Læsetid: 9 min.

Elsk din teenager!

Hvad får dog en flok voksne mennesker til at stille sig op foran en fyldt sal og læse deres teenagedagbog op? Fra dengang man var hormonforstyrret og fremmed i egen krop. Usikker, forelsket, ensom og liderlig. Højt!? Bare tanken giver koldsved. Men måske er der noget sundt i at vise den del af sig selv, der ikke har været gennem facebookfilteret. Og så får det folk til at grine. Skrige af grin
’Jeg håber, at teenagerne stadig skriver dagbøger derude. Jeg tror, det har en terapeutisk effekt at sidde rent fysisk og skrive og få fat i kernen af sig selv,’ siger Stinne Skovbjerg, der her ses som 15-årig i 1991 (t.v.), og som hun ser ud i dag.

Sigrid Nygaard

13. marts 2015

Man ser det straks. På det klassebillede fra 90’erne som hænger på scenen bag den nu voksne Nikolaj Feifer, sidder han henslængt over navneskiltet med det ene øjenbryn hævet og et kækt smil på læben. Allerede som elev på Forældreskolen i 1996 var han en chef. Ikke til at skyde igennem. Og i sin dagbog fra de år er det da også sådan, han beskriver sig selv. Han omtaler endda sig selv i tredje person, Feifer. Det er den, han står på scenen og læser op: Dagbogen fra sine teenageår. Dengang han var helt vild med Linette, og hun vist også var vild med ham. I hvert fald lå de tæt på hinanden, da de sammen med vennerne holdt videoaften. Hun knappede sin trøje op og »lod Feiferman sejle på toppene af bølgerne«, læser Nikolaj Feifer op, mens salen brøler af grin. Og det stopper ikke, for Feiferman er ustoppelig. Derinde under Linettes trøje får han endda lov til »at bryde The Hoover Dam«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
Lone Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Christensen

Tak for at tage fat på et vigtigt emne. Jeg forestiller mig, at mange teenagere i dag ville kunne spejle sig utrolig meget i de gamle dagbøger.
Udover at kunne vække megen genkendelse, latter og tårer hos mange både unge og gamle, så vil de også kunne bruges som et forbindelsesled mellem generationer.