Nyhed
Læsetid: 6 min.

Den digitale virkelighed er skrevet af mænd

Wikipedia findes på 250 sprog, og på den engelske Wikipedia er der 4,7 millioner artikler. Det er meningen, at det skal være det mest åbne leksikon i verden, men undersøgelser viser, at kvinder er stærkt underrepræsenteret som bidragsydere til sitet. I sidste uge blev der afholdt et feministisk Wikipedia ’edit-a-thon’ i København
Kultur
17. marts 2015
Wikipedia findes på 250 sprog, og på den engelske Wikipedia er der 4,7 millioner artikler. Det er meningen, at det skal være det mest åbne leksikon i verden, men undersøgelser viser, at kvinder er stærkt underrepræsenteret som bidragsydere til sitet. I sidste uge blev der afholdt et feministisk Wikipedia ’edit-a-thon’ i København

Ditte Ahlgren

Mandag eftermiddag. Rundt om bordene i en restaurant på Islands Brygge i København sidder en flok mennesker og skribler på deres medbragte bærbare computere.

Det er der selvfølgelig ikke noget specielt ved. Det specielle er, at de er ved at lægge sidste hånd på nogle af de mange Wikipedia-artikler om kvinder, som de har påbegyndt i løbet af de sidste par dage, hvor de har været deltagere i det feministiske redigerings-maraton ’We Can Edit-a-thon’ i forbindelse med fejringen af kvindernes internationale kampdag 8. marts. Deltagerne forsøger dermed at rette op på de massive kønsforskelle, der stadig hersker i Wikipedias univers, på trods af at Wikipedia er skabt ud fra en idé om, at alle skal kunne bidrage til det store korpus af viden, som encyklopædien gør gratis tilgængeligt for alle med adgang til internettet.

»Der har altid været kønsulighed i forhold til teknologi. På internettet har det efterhånden udlignet sig på mange områder – i hvert fald på brugersiden. Men i forhold til udviklerne – for eksempel Wikipedias bidragsydere – lever ulighederne desværre stadig i bedste velgående,« siger Nanna Thylstrup, som er post.doc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, og som sammen med Maibritt Borgen fra Yale University og den feministiske aktivistgruppe Renegade Runners står bag ’We Can Edit-a-thon’ i København.

I 2010 blev der lavet en undersøgelse i samarbejde med Wikimedia Foundation, hvor man ved at analysere Wikipedias data over bidragydere fandt ud af, at under 15 procent af Wikipedias bidragsydere identificerer sig som kvinder. Med arrangementet vil arrangørerne af ’We Can Edit-a-thon’ tage et lille, men vigtigt skridt for at ændre på Wikipedias kønsubalance.

»Stort set alle bruger Wikipedia. Jeg bruger det. Mine studerende bruger det. Min nabo bruger det. Wikipedia er en fuldstændigt central kilde til information, og derfor er det et stort problem, at vi kan se, at kvinder er underrepræsenteret som skribenter på Wikipedia, og at en lang række historiske kvinder har mangelfulde opslag eller slet ikke er repræsenteret,« siger hun. »Med vores workshop vil vi gerne bidrage til en større mangfoldighed af bidragydere og dermed være med til at skabe en større mangfoldighed af perspektiver og emner, som er repræsenteret på Wikipedia.«

Hovedformålene med workshoppen i København har altså været at hæve antallet af profiler på kvinder og at få flere kvinder til at bidrage til encyklopædien.

»Det har vi forsøgt at gøre ved at sætte fokus på problemet og ved at få nogle af de mere erfarne folk fra Wikipedia til at undervise i de tekniske aspekter, og i hvordan man laver en god artikel,« siger Nanna Thystrup.

Misogyni på debatsider

Kampen for at nedbringe kønsuligheden – det såkaldte gender gap – kører også på internationalt plan. I forlængelse af, at undersøgelsen fra 2010 blev offentliggjort, satte den administrerende direktør i Wikimedia Foundation, Sue Gardner, et mål for, at 25 procent af Wikipedias bidragsydere skulle være kvinder inden 2015.

Men på trods af, at dele af Wikimedia Foundation altså udviser velvilje i forhold til projektet, er kønsuligheden endnu ikke blevet nedbragt. Og der er mange bud på, hvorfor det er så svært.

Dels er der den rent tekniske forklaring: at kvinder holder sig fra at bidrage, fordi de mangler den tekniske kunnen i forhold til at skrive en artikel. Dels er der mange, der mener, at kvinder bliver afskrækket af, at man fokuserer så meget på hårde fakta frem for synspunkter eller lignende, altså at formen er mindre tiltalende for kvinder end for mænd.

Nogle mener også, at kvinder har sværere ved at finde tiden til at skrive på Wikipedia, fordi de i højere grad bruger deres fritid på husligt arbejde. Og endelig er der nogen, der mener, at den misogyne – altså kvindehadende – og ofte meget personlige tone på de debatsider, som knytter sig til artiklerne, skræmmer kvinderne væk. Mange mener, at det er den mest rammende forklaring.

Som Ole Palnatoke, der er pressekontakt for dansk Wikipedia, og som sidder på restauranten og arbejder på et Wikipedia-opslag om den tyrkisk-danske keramiker Alev Siesbye, også siger: »Der er desværre ingen tvivl om, at kvinder må lægge øre til langt værre ting end mænd i den slags debatter.«

Wikipedias højesteret

Nanna Thylstrup fortæller, at deres edit-a-thon stort set ikke har mødt modstand.

»Der er selvfølgelig nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt at have positive fremstød i forhold til kvinder på Wikipedia. Men folk fra kernen af Wikipedia har været meget hjælpsomme og positivt indstillet over for vores projekt. De kan godt se, at Wikipedia bliver bedre – og måske også, at de får flere brugere – hvis de gør det mere tilgængeligt og relevant for kvinder.«

Den velvilje gengiver Ole Palnatoke.

»Vi står helt klart over for en omstillingsproces. For Wikipedia har traditionelt været et projekt, der var båret af nørder og altså primært mænd. Men i og med, at det er blevet så stort, er det jo vigtigt, at det afspejler hele samfundet.«

Men der er også eksempler på, at brugere med bestemte synspunkter – her feministiske synspunkter – helt konkret er blevet udelukket fra det gode selskab. Og her står Wikipedia og Wikimedia Foundation ikke i et nær så positivt lys.

Det er blandt andet sket i forbindelse med den vilde redigeringskrig i forhold til den engelske artikel om gamergate-konflikten, da en afstemning i Wikipedias ’højesteret’ – the arbitration committee – i januar førte til, at en række aktive brugere – der forsøgte at undgå, at artiklen kom til at favorisere den misogyne gruppe gamergate – fik forbud imod at redigere i artiklen »gamergate controversy« og i alle andre artikler, der omhandler køn i en bred forstand. Ifølge The Guardian kan afgørelsen stadig ændres, men, som de skriver, er det meget sjældent, at the arbitration committee skifter mening.

Kontroversen omkring gamergate-artiklen har derfor fået en del debattører til at stille spørgsmålstegn ved, om der helt grundlæggende er en bias – altså en skævhed – indbygget i Wikipedias dna, som udelukker bestemte grupper, og som gør, at man helt grundlæggende kan være nødt til at lave større strukturelle ændringer for at komme kønsuligheden til livs. Ikke mindst fordi the arbitration committee, hvis medlemmer vælges af Wikimedias medgrundlægger Jimmy Wales – har et markant overtal af mænd.

Den rigtige kilde

Tilbage på Islands Brygge er der stadig gang i skribenterne, men tidligere på dagen – til det symposium, som blev afholdt i forbindelse med edit-a-thon-arrangementet, hvor en række danske og udenlandske forskere var inviteret til at holde oplæg – blev det ud fra forskellige perspektiver kritiseret, at det ikke er radikalt nok at forsøge at få flere kvinder til at skrive og at få flere artikler om kvindelige personligheder, fordi det ikke ændrer de bagvedliggende omstændigheder for skævvridningen.

Nanna Thylstrup er helt med på kritikken, men understreger:

»Det her handlede om at bruge 8. marts til at gøre en konkret forskel og at udbedre en skade. På sigt vil vi gerne lave noget, der gentænker Wikipedias infrastruktur mere radikalt. Og det er også en af grundene til, at vi i forlængelse af edit-a-thon’et inviterede en række kritiske forskere til at tænke videre på projektet.«

For eksempel mener hun, at man bør overveje at ændre Wikipedias krav til kildegodkendelse og neutralitet, da de i vidt omfang viderefører maskuline idealer – her vil hun især sætte ind over for kravet om, at der skal være kilder, som så igen skal godkendes af andre wikipedianere.

»Den vestlige historieskrivning har været præget af, at det var hvide mænd, der skrev den. Så når Wikipedia har de her krav om kildehenvisninger, risikerer man, at der stadig er en hel del perspektiver og omstændigheder, der ikke kommer med, fordi man ikke kan underbygge det med såkaldte ’rigtige kilder.’ Som det er nu, er man i mange sammenhænge stadig nødt til at henvise til hvide mænd og dermed til de hvide mænds udlægning af historien, og det er altså et problem.«

Ole Palnatoke er for så vidt enig, men han tror dog, at det er urealistisk at ændre i kildekravet:

»Personligt kunne jeg godt se det positive i at lempe kildekravet, men hvis det kom til en afstemning blandt de mest aktive brugere, så tror jeg ikke, at det ville ende med, at Wikipedia ændrer kildekravet. Tværtimod tror jeg, at vi bevæger os imod strengere krav til, at man skal bruge kilder og til, hvilke kilder der fungerer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er jo under hver artikel på Wikipedia mulighed for at diskutere indhold og kildeanvendelse, så det er bare med at komme igang de damer.

I øvrigt vil jeg mene at den danske stat burde donere et beløb årligt, ud af den danske mediestøtte, beregnet i forhold til antal danske brugere, til drift af Wikipedia. Det manglede bare.