Læsetid: 5 min.

På Vestegnen kan de også godt lide ballerinaer

’Det her er jeres nye hjemmebane!’ jublede teaterchef Morten Hesseldahl til de 1.300 borgere fra Vestegnen, der onsdag aften havde droppet Brøndby Stadion til fordel for ballet på Det Kongelige Teater
1.300 borgere fra Københavns Vestegn var onsdag aften inviteret i Det Kongelige Teater. Oplevelsen var overvejende positiv.

Ulrik Hasemann

27. februar 2015

»Her er meget flot, og jeg er vild med musikken – men det er noget anderledes end at komme på Brøndby Stadion. Normalt er jeg mere til fodbold, biografen, festivaler og sådan,« siger skorstensfejer Nikolaj Nybrandt og bliver afbrudt af en kollega, der rækker ham en kølig.

»Ja og mere til øl!« gnægger de to hærdebrede mænd i kor. De har lige set Alexander Ekmans hypermoderne ballet Cacti, der med sin humoristiske blanding af stomp, lussinger og en død pulverkat (!) går rent ind hos de to håndværkere.

»Jeg er ikke vant til at se nogen, der hopper rundt og danser til klassisk musik. Men det er fedt, for det er helt anderledes,« understreger Nikolaj Nybrandt.

Fordomme støder sammen – og opløses – her i foyeren på Det Kongelige Teater, hvor 1.300 tilskuere fra Københavns vestegn svaler sig efter den første af i alt to timers ballet. Nikolaj Hübbe går opmærksomt rundt i mængden og lytter, men ingen ænser balletmesteren. Øjnene er rettet mod toiletterne, baren og frem for alt Mattias Tesfaye (S), der er årsagen til, at borgerne fra kommuner som Ishøj, Brøndby og Albertslund er på besøg i de royale gemakker.

»Jeg havde hørt, at Vestegnen brugte Det Kongelige Teater mindre end alle andre borgere i Hovedstadsområdet. Så da jeg fik anledningen til at udfordre teaterchef Morten Hesseldahl live i radioen, greb han ideen om at invitere borgerne ind,« forklarer den 33-årige murer og socialdemokrat, der stiller op til næste folketingsvalg i Brøndby-kredsen og ikke lægger skjul på, at det vel nok er »valgkampens største enkeltarrangement«. Tesfaye er selv i Det Kongelige for første gang og gør en pointe ud af at have iført sig både skjorte og slips.

»Hvis det her skal være folkets teater, så skal der to til tango. Folket skal gide at kaste sig ud i noget nyt, men teatret skal så også tage imod med åbne arme. Og det, synes jeg, er lykkedes,« siger Tesfaye.

Ulrik Hasemann

Dans er for alle

Størstedelen af aftenens billetter er solgt gennem boligforeninger og fritidsklubber for 50 kroner stykket. Men der er også to piger fra en produktionshøjskole, der spiser kebab ved indgangen og er blevet lovet to dages fri for at møde op. De har fået gratis adgang, ligesom fire hjemløse fra Værestedet Kravlegården i Brøndbyøster, der ryger cigaretter i kulden på stentrappen og holder sig varme ved at snakke om Cacti.

»Det første stykke var eminent, og jeg håber, de laver mere af den slags,« fortæller Alf Sørensen, der i gruppen går under øgenavnet ’Den Stive Grønlænder’. »Men ikke endnu,« tilføjer han grinende. Jytte Jensen byder ind:

»På vej herover talte vi om, at vi ville gå i pausen, hvis det var kedeligt. Men det har været kanon – vi har grinet og klappet så meget. Man tænker, at det er et meget fint og royalt sted, men vi kommer bare, som vi er. Og det er helt i orden,« siger hun og trutter med munden:

»Jeg troede, at ballet var sådan noget fint ’dum-di-dej’, men deres dans var jo ’bomme-lumme-lum’. Masser af energi!«

»Og ham den ene danser havde en rigtig god krop,« tilføjer Lone Andersen til hele gruppens morskab. Gruppen er også enige om, at det er en skam, at musikerne gemmes væk nede i graven, når de er så vigtig en del af forestillingen.

Efter pausen kan denne journalist tælle 18 tomme pladser på første parket, men langt størstedelen af publikum er blevet. På rækken foran sidder politibetjent Vivian Magelund, som flere gange har besøgt Det Kongelige Teater. Hun er glad for invitationen, men er også lidt træt af fordommene omkring Vestegnen.

»Mange tror, vi aldrig kunne finde på at komme et sted som Det Kongelige, men jeg kan rigtig godt lide ballet. Selvfølgelig er der også folk, der hellere tager til fodboldkamp, men vi nyder altså også finkultur på Vestegnen,« forklarer hun.

Anden akt er den noget mere klassiske – og vel nok utilgængelige – Etudes fra 1948 af danske Harald Lander. De første 15 minutter lyser lamperne kun på ballerinaernes lange pusselanker, der hypnotiserende vifter fra side til side. Så da en tiaraklædt solodanser pludselig vimser ind på scenen, råber en mand i indestængt begejstring: »Hvor er du smuk!« Hun tager det i stift ben – og dansen kan fortsætte.

Fin- eller folkekultur

Efter showet er gruppen fra Kravlegården enige om, at Etudes blev lidt lang i spyttet.

»Jeg kunne bedre forstå Cacti, der var mere rytmisk end baletten. Men det var flot at se, og de er jo enormt dygtige dansere,« mener Jytte Jensen.

»Nej, hvis de havde byttet rundt på de to stykker og vist den her først, så var vi nok gået i pausen,« fortsætter Alf Sørensen, og gruppen bliver enige om, at det alt i alt var en spændende oplevelse.

Ulrik Hasemann

Teaterchef Morten Hesseldahl indledte showet med at sige, at han håbede, at Det Kongelige kunne blive »Vestegnens nye hjemmebane«: »Det er ikke altid sjovt, men jeg lover: ingen dumme mål i overtiden,« lød en af flere fodboldreferencer i åbningstalen.

Dagen efter balletten betegner Mattias Tesfaye (S) arrangementet som en succes. Han er dog ikke klar til at kalde sig selv for fan af ’Det Kongelige IF’.

»Min politiske holdning til kultur har ikke ændret sig. Hvis vi skal spare på kulturområdet, som vi skulle for nylig på finansloven, så må Det Kongelige Teater også holde for. Ellers vile det bare gå tilsvarende hårdere ud over resten af kulturområdet.«

– Fordeler vi kulturpengene rigtigt i dag – er der en god balance mellem fin- og breddekulturen?

»Det vil jeg ikke gøre mig til verdensmester i. Men Det Kongelige Teater må hele tiden overveje med sig selv, hvordan de sørger for, at folket faktisk bruger dem som institutioner. Teatrets gæster skal videst muligt afspejle resten af befolkningen. Det er selvfølgelig en utopi, men det er en god målsætning at have, synes jeg. Og at invitere Vestegnen til ballet er et skridt i den rigtige retning.«

Information var i Det Kongelige Teater onsdag aften

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

I gamle dage sørgede DR for at gøre hele befolkningen bekendt med det nyeste, avancerede drama, opera og ballet - og gode rabatordninger sørgede for, at det var relativt billigt og let at komme ind.
Det blev desværre lavet om, fordi man påførte teatret udgifter til nye bygninger i stedet for at droppe den dumme idé med at lade offentlige institutioner betale leje tilbage til andre af statens kasser. Resultatet er, at det nu er sværere og dyrere at få en betalelig billet til DKT end til de allermest prestigiøse huse i resten af verden, La Scala, Zürich og Metropolitan inkl. - for Met har priser i alle niveauer, Zürich sælger dels billetter som disse til en lang række VolksVorstellungen i løbet af en sæson, og La Scala foranstalter stjernespækkede matineer for almindelige borgere og pensionister med bopæl i Lombardiet. http://www.opernhaus.ch/besuch/ermaessigungen/ http://www.teatroallascala.org/en/book/tickets-prices/concessions/conces... http://www.metopera.org/metopera/season/ticketoffers.aspx?sn=st

Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Claus G. Jørgensen, Arne Hornborg, Bo Carlsen, Joen Elmbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

...Har Brøndby fodboldklub så afleveret en lignende invitation til Hellerup-borgerne?

Til Peter Hansens kommentar kan man føje, at DKT jo er beliggende i det østlige Udkantsdanmark.
Det betyder, at besøg i teatret - for hovedparten af befolkningen - er økonomisk uoverkommelige.

Vibeke Rasmussen

"’Det her er jeres nye hjemmebane!’ jublede teaterchef Morten Hesseldahl til de 1.300 borgere fra Vestegnen …"

Det tvivler jeg nu stærkt på. Dels på at denne ukarismatiske træmand – hvis udpegning til chef for institutionen, vist mest skyldtes, at 'Stine' godt kunne li' 'Morten'! – overhovedet er i stand til at juble, dels på at de omtalte gæster ligefrem ser Det Kgl. Teater som deres hjemmebane … endsige et sted de fremover vil opsøge.

For eksempel ligger prisen på en billet til den kommende opsætning af Svanesøen mellem 125,- – bagest på Galleriet med begrænset udsyn? – til 795,-. Det kan afholde selv potentielle gæster, der af egen drift ønsker at gå i teateret, fra at tage familien med i Det Kgl.

… mvh :(

Steffen Gliese

Ja, det er meget sjovt med priser, Vibeke Rasmussen, de er virkelig et tabu.
Et helt frisk eksempel var udsendelsen om "nudging" for ikke så længe siden, hvor den eneste forklaring på, at folk ikke gik på hovedbanens toilet, men tissede i elevatoren og andre steder, der manglede, var, at det nu koster fem kroner at benytte toilettet.