Forestillingen Catering giver begrebet lystspil en helt ny betydning: Det handler om lyst – og nød – om menneskehandel i et globaliseret samfund, når Mammutteatret inviterer publikum ind i en ganske almindelig, dansk boligblok. For selv om menneskehandel er et emne, mange forbinder med skumle udenlandske mafiaer eller søndags-tv-serier, så foregår det med stor sandsynlighed også i nærheden af dig:
»Vi vil fortælle folk, at det her foregår to meter fra dig,« siger skuespiller, Nicolas Bro, der ikke tøver med at kalde det en voldsom forestilling:
»Vi tager fat i det hele. Alt. Nu er der jo ikke noget, der hedder dokumentarteater, så vi bruger selvfølgelig et fortælleteknisk greb for at vise det på scenen.«
Med Catering ønsker han og Mammutteatret at gøre folk opmærksomme på det voksende problem, trafficking udgør i Danmark:
»Jeg mener ikke, vi kan acceptere, at der foregår menneskehandel her. Det er under vores standard. Hvis vi påstår, vi har demokrati og retssikkerhed, kan vi ikke leve med den form for moderne slaveri.«
Den lykkelige kunde
Gennem tre akter følger man henholdsvis en mand, der lever alene med sine fantasier, en familie, der fejrer deres teenager, og en pige, der holdes fanget på den anden side af væggen. Grundhistorien er inspireret af Lukas Moodyssons film fra 2002, Lilja 4-ever, og selv om stykket adskiller sig væsentligt fra filmens fortælling, følger man også her Liljas skæbne.
Skildringen af den enkeltes historie, mandens såvel som Liljas, serveres for øjnene af publikum. Det gør Catering til en påtrængende fortælling, der kan rykke folks bevidsthed og holdninger, mener Nicolas Bro.
»Mange mænd synes, at ’det jo er verdens ældste erhverv’, og ’sådan er det bare’. Det er utrolig svært at argumentere mod den lykkelige luder, især når man står over for hende, der påstår, hun er det. Men der er ingen grund til at argumentere for den lykkelige kunde. Det kan jeg slet ikke se, at nogen skal have lov til at være.«
Offer?
På spørgsmålet om, hvorvidt det er det nemmeste standpunkt at indtage; at se den prostituerede som offer – også når hun selv fremfører, at det er hendes eget, frie valg, svarer Nicolas Bro, at han ser en klar forskel på den danske kvinde, der selv har valgt at prostituere sig, og på den udenlandske kvinde, der mod sin vilje er blevet handlet:
»Alt, der ligner udnyttelse af mennesker, hvor de er blevet fra- taget deres frihed, deres pas og deres retssikkerhed, kan vi ikke acceptere. Det er anderledes kompliceret, når det drejer sig om danske prostituerede. Det er svært at argumentere mod, at en kvinde ikke har retten over sin egen krop. Men vi kan i hvert fald sige, der ikke er andre, der har retten over den. Det, mener jeg, må være argumentet for at kriminalisere kunden.«
Der opstår en lille pause, før Nicolas Bro fortsætter:
»Man skal vide, at der ofte er tale om et afhængighedsforhold mellem de involverede. Du kan jo overtale folk til alt. Det er da det nemmeste i verden; at nedbryde folk og få dem til at tro på, at det, de gør, er frivilligt,« Bro knipser med fingrene, udbryder skarpt: »Sådan dér.«
At sætte sig i køberens sted
I stykket spiller Nicolas Bro en birolle som en mand, der sidder og onanerer til porno på skærmen, indtil han hører lydene i lejligheden ved siden af, hvor en kvinde holdes fanget – så bliver det pludselig det, der tænder ham.
Selvom Bro personligt har stærke holdninger til protitution, er det ikke svært for ham at sætte sig i køberens sted:
»Det kan jeg godt. Sagtens. Men vi må ikke give os selv lov til at vurdere det ud fra den simpleste følelse i os. Det virker absurd. Vi kan ikke tage individuelle forbehold. Det handler om, hvad vi kollektivt vil acceptere: Skal han have lov til det?«
Emnet er aktuelt, men underbelyst, mener skuespilleren, der kalder menneskehandel for »et angreb på alt det, vi som samfund står for«:
»Lige for tiden taler vi så meget om, at vi bliver angrebet på vores identitet og vores ytringsfrihed. Terrortruslen bringer vores demokrati er i fare. Samtidig foregår der hver dag slaveri i Danmark. Dét betragter jeg som et angreb på vores identitet. På vores demokrati.«
