Læsetid: 4 min.

Ny debut efter 55 år

Den 88-årige, amerikanske forfatter Harper Lee med kun en roman på CV’et, nemlig ’Dræb ikke en sangfugl’, verdenssuccesen fra 1960, udsender en ny roman til sommer. Den er blevet fundet, hæftet på et maskinskrevet manus til 1960-romanen, og er hendes egentlige debut, som blot aldrig blev udgivet
Harper Lee troede selv, at manuskriptet, fra midten af 1950’erne, til Go set a Watchman var gået tabt. Manuskriptet blev fundet af Lees ven og sagfører Tonja Carter.

Terrence Antionio James

6. februar 2015

I 1960 udsendte den 34-årige amerikaner, Harper Lee, sin debutbog, To Kill a Mockingbird, om racismen i en lille støvet sydstatsby, hvor en sort mand, Tom Robinson, anklages for at have voldtaget en hvid kvinde. Historien fortælles af pigen Scout Finch, der i bedste pigebogsstil er skildret som ’en rigtig vildkat’. Andre hovedpersoner er broren Jem og de to søskendes ven, Dill, som dukker op om sommeren for at bo hos sin tante. Dill formodes at være et portræt af Harper Lees barndomsven Truman Capote, og der har – selvfølgelig, fristes man til at sige – verseret rygter om, at Capote skulle have hjulpet hende med skriveriet. Blot er hans stil så vidt forskellig fra Harper Lees, at det virker usandsynlig.

Ud over de tre børn indtager Scouts far, den ubestikkelige hædersmand og advokat Atticus Finch, en hovedrolle som forsvarer for Tom Robinson.

To Kill a Mockingbird blev øjeblikkelig en dundrende succes. Den er udkommet i 40 millioner eksemplarer og er blevet oversat til alverdens sprog. På dansk fik den – lidt sælsomt – titlen Dræb ikke en sangfugl. I 1961 vandt den Pulitzerprisen, og året efter hjemførte filmatiseringen af bogen med Gregory Peck i rollen som Atticus tre Oscars.

Så gik der 55 år uden en lyd fra Harper Lee. Eneste offentlige livstegn er et interview fra 1964, hvor hun fortæller, at hun slet ikke havde ventet, at debuten ville sælge. Og dens øredøvende succes var »præcis lige så skræmmende som det hurtige, barmhjertige endeligt, jeg havde forventet. Det var som at få et slag i hovedet og gå død«.

Harper Lee lever stadig, hun er 88 år og angiveligt ved sine fulde fem, men både døv og blind. Hendes søster Alice, der indtil 2011 varetog hendes økonomi for hende, døde i november i en alder af 103.

Harper Lee har imidlertid en sagfører, Tonja Carter, og for tre måneder siden fandt denne et manuskript fra midten af 1950’erne, Go Set a Watchman. Harper Lee havde selv ment, at det var gået tabt, men det viste sig at være hæftet på et maskinskrevet manus til To Kill a Mockingbird, hvor det altså har befundet sig i 55 år.

Gjorde som er blev sagt

Skønt Go set a Watchman er skrevet før To Kill a Mockingbird, handler den om, ’hvordan det siden gik’. Den foregår ca. tyve år efter de begivenheder, som skildres i Harper Lees verdenssucces om Scout og hendes far, som altså også begge er hovedpersoner i det nu genopdukkede manuskript.

Selv fortæller Harper Lee: »Jeg syntes selv, at det var et ganske hæderligt stykke arbejde. Men min forlægger, der blev betaget af dets flashbacks til Scouts barndom, overtalte mig til at skrive en roman, der tog udgangspunkt i den opvoksende Scouts synspunkt. Jeg var debutant, så jeg gjorde, som han sagde.«

»Jeg var ikke klar over, at manuskriptet havde overlevet, så jeg var både overrasket og begejstret, da min kære ven og sagfører Tonja Carter fandt det. Efter mange overvejelser og megen tøven viste jeg det til en håndfuld mennesker, som jeg stoler på, og jeg havde den glæde, at de anså det for værdigt til at udkomme. Jeg føler mig ydmyg og benovet over, at det nu bliver udsendt efter alle disse år,« har hun udtalt ifølge Newsweek.

Minder om Dickens

Naturligvis har fundet af det nye manuskript også genvakt interessen for Dræb ikke en sangfugl. The Guardian svinger sig i en nylig kommentar op til begejstrede højder:

»Lee er virkelig en begavet romanforfatter, der virker, som om hun modsat de fleste andre unge forfattere blev født fuldt færdig, uden behov for at ’udvikle sig’,« skriver anmelderen.

Hun fortæller også, at hun har læst romanen mange gange og hver gang betages af »dens stilistiske styrke, dens sanselighed, dens lavmælte generøsitet (meget ligesom Dickens) – alle personerne er så friske og tydeligt karakteriserede. Også dens flydende fortælleform er beundringsværdig, den ene hændelse følger gnidningsløst den anden.«

Den unge Scouts stemme og den voksne Scouts stemme er kombineret, så spændingen mellem fortid og nutid stilfærdigt opretholdes, og der skabes både ironi og perspektiv, skriver hun desuden og forklarer: »Barnets uskyld undermineres hele tiden, men i al stilfærdighed, af den ældre Scouts bitre visdom.« Det er dette greb, som gør det muligt for en barn på Scouts alder at formidle forløbet af retssagen i al dens rædsel, mener hun.

Mislyde

Skønt historien om Harper Lees forfatterskab således virker som en meget lang fortælling, der i den elvte time er nået frem til en happy ending, er eventyret ikke uden mislyde. Der er nemlig blevet rejst tvivl om, hvorvidt den døve og blinde forfatter stadig er i stand til at tage vare på sin økonomi, ikke mindst på grund af to sager fra 2011, som begge blev afgjort med forlig. I den ene anklagede forfatteren en svigersøn til hendes mangeårige agent for at have lokket rettighederne til To Kill a Mockingbird fra hende.

I den anden blev bymuseet i Monroeville, hvor Harper Lees søster Alice havde boet, sagsøgt for at udnytte forfatterens ry uden at betale for det. Bymuseet er et nonprofitforetagende, og der blev angiveligt hævet en del øjenbryn over Tonja Carters fremfærd i den anledning.

Hverken Harper Lees forlag eller Tonja Carter svarer ifølge The Guardian på henvendelser. Go Set a Watchman udkommer til sommer på HarperCollins.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu