Læsetid 4 min.

Kvindefoto mod fjendebilleder

’Det er let at skabe konflikt. Jeg ønsker at skabe dialog imellem os,’ siger den danske billedkunstner Hanne Lise Thomsen, der lige nu har indtaget den Nordafrikanske by Casablanca med en billboard-udstilling af og med kvinder
’Det er let at skabe konflikt. Jeg ønsker at skabe dialog imellem os,’ siger den danske billedkunstner Hanne Lise Thomsen, der lige nu har indtaget den Nordafrikanske by Casablanca med en billboard-udstilling af og med kvinder

Nike Åkerberg

1. april 2015

Forhåbentlig bliver det begyndelsen på et smukt venskab. Den danske billedkunstner Hanne Lise Thomsen drømmer om at opnå samme resultat som den berømte slutreplik i filmklassikeren Casablanca med hendes store billboard-projekt i den Nordafrikanske by. I disse dage storker hun rundt og lægger sidste hånd på udstillingen med i alt 63 billboards placeret downtown i Casablanca og debatter, talks, film og events på byens kunstmuseum Villa des Arts.

Fra i dag og 14 dage frem vil fire gange tre meter store billboards med kvinder i alle aldre, farver og størrelser og ind imellem i utraditionelle situationer pryde den marokkanske storby. Det er nordiske og marokkanske billedkunstnere, der sammen har bidraget til udstillingen Billboard Festival Casablanca 2015 med fokus på køn og identitet.

Målet er at opfordre til en offentlig debat om køn og identitet ved at præsentere et andet kvindebillede, end det, vi er vant til i det offentlige rum. Ved at vise et mere vitalt og mangefacetteret kvindebillede ønsker Hanne Lise Thomsen at give et kraftigt modspil til det ensartede og stereotype billede af kvinder, hun synes, dominerer det offentlige rum verden over. Men ingen af billederne i udstillingen er tænkt som direkte stødende:

»Jeg vil gerne se på lighederne imellem os frem for forskellene. Vi har ikke brug for flere fjendebilleder. Mit ønske er at skabe dialog og bygge bro – ikke at provokere. Så ingen af billederne viser nøgne kroppe eller kvinder i prekære situationer. Jeg må jo acceptere, at jeg vælger et land med en stærk religiøs baggrund, og den vil jeg respektere. Det er let at skabe konflikt, men jeg ønsker at skabe dialog imellem os,« siger Hanne Lise Thomsen.

Kvindebillede med twist

Da hun første gang præsenterede ideen om billeder af kvinder i det offentlige marokkanske rum, kunne hun godt mærke renommeet; at hun kom fra landet med Muhammed-tegningerne.

»Det ønskede jeg ikke at lægge mig i slipstrømmen af. Så det har været vigtigt for mig ikke at være konfrontatorisk med de værker, jeg har udvalgt.«

Kunstnerne giver det traditionelle kvindebillede et twist, når for eksempel den marokkanske billedkunstner Hind Bensari med billedet Burqanista viser en kvinde i en farvestrålende burka og samtidig rejser spørgsmålet, hvem bestemmer, hvilken farve en burka må have?

Det samme er tilfældet, når fotografen Zara Samiry med billedet De marokkanske Amazoner konfronterer en patriarkalsk praksis i Marokko, hvor det er forbeholdt mænd at ride araberheste i et traditionsrigt ridestævne Tbourida, mens kvinder kun må deltage som tilskuere. På hendes billede er det kvinderne, der rider. Blandt billederne er der også nogle, der stiller skarpt på mænds vurderende – og ind imellem nedsættende eller ydmygende – syn på kvinder i det offentlige rum. Sideløbende med billederne er der i den første uge af april en række arrangementer, der sætter fokus på kønsspørgsmål, blandt andet vises Hind Basaris film Break the silence om den marokkanske lovgivning, der fritog en voldtægtsmand for straf, hvis han efterfølgende giftede sig med sit offer. Efter filmen har skildret den praksis, er lovgivningen ændret – et godt eksempel på, at kunst kan flytte på virkeligheden.

Men: »Det er vigtigt, at det ikke er os, der kommer og skal fortælle om kvindefrigørelse. Vi skal ikke agere en ny slags kolonialister med løftet pegefinger,« understreger Hanne Lise Thomsen.

For spørgsmålet er også, hvor frigjorte vi egentlig er: »Vi skal være smukke, tynde, ambitiøse med styr på karriere, børn og familie, og det er vi jo ikke blevet lykkeligere af, så jeg tror, vi har meget at lære af hinanden.«

Dialog på andre præmisser

Når man ønsker at skabe debat, må man ind imellem larme lidt, hvis det skal give genlyd. Og det har Hanne Lise Thomsen gjort igennem flere år med sine videoinstallationer og de billboard-projekter, der næsten er blevet hendes varemærke. Herhjemme har hun vist mangfoldigheden i lejlighederne på Møntmestervej i udstillingen Inside Out 2400. I Ramallah gav hun i 2012 palæstinensiske kvinder stemme med udstillingen 8. marts We are from here, mens hun i New York i 2005 udstillede de store forskelle imellem rige og fattige på Manhattan ved at lade hjemløse på kæmpestore videoinstallationer ønske ’Glædelig jul’. Der er en masse besvær forbundet med at arrangere de store udstillinger i det offentlige rum, men for Hanne Lise Thomsen giver det mening:

»Det offentlige rum er der, vi mødes. Når folk går på kunstudstillinger, vælger de selv, hvad de vil se. Så er de forberedte på, hvad der møder dem. Forundringen risikerer at forsvinde, når de har indstillet sig på, hvad der møder dem. Jeg tror ikke, det påvirker dem ligeså stærkt, og sætter ligeså mange tanker i gang, som mødet med det, de ikke havde ventet. Og samtidig får jeg jo et langt større publikum i det offentlige rum, hvor jeg kan præsentere moderne samtidskunst,« forklarer Hanne Lise Thomsen, der også er tiltalt af det temporære.

»Billboard-projekterne er et øjebliksbillede, hvor folk forundres. Og jeg har altid været fascineret af dynamikken i det offentlige rum og at spille op af arkitekturen og stemningen i byrummet. Udgangspunktet er et samspil med byens vitalitet, og det flow af mennesker, der passerer,« fortæller Hanne Lise Thomsen, der stadig har til gode at se, hvordan Cassabalanca tager imod hendes kvinder. Hun har i hvert fald gjort sit for at blive hørt. »Du skal råbe højt, hvis du skal nå ud – for mig skal der tre gange fire meter til for at skabe opmærksomhed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Gud ved hvordan Hanne Lise Thomsen har fået lov til at lave udstillingen Billboard Festival Casablanca 2015 med fokus på køn og identitet i Casablanca. Marokko har som bekendt ikke haft noget "forår", så der sidder kongefamilien stadig tungt på magten. Men udstillingen må altså være sluppet igennem censuren.

Fokus på køn og identitet skulle man ellers ikke tro var en lækkerbisken for et arabisk, muslimsk, autokratisk samfund, men man kan stadig overraskes. Måske vil myndighederne skaffe sig opbakning i befolkningen ved at slippe denne happening løs, nu hvor mange i forvejen glor på amerikanske satellitkanaler med sex in the city.

Mange kvinder bærer meget farverigt tøj i hele Vestafrika (for at modstille sig ørkensandet), så hvorfor ikke også burkaen? Lige syd for Sahara er det i øvrigt mændene, der bærer hovedbeklædning, hos tuareg-folket, og der dominerer den blå farve, ultramarin vist nok, mens kvinderne er frie.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til artiklens hoved-foto:
Det er ikke rigtigt, at kvinder laver babyer, det gør de sammen med mændene og ikke mindst naturen. Og mens naturen laver babyerne, kan kvinderne sagtens lave kunst. Og mændene bruge den søde ventetid til at se på kvindernes kunst, samt gå på arbejde for at sikre babyens forsørgelse.

Fint at lade Muhammedtegningerne blive hjemme.
Der er vist ikke rigtig bevægelse på den front.
Men sjovt at donnaen ikke vil komme og fortælle hvodan de skal opføre sig i Maroko, fordi hun ikke vil beskyldes for kolonialisme.
Fair nok, men hvorfor er de så hun kommer og fortæller os hvordan vi skal opføre os i Nordvest ?

Hatten af for en kunstner der vover noget, og sætter sin flid, arbejdskraft og al sin kunstneriske styrke ind på at ændre nogle forhold i verden omkring sig!

Nike Forsander Lorentsen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

' Vi skal ikke agere en ny slags kolonialister med løftet pegefinger,...'
hear hear. Ellers er holdningen jo ellers at vi hvide kvinder skal fortälle de underudviklede folk i 3. verden hvordan de skal indrette deres liv. Og bestemme hvad man skal synes i 1. verden om dit og dat. White woman burden. Cadeaux til Hanne Lise Thomsen!

"Hanne Lise Thomsen, der stadig har til gode at se, hvordan Cassabalanca tager imod hendes kvinder"
Ih nej, HLT ønsker overhovedet ikke at påvirke...