Læsetid: 3 min.

En neger på cykel

Jeg husker det, som om vi alle fór hen til vinduet og gloede ned på den mørke mand på cykelstien, og jeg husker det, som om vi grinede helt vildt, ikke så meget over synet som over udtalelsen, som om der var noget særligt komisk over den tanke, at en neger kørte på cykel
20. februar 2015

Da jeg var barn i 80’erne og voksede op på Christianshavn, stod min mors kæreste engang ved vinduet inde i stuen og så ned på Torvegade. Jeg tror, det var en søndag, så der var ikke særligt mange biler nede på gaden. Pludselig udbrød han:

»Der er en neger på cykel.«

Jeg husker det, som om vi alle fór hen til vinduet og gloede ned på den mørke mand på cykelstien, og jeg husker det, som om vi grinede helt vildt, ikke så meget over synet som over udtalelsen, som om der var noget særligt komisk over den tanke, at en neger kørte på cykel. Når jeg skriver dette nu, virker episoden fuldkommen forrykt, at den overhovedet fandt sted, at man i daglig tale brugte det ord, ’neger’, og at der åbenbart var så få mørke mennesker i landet, at det at se en sådan på cykel var et særsyn.

I begyndelsen af 90’erne forelskede jeg mig så i en sort mand i USA. Han var den første til at forklare mig, hvorfor ordet ’neger’ var et nedsættende ord, og hvorfor det ikke behøvede at være noget stort problem at udskifte en betegnelse for en befolkningsgruppe med en anden, hvis den pågældende gruppe fandt den første betegnelse nedsættende eller diskriminerende.

Det min amerikanske kæreste, som senere blev min mand og flyttede med mig til Danmark, introducerede mig for, var det, vi i dag kalder for ’politisk korrekthed’, en betegnelse rigtig mange danskere vrænger af og synes, er noget værre hykleri, for hvorfor ikke bare kalde en spade for en spade. Til det ville min daværende mand svare: »Fordi spaden ikke længere har lyst til at hedde en spade, så derfor har den taget navneforandring.« Det burde vel egentlig være ret simpelt, men det er det tilsyneladende slet ikke, for det provokerer os helt enormt, når andre vil diktere, hvordan vi skal tale, se ud og i det hele taget opføre os. For mange danskere er det som at få stukket en rød klud op i ansigtet, at blive dikteret, at der er ord, man ikke må bruge, ja, mange vil gå så langt som til at mene, at det rent faktisk er en trussel mod ytringsfriheden. Et standpunkt som for min eksmand, hvis aner var en skønsom blanding af irske, litauiske, jamaicanske plus den ubekendte slavekoloniale, ikke fattede et pløk af – naturligvis ikke, han var født og opvokset i det multikulturelle Californien, hvor han havde fået ind med modermælken, at sprog og omgangstone var af afgørende betydning for, at så forskellige befolkningsgrupper kunne leve side om side.

Der er løbet en del vand i åen, siden vi dengang i 80’erne stod og stirrede ned på den cyklende neger. Vi er ikke længere et homogent etnisk, mere eller mindre renskuret land med et par enkelte rastafarier inde på Gammel Torv, tre-fire gæstearbejdere fra Pakistan og de grønlændere, der altid hører til, nej, vi er blevet et multikulturelt samfund, om vi kan lide det eller ej. Og vi vil forblive et multikulturelt samfund, om vi kan lide det eller ej. Ydermere er vi blevet en del af en global offentlighed. Spørgsmålet er så bare, om vi trods denne multikulturelle virkelighed vil holde stædigt fast på vores homogene selvopfattelse, hvilket indtil videre har indbefattet retten til at tale, skrive og tegne, som vi vil, uden tanke for hvordan vores udtalelser bliver opfattet af folk med andre kulturelle og religiøse baggrunde. Og uden tanke for de langsigtede følgevirkninger af vores mulige tilbagevendende, mere eller mindre tilsigtede krænkelser.

Hvis vi vil bevare vores åbne demokratier, hvor ordet er frit, må vi indse, at det kræver ansvar, indsigt og overvejelse at tage ordet i sin magt, og måske er det ikke så dårligt endda. For tænk hvis nye overvejelser kunne føre til forfinelse af tanke og ord – en respektfuld pluralistisk offentlighed, hvor vi i stedet for grøftegravning og mudderkastning opnår en større forståelse og dybere viden om den andens udgangspunkt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu