hel linje på sin egen mavefornemmelse,« mener Dalgaard.
Under protestmødet torsdag aften var der uenighed om, hvorvidt rektor Vinca Wiedemann egentlig lovede en sådan kvalifikationsundersøgelse fra panelstolen. Over for Information fredag giver hun følgende tilsagn:
»Jeg har tilbudt at lave en undersøgelse, hvor vi går ud og spørger branchen, om vi udbyder de rette uddannelser. Det går vi i gang med straks, og den færdige rapport vil selvfølgelig være offentligt tilgængelig for alle«.
Information har bedt kulturminister Marianne Jelved (R) om en kommentar til sagen, men hun ønsker ikke at udtale sig. Kulturministeriets pressetjeneste henviser til ’armslængdeprincippet’ i sådanne beslutninger. Prorektor Arne Bro er ikke vendt tilbage på Informations henvendelse
Måske skulle man nøjes med at uddanne de 9?
Der er en spændende debat i gruppen, der jo er åben. Det er filminstruktørerne, der efter lang tids udsultning nu ser frem til igen at få et kreativt løft. Det kan man vel kunne støtte på en filmskole...
Send derfor dokumentarfilmsuddannelsen hen, hvor den gør mere gavn: til journalisthøjskolen.
Det er svært at tage stilling til den sag, når man intet véd om Flerkamerauddannelsen. Og Filmskolens hjemmeside har ikke været til meget hjælp. Men i et interview i Filmmagasinet Ekko fortæller en tidligere elev, Jella Bethmann, bl.a. hvordan:
”Flerkamera-instruktørerne skal arbejde i et studie. I et studie får man ingenting foræret – man skal tage stilling til alt, fra lys over rekvisitter til medvirkende. At arbejde i ét rum er godt for at skærpe sine konceptuelle sanser – tænk bare på Roy Anderssons film – og sådan et værksted findes ikke andre steder. Det er ikke noget, man kan lære i mediebranchen eller på en tv-station.”
Hun nævner så, hvordan uddannelsen kan fostre både en Per Zachariassen, der afviklede sidste års Melodi Grand Prix og nu er blevet 'shanghajet' af Hollywood, og en Torben Simonsen, der udstiller små, eksperimenterende film på galleri. Som hun siger:
”Det er da enestående, at en uddannelse kan fostre så forskellige folk, og det synes jeg ikke, man skal bebrejde den.”
Det lyder bizart, at en filmuddannelse kan koncentrere sig om at "arbejde i et studie", hvor man intet får foræret. Man får det tomme rum foræret! Imidlertid er det svært at se, hvad det tomme rum eller den deraf skabte konstruerede virkelighed har med dokumentarfilm at gøre.
Ja, jeg er også stadig forvirret over, hvad uddannelsen mere præcist går ud på. AK24syv havde forleden en samtale med en tidligere elev, måske jeg skulle lytte til den igen … og denne gang lidt mere koncentreret.
Og så må jeg indrømme, at navnet 'Flerkamera-' også skygger noget for forståelsen. :-/
Min umiddelbare fornemmelse af denne historie er, at filmuddannelserne stille og roligt er blevet alt for specialiserede.
Navnet flerkammeralinien virker besynderligt. Bruges der ikke også flere kameraer, når man optager en spillefilm? Måske bortset fra dansescenen med Gene Kelly i Singing in the Rain.
Hvis man tager enkeltkameralinien flere gange, er det mon så det samme som at tage flerkameralinien en gang?
Det lyder mærkværdigt at ville nedlægge flerkamera linjen, eftersom flerkamera produktioner ser ud til at være ved at dominere de TV og film produktioner som alle hver dag kan se i biografer og på TV.
Og at påstå at der kun kan laves flerkamera produktioner i et indendørs TV studie på fx DR lyder også mærkeligt, i og med at de største TV og Film flerkamera produktioner i dag foregår udendørs ved store sportsstævner/begivenheder, - tænk fx på Amerikansk fodbold, - eller på Tour de France.
Tour de France er en god illustration af at teknik og dramaturgi har flyttet sig fra Jørgen Leths dvælende enkeltkamera og fortællestemmer, over til en fortætning af sportsdramaet i flerkameraernes skiftende billeder.
Det er klart at flerkamera produktion det kræver skolet planlægning og faglig disciplin hvis billederne skal leve på filmlærreder og TV skærme
Og eftersom folk vænner sig til billed intensiteten fra TVs flerkamera produktioner, bliver teknikken selvfølgelig også nødt til at følge med over i filmproduktionerne.
At forstå den nuværende konflikt mellem filmskolens elever og Rektor kan være vanskeligt uden et indgående kendskab til skolens uddannelser og deres indbyrdes samspil. Historisk har dokumentar-uddannelsen som helhed og flerkamera specifikt, været lidt af et stedbarn på en skole med en rodfæstet tradition i fiktionsfilm. Pga. denne stedbarnsrolle har uddannelsen været mere usynlig i offentligheden, men har gennem de sidste 20 år udviklet sig til at være den mest eksperimenterende og kreativt udfordrende linjer på skolen. Det er også nødvendigt at forstå at hele dokumentarudd. hviler på en kunstnerisk/personlig filmisk fortælletradition og ikke en journalistisk/objektiv forståelse af det dokumentariske begreb. Uddannelsen ville derfor ikke kunne finde rum på de journalistiske uddannelser.
En af ideerne med uddannelsen er for eleven at træne både opmærksomhed og forståelse for de parametre ethvert filmisk udtryk består af. Forståelsen af det tomme rum som et studie, er at du selv skal ankomme med de virkmidler du mener dine medvirkende og deres historie har brug for. Lyssætning, lyd, kameravinkler og udsnit, scenografi og rum. Altsammen dele af det samlede udtryk der senere skal præsenteres for publikum. TV-studiet og flerkamerauddannelsen er i den forstand grundforskning i de filmiske udtryk der finder anvendelse på tværs af alle genrer og platforme.
Uddannelse har langt større indvirkning på resten af skolens linjer end fx. Ib Tardini giver udtryk for i artikelen. Især de tekniske linjer, som Fotograf, Klipper og Tonemester, har stor glæde af deres samarbejde med flerkameralinjen og de er derfor også stærkt repræsenteret i den gruppe af elever der protesterer mod Rektor Vinca Wiedemanns beslutning.
Hvis det er dimittender fra flerkamera-uddannelsen, der er skyld i at tv-produktioner i stigende omfang, hvad enten der er tale om skuespil-, ballet- opera- eller koncertoptagelser – pop, rock, jazz, klassisk – i studiet eller transmitteret, reportager, debatter, 'talk-shows', konkurrencer, prisuddelinger … bliver filmet og redigeret så alt hakkes op i konstant skiftende kameravinkler, i sekvenser på gennemsnitligt ikke meget mere end tre sekunder, hvor kameraerne flyver rundt i lokalet, også op i loftet, zoomer ind og ud, uafladeligt skifter mellem helfigur og close-up, hvor man, øjet, aldrig får lov at dvæle ved noget, og man sjældent får tid eller lejlighed til at danne sig et billede af, hvad det egentlig er, man er vidne til, hvor hverken øjet, hjernen eller for den sags skyld sjælen på noget tidspunkt får ro – som Christian Braad Thomsen har udtrykt det: Vi bliver alle gjort til Bimmerbørn! – så ville jeg intet have imod at uddannelsen blev lukket. Helst med tilbagevirkende kraft.
Men … når jeg så ser nogle af de flotte, professionelle, bevægende, både engagerede og engagerende afgangsfilm, kan jeg godt i stedet få den mistanke, at det i virkeligheden er ikke-flerkamera-uddannede tv-fotografer og -producere, der på rent amtørbasis tror de kan det samme?
Se for eksempel afgangsfilmen 'Carl og Niels'.
Og læs her om de tanker og erfaringer instruktøren, Alexander Lind, gjorde sig i forbindelse med optagelserne.
Kunne det ikke være at de TV producenter der på Danske TV stationer producerer:
''tv-produktioner i stigende omfang, hvad enten der er tale om skuespil-, ballet- opera- eller koncertoptagelser – pop, rock, jazz, klassisk – i studiet eller transmitteret, reportager, debatter, 'talk-shows', konkurrencer, prisuddelinger … bliver filmet og redigeret så alt hakkes op i konstant skiftende kameravinkler, i sekvenser på gennemsnitligt ikke meget mere end tre sekunder, hvor kameraerne flyver rundt i lokalet, også op i loftet, zoomer ind og ud, uafladeligt skifter mellem helfigur og close-up, hvor man, øjet, aldrig får lov at dvæle ved noget, og man sjældent får tid eller lejlighed til at danne sig et billede af, hvad det egentlig er, man er vidne til, hvor hverken øjet, hjernen eller for den sags skyld sjælen på noget tidspunkt får ro''.
- netop IKKE har gået på Filmskolens flerkameralinje, og der lært de muligheder og begrænsninger som den type produktioner har?
- Det virker jo af og til rigtigt nok som om en del producenter/klippere på fx DRs Melodi Grand Prix går fuldstændigt amok i den moderne teknologisk klippemuligheder, - og fx klipper fra en sangers udtryksfulde ansigtsudtryk i de mest intense og følelses udtrykkende øjeblikke af hendes sang, for i stedet at vise ligegyldige kransving og zoom af publikum og scenens lyssætning...
Emil Eiberg-Jensen, præcist hvad jeg prøvede at udtrykke. :)
Mit eneste problem med forståelsen er, at det skal være en treårig specialuddannelse. Det lyder for mig som et element, der burde indgå alment for tekniker- og instruktøreleverne som en del af den bredde, de formodes at have tilegnet sig i løbet af tre år og som en kunstnerisk oprustning, der øger bemestringen af teknikker og virkemidler.
Drama og drama...
Der er vel blot tale om nogle møg forkælede filmskole elever der piver, fordi tiden er inde til forandringer...
Forandringer som fremtiden vil vise er berettiget eller ej.
Og det er jo ikke fordi, at Filmskolen skal lukker men, at den nye rektor vil lægge mere vægt på nogle mere retningsgivende og mere tidstypiske film fagområder end flerkamera-uddannelsen.
I min optik burde der - og fuldstændig adskilt fra Filmskolen - oprettes en helt og aldeles særskilt TV-skole, som jeg mener tiden er moden til. Men det er måske en anelse for ambitiøst for et lille land som Danmark, hvor pengene er små.
Ja, en filmskole i forbindelse med DR ville være en udmærket idé, Sten Victor. Den ville også ligge i ganske nær fysisk forbindelse med film og medie på universitetet.