Læsetid: 6 min.

Guggenheim – kunstens McDonald’s?

Helsinki har i første omgang takket pænt nej til Guggenheims tilbud om at opføre et nyt museum i byen. For selv om det skulle synes et æggende tilbud, er 80 procent af befolkningen imod, at byen skal lægge havnefront til franchiseforretningens næste frontlinje – nu med de asiatiske og russiske turister i sigte
Forrest Guggenheims seneste realiserede museumsfilial tegnet af Frank Gehry i Abu Dhabi, hovedstaden i Emiraterne. Det åbner i 2017. Den runde bygning ved siden af er en filial af Louvre, tegnet af Jean Nouvel. Yderst t.h. Zaha Hadids koncertbygning. Illustration: guggenheim.org

Forrest Guggenheims seneste realiserede museumsfilial tegnet af Frank Gehry i Abu Dhabi, hovedstaden i Emiraterne. Det åbner i 2017. Den runde bygning ved siden af er en filial af Louvre, tegnet af Jean Nouvel. Yderst t.h. Zaha Hadids koncertbygning. Illustration: guggenheim.org

25. februar 2015

Helsinki fik et tilbud, der var svært at sige nej til. Det gjorde byen alligevel. I hvert fald i første omgang.

Den magtfulde, amerikanske museumsgigant Guggenheim tilbød at lægge navn til et nyt museum for moderne kunst opført på havnefronten i Helsinkis centrum. Guggenheim Helsinki vil dermed blive det nyeste medlem af den eksklusive klub af byer verden over, der huser et Guggenheim Museum. Foruden New York er det Venedig, Bilbao og snart Abu Dhabi.

På trods af byens skepsis insisterede Guggenheim på at finansiere en åben, international arkitektkonkurrence i håb om at overbevise den tvivlende by.

Det blev verdenshistoriens største arkitektkonkurrence. Intet mindre end 1.715 forslag til et nyt Guggenheim Museum i den finske hovedstad strømmede ind til dommerkomiteen fra 77 forskellige lande.

Men kritikken er haglet ned over Guggenheim. De beskyldes for at føre en skruppelløs franchiseforretning med kunsten og arkitekturen som motor bag opbygningen af et globalt kulturimperium, der i sidste ende er mere pengemaskine end udbredelse af moderne kunst. Lokale kulturinstitutioner frygter, at Guggenheims magt og vælde vil knuse al konkurrence og kvæle det lokale kulturliv i opmærksomhedsøkonomiens benhårde virkelighed.

Den hvide hest tog fejl

Hvis Guggenheim havde forestillet sig, at de kunne komme ridende på den hvide hest og frelse den stakkels provins Helsinki fra den grumme skæbne som overset minimetropol, så tog de fejl.

Projektet er til Guggenheims store overraskelse voldsomt upopulært blandt befolkningen, hvor op mod 80 pct. er imod.

I Helsinki insisterer kritikerne på, at Guggenheim har mere brug for Helsinki end omvendt. Til trods for sin nordlige placering er Helsinki strategisk vigtig som stopover for asiatiske turister på vej til Vesten og som bindeled mellem Rusland, Baltikum og resten af Norden.

For kritikerne er Guggenheim synonym med den del af globaliseringen, man har svært ved at forlige sig med. Guggenheim er uforvarende blevet selve symbolet på kunstkapitalismen som får antiglobaliseringsbevægelsen til at se rødt.

Kritikerne anfører, at Guggenheim – som de andre amerikanske kæder McDonald’s og Starbucks – brutalt overskriver de lokale kvaliteter og miljøer i deres ivrighed efter at skabe økonomisk og kulturel dominans.

Politikerne har modsat befolkningen svært ved at skjule begejstringen. Man håber med et nyt museum på at kunne tiltrække turisme og erhverv til byen i kampen om positionen som Nordens hovedstad, der udkæmpes med Stockholm, Oslo og København.

Det globale Guggenheim

Guggenheim blev grundlagt 1937 i New York som et museum for nonfigurativ kunst. I 1959 flyttede museet til sin nuværende adresse på 5th Avenue i den ikoniske bygning tegnet af Frank Lloyd Wright. Guggenheim blev dermed bannerfører i et årtier langt parløb mellem den modernistiske arkitektur og kunsten i samme periode, der på mange måder nærmede sig hinanden.

Gennem tiden har der været mange kulturkonservative kritikere af Guggenheims spektakulære museumsbygning på 5th Avenue. Arkitekten selv mente, som arkitekt af tiden, at bygningens ekspressive design skaber en »skøn, ubrudt symfoni mellem billede og bygning, der aldrig var set magen til i kunstens verden«.

Noget tyder på, at han havde ret, for Guggenheims betydning som omdrejningspunkt for avantgarde-kunsten i USA kan kun undervurderes. Af samme grund er Guggenheim blevet et af de stærkeste varemærker i den globale kunstindustri på linje med Louvre i Paris. Men for at kunne opretholde en samling i et kunstmarked, hvor priserne på de vigtigste værker er på himmelflugt, er det nødvendigt at sikre nye indtægtskilder, der ikke er afhængige af velhavende mæceners velvilje.

International satsning

Det er en væsentlig forklaring på Guggenheims rolle som ekspanderende kulturimperium på den internationale scene. Etableringen af filialer rundt om i verden sikrer adgang til de vigtigste samlinger og internationale kunstmæcener. I slutningen af 1990’erne var Guggenheim med til at omdanne den hensygnende nordspanske provinsby Bilbao til en international turistdestination med et spritnyt museum designet af den verdensberømte arkitekt Frank Gehry, kendt for sin let genkendelige signaturarkitektur.

Oplevelsesøkonomer får våde øjne når de taler om Bilbao-effekten, der i bund og grund er en uhellig alliance mellem turisme, kulturøkonomi, kunst og arkitektur. Guggenheim demonstrerede, at deres varemærke og viden om den internationale kunstscene parret med en stjernearkitekts arkitektoniske visioner kunne trække turister til i tusindtal og for bestandig ændre en bys udvikling.

Succesen i Bilbao åbnede nye muligheder for Guggenheim, og byer verden over henvender sig jævnligt til fonden i håb om at få del i det mirakel, museet kan udvirke.

Abu Dhabis drømmesyn

På en ø i Abu Dhabi, De Forenede Emiraters hovedstad, er et flimrende fatamorgana således ved at tage form med Guggenheim som posterboy.

Ørkenstaten er i fuld gang med at skabe en turistattraktion i luksusklassen på en 27 kvadratkilometer stor ø ved navn Saadiyat Island.

Den hovedrige by i Emiraterne er ved at omsætte sine enorme olieindtægter til en investering i fremtidens oplevelsesøkonomi. Man forbereder sig med andre ord på den dag, olien slipper op, og svaret er kunst og arkitektur.

Til formålet har man hyret en lang række af verdens mest profilerede arkitekter fra øverste hylde. Frank Gehry, stjernearkitekten blandt stjernearkitekter, tegner som i Bilbao et Guggenheim Museum. Jean Nouvel – den koleriske franske arkitekt, der stod bag DR’s skandaleramte koncerthus i Ørestad – tegner en filial af Louvre, der meget passende kaldes Louvre Abu Dhabi. Den japanske mester Tadao Ando står bag et maritimt museum. Den irakiskfødte futurist Zaha Hadid har tegnet et opera- og koncertcenter og Norman Foster en gigantisk konstruktion af skæve gittertårne, der skal tjene som Zayed Nationalmuseum. Alle bygningsværker som kritikere fnysende kalder spektakulære og egocentriske. Det er arkitektbranchens gamle hanelefanter, der endnu engang tramper rundt i manegen med deres larmende ’selfie-arkitektur’ i forsøget på at kaste lidt stjernestøv på Abu Dhabis megalomane planer.

Guggenheims engagement i Abu Dhabi er uden tvivl en god forretning. Det er en forretningshemmelighed, hvad Abu Dhabi betaler for at få lov til at benytte Guggenheims navn og ekspertise, men det er ikke småpenge.

Guggenheim modtager et såkaldt licenshonorar fra de afdelinger af museet, der ikke ligger i New York. Derudover får de adgang til de samlinger som lokale mæcener bidrager til at skabe. En adgang, der er strategisk vigtig i arbejdet med at udvikle udstillinger i verdensklasse og dermed fastholde Guggenheims placering som en global nøglespiller i kunstens verden.

Helsinki tur/retur

Flere danske tegnestuer valgte at indlevere et projektforslag til konkurrencen i Helsinki, heriblandt hæderkronede Henning Larsens Tegnestue og SHL. Ingen af dem var dog at finde blandt de seks tegnestuer, der gik videre til konkurrencens sidste fase. Det er således udelukkende yngre relativt ukendte tegnestuer, der er gået videre i konkurrencen, der finder sin endelige vinder i forsommeren 2015.

De har leveret bud, der ifølge formanden for dommerkomiteen Mark Wigley, repræsenterer en ny måde at tænke et museum. De seks bud er vidt forskellige, men de forholder sig til havnefronten og forsøger alle at tænke det offentlige rum ind i museets semiprivate og eksklusive rum. De bryder murene ned mellem museets rum og byens rum. Mellem museets traditionelle rolle som reservat for kunsten og det omkringliggende samfund.

På den måde er konkurrencen udtryk for et nybrud, og mon ikke Helsinki tager deres beslutning op til genovervejelse. Det er klog udvælgelse dommerkomiteen har præsteret. Mange havde forventet en buket af stjernearkitekter i finalen.

Men man har fået en milepæl, der måske markerer overgangen fra en manieret og hysterisk arkitektur til en mere tilpasset og registrerende arkitektur, der skruer ned for den værste stilfanatisme.

Ser man dog på den samlede mængde af konkurrenceforslag, så fremstår de mange bud som et ufrivilligt freakshow, hvor det ene forslag er mere udskejende end det andet i sit desperate forsøg på at skille sig ud fra mængden.

Det ender som rendyrket overbudsarkitektur, og er det tætteste man kommer en arkitektonisk nærdødsoplevelse. De ufatteligt mange ressourcer i form af gratis arbejdstimer, som de mange konkurrenceforslag repræsenterer, burde i sig selv give Guggenheim røde ører. Konkurrencen var en ubetinget succes målt på interessen alene, men samtidig formentlig også den sidste af sin slags. Helsinki t/r.

Se de endelige seks finalister i arkitektkonkurrencen om Guggenheim Helsinki på www.designguggenheimhelsinki.org/finalists

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Kirkeby
  • Per Torbensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Vibeke Rasmussen
  • Lars Jorgensen
Lars Kirkeby, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Vibeke Rasmussen og Lars Jorgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Borregaard

"Politikerne har modsat befolkningen svært ved at skjule begejstringen". Sætningen fra artiklen står for sig selv, hvorfor det ikke er nødvendigt at uddybe den!

Peter Wulff, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Andrei Korolovskiydvor, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling, Svend-Erik Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Hansen

"i kampen om positionen som Nordens hovedstad, der udkæmpes med Stockholm, Oslo og København."

Den kamp har København vist vundet for nogen år siden.

Vibeke Rasmussen

Guggenheim i N.Y. er efter min mening fuldstændig fantastisk. Inde såvel som ude. Og lur mig om ikke det har givet inspireration til Aros i Aarhus. Men beklageligvis kun til det indre.

Guggenheim i Bilbao, som jeg kun har set på fotos, er fascinerende, og jeg ville gerne opleve det i virkeligheden. Inde såvel som ude.

Men billederne af Guggenheim i Abu Dhabi … De får mig til at tænke. Åh nej! Ikke mere, vel!

Godt gået Helsinki. Respekt!

For øvrigt ville jeg også gerne have hørt om, hvorfor de nævnte Guggenheim museer/ filialer er blevet lukket. Men det må jeg så selv prøve at grave lidt ned i. :)

Morten Balling

Da jeg engang var i Bilbao for at se Guggenheim museet der, kom jeg før de åbnede, og brugte tiden til at gå rundt og se på byen. Den gjorde ikke det store indtryk, men det gjorde museet.

Da jeg engang var i Helsinki gik jeg rundt og kiggede på byen. Den, og finnerne, gjorde stort indtryk på mig, og jeg savnede ikke et Guggenheim museum. Helsinki er fantastisk om sommeren, og tankevækkende om vinteren (hvor der er meget mørkt).

Camilla van Deurs

Super relevant artikel. Jeg vil dog præcisere at der er et dansk firma med i opløbet af de 6 finalister: Gehl Architects, som er et dansk firma med kontorer i København, New York og San Francisco er en del af holdet bag Haas Cook Zemmrich STUDIO2050. Som repræsentant for den nordiske planlægningstradition med fokus på byens rum, den menneskelige skala og bæredygtig byplanlægning er dette forhåbentligt med til at kvalificere at der ikke tænkes i Abu Dhabi arkitektur, men nærmere på hvordan museet indgår i en relation med byen og inviterer befolkningen indenfor.

Vibeke Rasmussen, Gert Selmer Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Mon ikke København også ville have sagt nej tak?
Er udstillingerne ikke styret fra New York, og vandrer rundt fra Guggenheim til Guggenheim, same shit all over, samme menukort i cafeerne, samme uniform til kustoderne.
I København har vi 4 store kunstmuseer og en række små, med masser af faste udstillinger og løbende særudstillinger. Hele denne levende kunstverden ville blive knust med Guggenheim. Sikkert det samme i Helsinki.

Arkitektonisk ville jeg, hvis jeg kom til Helsinki eller Bilbao, og var russer eller japaner, hellere fordybe mig i byen egen gamle arkitektur, end nye smarte vidundere, løsrevne monumentale énere, der stråler og siger "her kommer jeg", uden at indordne sig harmonisk med den øvrige by. (siger ikke, det ikke kan lade sig gøre - den i New York er fx ok.)

Per Torbensen, Svend-Erik Hansen, Markus Hornum-Stenz og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Camilla van Deurs-17:57-
Gehl Architects, burde have været fremhævet i artiklen.! En pinlig mangel.
Good luck.! Jeg håber i vinder.

Gert Selmer Jensen

Har selv læst hos J. O. Spreckelsen. Med stor respekt. Men Jan Gehl`s , betragtninger omkring den
menneskelige skala i arkitektur, som helt manglede i 80` erne, aftvinger den største respekt.
Han klargør det i sine beskrivelser om de logiske/flotte, byplaner, skylines, facader, som slet ikke
er tænkt, i en menneskelig skala, og derfor ikke fungerer.( Brasilia) etc. Det har været en altdominerende tendens hos arkitekter i de seneste 40 år, kun at tænke i overordnet form. Ikke med udgangspunkt i menneskers oplevelse i øjenhøjde. Grundet til dette kan være at opgaven
er langt mere krævende, og langt mindre "selvpromoverende". Men i samme åndedrag, har arkitekters hang til selvpromovering, også skadet deres almene ry.
Hvis man ikke kan forvente at arkitekten, som rådgiver, tager udgangspunkt i menneskelig
trivsel, hvor skal man så henvende sig.? Så er de reduceret til entreprenørernes højre hånd.
Hvilket arkitekter i de senere år, har haft det udmærket med.
Thumbs up for Jan Gehl, og partnere.!

Henrik Brøndum

Jeg synes det er synd for alle kulturfeinsmeckerne. Engang var der noget der hed europæisk filmkultur, som var ægte autentisk - og stod op imod alt det kommercielle fra Hollywood. I dag drømmer selv den mest håbløse journalistelev om at blive Oscar-connoisseur og Guggenheim's evige spiral opsluger kunstverdenen. Lidet er dog mere trist end at se et klassisk værk der har være i familieeje i Europa i generationer ende i hænderne på arabiske oliepenge eller en kinesisk ejendomsmatador.

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Svend-Erik Hansen

Helsinki har bare noget x-factor (undskyld), som ingen af de tre andre byer har. Den by skal simpelthen opleves. Så vil du finde ud af hvorfor Helsinki åbenbart var mere aktuel end de andre byer. Morten Balling beskriver det forøvrigt ganske fint. For Helsinki er bare noget helt helt helt specielt.

Det er fint, at beboerne tager stilling til, hvad der skal ske i deres by.

Min personlige oplevelse af Guggenheim-bygningen i New York er: Yes!, FLW, når han er god. Jeg har ikke været i Bilbao efter Gehry - og kommer der næppe igen.

Arkitekturen er ikke i krise; det er kun arklitekterne.

Disneyland über Alles?

Det kunne være interessant såfremt man indførte en nedrivningsklausul på alle nybyggerier; Tuborg Havn (i Kbh.) ville være et godt sted at starte.

Vibeke Rasmussen

Helt enig med Per Arnoldi.

Og for min skyld kunne han også godt ha' nævnt tilbygningen til Statens Museum for Kunst. 'Viel Geschrei und wenig Wolle', om jeg så må sige, og det gælder sørgeligt meget nyere arkitektur.

Michael Kongstad Nielsen

Tilbygningen til SMK har jeg det nu meget godt med. Nyt, uden at knuse eller overdøve det gamle, godt samspil, i åben forbindelse, kæmpe nye rum med mange muligheder, en bid taget af parken uden at ødelægge den. Langelinjepavillonen kan jeg nu også godt lide, men ellers enig.

Vibeke Rasmussen

Apropos Langeliniepavillionen kunne man inden afholdelsen af det internationale Melodi Grand Prix sidste år, i dagevis se en stakkels murer- eller malerlærling eller -svend, kravle rundt på knæ og udfylde mellemrummene mellem stenene i den skrånende stensætning ned mod vandet. Forklaring: Det skulle se pænt ud til sangkonkurrencen!

Nu ses stenene mest fra søsiden – men overhovedet ikke fra Refshaleøen, hvor konkurrencen blev afviklet! – og jeg tvivler stærkt på, at ret mange gæster og turister på havnerundfart overhovedet tager notits af dem, eller bemærker hvorvidt mellemrummene er 'spartlet ud' eller ej! Men med den tankegang er der jo ikke så meget at sige til, at budgettet blev overskredet. :-/

Vibeke Rasmussen

Hæ, Michael K.N. Dér bliver vi så ikke enige. Det eneste positive, jeg kan sige om tilbygningen til Statens Museum, er … at den er smuk, oplyst, efter mørkets frembrud, set fra Stockholmsgade. Og at toiletterne er flotte. ;)

Med hensyn til Langelinjepavillonen går min anke, ligesom Per Arnoldi også nævner, mest på, at bygningen virker så forladt og mest af alt ligner en spøgelsesbygning.

OK. så kan man begynde med at fjerne Langeliniepavillon'en - et misforstået afkog af Mies van der Rohe; der var dog en idè i Utzons tårn (FLW spøger igen).

Det kunne lægge en dæmper på det værste lort, såfremt anlægsudgifterne indeholdt en post til nedrivning; hvem vil ikke gerne være fri for Gehry, ZHA og tilsvarende pjank...

Vibeke Rasmussen

^Usssj da!^ :(

Som man siger i Poker: I see your bet, and raise you one.

Selv om jeg stadig betragter hans Guggenheim i Bilbao som enestående og fascinerende, er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt andet Frank Gehry har tegnet, som det er værd at ofre opmærksomhed på. Det meste er snarere lidt … pinligt.

Man får i det hele taget ofte indtryk af, at arkitektur har udviklet sig til det rene freak-show, hvor arkitekter prøver at overgå hinanden i at tegne de mest håbløse, fortænkte, bizarre bygninger overhovedet.

Gert Selmer Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, det kom på mode at udfordre statikken, så man ikke troede sine egne øjne. Dette hus ville skatte sammen, hvis det var bygget efter normale statiske betingelser med tryk og træk, tyngde og spænding osv. Men det er det heller ikke. Der er "snyd" med i spillet. Man må indbygge nogle kræfter, der ikke ses, men som holder sammen på "skidtet". Dermed bliver bygningen "unaturlig" at se på. Ingen naturlig balance, ingen genkendelse fra hvad vi ser i naturen. Dermed bliver udtrykket nærmest ubehageligt, man bliver søsyg eller svimmel. Efter min mening overflodssamfundets pjat og fjolleri.

Gert Selmer Jensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Det med fotografering, ved aftenstide, med indvendigt kunstlys, har hærget i årtier, og kan sælge alt
i et arkitekturtidsskift.! (Foreningen til gensidig forherligelse). Gab.!! Ikke overraskende at arkitekt-
standens renomè, hænger i laser.!

Michael Kongstad Nielsen

Der er håb forude!
For en af de mest søgte linjer på arkitektakademiet i Kbh. er afdelingen for kulturarv, restaurering og transformation. Det er en søgen tilbage, og en erkendelse af, at fremtidens væsentligste opgaver ligger indenfor restaurering og transformation (ændret anvendelse) af eksisterende (gammelt) byggeri.
Eksempel: Den fredede Jægersborg kasserne (nu vi er i whisky-bæltet) ombygges til boliger.
http://www.aarch.dk/skolen/aktuelt/nyheder/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D...