Forfatteren Inge Eriksen er død

Inge Eriksen debuterede relativt sent som skønlitterær forfatter i 1976 med romanen Victoria og verdensrevolutionen, der også blev et publikumsmæssigt gennembrud. Forinden havde hun vakt berettiget opsigt som uortodoks venstreorienteret aktivist, der aldrig var bleg for at også at tale meningsfæller midt imod. Hvis hun var feminist, var det af den udogmatiske skole, og i hendes romaner gav hun oplevelseslystne og interessante kvindeskikkelser taleret. Som politisk debattør var hun forfriskende direkte i et billedsprog, der gnistrede – som da hun i et journalistisk essay i de tidlige halvfjerdsere skildrede den radikale politiker Sven Skovmand som ’en bamse, nogen har glemt i et sofahjørne’.

Inge Eriksen var vidt berejst, hun kunne føle sig spærret inde i Danmark, som hun sagde i et interview.  Inge Eriksen modtog flere litterære priser, SFC-prisen (1986), Georg Brandes-Prisen (1994), Martin Andersen Nexø-prisen (1999) og Otto Gelsted-prisen (2001).