Interview
Læsetid: 2 min.

’Et kunstværk er ikke en kronik’

I dagens udgave af Information kritiserer udviklingskonsulent og forfatter Peter Tygesen Louisianas udstilling, ’The Enclave’, på en række punkter. Museumsinspektør Marie Laurberg svarer her på kritikken
Kultur
14. februar 2015

– Peter Tygesen kritiserer, at både Louisiana og kunstneren Richard Mosse gentager, at vi som publikum skal få øje på en glemt konflikt. Men konflikten er ikke glemt. Der er udkommet masser af avisartikler, bøger og der er foretaget indsamlinger. Hvorfor fremstiller I konflikten som glemt, når den er en af de konflikter, danskerne netop kender til og husker?

»Det har ikke været vores opfattelse, at alle og enhver har et indgående kendskab til konflikten i Congo. Vi har ikke villet opnå andet end at skabe interesse for et kunstværk, som vi til gengæld ved, at folk har talt om igen og igen, siden det blev vist på kunstbiennalen i Venedig,« siger Marie Laurberg.

– I skriver, at flere end 5,4 millioner siden 1998 har mistet livet som følge af konflikten i Congo. Forskerne, der stog bag det tal, har siden sagt, at tallet var et estimat – og at man satte det højt, fordi det skulle hjælpe med at rette verdens øjne mod Congo. I dag har flere forskere slået fast, at tallet måske er under det halve. Derfor kritiserer Peter Tygesen jer for sensationalisme – jo større tal, jo større katastrofe. Hvorfor henviser I til et tal, som forskere slår fast er alt for stort?

»Vi har ikke været klar over, at dette tal er blevet anfægtet, men vi synes stadig, at der er tale om et alarmerende højt tal. Men selvfølgelig bliver tallet rettet, hvor det kan lade sig gøre.«

– Peter Tygesen kritiserer brugen af ordet ’krigen’ i udstillingen. Han henviser til, at der er tale om to forskellige krige, og at langt størstedelen af Congo i dag er et fredeligt land. Konflikten foregår i Kivu-provinserne, der kun er en lille del af Congo. Når I bruger ordet ’krigen’ i stedet for at skrive, at der er tale om to forskellige krige, mener han, at I forsøger at lokke kunder til Louisiana ved at bruge sensationalisme. Hvorfor gør I ikke publikum opmærksomme på, at der er tale om to krige?

»Vi bruger ordet ’krigen’, fordi værket ud over at handle om krig i Congo også handler om krig som sådan. Der er tale om et kunstværk med mange lag og ikke om et stykke journalistik.«

Værket er ikke en kronik

– Når I skriver, at konflikten er ’ubegribelig’, mener Peter Tygesen, at det cementerer fordommene om ’dem’ og ’os’ – konflikten er ikke mere ubegribelig end andre konflikter, men kan ligesom alle andre konflikter forstås ud fra en række komplicerede faktorer. Bør man ikke kunne forlange af en stor kunstinstitution, at I ikke er med til at cementere fordomme om ’dem’ og ’os’?

»Vi ønsker ikke at bidrage til stigmatisering og synes heller ikke, at værket stigmatiserer afrikanerne. Det er muligt, at Peter Tygesen kan forstå alt, hvad der foregår i Afrika, men kunstværkets antydning af forståelsens grænser, kameraføringens bevidst subjektive vinkel, har han ikke forstået.«

– Er det for meget at forlange af en kunstner og en stor kunstinstitution, at man anvender kunsten til at gå dybere ind i en problemstilling?

»Et kunstværk er en kunstners oplevelse af noget og en gengivelse af denne oplevelse. Picassos Guernica er ikke et pædagogisk didaktisk instrument til forstå den spanske borgerkrig, ligesom Richard Mosses Enclave ikke er en kronik.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når der påvises fordrejninger, udeladelser, urigtige facts o. l. i et kunstværk ( dramadokumentar, billede , skrift o s v), så påberåbes den kunstneriske frihed ofte som legitimation og forklaring - og de formastelige, der kritiserer, bliver nærmest rullet i "tjære og fjer" i debatten

Sådan er det bare - kunstnere er ikke forpligtede til selv den mindst minimale redelighed i forhold til facts.

Så længe alle kender og vedkender sig disse vilkår , så er det til at leve med.

(Henvisningen i artiklen til Picassos Guernica forekommer i øvrigt malplaceret og upassende ?)

Peter Nørgaard

Som mange af os ved, var grådige belgiske kong Leopold den 2. ansvarlig for millioner af dræbte afrikanere i slutningen af 1800-tallet i sit privatejede Congo.

Slaveriet og myrderierne forsatte i Belgisk Congo. Og i dag fortsættes myrderierne. Hvor lang tid endnu?

"The world can feed all need, not all greed", M. Ghandi (frit citeret).

Peter Nørgaard

Som mange af os ved, var grådige belgiske kong Leopold den 2. ansvarlig for millioner af dræbte afrikanere i slutningen af 1800-tallet i sit privatejede Congo.

Slaveriet og myrderierne forsatte i Belgisk Congo. Og i dag fortsættes myrderierne. Hvor lang tid endnu?

"The world can feed all need, not all greed", M. Ghandi (frit citeret).