Læsetid: 1 min.

Yahya, igen

27. februar 2015

Den tøjlesløse digter, Yahya Hassan, har gjort det igen. Trodset alle de forelskede, der forsøger at presse hans digte og udtalelser ind i deres islamofobiske verdensbillede. I en række interviews i weekenden sagde digteren nemlig, at han, samtidig med at han tager afstand fra den formodede gerningsmand bag terrorangrebet i København, kan se ligheder mellem ham og sin egen baggrund og på en række punkter også forstår ham. Helt forudsigeligt faldt borgerlige debattører omgående over den unge digter, som efterfølgende i provokationscollager valgte at teste de selv samme debattørers ytringsfrihedsfundamentalisme og udsætte dem for den hån, spot og latterliggørelse, som de selv er så varme fortalere for.

Det gjorde lidt ondt. Også hos Politikens litteraturredaktør, der måtte græde over det seneste kærlighedssvigt fra den unge digter, men dog som et plaster på såret fik et digt til sin avis. Den helt igennem gennemsnitligt tænkende Henrik Dahl, velsignet med en veludviklet timing og små smarte sentenser, blev udstillet som den islamforskrækkede generalist, han åbenbart også er. Og lignende ubehageligheder overgik forfatteren Kristian Ditlev Jensen og radiomanden Mads Brügger.

Det var selvfølgelig langt ude af Yahya Hassan. Helt vildt alt for langt ude. Eller helt præcist lige så langt ude som den svenske provokatør, Dan Parks primitive plakater, som Yahya Hassan bevidst mimer og bruger som våben mod Dan Parks danske forsvarer.

Det er svært at holde af det debatniveau, når det gælder ytringsfriheden og vores demokrati. Mest af alt udstiller det den helt sygelige trang til generalisering, som præger debatten, hvor der tales om ’fjenden’, ’modstanderen’, ’mørke kræfter’ mv. Alverdens ondskab fra ekstrem religion eller ideologi proppes ned i hver enkelt muslimsk medborger, der hver eneste morgen i de næste hundrede år kan være sikker på at vågne op til mistænkeliggørelse på forhånd. Det er en skammelig generalisering og dæmonisering og langt vigtigere, end hvad vi må tegne eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Ervin Lazar
  • Torsten Jacobsen
  • Steffen Gliese
Lise Lotte Rahbek, Ervin Lazar, Torsten Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Fornærm ej en levende digter, hvis ord
er hvasse som springende flammer.
Fra Lynet, han lagde på Gyldendals bord,
ved du, hvor sikkert de rammer.

Fornærm De Olympiske Guders Parnas
Fornærm, til vejret dig svigter,
Moses og Jesus og Muhammed med
- Fornærm blot ikke en digter.

(Med skyldig tak til Heinrich Heine og Hans Hartvig Seedorff Pedersen)

Lars Jorgensen, Sune Keller, Torsten Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Yahya bekendtgør rent faktisk om mandagen, hvad denne weekend happening handlede om, hvilket skribenten på forunderlig vis overser - han kalder den ligefrem "en skammelig dæmonisering"(sic) men med forklaringen ville hans" analyse" og pointe jo også falde til jorden...

Udgangspunktet er denne tekst, r rettet til Kristian Ditlev Jensen, men som der udvikler sig henad weekenden med flere kendte debatører som deltagere, bla Henrik Dahl der således som svar må se sig udstillet som nazist i en kollage .

"Du (Kristian) deler virkelig meget højreorienteret lort. Hvad med at tage dig sammen eller i det mindste tørre dig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort og lade som om du er så diplomatisk og velsoigneret og venlig når du i virkeligheden skammer dig over dig selv når du skider mens du skammer dig over at du skammer dig over det ...«.

Yahya skriver afsluttende om mandagen, som forklaring på de udsøgte provokationer i weekenden;

"Det skal bekendtgøres, at den sjofle tekst ikke er et kæmpe statement, blot en sidebemærkning som kommer i forlængelse af en kommentar af Kristian Ditlev Jensen, hvor han argumenterer for "fuld ytringsfrihed". Denne tekst er et eksempel på fuld ytringsfrihed, og hvor idiotisk noget sådant er. Men konteksten er ikke længere til at finde på Kristians side. Jeg kender ikke Kristian personligt og har aldrig læst hans bøger. Han er sikkert et fint menneske og en god forfatter. Jeg håber ikke I tager mine eksempler alt for ilde op, jeg giver ikke udtryk for mine holdninger, hverken hvad angår Henrik Dahl billedet eller denne tekst, jeg forsøger blot at eksemplificere egen argumentation ...«.

Således fik vi udstillet, at Informations Peter Nielsen ikke har forstået ret meget af denne disput. Blot en stor skam, at Information på bagrund af denne uvidenhed (find evt selv på et mere passende ord) bidrager til at fordumme sine læsere, omkring en egentlig ret interessant diskussion.

Yahya skriver derudover også på Facebook disse tilgivende ord overfor Kristian, der sætter det hele forståelsen af motivet og debatten i perspektiv.

"Den eneste person jeg umiddelbart hæfter mig ved, som har bevaret overblikket og anstændigheden, forstået min hån, spot og latterliggørelse som de eksempler på fuldstændig ytringsfrihed de er, diskuteret og argumenteret helt sagligt og objektivt, uagtet uenigheder, overrasket med fortolkningsevner og ydermere undgået de værste og uværdigste lappeløsninger og bortforklaringer, er Kristian Ditlev Jensen, på trods af, at han er den jeg har været grovest ved.
Det respekterer jeg, og mener Mads Brügger og andre borgerdyr (undskyld hvis det er injurierende) kan lære noget af denne mand. SALUT, SALAM, SHALOM."

http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2559297/yahya-hassan-interview-skab...

https://www.facebook.com/yahya.b.hassan?fref=ts

Steffen Gliese, Lars Jorgensen og Lillian Redam anbefalede denne kommentar

Vi kan ikke være i tvivl om, at Yahya og de fleste af os andre tager afstand fra et debatniveau, hvor der sker generaliseringer og dæmononiseringer, hvilket vel også var Peter Nielsen egentlige pointe i hans artikel, hvorved min kritik af PN også mister lidt af pusten, dog med undskyldingen, at dele af artiklen kunne godt være formuleret lidt klarere.

Lars Jorgensen

Peter Nielsens tekst ikke alene undergraver Yahyas pointe og hele baggrunden for at gøre, som han gjorde. Det kan ligne et diplomatisk forsvar for et moderat synspunkt, men det er en stille giftig tilsvining af Yahyas faktisk præcise anskuelsesundervisning i, hvad muslimerne udsættes for af hån og spot i disse år. En hån og spot der i allerhøjeste grad bakkes op af 'the establishment' medier og politikere - om ikke andet alene ved ikke at undsige de mange folk, der håner og spotter muslimer.

Ligesom i Tyskland i sin tid er det ikke de relativt få kæmpeidioter, der er det egentlige problem. Det er den enorme majoritet, der kigger på og blot lader det ske - som om det ikke har noget med dem at gøre. Peter Nielsen går fint i march med denne majoritet, der ønsker at bilde sig ind, at Yahyas og muslimernes kamp for en anstændig behandling i vores demokrati ikke har noget med ham og dem at gøre. Det er mildest talt moralsk og demokratisk pinligt. Rent intellektuelt er det naturligvis helt til grin.

Steffen Gliese

Det er ret skønt at se, hvordan en egentlig "blot" vred, ung mand faktisk er en ganske reflekteret og original samfundsdebattør, langt fra den "one-trick pony", som mange fornylig synes at have afskrevet ham som.