Baggrund
Læsetid: 6 min.

Et satirisk genis betimelige farvel

Med sit farvel til ’The Daily Show’ viser USA’s mest populære tv-vært, Jon Stewart, at han ikke bare mestrer satirens kunst, men også evner at stoppe på toppen. Med hans afgang mister amerikansk tv sin højst betalte og mest elskede aftenvært, og en hel generation af unge amerikanere skal finde sig et andet pejlemærke i nyhedsstrømmen
Jon Stewart fotograferet under filmfestivalen i Toronto i efteråret 2014. Med hans afgang mister ’The Daily Show’ en vært med en enestående evne til at blande passion, politisk analyse og en lige så begavet forståelse af det konstante karneval, der udgør amerikansk politik i dag.

Darren Calabrese

Kultur
14. februar 2015

Man hører af og til kritiske røster tvivle på, om Jon Stewart, der i denne uge leverede en gedigen nyhed i den amerikanske tv-branche med sin meddelelse om, at han stopper som frontfigur i det satiriske nyhedsprogram The Daily Show, nu også er så fantastisk. Om den verdensberømte studievært ikke blot i 16 år har været en politisk korrekt mikrofon for et højtråbende urbant mindretal af liberale (læs: venstreorienterede) amerikanere fortrinsvist i New York og Washington D.C. og på den californiske vestkyst.

Til det spørgsmål kan man imidlertid svare klart nej. Stewart er langt mere end en endimensional megafon, og derfor har nyheden om hans exit fra The Daily Show også givet genlyd over hele verden.

Ikke fordi Jon Stewart ikke fortrinsvis har spiddet konservative meningsdannere, især Fox News, for det har han, hvis man går numerisk til værks. Klimabenægtere og modstandere af Obamacare har også fået deres bekomst, omend han ikke tøvede med vittighederne, da hans ven, den tidligere demokratiske toppolitiker Anthony Weiner, viste sig at være en sexbesat onlinepornograf for år tilbage. Stewart har dog også ofte kritiseret demokraterne for at være »svage og ubeslutsomme og forbløffende ringe til at bruge deres flertal«, som han sagde i 2009, da den nyvalgte præsident fortsat havde et politisk flertal bag sig i USA’s kongres.

Mediekritik

Den midtsøgende tv-kanal CNN bliver også ofte kritiseret af Stewart for en endimensional nyhedsdækning og især for at reducere politik til ureflekteret personbåret og overfladisk konfliktsøgende underholdning, ligesom han regelmæssigt gør grin med både National Public Radio (NPR) og PBS (amerikansk public service-tv) for at være blodfattigt politisk korrekte på en jomfrunalsk måde. Som Stewart selv har sagt det, kan hans eget program imidlertid tillade at gøre politik til underholdning, fordi hans program er satire, men han forventer sig andet af, »programmer, som skal forestille at være seriøs nyhedsjournalistik«.

The Daily Show har under Stewarts ledelse imidlertid rakt længere og sprængt rammerne for begavet tv, fordi hovedpersonen med sin ubetvivlelige begavelse, humoristiske sans og skærmtække i løbet af det seneste årti har formået noget, som ingen tidligere satiriker har formået: at anbringe sig selv i top-fem på listen over de meningsdannere i USA, som flest anser som troværdige. Paradoksalt nok er en mand, som selv har understreget talrige gange, at hans »mission er at underholde, ikke at oplyse« hermed endt med højere troværdighedstal end de såkaldt seriøse politikere og medier, han lever af at udstille og gøre grin med. Måske fordi Stewarts umiskendelige talent for at se såvel farce som tragedie i nyhedsstrømmen netop er det, tv-seerne tørster efter for at skabe mening i mediedøgnets evigt kværnende galskab.

Mest troværdige mand i USA

I 2008 udnævnte New York Times ham til at være »den mest troværdige og afholdte mand i USA«, mens magasinet Newsweek året efter kaldte showet for »amerikansk tv’s mest cool pitstop«. Et andet magasin, Rolling Stone, har bemærket, at Stewart er »den hotteste destination for enhver, som gerne vil fremstå hip eller sælge noget – uanset om vi taler om præsidenter eller diktatorer«. I retfærdighedens navn skal det dog bemærkes, at showet ikke har haft besøg af nogen af sidstnævnte, omend autokrater og royale som den jordanske konge Abdulah II har optrådt.

Selv har Stewart, der har været vært i mere end 2.500 episoder af programmet, sammenlignet sin rolle med både hofnarren og kontrollanten. »Ofte behøver vi ikke at gøre andet end at vise virkeligheden, som den rent faktisk er,« understreger han med en let omskrivning af den gamle sandhed om, at life beats art.

Hermed har han som ankermand for The Daily Show raffineret og revitaliseret den politiske satire i USA som ingen enkeltperson før ham og dertil lanceret flere af sine medarbejdere – først og fremmest Steven Colbert og John Oliver, der begge fik tildelt deres egne late night comedy shows efterfølgende – som tv-stjerner.

Unge elsker ham

For det tredje har han lokket unge seere til sit show på et tidspunkt, hvor generationen under 30 ellers konsekvent har vendt ryggen til nyheder og tv til fordel for videoblogs på YouTube og internetbårne serier. Imponerende 80 procent af showets faste seere er mellem 18 og 49 år og gentagne meningsmålinger viser, at et overvældende flertal af både mænd og kvinder under 35 nævner The Daily Show som deres »primære kilde, når det gælder nyheder på tv«.

For den bedrift har Stewart og The Daily Show modtaget 50 Emmy Awards-nomineringer og vundet 19. I 2001 vandt programmet den prestigiøse Peabody Award med sin præsidentvalgdækning under overskriften Indecision 2000 og gentog successen i valgåret 2005 med Indecision 2004. På trods af sin status som satire vandt The Daily Show også de amerikanske tv-kritikeres hæderspris, Outstanding Achievement in News and Information, i både 2003 og 2005. Programmet vandt hermed over samtlige nominerede traditionelle nyhedsudsendelser.

Højeste løn på tv

Med den omtale, seertal og ditto rekordmange priser har The Daily Show naturligvis været en enorm pengemaskine for Comedy Central – moderstationen – hvilket har resulteret i, at Jon Stewart i dag er USA’s højst lønnede tv-vært med en årsløn på mellem 25 og 30 millioner dollar (163-195 millioner kroner). Der er et pænt stykke ned til andenpladsen som tv-vært i late night-kategorien, hvor CBS’ David Letterman høster 20 millioner dollar i årsløn (130 millioner kroner). Og den del af festen fortsætter et stykke tid endnu, eftersom ingen endnu ved, hvornår Stewart rent faktisk trækker stikket og viser sig for sidste gang. Meddelelsen tirsdag i denne uge om, at han stopper som vært, havde ingen dato, men blot en besked om, at det bliver »inden årets udgang«. Comedy Central har efterfølgende annonceret, at de agter at fortsætte showet med en ny vært.

Et hav af berømtheder

The Daily Show er derfor også den nyhedsudsendelse i USA, ingen siger nej til at optræde i – heller ikke selv om risikoen for at komme på gyngende grund er betydelig. Klubben af gæster, der typisk er enten politikere, kunstnere eller mediefolk, er eksklusiv, eftersom hver episode kun har en enkelt gæst. Stewart har haft besøg af Barack Obama flere gange – dog kun én gang som præsident, hvor det til gengæld lykkedes for Stewart at kalde præsidenten »dude«, hvilket udløste lige dele beundring, benovelse og kritik for manglende respekt for præsidentembedet. En strøm af politikere fra hele verden har optrådt på slap line f.eks. de tidligere præsidenter Jimmy Carter og Bill Clinton, britiske Tony Blair og Gordon Brown samt Pakistans tidligere præsident Musharraf.

De svære emner i fokus

Det er bemærkelsesværdigt, at Stewart konsekvent har formået af fastholde en lang række seriøse, komplekse og tunge politiske og økonomiske temaer som en fast del af programmet i en tid, hvor de amerikanske kabel tv-stationer i højere og højere grad blander nyheder med blød underholdning samt endeløse båndsløjfer inden for især kriminalitet, ekstreme vejrforhold og natur- samt flykatastrofer for at holde på de aldrende seere. Stewart har i stedet stædigt fokuseret på besværlige emner som regeringens brug af overvågning, tortur, efterretningsvæsenets rolle i krigen mod terror – især fik argumentationen op til den anden Irak-krig sin bekomst – racisme og politivold samt politiseringen af en række offentlige embeder og institutioner i USA – fra fængselsforhold til den manglende lukning af Guantánamo Bay.

Og når situationen har krævet det, har han endvidere uden at miste balancen også smidt humoren til side og lavet indslag, der var dybt alvorlige. Mest kendt er den første udsendelse efter terrorangrebet på USA 11. september 2001, der blev sendt 20. september, men den nylige massakre i Paris på det satiriske magasin Charlie Hebdo fik også den populære studievært til at forlade humoren.

Og uanset hvem Comedy Central vælger som arvtager, er det svært umiddelbart at se et nyt talent for sig med Stewarts enestående evne til at blande passion, politisk analyse og en lige så begavet forståelse af det konstante karneval, der udgør amerikansk politik i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Tak for den politiske satire og på snarligt gensyn

Personligt mener jeg, at det er et tab for satiren og indsigten i USA's politik, at Jon Stewart holder op. At det sker samtidig med, at tegneren og skaberen af Doonesbury, Garry Trudeau er på retræte, gør det ikke nemmere fremover også at smile af det politiske establishment i USA. De to personer har formået at få det bedste ud af sætningen "hvis det ikke var så tragisk, så ville det være morsomt".

Mange politikere i USA må og vil desværre glæde sig i disse dage over, at de ikke mere risikere at komme på forsiden af "The Daily show" og Doonesbury.

Jeg håber på, at der snart dukker arvtagere op, så tåbeligheder og skurkestrege i USA's politiske establishment stadig får den omtale, som de fortjener.

Tak til Jon Stewart og Garry Trudeau for mange års demokratisk indsats.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Carsten Mortensen, Thomas Borghus, Brian Pedersen og Emil Urhammer anbefalede denne kommentar

En værdig arvtager kunne være John Oliver, som jo allerede har været vært på programmet som vikar.

john oliver har allerede et show
http://www.lastweektickets.com/

men ja han kan fint overtage tjansen.

Søren Kristensen

Jeg fik nok allerede for et par år siden og det være sagt i dybeste respekt. Jeg har også fået nok af Deadline og Clement har aldrig rigtigt fanget mig. Nu mangler jeg bare at blive træt af Natholdet, så´ det virkelig godnat.

Maria Ørnstrup

Han hedder Stephen* Colbert.

+ Det at Stewart holder op på The Daily Show er et forfærdeligt tab og der kommer aldrig noget ligesom ham. Håber inderligt at han finder på noget andet spændende at lave.

Vibeke Rasmussen

Her tillader jeg så lige mig selv at gentage min kommentar fra en anden Jon Stewart-tråd med et link, et citat og min tilslutning til både 'the fandom' og kritikken.


Why Jon Stewart Was Bad for the Liberals Who Loved Him
:

"The natural response to all of this is a version of Stewart’s protest—He’s just a comedian—and a refrain from The Dark Knight: Why so serious? The answer is easy: He’s influential. And for a generation of young liberals, his chief influence has been to make outrage, cynicism, and condescension the language of the left. As a comedian and talk show host, Jon Stewart has been pretty funny. But as a pundit and player in our politics, he’s been a problem. And while I wish him luck in his next move, I’m glad he’s stepping from the stage."

Maj-Britt Kent Hansen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ingen er uundværlige. Interessen er allerede for længst aftaget. Gode kunstnere ved at økonomisere med deres talent. Og spare på publikums opmærksomhed. Den grænse har Stewart for længst overskredet. Vi vil nærmere ånde lettet op, end savne ham. "For de gamle som faldt, er der ny overalt, ..."

Arne Lund, Maj-Britt Kent Hansen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har altså en smule svært ved afsnittet omkring, at Jon Stewart skulle være amerikansk tv's højest betalte. Går der ikke lige lovlig megen Brian Williams i den der? Altså hvordan kan Comedy Central konkurrere med giganter som NBC, ABC eller FOX? Desuden laver værter som Jay Leno og Letterman altså langt større produktioner, er på skærmen i måske dobbelt så lang tid, etc. etc. Ja, jeg har søgt på det og fundet Varietys opgørelse, men jeg kan simpelthen bare ikke få det til at hænge sammen

"Alting" dreje sig om United Bluff, også i Informeren. Vel var Stewart momentvis morsom, og kunne spidde magtdyr i al deres opblæsthed, og tak for det. Men så enestående er nu heller ikke. Og at begræde hans afgang som var det en mindre katastrofe - det er jo nok en overdrivelse, der falder i tråd med hans egen selvforståelse og vanlig amerikansk smøren tykt på. Måske har skribenten brug for at lægge større fysisk afstand til de ting hun skriver om. Og jeg undres da af og til over, at Inf. har to korrespondenter i USA, mens der er andre dele af verden, der må undvære.

At AGR nu svømmer hen over Stewarts afgang - og at Inf trykker hendes skamros - er udtryk for den vante provinsialisem, hvor næsten alt hvad der er amerikansk vægtes meget, meget højt, og som regel højere end hvad der sker i andre lande - tilsammen. Verden er heldigvis større end USA, så med hans afgang er er en oplagt mulighed for at vende sig mod andre lande/kulturer for at se hvad de kan.
Det er nok forgæves at be' DR orientere sig mod Tyskland, den latinske verden, hvem laver grin med Putin, Modi osv. Mulighederne er legio, medierne skal faktisk bare bukke sig ned for at samle dem op - hvis de da gider?

Bo Carlsen, Maj-Britt Kent Hansen og Andrei Korolovskiydvor anbefalede denne kommentar

Det er sådan set noget foruroligende, at hr. Stewarts staveplade-komik er et pejlemærke for 'en hel generation af unge amerikanere'.

Troels Brøgger

En herlig variant af hønisseracen der er herinde ! Stewart gav håb ! Det er derfor det er sørgeligt at han stopper, selvom det også er godt fordi vores illusion om at nogen skal bevare vores håb for os er sund at få aflivet. Vi bliver nødt til hver især selv at forsøge at bevare det!

Niels Møller-Larsson

John Stewart er en sand legende. Min generations største TV-personlighed! (Jeg er 30). Det meste kritik John Stewart og hans program har fået , har The Daily show altid udstillet på fremragende vis. Senest ved Johns afgang, hvor Fox og alle andre en sidste gang bliver spidet i deres kritik af ham, ved som sædvanligvis at vise citater fra kritikerne selv, som endte med at udstille dem noget så grusomt.

Tak John for på fremragende vis, at få en smule mening og ikke mindst håb ind i et amerikansk samfund, som er i kæmpe krise og fremstår som så svært at forstå!

P.S John skulle næsten selv have lov til at svare på den uretfærdige kritik han i flere af denne artikels kommentarer endnu en gang skal ligge øre til. Men omvendt: han har jo svaret på denne kritik så mange gange i selve programmet! :)

Peter W. Svendsen

Don't worry. The Daily Show fortsætter med Trevor Noah som vært. Giv ham tid, til han finder sin måde at gøre det. Et par af Stewarts lærlinge er trådt i karakter: John Oliver - søg ham på youtube - har fundet sin egen stil, og Stephen Colbert tager over efter Davis Letterman i september. Så Donald Trump og Rupert Murdoch og Barack Obama vil fortsat få kam til deres nok så forskellige frisurer.

Peter W. Svendsen

Don't worry. The Daily Show fortsætter med Trevor Noah som vært. Giv ham tid, til han finder sin måde at gøre det. Et par af Stewarts lærlinge er trådt i karakter: John Oliver - søg ham på youtube - har fundet sin egen stil, og Stephen Colbert tager over efter Davis Letterman i september. Så Donald Trump og Rupert Murdoch og Barack Obama vil fortsat få kam til deres nok så forskellige frisurer.