Læsetid: 5 min.

Vejen ud af jernburet?

EU er et kuldsejlet, elitært projekt, som lider under skadevirkningerne af en alt for gennemsyrende liberalistisk ideologi. Det skriver den norske forsker Asle Toje, som i bogen ’Jernburet’ efterlyser en folkelig, europæisk konservatisme, som skal slå ring om nationalstaten
Asle Torje forsøger at puste liv og ideologi i konservatismen med sin bog ’Jernburet. Liberalismens krise’. Men han søger en romantisk nationalstat, der er et fatamorgana.

Asle Torje forsøger at puste liv og ideologi i konservatismen med sin bog ’Jernburet. Liberalismens krise’. Men han søger en romantisk nationalstat, der er et fatamorgana.

Willy Haraldsen

16. februar 2015

I den norske samfundsdebat er han kendt som ’FrP’s (Fremskrittspartiets, red.) intellektuelle alibi’: Den 40-årige Asle Toje er ikke en elsket figur blandt venstresnoede intellektuelle. Ifølge højreorienterede kommentatorer har han været så uønsket i det akademiske miljø, at han – efter endt ph.d.-grad fra Cambridge – havde svært ved at få ansættelse på norske universiteter. Det Norske Nobelinstitutt har dog godt kunnet få hans fortid som udenrigspolitisk konsulent for Fremskrittspartiet til at rime på en forskerkarriere, og det er fra den position, Asle Toje i efteråret udgav den kombinerede rejseskildring og debatbog Jernburet. Liberalismens krise.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men han tør i det mindste stille sig op og tage debatten om, hvordan vores lande skal se ud og hvor de (allerede) er på vej hen, hvis kursen ikke ændres.

Det burde rigtig mange lade sig inspirere af, særligt centrumvenstre folket, som efterhånden har fået berøringsangt over for alle grundlæggende forandringer - utroligt nok også dem, som de selv kunne havde indflydelse på, hvis de ellers kunne mobilisere lidt af deres ungdoms oprørstrang. Men den lader til at være helt forsvundet i takt med, at de har sat sig på de ledende poster og at vinkælderen er blevet fyldt op. Vi har jo aldrig haft det bedre, hedder det sig - altså dem vi omgås...