Læsetid: 8 min.

Himmlers Varulve var klar til at terrorisere Danmark

Under afhøringerne efter 1945 fortalte ledende danske nazister om et hemmeligt dansk terrornetværk, der kunne aktiveres, hvis tyskerne tabte krigen. ’Varulve’-grupperne blev afvist som en myte, men nye beviser fundet på Politigårdens loft tyder på, at Varulvene var uhyggeligt professionelle, bevæbnede og klar til at slå ihjel
Erik V. Petersen (f. 1902) var leder af Hilfspolizei (HIPO) og chef for Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste under 2. Verdenskrig. Skaber falske identiteter for Varulvene. Likvideret 19. april 1945 af Holger Danske-modstandsmænd.

Erik V. Petersen (f. 1902) var leder af Hilfspolizei (HIPO) og chef for Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste under 2. Verdenskrig. Skaber falske identiteter for Varulvene. Likvideret 19. april 1945 af Holger Danske-modstandsmænd.

20. marts 2015

20. april 1946:

Gerningsmænd slynger en tysk håndgranat ind gennem vinduet på politibetjent Egebjerg Andersens hjem i Tinglev og sprænger rummet til atomer. Heldigvis er hverken landbetjenten eller hans kone hjemme, hvorfor ingen kom til skade, men sagen får hele Sønderjylland til at holde vejret.

»Man er ikke utilbøjelig til at tro, at Attentatet kan staa i Forbindelse med eller være en Udløber af den i den senere Tid ofte omtalte ’Varulveorganisation’, selvom man ikke har faste Holdepunkter i saa Henseende,« fremgår det i rapporten fra Otto Olesen dateret 18. maj 1946, Rigspolitichefens Rejseafdeling.

De såkaldte Werwolf blev etableret af SS-leder Heinrich Himmler i september 1944 som et underjordisk terrornetværk, der om nødvendigt kunne fortsætte modstandskampen i Europa, hvis Tyskland skulle blive besat. Ved de danske afhøringer efter krigen forklarer flere ledende nazister, at mindst 100 varulve står klar i Danmark til at udøve terror. En af dem er nazisten Henning Brøndum, der senere bliver kendt skyldig i 38 clearingmord og terrorhandlinger mod civilbefolkningen under Besættelsen:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Pedersen
  • Per Torbensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Rasmus Kongshøj
  • Benno Hansen
  • Leif Høybye
  • Nic Pedersen
  • Jakob Clemen
  • Jan Pedersen
  • Espen Bøgh
  • lars abildgaard
  • Lone Christensen
  • Sune Olsen
  • Niels Engelsted
  • Steffen Gliese
  • Ervin Lazar
Henning Pedersen, Per Torbensen, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Benno Hansen, Leif Høybye, Nic Pedersen, Jakob Clemen, Jan Pedersen, Espen Bøgh, lars abildgaard, Lone Christensen, Sune Olsen, Niels Engelsted, Steffen Gliese og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Mondrup

Artiklen er som sådan god og vidner om grundig research. Men her i huset ærgrer vi os over den sensationsprægede overskrift på forsiden af avisens 1. sektion. Hvad skal det til for?

Spændende historie og et rigtig spændende kildefund, næsten som fra en Hollywood film og en historikers ønskedrøm. Forhåbentlig kommer der også en bog ud af materialet?

Niels Engelsted

Arkiveret under en koksbunke på et ubrugt og aflåst loft på Politigården, hm.

Min ven sølvpapirhatten siger, at en anden grund til, at varulvesporet ikke blev yderligere forfulgt, kunne være, at der nu var oprettet stay-behind-grupper med præcis den samme opgave, som Himler havde tiltænkt varulvene: At starte terror, mord og sabotage, hvis de røde skulle vinde.

Henning Pedersen, Bjarne Nielsen, Per Torbensen, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Niels-Holger Nielsen, Michal Bagger, Bill Atkins, Nic Pedersen, lars abildgaard, Dagmar Christiandottir, Karsten Aaen, Rune Petersen, Espen Bøgh, Hans Larsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Næppe særligt sandsynligt, det er nok nærmere, fordi depoterne var gravet op, og hovedmændene blev henrettet i 1947. Russerne havde jo forladt Bornholm i god ro og orden, så alt var fryd og gammen, og først da de kommunistiske kup kom i 1948 begyndte et nyt trusselsbillede at danne sig. Hvis papirerne har ligget der siden 1946, er der ikke nogen direkte sammenhæng. Men det er en noget uortodoks arkiveringsmetode, det skal dog indrømmes.

Var det ikke en ide at få gennemgået alle lofter på Politigården?

Bent Gregersen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Lars Borberg, Mikael Forup, Ture Nilsson, Lilli Wendt, Bjarne Nielsen, Per Torbensen, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Nic Pedersen, Karsten Aaen, Niels Engelsted og Christian Svenstrup Harder anbefalede denne kommentar

Varulvene omtales konsekvent som "terrorister". Men de agerede jo på vegne af Tyskland, og efter min opfattelse er terrorister defineret ved netop ikke at være styret af en stat.

Hvad med dronedrab og diverse black ops - er det så også terrorisme?

Niels Duus Nielsen, Bjarne Nielsen, lars abildgaard, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Formalia, Mi Phuna :
Før befrielsen : deres handlinger var klart strafbare ifølge sådanne danske love som besættelsesmagten også accepterede fandtes, så : terrorister.
Efter krigen : ren subkultur... , så : terrorister.

Terrorisme er traditionelt defineret som alment frygtspredende og tilfældigt rammende. Om den udspringer af en stat eller ej er mindre afgørende.
Det er derfor lidt forkert at kalde islams krigere og jesuisOmar'er for terrorister. Det er folk der tager deres religion totalt alvorligt. Man kan diskutere om den så er seriøsiteten værd, men en anden gang :-)
Naturligvis kan både droner og Omar'er benyttes af kyniske interesser til ren terror, men det ser vi mindre end det modsatte. Deres mål er relativt specifikke. Vi får næppe meget at vide om hvorvidt Omar selv synes at hans aktioner var vellykkede som de var, eller mislykkede i forhold til hensigt. I det første tilfælde var han 'terrorist' , i det sidste 'kriger'.
Militære statslige dronebrugere går meget op i ikke at kunne mistænkes for tilfældighed i målvalg. Det kan som bekendt fejle, men det anerkendes også som en fejl, og ikke som en sidegevinst, hvis ikke-kombattanter dør.

Christian Svenstrup Harder, Nic Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Denne historie stemmer dårligt overens med hvad øvrige kilder mener om varulvene.
Det var aldrig meningen at de skulle være "terrorister" da de skulle optræde i fuld uniform og være helt legitime styrker. Få operationer har kunnet tillægges Werwoulfs korpset ledet og trænet af SS Obergruppenführer Hans-Adolf Prützmann, men drabet på borgmesteren i Aachen, Franz Oppenhoff blev dem direkte pålagt af Himmeler i 1945.

Som reel militær enhed a la de engelsek commandos enheder, fik de, som artiklen omtaler ordre om at nedlægge våbene i begyndelsen af maj af Flensborg regeringen. Angiveligt efter at Himmeler officielt var blevet erklæret overflødig i den fortsatte ledelse af Tyskland.

En række af de prominente nazister som artiklen kalder dem, var mere eller mindre patetiske og pustede klart en sag op til noget den aldrig var. At kaste en håndgranat er ikke et velorganiseret og gennemtænkt angreb, men mere i kategorien en kåd drengestreg. De tyske håndgranater var ikke beregnet til andet end at skade med chokeffekt på få meters afstand i fri luft. Uanset hvor patetiske de pågrebne nazister var, så var de trænet nok til at vide at man ikke ville opnå andet end en forskrækkelse, når man kastede granaten ned i kælderen.

Da den tyske regering overgav sig betingelsesløst ophørte også berettigelsen for fortsat kamp for Tyskland og alle angreb udført efter 6 maj blev opfattet som "terrorist angreb" og de få tilfælde jeg har hørt om blev alle deltagere drenge som kvinder henrettet.

Der har været skrevet mange kloge ord om krigens afslutning og begyndelse, men lige så massiv opbakning Hitler havde i begyndelsen, desto mere var frafaldet i de tyske områder der blev besat af de allierede.

Tyskerne var krigstrætte og havde mistet lysten til at kæmpe. Alene af den grund ville fortsat WerWoulf aktivitet hurtigt være faldet fra hinanden og næbbe havde kunnet praktiseret uden for store skov og bjergområder og i Danmark ville det havde været helt håbløst.

Peter Nielsen

Varulvenes primære formål var at skabe kaos bag fronten hos fremrykkende allierede, og føre guerilla krig. Deres opgave betyder derfor også at man ikke bærer uniform - man skulle kunne forsvinde i befolkningen. Læs Ib Melchiors bog "Spionjæger", der er en rejse fra Normandiet og ind i Tyskland. Han rejser den samme rute med sin kone, som svarer til den han rejste under OSS. Han var med til at jage Varulvene, som man først troede var endnu et fatamorgana opfundet af Hitler, indtil man stødte på dem. Alene rygterne om deres eksistens var noget der skabte uro.
Hitlers plan for disse havde intet gjort ifm. fremrykningen - slaget var tabt, men deres funktioner er jo noget man har set anvendt i andre konflikter.
Ib Melchiors bog "Spionjæger" kan varmt anbefales til alle med interesse i 2. verdenskrig. Alene det at Ib Melchior genbesøger steder og reflekterer over hændelserne og den historiske udvikling, gør denne bog værd at læse.

Bjarne Nielsen

Spændende artikel, jeg håber på opdatering, når der er researchet mere.

Historisk skete der det meget afgørende, at USA kort tid efter afslutningen af krigen indledte et samarbejde med mange af de dygtige folk fra den tyske Wehrmacht og tyske efterretningstjenester.

Der er ingen tvivl om at de gamle nazister så et grundlæggende interessefællesskab med USA imod deres hovedfjende kommunister og socialister, og det ville derfor ikke have givet mening at drive terrorvirksomhed i landene, som var under indflydelse fra USA og England.

Det er veldokumenteret, at et stort antal gamle ledende nazister, generaler, officerer, dommere mv gjorde tjeneste i de nye myndigheder i Vesttyskland og at det var dem der fik opgaven med at etablere en ny efterretningstjeneste.
En af dem var Gehlen.

Det kunne være interessant at vide, om også de danske toptrænede nazistiske agenter stod til rådighed for vestmagterne.

Nu endte det dengang med at Danmark blev anerkendt som værende på den rigtige side og det tætte samarbejde med Tyskland blev glemt af sejrherrerne. Danmark var en del af det vestlige forbund imod de onde kommunister. Efter omstændighederne den optimale situation også set fra slumrende nazisters synsvinkel.

Men var de parat til at gå i aktion og destabilisere landet, hvis der i stedet var kommet en socialistisk regering i Danmark?

Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Steen Sohn og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Selvom det var imod BRDs grundlov så var der en hemmelig enhed bestående af tyske soldater der, blev trænet i USA, og som havde ét eneste formål - at operere i DDR, både sabotage og afhentning af afhoppere. Igen findes der en bog skrevet af en af disse medlemmer. spændende læsning og med til at give et anderledes indtryk af den kolde krig.

Som jeg har forstået det, var det jo en udbredt taktik i 2. Verdenskrig at have grupper af sabotører, der arbejdede bag fjendens linier. På allieret side er der lavet film om både den franske og danske modstandsbevægelse, og i Rusland havnede 100.000 af russiske soldater bag de tyske linier, hvorefter de søgte tilflugt i skovene og fortsatte med at operere som sabotører mod bla. jernbanetransporter.

Det ville vel være mærkeligt, om ikke man på tysk side havde ideer og ønsker om at anvende den samme form for taktik. Så i lighed med Knud Hisler må jeg sige, at denne historie forekommer mig at være noget dårligt researchet og en smule historieløs.

Knud Hisler og Lars Hansen - Jeg ville mene, at Werwolf ikke skal forståes som en gruppe sabotører, eller som en kommandogruppe, men mere som en gruppe "sleepers", en gruppe stærkt overbeviste nazister, ud af det pågældende lands normale befolkning, der levede et normalt liv, i den efterfølgende fredstid, og som kunne aktiveres, når det blev nødvendigt. Når ordren kom, ville de så være taget til et våbendepot, blive bevæbnet og være trådt i aktion. Opgaven kunne vel så være at sprænge kraftværker, sikre trafikknudepunkter, overtage radio/tv, ikke så relevant Danmark, men nok i Tyskland, hvis man forestillede sig Naziregimets genfødsel. Faktisk ville det ikke være ulig Hjemmeværnets funktion og opgaver, selvfølgelig blot med omvendt fortegn.

Jeg har noteret mig en række udlægninger af Varulve begrebet, som altså bliver blandet sammen med andre historier.
Himmelers Varulve der blev ledet og trænet af SS Obergruppenführer Hans-Adolf Prützmann var en uniformeret enhed, der skulle opererer bag fjendens linier.

Den eneste sag man har kunnet spore til en enhed der officielt var under lagt SS Obergruppenführer Hans-Adolf Prützmann, var den gruppe der slog borgmesteren fra Archen ihjeld. Hvis man googler sagen, vil man kunne notere sig at ingen af de implicerede blev dødsdømt som illegale kombattanter da de netop bar uniform. Få af dem fik få års fængsel for at slå en civil embedsmand ihjel.

Andre "historier" som i flæng bliver nævnt her og andre steder, såvel i hovedartiklen er misforståede, romantiserede og dramatisered overleveringer, uanset hvilken velanset bog de står i.

Jeg vil ikke afvise at diverse tyskere eller tyske sympatisøre har hævdet over for kilder at de tilhørte varulvene men det har ikke kunnet valideres eller sansynliggøres.

Ud over at pynte sig med lånte fjer (måske også fra forfatternes side, frem for at man jagtede spøgelser og forvirrede stakler) så har diverse fanger mere eller mindre uniformerede desperat forsøgt at lyve sig til en enhed der ikke var kendt for at havde begået ulovligheder og som havde en legitim grund til at bevæge sig bag fjendens linier. Dels ville tyskere der ønskede at skjule deres sande identitet herunder at havde været fra en ss-enhed en påberåbt grund til at være "papirløs" uden at det skulle være kriminelt.

At diverse samtidige forfattere uden faglig saglig baggrund til afhøring af fanger og til krigs jura og tysk militær organisation har ladet sig spise af med disse romantiske forklaringer ændrer ikke på at kilderne ikke er i orden.

Jeg har nu læst om Ib Melchiors bog "Spionjæger" og der bliver jævnt blandet rundt på varulve og sovende agenter og andet godtfolk fra nazityskland.
Begreber som "terrorister", "sabotører" osv. bliver også brugt i flæng her og andre steder.

Alt sammen som stemmer dårligt overens med at Varulvene blot var navnet på en officiel lovlig militær enhed. Enheden blev ikke som waffen ss dømt som en enhed der begik krigsforbrydelser.

Peter Nielsen

Du skulle læse den i stedet for at læse om den.
Varulvene var et desperat træk fra Hitler. Deres formål er logisk nok, men de fik ikke nogen betydning. De er vel en historiemæssig parentes hvis vi kan strække os så langt.

Attentater og nedskydninger fra en nazistisk gruppe i efterkrigstidens Danmark, havde været en kærkommen lejlighed for BOPA og resten af den kommunistiske modstandsbevægelse til at beholde deres våben, og eventuelt med russisk støtte, at tage kampen op med det pronazistiske Danmark og få ført retsopgøret til helt til tops i det danske samfund.

Den græske modstandsbevægelse tog kampen op mod medløbere og nazister, men blev nedkæmpet af britiske og amerikanske tropper, hvilket skabte grobund for fascisternes kup i 1967.

Jeg kan forestille mig at opsporingen af Varulvene i Danmark har haft politiets og britiske agenters top prioritet i befrielsesdagene.

Peter Nielsen og andre.
Jeg pointere bare at de kilder der henvises til er misforståede tangerende til forløjede.
Forfatterne har misforstået noget, eller de skribenter der er her på Information, har misforstået dem.
Varulve enheden var en helt almindelig tysk militær enhed i uniform, der skulle operere bag fjendens linier som de engelske commando soldat enheder gjorde det.

En række historiske kilder har misforstået sladder historier og direkte løgne og alle kilder som een står tilbage udokumenterede og sansynlige, når man forstår Tysklands militære organisation og datidens jagt på tyskere, der prøvede at skjule hvem de i virkeligheden var, eller hvilken enhed de i virkeligheden kom fra. Nogen gjorde det i skræk for at være efterlyst for krigsforbrydelser eller være interessante for et "pinligt forhør" eller være nervøse for at blive skudt for at være illegale kombatanter i forhold til rod i deres uniformering, skjult bevæbning, og mangelfulde militære papirer.

Alt ovenstående ville være blevet afsløret af ordentligt efterretningsarbejde. Jeg skal ikke beskylde Hr. Melchior for at være dårlig efterretningsofficer, men ud fra omtalen af hans bog hos forlaget og den omtale der er af hans bog her, så har læserne i hvert fald totalt misforstået det arbejde Hr. Melchior gennemførte som efterretningsofficer.

Artiklen er selvfølgelig ikke mere forklejnet end de papirer man har fundet hos politiet. Men der er ikke hoved og hale i henvisningerne til varulve enheden. Det er en vandrehistorie måske til lejligheden opfundet af en eller flere danskere for at få andre danskere der også arbejdede for tyskerne til at udføre en sidste desperat indsats.
Det er gisninger.
Men det står fast at varulve enheden var en tysk almindelig militær enhed i uniform som har haft få og måske kun een operativ opgave og planen var ikke at operere uden for Tyskland.

Andet er spekulationer opfundet af andre.