Læsetid: 7 min.

Har vi brug for filosoffer?

I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker

Ditte Ahlgren

18. marts 2015

»Hegel sidder ikke på første række i en skoleklasse! Vi er nødt til at skabe betingelserne for, at filosofien kan udvikle sig,« siger Henrik Jøker Bjerre fra Aalborg Universitet. Foran ham sidder 200 koncentrerede fagfilosoffer – studerende, universitetsansatte, gymnasie- og folkeskolelærere – og de er samlet til debat om filosofifagets fremtid.

For faget er i krise. Regeringens dimensioneringsplan for de videregående uddannelser resulterer i nedlæggelsen af i alt 2320 studiepladseri hele Danmark, og særligt kategorien ‘klassisk humaniora’ rammes. Debatten om dimensionering genåbnede i efteråret diskussionen om humanioras rolle i samfundet og de små fags eksistensberettigelse. Og når nogen spørger til filosofiens eksistensberettigelse, tager filosofimiljøet det alvorligt – for det udgøres af folk, der er vant til at håndtere livets store spørgsmål.

»Filosoffen skal indtage rollen som offentlig intellektuel,« mener Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
  • Mads Hansen
  • Steffen Gliese
  • Brian Jensen
  • Hjalte Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • peter fonnesbech
  • Bodil Waldstrøm
Torben Arendal, Mads Hansen, Steffen Gliese, Brian Jensen, Hjalte Jensen, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech og Bodil Waldstrøm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Det vil være et fattigt samfund, hvis der ikke var råd til filosoffer. Tænk for eksempel bare på den indsigt og glæde filosofferne Arno Victor Nielsen og Vincent F. Hendricks har bibragt os.

Claus Oreskov

Egentlig tænkte jeg afskaf religion i gymnasiet og indfør ide historie og filosofi så kom det stereotype opstød fra Henrik Jøker Bjerre om østblokken og magtens dømmende blik. Ak ja og jeg som troede at filosofi kunne gå imod strømmen og rense luften!

Brian Pedersen, Helge Rasmussen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Jamen jeg kan da godt forklare, hvorfor filosofien er i krise! Det er, fordi de ikke har noget i posen! Der er i løbet af 1900-tallet sket det, at filosofiens rolle er blevet overtaget af to andre discipliner: Fysikken og psykologien. Og disse to har til gengæld i høj grad noget at byde på. Filosofi i klassisk forstand er for de åndeligt mindrebemidlede, som er gået i stå over de klassiske filosoffer - hvilket der forsåvidt er gode grunde til at gøre. Den sidste filosof, som havde noget at byde på, var Wittgenstein. At komme frem til et standpunkt, som er på højde med nutidens state of the art, kræver et overblik, som de færreste af dem, der i dag betegner sig selv som filosoffer, er i besiddelse af. Dette kræver en stor indsigt i tænkningens historie og evnen til at drage de ofte særdeles chokerende konklusioner, som ikke rigtigt er skrevet ned nogen steder, men som fysikken og psykologien af i dag hviler på.

Forsåvidt er der også inputs fra matematikken som har haft stor betydning for tænkningen af i dag. Gødels teorem har helt principiel betydning for al tænkning og hvordan vi anskuer denne. Så er jo opdagelsen af ikke-euklidiske rum samt kortlægningen af, hvad komplekse tal er - det tog mange århundreder. Det er forsåvidt interessant at iagttage, at knap var tensorregningen færdigtformuleret, så brugte Einstein den i formuleringen i hans generelle relativitetsteori, og kurvilineære rums geometri indgik i denne. Så man må nok også indrømme dele af matematikken en rolle i det tankeunivers, som filosofien fra oldtiden har udstukket.

Torben Knudsen

Et samfund af filosoffer eller i det mindste med en god del filosoferen i det enkelte menneske ville være ønskeligt, men ikke til at styre for de 5% , der styrer de 95%.
Derfor er der indført TV for alle til alle tider, en afdannelse istedet for uddannelse, Iphones til alle, og så en arbejdstid på 9-12 timer.
Vi fødes som originaler sprængfyldt med det hele, bliver ensrettede og afdannede og dør som kopier og forinden har vi oplevet, at vi ender med dårligt, at kunne flytte en bingobrik.
Er det styret eller er det bare sådan det går. Hvad siger filosofien?

Benjamin Lau Jensen, randi christiansen, Dorthe Jacobsen , Mads Hansen, Brian Pedersen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Arne Nielsen:
Det er naivt at tro, at fysik, psykologi eller matematik kan stå alene som forklaringsmodeller. Alle tre discipliner hviler tungt på forskellige meta-paradigmer, hvilket vil sige FILOSOFISKE ideer.
Selvfølgelig kan en fysiker godt bedrive meta-fysik (altså meta-fysik, ikke metafysik), men det er egentlig ikke det, en fysiker er uddannet til qua fysiker. En fysiker beskæftiger sig med modeller, men for at sige noget som helst om hvad modellen siger om den virkelige verden, må der bedrives meta-fysik. Og dette er en filosofs opgave. En fysiker kan selvfølgelig godt filosofere, bevares, men han/hun er ikke uddannet i det, i modsætning til en filosof.
Filosoffer uddannes til at skabe sig et overblik over alle discipliner, og til i det hele taget at tænke kritisk over alle konventioner, paradigmer, etc.
En filosof af i dag er kort sagt specialuddannet i kritisk tænkning.
Dette er efter min mening en absolut mangelvare i alle andre felter, og noget som verden ikke kan få nok af. F.eks. ville det være fordelagtigt for alle, hvis der var flere filosoffer indblandet i skabelsen af politiske løsninger, eftersom ingen af de p.t. indblandede synes at være i stand til at følge de logiske konsekvenser af noget som helst.

Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Regsa Nesneffets, Steffen Gliese, Brian Pedersen, Torben Nielsen, Bodil Waldstrøm, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Tor Brandt, det er meget muligt, at fysikken, psykologien og matematikken hviler på filosofiske idéer, men hvor hidrører disse idéer fra? De hidrører ikke fra filosofien, men fra de tre discipliner selv. Og det filosofiske heri er ikke grundlaget for disse to videnskabsgrene. Grundlaget er videnskabelige erfaringer fra praksis, og de filosofiske implikationer er biprodukter, som er kommet på sidenhen. Og dernæst er der det, at en nutidsfilosof slet ikke har fagligt format til at gennemskue moderne fysik - det skal der fagfysikere til. Så filosofien er overtaget af folk fra de pågældende discipliner selv - de har forudsætningerne for at læse det sprog, resultaterne foreligger i. Forestillingen om, at filosoffer skulle have overblik over nogetsomhelst er ikke af denne verden. Djævelen ligger i detaljen, og den filosofiske tanke tager sit udgangspunkt, som man så hos de gamle grækere, at man kunne tænke sig til det hele uden at anstille forsøg. De nævnte discipliner har den store styrke, at de er instrumentelle og baserer sig på forsøgt. Her skiller matematikken sig ud, idet den er udtryk for ren tænkning, men de af mig nævnte resultater er af forholdsvis ny dato og er et udtryk for en tanke-eksperimenteren, som paralleliserer de andre discipliners eksperimenteren i den virkelige verden.

Filosof er et af de faglige labels jeg oftest har fået klistret på, og jeg kan garantere adskillige årtiers erfaring i, at den metier er der ikke nogen der vil give fem flade ører for. Og forsøger man sig som autonom i branchen er man med sikkerhed et uhyre som 'gør forskel på folk og kulturer' og puhbad ryger sikkert også..... nogen bliver sure, nogen bliver 'krænkede'... lol ...
Så det er tydeligvis en mangelvare. Men jeg tror nok man må sige, at det er HELE artens biologiske og evolutionære berettigelse : filosofien. Ellers er den ligegyldig og tilsyneladende destruktiv, men hvis man i selvgooglet nihilisme og ateisme tror at den slags sælger billetter i anden form end noisewalls og hovedpinepiller (en herlig kombination naturligvis ...) , så gør man sig fejl forhåbning.
Selv om det hele univers' centrum er 'lige her' helt fysisk. i.e. ikke inde i rummet ved siden af. Det kan nok få svage sjæle til at føle sig :-)

Den der med at indblande filosoffer i politiske løsninger, går, så vidt jeg ved, tilbage til Platon. Den hviler på en antagelse, som ikke er af denne verden, at de pågældende filosoffer skulle være ubestikkelige og uden hælden til nogen af siderne i de interessekonflikter, der forligger i samfundet. Et godt eksempel på dette problem er Arno Viktor Nielsen. Man kan simpelthen høre på ham, når han taler, at her er ikke en ærlig mand. Det var det samme med den franske filosof André Glucksmann, hvis ansigt lyste af forstillelse, da han besøgte københavn. Nej, der er ingensomhelst grund til at antage, at filosoffer skulle have nogen som helst kvalifikationer udover andre veluddannede mennesker, når det gælder at have moralsk rygrad til at tage de rigtige beslutninger – snarere tværtimod.

Bodil Waldstrøm

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre mere til filosoffer i radio og TV. Faktisk er jeg ved at være træt af at høre på Mogensen og Kristiansen i Tirsdagsanalysen. Tænk, hvis DR havde et ugentligt program, hvor den forgangne uges politik blev diskuteret af filosoffer - uden at de blev partipolitiske, naturligvis, men hvor forskellige emner blev endevendt på en alternativ måde. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre filosoffer debattere "nødvendighedens politik" og "konkurrencestaten".

Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Benjamin Lau Jensen, Steffen Gliese, randi christiansen, Mads Mastrup, Rolf Andersen, Dorthe Jacobsen , Brian Pedersen, Brian Jensen, Helge Rasmussen, Torben Nielsen, ellen nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Bodil Waldstrøm, også jeg...
DR har ikke ret meget tilbage, der er værd at høre på - og jeg er ikke engang sikker på, at man er obs på det - i al den gennemgang af avisernes overskrifter og andet idioti.

Hvorfor politik ikke længere diskuteres, det er nok fordi politik ikke længere er bundet i en reel ideologisk overbevisning, men kun i økonomi og strategi-
Hvad med fremtiden?
Filosoffer er jo forskellige som alle andre og har tilhængere og det modsatte.

Mads Mastrup, Rolf Andersen, Dorthe Jacobsen , Brian Pedersen, Vibeke Rasmussen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er med på vognen
med gerne at ville høre nødvendighedens politik, konkurrencesamfundet, magtens maskinrum og globaliseringen udsat for filosofisk granskning i medierne.

Laurids Hedaa, randi christiansen, Mads Mastrup, Rolf Andersen, Ole Hansen, Dorthe Jacobsen , Brian Pedersen, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Harald Johansen

Filosofere kan vi alle. At læse litteratur fra for 3000 år siden i Grækenland fortæller os, at filosofere kunne de osse dengang. Og at læse pumpestok ind og ud i alle verdenshjørners litteratur fortæller os, at filosofere kan man kloden rundt til alle tider.

Det sætter Kierkegaard og fransk eksistentialisme i relief som en lille bog i en stor reol. Især når enhver af os kan gøre bevægelsen i vort eget køkken.

Jow, vi har brug for filosoffer. Og vi kan nok ikke slippe for dem, selv om vi beder dem om at betale deres regninger selv.

Bodil Waldstrøm

Filosofferne kunne også ytre sig om, hvordan det kan være, at "regneark" i vor tid vejer så tungt i politik og ikke menneskers udfoldelsesmuligheder og åndsliv. Og a propos TV: tænk, hvis DR begyndte at sende mindst lige så meget social-stof som TV2 sender om finans og millionær/investeringssnak!

Dorthe Jacobsen , Steffen Gliese, Brian Pedersen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er begået mange ubodelige fejltagelser inden for de videregående uddannelser i de sidste 40- 50 år. Den mest fatale er, at filosofikum ved universiteterne blev afskaffet i det brølende ungdomsoprør. Hermed forsvandt en fælles referenceramme for universitær og videnskabelig dannelse. Jeg er stolt af at kunne kalde mig elev af professor Justus Hartnack. Den sidste filosof, vi har haft i dette land.
De, der i dag kalder sig filosoffer, har intet eller ringe kundskab om klassiske filosoffer som Aristoteles, Heraklit, Anselm, Hobbes, Descartes, Hume og Wittgenstein for blot at nævne nogle få. Men de har travlt med at kalde sig filosoffer og lader sig gerne købe af højstbydende. Et eksempel: Morten Albæk var en af vore mest lovende filosoffer, men hvad sker. Albæk lader sig købe af Vestas med henblik på at lade en tillidsvækkende filosof indtræde i rollen som talsmand for en energipolitik, som aldrig nogensinde ville kunne stå på egne ben, men hvis forudsætning er at fattiggøre den danske befolkning med afgifter, som ikke lader 1500-tallets afladshandel noget efter. Det er blevet filosoffernes rolle i dag. Men hvem kan i øvrigt stå for en milliongage, filosofferne kan heller ikke.

Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen, Bill Atkins og Harald Johansen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Arne Nielsen
Dine antagelser hviler på en manglende videnskabsteoretisk baggrund.

Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Troels Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der findes uddannelser i filosofi - men dem bliver man ikke filosof af nødvendigvis ?
Man bliver naturligvis bedre til 'at filosofere' hvis man har lyst, men papir fra en filosof-uddannelse er - som Arne Nielsen gør opmærksom på - ikke nogen garant for uvildighed i praksis.
Det er tydeligvis meget udbredt, at folk gerne ser en dimension af demokrati i deres politiske system, men på løsningsplanet er filosoffer jo i ikke særlig demokratiske : tanken om at en sandhed skulle afgøres igennem en kompetitiv kvantitativ proces - det være sig omkring kapitalmængde, køllestørrelse eller masseforførelsesevne, er filosofiens væsen fremmed. Og at filosofere over hvorfor det er det - og det er en nem øvelse 1a som man ikke behøver uni-papirer til.

Harald Johansen

Filosofikum kan jeg godt huske; det var stadig obligatorisk for teologistuderende i 86. Og på mit hold var der en frivillig fra naturvidenskab, hvor det ikke længere var obligatorisk.

Under en diskussion om nødvendig og tilfældighed refererer han til kvantemekanik. Og vores adjunkt er et stort spørgsmålstegn.

Så har man læst for meget i en sektion af reolen og overset biblioteket selv.

Jeg blev aldrig præst, fordi jeg mistede troen på gud og universitetsuddannede mennesker i processen.

Jens Jørn Pedersen, hvad med at delagtiggøre os andre i, hvilken videnskabsteoretisk baggrund, du tænker på. Det lyder ikke særligt interessant. Jeg er interesseret i videnskabelig praksis, ikke gamle dogmer fra katolsk tid.

Jens Jørn Pedersen, Jens Thaarup Nyberg og Klavs Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Arne Nielsen
Vær opmærksom på, at din smag i hvad der er interessant,
ikke nødvendigvis udgør nogen norm.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Ole Hansen og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Læs lidt op på H.C. Ørsted... uden filosofi ville han muligvis have brugt sin tid på andet end at opdage elektromagnetismen. Så man kan sige, at uden filosofi ville det hele se lidt mørkere ud c",

Harald Johansen

Et kommentarspor som dette viser filosofiens bagside, som er den rene angstfyldte spekulation. Netop den spekulation, som tror at hestesko over porten hindrer ulykker.

Om filosoffers optræden på tv i de damers sendetid og offentligt spekulere over nødvendighedens politik kan gøre vore politikere dygtigere!? Så dør I lykkelige og fredfyldte!?

Mon ikke en ægte filosof ville få jer til at ryste af angst helt ned i trusserne?

Eller måske vil I hellere lytte til lirekassemænd, som fortæller jer, at I er frelste og skal leve for evigt!?

Lise Lotte Rahbek

Harald Johansen
Bevis filosofisk, ikke statistisk, at en hestesko over over porten ikke hindrer ulykker?

(note: At grave en grav for andre.. )

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Ole Hansen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"… En tilhører spørger, hvilken form for fællesskab, der bliver mulig, når man tænker over det egne, folket, som Heidegger gør.

»Et inoperativt fællesskab,« begynder Nicolai.

»Ja,« nikker tilhøreren, »men inoperativt på en anden måde end en appelsin, ikke?«

I lokalet nikker man indforstået. Den er godtaget."

Til gengæld har de tabt mig … og ikke fordi jeg ikke ønsker at forstå. Det indforståede har det bare med at blive uforståeligt, og dermed også uinteressant, for de/os udenforstående. Og det er vel ikke meningen?

Laurids Hedaa, randi christiansen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar

Ja, hvad kan konkurrencesamfundet bruge folk, der stiller spørgsmål ved verden og tingenes tilstand til?

Tilbage i tønden med det billige skidt.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Peter Ole Kvint, Steffen Gliese, randi christiansen, Tino Rozzo, Anne Eriksen, Ole Hansen, Dorthe Jacobsen , Lise Lotte Rahbek og Brian Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg må bare kommentere på artiklen i sig selv.

Herlig, varm, indfølende, kærlig og morsom reportage.

Tak for den!

/b

En kommerciel filosof er det nærmest vi idag kommer en hofnar.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Peter Ole Kvint, Klavs Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek, indenfor tænkning er det virkeligt ikke normer, det drejer sig om. Det drejer sig om, hvordan det forholder sig.

Klara Liske, hvis jeg sad sammen med dig og havde blyant og papir, ville jeg på en halv A4-side på en enkel måde føre dig ind i centrum af kvantemekanikken. Imidlertid er undersøgelsen af den og fortolkningen af den så omfattende, at dette kræver mange års studier. Selve dette at opnå FORNEMMELSE for kvantemekanik er det meget krævende at opnå. Det matematiske sprog, der benyttes hertil er for de få.

Steffen Gliese

Nej, Arne Nielsen, de tre områder eksisterer kun i kraft af en modeltænkning. De findes ikke i virkeligheden, de er idemæssige konstruktioner, der skal forklare en langt mere kompleks, ufattelig og uforudsigelig virkelighed.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Niels Duus Nielsen og Troels Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan godt læse, Jens Colding, at du er elev af Justus Hartnack, vel nok den mest reaktionære filosof i efterkrigstiden. Alligevel er jeg helt enig med dig i, at det var til stor skade, at man afskaffede filosofikum. Der blev dog rådet lidt bod på det i de år, hvor alle institutter oprettede obligatoriske kurser i videnskabsteori; men det er vist desværre flere generationer af studieordninger siden.

Peter Hansen, det er en ganske interessant diskussion, du her åbner. Der er jo det ved det, at de beskrivelser, vi indtil nu er i besiddelse af, er det hidtil bedste, vi har kunnet komme op med indtil nu. I sandhedens interesse skal det siges, at problemer er der nok af. Men en kendsgerning er det, at vi har fat i noget af sandheden - det vises af, at vi dog er i stand til at forudsige og beregne resultatet af ganske mange forsøg. Men nu talen er om filosofi, er det en kendsgerning, at den har bidraget med nul og en prut i henseende til at bidrage til det moderne verdensbillede.

Michael Borregaard

På indtægtskontoen har vi brug for filosoffer, på udgiftskontoen, har vi behov for mindre af meget andet, eksempelvis et Carsten Koch-udvalg.

Vibeke Rasmussen, Ole Hansen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

i et psykologisk perspektiv opdeler man lidt firkantet menneskelig tænkning i to systemer: hvad psykologen Daniel Kahneman kalder 'hurtig' og 'langsom' tænkning.

Den 'hurtige tænkning' er heuristisk og induktiv af natur. En nu-og-her forholden sig til det umiddelbart givne. Store dele af dette system opererer ubevidst, men former altså på afgørende vis vores oplevelse af det for øjeblikket nærværende. Fordommenes domæne.

Den langsomme tænkning er analytisk, 'rationel', deduktiv. I sagens natur opererer dette system udelukkende bevidst, hvilket bidrager til vores oplevelse af, at vi er rationelle skabninger. Det skal dog hertil bemærkes at den 'langsomme tænknings' system så at sige kun har det materiale at arbejde med, som det har fået overleveret fra det 'hurtigt tænkende' system, hvilket selvfølgelig rejser tvivl om hvorvidt vi overhovedet kan siges at være rationelle skabninger. Det er i hvert fald ikke hele historien.

For mig at se er filosofi som disciplin et forsøg på at holde det 'hurtigt tænkende' system under kontrol, for på den måde metodisk at sikre et så fordomsfrit og åbent blik som muligt på 'det foreliggende'.

Ovenstående synes jeg på tilfredsstillende vis forklarer to iagttagelser:

Hvorfor der der er så stor modvilje mod filosofi bredt i samfundet, og hvorfor der er så meget dårlig filosofi. Begge forhold finder sin årsag i, at filosofi som disciplin strider mod vores umiddelbare, alt for menneskelige (og svært tilfredsstillende) tendens til at lade det 'hurtigt tænkende' system være vores primære guide udi verden.

Anders Øbro Ravn, Bill Atkins, Mads Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Sjovt som nogle kommentarer tilsyneladende antager, at fysikere og filosoffer overhovedet ikke kan sammen.

Eller

At mennesker med interesse i et, ikke kan være interesseret i det andet.

Er tiden løbet fra den rene filosofi? Nææ, det vil jeg ikke sige. Men er tiden moden for mere filosofisk tværfaglig samarbejde, til gavn for andre videnskabelige felter og verden generelt - javist.

randi christiansen, Brian Jensen, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Arne Nielsen:
En kommentar til dit indlæg 18. marts 2015, 18:36:

"det er meget muligt, at fysikken, psykologien og matematikken hviler på filosofiske idéer, men hvor hidrører disse idéer fra? De hidrører ikke fra filosofien, men fra de tre discipliner selv."
De tre discipliner er (ligesom al anden videnskab) oprindeligt udsprunget AF filosofien. Så jeg mener det er forkert at sige, at de filosofiske ideer er udsprunget af disciplinerne selv. De kan derimod alle takke filosofien for deres eksistens.

"Grundlaget er videnskabelige erfaringer fra praksis, og de filosofiske implikationer er biprodukter, som er kommet på sidenhen."
Ja, videnskabelige teorier udvikles ved at man gør sig empiriske observationer, og herudfra opstiller hypoteser, og så tester hypoteserne ved fortsat empirisk eksperimenteren.
Selve det videnskabelige arbejde med teorier og modeller fortæller os i sig selv intet om virkelighedens beskaffenhed, der skal - som du også siger impliceres filosofisk fra de videnskabelige teorier. Og dette er, som sagt, en filosofs opgave. Om det så er fysikeren som indtager filosoffens rolle, eller om det er den uddannede filosof - i begge tilfælde er der tale om filosofi, hvilket vil sige at vi har brug for filosofi. Endvidere er fysikeren ikke uddannet i filosofi, men det er filosoffen, hvorfor jeg vil mene at vi har god brug for uddannede filosoffer.

"Og dernæst er der det, at en nutidsfilosof slet ikke har fagligt format til at gennemskue moderne fysik - det skal der fagfysikere til."
Her har du selvfølgelig ret - det kan være praktisk taget umuligt for lægmand (dvs. lægmand ift. fysikken) at gennemskue moderne fysiske teorier. Derfor har man selvfølgelig de bedste forudsætninger for at bedrive god fysik-filosofi hvis man både er uddannet i fysik og filosofi. Det er desværre ikke så mange længere, der har mulighed for at tage flere uddannelser på den måde.
Men at det kan være umuligt for filosoffer (og alle andre ikke-fysikere) at gennemskue de fysiske teorier, gør altså ikke fysikeren som sådan bedre rustet til at bedrive filosofi.

Jeg mener det er meget farligt, hvis alle videnskabelige discipliner blot får lov til at køre derudaf med deres egne sprog, som lægmand ikke forstår sig på. Da ender det med blindt ekspertvælde.
Desuden vil en manglende overordnet orientering ofte resultere i unødvendigt dybe vildfarelser, som kunne have været taget i opløbet, hvis man blot havde haft en bedre interdisciplinært overblik.
Det er lige præcis filosofiens opgave at fastholde dette overblik. Ligesom det er filosofiens opgave at udlede de logiske implikationer af de i sig selv blot formelle/strukturelle videnskaber.

Med alt dette sagt, er der naturligvis også masser af moderne filosofi, som slet ikke beskæftiger sig med fortolkningen af videnskabelige teorier, men som er helt og aldeles humanistisk. Her kan f.eks. nævnes eksistenstænkningen, dekonstruktivismen, religionsfilosofien, etc. Hele denne store del af filosofien er slet ikke dækket andre steder, og ville altså gå fuldstændig tabt hvis man nedlagde filosofien som disciplin. Og her kan man sige: videnskabelige teorier og instrumentel videnskab er godt nok, men hvis vi har glemt at filosofere over meningen med det hele, hvad skal vi så bruge det til? Mange vil nok være hurtige til at underkende filosofiens rolle her, men jeg er ret overbevist om filosofien spiller en væsentligt større rolle end de fleste går og tror.

Niels Duus Nielsen, Hjalte Jensen, Troels Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Efter sigende skulle Niels Bohr engang have udbrudt 'Der er ingen filosof som nogensinde har forstået noget som helst af nogenting'. Lidt skarpt sat op af en ellers meget diplomatisk mand men den lidt defensiv-aggresive tone fra personerne med en autoriseret filosofmärkat på tröjen antyder at der er problemer med eksistensberettigelsen i det hjörne. Ikke uden grund; hvornår har en filosof sidst fundet ud af noget? Og lad nu väre med at at träkke mother-of-all-science kortet frem. Det er lige så tåbeligt som at påstå at Gud eksisterer fordi J.S.Bach var en fremragende komponist (jo, det har man faktisk hört).
Og så lige den her med at der kräves filosoffer for at läre os at tänke logisk: Så er man vist kört til Store Merlöse.

Tor Brandt, tak for dit lange indlæg. Desværre er jeg optaget nu og det meste af eftermiddagen, så jeg må vente med at svare på det. God vind!

Harald Johansen,

En filosofisk tilgang til livets problemer og nederlag kan afgifte de følelser, vi alle kan overvældes af...

Morten Balling

@Vibeke

"Det indforståede har det bare med at blive uforståeligt, og dermed også uinteressant, for de/os udenforstående. Og det er vel ikke meningen?"

Noget filosofi, kan blive ekstremt langhåret, f.eks. den måde filosofien arbejder med logik på.

På den anden side betyder "at filosofere" at tænke, og det gør vi jo allesammen (som Torsten på sædvanlig eksemplarisk vis forklarer). De allertidligste vestlige filosofer startede f.eks. med nogle af de ting, som stadigvæk optager os i dag. De store tragedier.

I metafysiken, er der et hav af emner som vi alle har spurgt os selv om, på et eller andet tidspunkt. Tror jeg på skæbnen? Hvad sker der når vi dør? Hvorfor er jeg her? osv.

Problemet for filosofien opstår, som du er inde på, bla. ved at man har udviklet en faglig lingo som kan være svær at forstå for os dødelige, at man elsker at hæfte (indforståede) navne på gamle filosofer på ens argumenter, samt at filosofer elsker at spille "hjerneskak" med dem de snakker med, og de vil helst vinde.

Endelig er der det med at filosofi, kan sammenlignes med et stort glas af de røde piller fra Matrix filmen, og dem skal man være lidt varsom med at sluge for mange af, når man resten af Verden helst vil sluge glasset med de blå.

Annette Hjort Knudsen

Det er selvfølgelig ønskeligt, at filosofien inddrages mange flere steder – i sær forstået som en løbende refleksion over egen praksis og potentialer, uanset hvad man laver i det daglige. Refleksion kan jo ikke undværes nogen steder – selvom det jo desværre ofte bliver forsømt.

Men den ”radikale” filosofi, den, der hele tiden begynder forfra med spørgsmål som ”på den anden side…”, ”er spørgsmålet overhovedet rigtigt formuleret…”, ”hvad er forforståelsen for det udsagn…” - og derfra sætter spørgsmålstegn ved fundamentet for vores aktuelle virkelighedsforståelse – den har det nok bedst ved køkkenbordet. Der, hvor ingen personlige mål eller ydre pres står i vejen for tankens konsekvente udfoldelse.

Som en begavet tysk professor engang formulerede det: ”In der Philosophie sind wir Alle immer Anfänger”. Vi bliver aldrig færdige - kommer knap ud af stedet. Vi begynder bestandigt forfra, og de afgørende spørgsmål består til alle tider. Fagfilosof eller ej.

Det var måske en ydmyghed i forhold til egen selvforståelse, der også ville klæde de ”filosofier”, som søger at forklare verden med naturvidenskabens paradigmatiske udgangspunkt? Også her forklares kun, hvad naturvidenskaben selv har afgrænset i sin konstituerende præmis.

Men selvom det er lidt småt med svarene, kan der jo godt være stor værdi i at forstå og udvikle spørgsmålene. Så måske fagfilosofien alligevel kan bidrage?

At 'filosofere', altså udøve 'kærlighed til viden', vil vel sige, sprogligt at reflektere over hvorledes en selv og/eller andre netop sprogliggøre et emne.
I så fald må det at 'filosofere' betyde at udøve sproglig selvreflektion i form af f.eks. begrebs-analyse.

I den forbindelse kan det nok være 'filosofisk' relevant at gøre opmærksom på, at det biologiske pattedyr, den floklevende rovabe Homo Sapiens, efter at have udviklet en socialt betinget og formidlet, og det vil sige biologisk-genetisk overskridende, i dyreriget enestående sproglig bevidsthedsform baseret på den neuro-psykologiske lydsans, indenfor de sidste 3-4 tusinde år, altså i såkaldt 'historisk tid', har frembragt en stadigt mere og mere omfattende sproglig bevidsthedsform baseret ikke på lydsansens men på syns-sansens ganske anderledes neurologiske fundament netop til forskel fra det lyd-baserede talesprog, altså det såkaldte skriftsprog.
Hvorledes disse to sprogsystemer psyko-biologisk relaterer sig til hinanden i den særegne menneskelige bevidstheds-form synes i det store og hele at være et u-udforsket emne både inden for fag-disciplinerne 'neurologi', 'psykologi' og 'filosofi'.

Med filosofisk, c'',), hilsen

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Mark - kærlighed til sandhed.

Og det at meditere over tilværelsen er en aktivitet, som de fleste ville have gavn af at have tid og rum til. Men uden mad og drikke, duer helten ikke - så derfor må vi have orden i huset, før vi rigtig kan flytte ind.

@Arne Nielsen

Jeg synes dine kommentarer her mere end nogen som helst andre virker meget filosofiske. Men du har måske ikke noget mod bodegafilosoffer?
Mvh.

Vibeke Rasmussen

Kun få timer efter attentatet ved Krudttønden i København, drønede Statsministeren ud til gerningsstedet og talte langt og længe til den dér forsamlede presse – og i forlængelse deraf til vælgerne! – om, hvordan Danmark var blevet angrebet, om "politisk attentat" og om "terrorhandling". Og det længe inden nogen andre, heller ikke politiet, endnu ville bruge begrebet terror.

Men dermed var dét så fastslået og vedtaget! Uden diskussion.

Nogle dage senere filosoferede(!) filosoffen Ole Thyssen i et indlæg i Politiken over, om attentaterne nu også kunne og burde betegnes terror. Endnu et par dage senere reagerede Mads Kastrup på dette indlæg ved på sin blog på b.dk at latterliggøre Ole Thyssens overvejelser – i noget, der mest af alt lød som udtryk for et mindreværdskompleks over ikke selv at være akademiker! Eller filosof? – og da Deadline jo ææælsker konfrontationer, blev de to inviteret i studiet, hvor Mads Kastrup gjorde sit yderste for dels konstant at afbryde Ole Thyssen, dels at fortsætte sit forsøg på at latterliggøre samme.

Så meget for den efter min mening ellers vigtige debat. For: Hvem gavnede rubriceringen som "terror" egentlig? Ud over de politiske partier, der ønskede øget overvågning. Og Statsministeren som fik lejlighed til at profilere sig internationalt, med højtidelig tale på ikke kun dansk men også engelsk og fransk. Og medierne. Og forsvar henholdsvis angreb på Islam. Og …?

Havde det ikke været gavnligt, om "vi" havde taget den debat? Med deltagelse af både filosoffer, politikere, medie- og andet godtfolk. Og hvorfor tog/fik "vi" den mon aldrig?

Thomas Krogh, Stoffer Grønnegaard, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Sider