Læsetid: 1 min.

Elsker, elsker ikke: Philip Tafdrup Jørgensen

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af
20. marts 2015

Elsker

At snorkle og finde ting på havets bund, drivhuset i Botanisk Have, zoologiske glas med dyr i sprit, astronaut-is med for mange vingummier. Præcise betegnelser, fx at rifle et geværløb. Lugten af nyslået græs, tryksværte, asfalt. Hollywood-film fra 1940’erne – lyssætningen på den kvindelige hovedperson og mængden af cigaretter og drinks. Glødepærer, træk-op-grammofoner, spræt-op-bøger. Hollandaisesauce (fire æggeblommer til én pakke smør), lappedykkeres parringsdans, lyden af en Dunhill-lighter, der lukker. Uglegylp. Sumobrydning. Bombastiske frontispicer. Sex. Trompetfisk. Folkeoplysning. Friske krydderurter. At drikke af kartonen.

Elsker ikke

Små fisk, der spiser død hud af menneskers fødder. Duftlys og vodka med glimmer. Levebrødspolitikere og folk, der ikke tvivler på egne sandheder. Varer pakket 3-i-1 hvor man kun vil have én, fx tyggegummi. Snak på jazzkanalen. At skrive lange beskeder på elektronik uden qwerty-tastatur. Omstillingsparathed. Bettingfirmaer. Store grupper af fodboldfans, der får byen til at lyde som Tyskland i 30’erne. Politiets cykelbødekvoter. At nogle får stress, mens andre går arbejdsløse. Billeder af gamle flammers børn på sociale medier. At porto på et A-brev er steget 122 procent på ti år. Autokorrektur. Toldbarrierer mod ulande.

Serie

Elsker, elsker ikke

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.

Seneste artikler

  • Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk

    18. marts 2017
    Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jord
  • Elsker, elsker ikke: Peter Nielsen

    11. marts 2017
    Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig til
  • Elsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen

    4. marts 2017
    Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu