Læsetid: 7 min.

’Vi udvikler et maskulint sprog til den moderne far’

Efter at have følt sig som ’oversete CPR-numre’ i mødet med det offentlige under deres koners graviditet har to fædre stiftet bloggen daddyo.dk. Med sort humor, mandejargon og selfies med gylp i ansigtet formidler de information til den nybagte far, de ikke selv fik tilbudt
Kasper Susaa og Laus Riisby Sørensen (t.h.) med sønnerne Viggo og Arthur begyndte som nyklækkede  fædre at blogge, da al information var målrettet kvinden. ’Det kan vi godt forstå, for det er ikke os, der er gravide i maven. Men vi plejer at sige, at vi er gravide i hovedet’, siger Kasper Susaa.

Ulrik Haseman

24. februar 2015

Når et barn fødes med kejsersnit, får det ikke altid trykket væsken ud af lungerne, og derfor kaster det få timer senere en hvid, boblende fråde op. Men det anede Laus Riisby Sørensen ikke, da han for ni måneder siden blev far.

»Jeg hiver febrilsk i snoren på hospitalet, og sygeplejersken siger bare: ’Nååå, det skal I da ik’ ta’ jer af’. Men jeg TAGER mig af det. Enhver, der har set en dokumentar på Discovery Channel, ved jo, at fråde om munden er noget med forgiftning. Det var ren Bjarne Riis i 1996!« siger Laus Riisby Sørensen med genoplevet mani.

»Der kunne jeg rigtig godt lige have tænkt mig at have fået en folder stukket i hånden, der hed ’Hey, du er blevet far! Her er 10 ting, du skal vide, når dit barn fødes ved kejsersnit’«.

Farmand nummer to i lokalet, Kasper Susaa, nikker.

»Når der ikke er nogen fagpersoner omkring dig, føler du dig helt alene. Så kommer angsten. Vi savnede begge en masse konkret information som nybagte fædre, og derfor besluttede vi os for at indsamle det selv. Vi viderebringer de ting, vi gerne selv ville have vidst,« forklarer han.

I omtrent ni måneder har de to gymnasiekammerater derfor serveret ’Far-tips’ på bloggen daddyo.dk. Der er ingen penge i det. Oplysningsprojektet er drevet af lyst, og lige nu læser 8-9.000 mænd (og en hel del kvinder) hver måned med, når Kasper og Laus skildrer livet som fædre, tilsat utallige fodboldreferencer, pinlig farhumor og news you can use.

»Vi har et mantra, om at det ikke skal være en følelsesblog, hvor vi beskriver caféture, hvor lille Viggo sad og smilte åh så sødt til alle. Det er vigtigt, at vi er mænd, der skriver til mænd – selv om kvinderne selvfølgelig også er velkomne,« siger Kasper Susaa.

Laus Riisby nikker: »Folk gider ikke læse om, at vi har drukket caffe latte. Forskellen på os og mange morbloggere er nok, at de ikke lægger fotos op af sig selv, hvor de lige er blevet gylpet i fjæset. Vi prøver at skrive med humor om noget, folk kan bruge«.

1950’er-system

Vi sidder på 4. sal i Laus Riisbys og kærestens lejlighed på Frederiksberg, der helt sikkert engang har været københavnersmart, men nu ligner en regnbuefarvet puslegård eller scenen fra en Toy Story-film. Begge mænd har let rødsprængte øjne efter ni måneder som nybagte fædre. Kasper Susaa har været oppe »siden halv fem og har stadig ikke fået kaffe«, men Laus Riisby trumfer: »Jeg har ikke spillet FIFA i ni måneder.«

De beskriver sig selv som ’moderne mænd’, der fra starten har ønsket at engagere sig på lige fod med deres kærester i det at få børn. Men under hele graviditeten følte de sig tilsidesat af et offentligt system, der var målrettet den gravide mor, mens far var overladt til sig selv.

»Det eneste, jeg blev spurgt om ved lægen og fødselsforberedelsen, var mit cpr-nummer, og om jeg havde nogle arvelige sygdomme eller allergier. Det er naturligt, at meget handler om kvinden, men jeg gik også med en masse tanker. Det er også mit liv, der vendes fuldstændig på hovedet,« siger Kasper Susaa.

– Så I mødte et system, der var nærmere familierollerne i 1950’erne end i 2010’erne?

»Det er nok lavet der, og så er det blevet finjusteret siden. Hvis man skulle lave et nyt system i dag, ville det nok se noget anderledes ud. Vi har været heldige at kunne spejle os i hinanden, for der var ikke så meget andet at spejle sig i. Informationen var målrettet kvinden – og det kan vi godt forstå, for det er ikke os, der er gravide i maven. Men vi plejer at sige, at vi er gravide i hovedet,« griner Laus Riisby.

– Men er der ikke også fædregrupper eller bøger til farmand, I kunne læse?

»Det var ikke noget, vi mødte. Det findes vel derude, men under graviditeten har man ikke så meget overskud, heller ikke som far. Det er svært at tage stilling og selv opsøge et tilbud. Det kunne være rart bare at få trukket en dato og et mødested ned over hovedet. Systemet må godt være mere proaktivt for fædrene også,« mener Kasper Susaa.

Mandens sprog

Som reaktion på mændenes oplevelser er en stor del af daddyo.dk indrettet som en vidensdatabase med info og konkrete tilbud til den vordende far. Hjemmesiden har blandt andet en grundig indføring til fædre på SU, links til rådgivningslinjer for fædre – og i den mere kuriøse ende en ’far-parlør’, der oversætter jordemoder-lingo til letforståelig mandsk.

De anmelder fyraftensøl og landsholdstrøjer til junior, eller advarer mod panisk ’mandeamning’ for at få baby til at holde op med at skrige.

»Det kommer med statsgaranti til at gøre nas i din rødvinspat og kan meget vel ende i en decideret far-skade,« skriver de i et sprog, der kan kaldes maskulint eller i det mindste kønsbevidst.

– I sammenligner søvnløsheden med at gennemføre cykelløbet Paris-Roubaix. Hvad er det en reaktion på, at I arbejder helt nede i detaljen med sproget på den måde?

»På en måde er det at få børn er stadig en feminin begrebsverden, selv om det ikke giver mening. For kigger man helt nøgternt på det, så er det vel det allermest maskuline i verden at reproducere sig selv. Lige som vi har haft glæde af hinanden, håber vi, andre mænd kan finde tryghed og et sprog i at læse vores blog. ’Fedt, de her drenge havde det også sådan, første gang junior blev syg’,« siger Kasper Susaa.

»Men vi får også meget feedback fra kvinder, der er glade for at høre, hvad mænd tænker. Både Kasper og jeg er mænd, der snakker om tingene, hvis man kan sige det på den måde. Men der er også en anden type mand, som er mere traditionel og ikke altid udtrykker, hvad han tænker og føler,« tilføjer Laus Riisby.

Hjælp til Mødrehjælpen

Og interessen for det mere mandeorienterede babysite er stor – ikke mindst fra organisationer, der har svært ved at komme i kontakt med den moderne far.

»Efter vi lavede bloggen, kontaktede Mødrehjælpen os og spurgte, om vi ville skrive, at de også har rådgivning og fødselsforberedelse, som er målrettet faderen,« forklarer Laus Riisby.

»Jeg vidste ikke rigtigt, hvad Mødrehjælpen var, inden jeg blev far. Men de har også fædrehjælp – det er bare et mega dårligt navn, de har valgt,« griner Kasper Susaa.

Senere på dagen bekræfter Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, at de døjer med at gøre mænd opmærksomme på deres tilbud.

»Vi er vilde med deres blog, og derfor henvendte vi os for at tydeliggøre, at mænd er fuldstændig ligeså velkomne i Mødrehjælpen, som kvinder er. Der er en stigende interesse fra fædre i de her år om at være mere med i fødslen, og det mærker vi også. Der kommer flere mænd ind ad døren, men vi er nødt til at spørge os selv, hvordan vi i Mødrehjælpen i højere grad kan imødekomme mændenes behov, end vi hidtil har gjort,« forklarer Mads Roke Clausen.

– Hvorfor skifter I ikke bare navn til Forældrehjælpen?

»Vores navn er jo over 100 år gammelt, og der er ingen tvivl om, at kvinder har været – og til dels også er – den primære omsorgsperson for de små børn. Det er ikke sikkert, vi skal skifte navnet ud, men vi skal selvfølgelig overveje, hvordan vi bedst muligt kan nå ud til mændene også«.

Kvindens forspring

Tilbage i lejligheden understreger begge daddyos, at de ikke er ude på at træde nogen over tæerne med deres maskuline sprog om det at blive forælder. Men de fastholder, at mange mænd har brug for en anden måde at snakke følelser på.

»Inden vi selv blev forældre, snakkede vi aldrig om det at få børn.«

»Aldrig!«

»Interessen er der ikke, før man selv står badet i gylp til halsen. Jo, måske halv syv om morgenen efter en bytur har vi kammerater snakket om børn. Men du mødes jo ikke til fodboldaften med drengene og siger: ’Hva’ så, er I klar til at blive forældre?’« forklarer Kasper Susaa.

»Mange mænd er ikke så gode til at snakke om, at de skal være fædre, som kvinder er det. Men kvinder bliver forberedt til at få børn, ligefra de er små; de leger med dukker, kører med barnevogn … De har mere forberedelsestid,« tilføjer Laus Riisby.

– Er behovet for information til mænd så i virkeligheden endnu stærkere end til kvinder, fordi vi snakker for lidt om det med hinanden?

»Ja, det rammer hovedet lige på sømmet. Indtil man selv er far, fylder det bare ikke så meget i ens liv,« siger Kasper Susaa.

»Men det forstår man ikke, når man selv er i det og har en ven på besøg. Hvorfor vil du ikke se alle billederne af min søn? Der er kun 1.500,« tilføjer Laus Riisby.

»At blive far er jo det vildeste nogensinde. For nylig lærte min søn at klappe med to hænder. Helt selv! Han flyver jo direkte ind på universitetet!« jubler Kasper.

»Ja, det’ flot, ’Helle’,« griner Laus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er jo ingen kvinfo snak. Herman.
I hvert fald ikke en, der har relevans for nogen.
Den 8. marts udsender den såkaldte direktør sit faste A-4 ark med det par opdateringer.
Resten af året sidder de musestille og scorer kassen (30 mill. om året) uden at løfte en finger.
Privatisér den ligegyldige hobby virksomhed - jo før jo hellere.

Herman - Er du nu sikker på det.
Da "jeg" fødte, havde jeg en kvalificeret kvinde og jordmoder til at udføre det hårde arbejde.
Jeg havde ikke brug for "en folder i hånden".
Det var før brugsanvisningernes tid.

Dorte Sørensen

Det er da herligt at mænd nu føler sig forbigået ved børns fødsel. Betyder det så at fædrene nu også går ind for barsel øremærket til fædre samt tager lige så mange børns sygedage som mødrene hidtil har gjort. Osv………
PS: det er nu ikke nyt at fædre tager sig af deres helt små børn – hos os for mange år siden var det farmand der passede det lille pus det første år.

Der er kurser, hvor mænd er med til åndedrætsøvelser - i solidaritet med den gravide !!!!!
Men jeg hjalp skam med at trykke på maven, da det skulle gå stærkt. Jeg vil spare jer for detaljer ved disse hjemmefødsler.
Senere gav jeg hjælp til selvhjælp ved at hænge sutteflasken op i en elastik, så ungen skulle slås for føden. Motorikken blev formidabel.
Men ingen brugsanvisning om "forældrehjælp". Kun egen fantasi og instinkter.