Læsetid: 4 min.

Den forbudte film splitter Indien

Dokumentarfilmen ’Indiens døtre’ må ikke vises på indisk tv, og instruktøren er sendt ud af landet. Hovedproducenten BBC har som modsvar lagt filmen ud på nettet, så inderne selv kan danne sig et indtryk af den kontroversielle film, som de indiske myndigheder frygter kan give fornyet uro
7. marts 2015

Sagen omkring den makabre massevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi i december 2012 skabte store dønninger i selvopfattelsen hos de indiske kvinder. Voldtægten udløste massive demonstrationer rundt om i de indiske storbyer og blev mødt af politiets vandkanoner og heftig brug af politistave, som igen affødte flere optøjer, der varede i over en måned. Netop denne årsag, at undgå nye optøjer, er den eneste logiske forklaring på, at de indiske politimyndigheder er lykkedes med at forbyde, at dokumentarfilmen Indiens døtre bliver vist på indisk tv.

Det siger filmens danske ko-producent Mette Heide fra Plus Pictures. Hun er ked af, at filmens britiske instruktør Leslee Udwin er blevet tvunget til at forlade Indien op til lanceringen af Indiens døtre, der ud over indisk tv-premiere også skulle være en del af en undervisningskampagne i en indisk delstat. Nu er foreløbig tv-visningen lagt på is, mens de indiske myndigheder har protesteret over for BBC og krævet filmen stoppet, samtidig med at de forsøger at blokere for, at inderne gratis kan hente filmen ned, efter at BBC fremrykkede visningen og lagde filmen på nettet.

»De indiske myndigheder siger, at BBC har overtrådt formuleringen om, at filmen ikke må bruges til kommercielle formål, men det er et argument, der er opfundet til lejligheden,« siger koproducent Mette Heide, der glæder sig over, at filmen med visningen på DR vil være med til at markere Kvindernes Internationale Kampdag, og hun håber på, at filmen også vil skabe debat herhjemme. Hun kalder det »et kæmpe selvmål fra den indiske regerings side«, at de nu ønsker at forbyde Indiens døtre, som hun mener viser et Indien, der i høj har lært af den tragiske voldtægtssag.

Mænd på skræmmetogt

I Indien har en række kvindeaktivister foreløbig givet filmen en blandet modtagelse. Nogle anser den for vigtig, mens andre især har det svært med alt det, der ikke er med i filmen: Underskriftindsamlinger mod voldtægter i sig selv, manglen på udenlandske sager, der viser, at også andre lande kæmper med de samme problemer. At der skal komme en kvinde udefra, oven i købet en brite, som skildrer sagen, er medvirkende til at bringe følelserne i kog.

Filmens centrale provokation er udtalelserne fra Mukesh Singh, den gerningsmand der valgte at stille op og sige til kameraet, at »det er pigen, der har det største ansvar ved en voldtægt«, og at offeret skulle have undladt at kæmpe imod, da hun blev voldtaget. Mandens kommentarer giver efter nogle kvindeaktivisters mening et fordrejet og sensationshungrende billede, der overskygger de bagvedliggende temaer.

Gerningsmandens argumenter tydeliggør i alt fald det kvindebillede, som filmen udfordrer, og som tilhængerne af filmen mener netop er vigtige at få frem ufiltreret. For gerningsmændene ville med deres handling straffe den lægestuderende Jyoti Singh for overhovedet at bevæge sig uden for hjemmet. »En pige skal lave husarbejde og ikke føjte rundt om aftenen,« lyder det fra den 28-årige gerningsmand.

Ofret Jyoti Singh var som lægestuderende en mønsterbryder af format og i sig selv et symbol for den unge stræbsomme drøm om at tilhøre middelklassen, hvis værdisæt giver kvinder helt nye muligheder væk fra mandens kontrol.

Maria Misra, historiker ved Oxford University mener, at optøjerne oven på voldtægten skete, fordi den unge kvinde netop symboliserede det nye fremadstormende Indien:

»I de seneste 15-20 år har den indiske økonomi ændret sig voldsomt. Det har skabt muligheder for, at unge ugifte kvinder kan få arbejde. Og det har øget unge, ugifte kvinders forventning til, hvordan de skal have lov til at leve. Gruppevoldtægt er et signal om, at man ikke må gå over grænsen. Det er en grænse, som mændene definerer, og den handler om magt.«

Retsopfattelse i bevægelse

Massevoldtægtssagen har tvunget myndighederne til at reagere. En gruppe på tre pensionerede højesteretsdommere gennemgik titusindvis af sager og kom frem til, at juridiske fejl og politiets sløseri var hovedproblemet. Siden da er nye love kommet til, og seks nye hurtigtarbejdende domstole er etableret for især at behandle voldtægtssager. Selv om systemet fortsat er langsommeligt, anmelder flere kvinder i dag voldtægter.

At endnu flere får øjnene op, skal en ny indisk kampagne sørge for. For trods tv-forbuddet er det tanken, at Indiens døtre fra næste uge skal være spydspidsen i en officiel skolekampagne i delstaten Maharashtra, hvor 189.000 frivillige skal sørge for, at op mod 20 millioner skoleelever og landsbyboere skal se filmen og diskutere emner som voldtægt og hustruvold.

Selv om den britiske instruktør Leslee Udwin ikke kan være med til at kickstarte kampagnen, kan hendes film på sigt være med til at forandre forholdene for de indiske kvinder, hvis det lykkes for delstaten Maharashtra at smyge sig uden om tv-forbuddet og lade filmens kernebudskaber om kvindens rettigheder blive obligatorisk lærdom for de kommende generationer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu