Markedet for meninger er overophedet

Hvordan skal vi forstå mekanismerne bag pludselige twitterstorme og facebookkampagner? Og hvad betyder de for vores demokrati? Det skal et nyt institut under ledelse af professor Vincent F. Hendricks forsøge at besvare – blandt andet ved at kombinere socialpsykologi med økonomisk bobleteori: Velkommen til Center for Information og Boblestudier
Hvordan skal vi forstå mekanismerne bag pludselige twitterstorme og facebookkampagner? Og hvad betyder de for vores demokrati? Det skal et nyt institut under ledelse af professor Vincent F. Hendricks forsøge at besvare – blandt andet ved at kombinere socialpsykologi med økonomisk bobleteori: Velkommen til Center for Information og Boblestudier
Mia Mottelson
6. marts 2015
Delt 9 gange

Pludselig hadede alle Jensen’s Bøfhus. Det ellers så folkelige spisested fik i slutningen af 2014 folkestemningen imod sig efter at have fået medhold i en sag om retten til at bruge navnet ’Jensen’s’. Formelt set var det en sejr for restaurantkæden, men på de sociale medier tilflød sympatien straks det langt mindre Jensens Fiskehus i Sæby, der som et resultat af dommen måtte skifte navn og betale 200.000 kr. i erstatning. Det, der først havde været en juridisk ekspeditionssag, blev i medierne fremstillet som en brutal overmagts usympatiske udnyttelse af en forfulgt uskyldighed: En kamp mellem David og Goliat. På nettet reagerede folkedomstolen med at uddele mere end 90.000 likes til facebooksiden ’Boykot Jensen’s Bøfhus’, og på Twitter blev den hidtil så afholdte familierestaurant udstillet som et nærmest diabolsk foretagende. Bøfhuset var havnet i en såkaldt shitstorm.

Midt i uvejret stod bøfchef Palle Jensen, som ganske enkelt ikke fattede et muk af det hele.

»Jeg er overrasket over reaktionen,« sagde han til TV 2. »Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket at være den store mod den lille. Det var slet ikke meningen med denne sag.«

Nu skal et nyt forskningscenter under Københavns Universitet forsøge at gøre Palle Jensen og alle os andre en smule klogere på, hvad det egentlig er, der sker, når twitterstorme og facebookkampagner slippes løs på nettet.

»Vi danner i stigende grad vores meninger ud fra polariserede debatter på de sociale medier, så det er vigtigt, at vi finder ud af, hvordan de opstår, og hvad de betyder for de demokratiske beslutningsprocesser,« siger professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks.

Han har netop modtaget en bevilling fra Carlsbergfondet på knap 15 mio. kr. til et helt nyt institut under Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet: Center for Information og Boblestudier (CIBS). Centret er det første af sin art i verden, og ideen er at kombinere klassisk humanistisk forskning med økonomiske bobleteorier i et forsøg på at kortlægge såkaldte meningsbobler på de sociale medier.

»Vi forbinder typisk bobler med situationer i den finansielle verden, hvor aktiver handles til priser, der langt overstiger deres værdi,« forklarer Hendricks. »Men det er ikke kun aktier og obligationer, der kan overophedes – det kan alt fra meninger på nettet til social anerkendelse også. Derfor kan man med rette tale om meningsbobler, politiske bobler, religionsbobler, anerkendelsesbobler, mobningsbobler og videnskabsbobler.«

En overophedet debat

En af teorierne om bobler går på, at for meget likviditet i et marked kan virke som den rene gift. Hvis der er for mange penge, der jagter for få aktiver, risikerer man en overophedning af de enkelte aktiver – og på samme måde synes det at forholde sig med markedet for meninger.

»Her består likviditeten bare ikke af penge, men af holdningstilkendegivelser i form af likes og retweets. Men risikoen er den samme, nemlig at man kan komme til at overophede nogle få standpunkter, på samme måde som man kan overophede finansielle produkter,« siger Vincents Hendricks og peger på twitterstormen mod København Zoo sidste år som et eksempel.

Under #Marius blev debatten hurtigt reduceret til et for eller imod nedslagtningen af en nuttet girafunge.

»De færreste havde vel en kvalificeret mening om selve aflivningen, men det forhindrede naturligvis ikke folk i at rejse en forarget twitterstorm, som gav genlyd i internationale medier, hvor alle pludselig rapporterede intenst om de barbariske forhold i Danmark. Og det til trods for at aflivningen af Marius i virkeligheden havde et humant sigte, der handlede om at sikre den fremtidige bestand af giraffer bedst muligt,« siger han.

Vi ved allerede, hvad en økonomisk overophedning på finansmarkederne kan føre med sig. Men hvad er konsekvenserne af en meningsmæssig overophedning på de sociale medier? Spørger man Vincent F. Hendricks, kan det blandt andet være øget religiøs, ideologisk og politisk polarisering.

»Bare se på reaktionen efter det rædselsfulde terrorangreb i Danmark for nylig. Her blev linjerne mellem de forskellige positioner trukket meget hårdt og hurtigt op. Mange steder fremstår det nu, som om vi befinder os i en konflikt mellem vestlige værdier og et kristeligt livssyn på den ene side og fundamentalisme og et muslimsk verdenssyn på den anden side. Det er nok betragteligt mere nuanceret end som så. Men i polariseringstider har nuancer svære vilkår, og du kan nemt få en polariseringsmekanik til at virke på de sociale medier,« siger han.

Trolde og spekulanter

Ifølge Hendricks kan de såkaldte trolls på nettet i nogen grad sammenlignes med spekulanter på finansmarkedet. Ligesom visse spekulanter kan være med til at afspore og sabotere en sund økonomi, kan internettroldene være med til at skabe meningsbobler og forstyrre kvalificerede diskussioner, som folk ellers ville kunne blive oplyst igennem.

»Det nye center er ikke en mirakelkur til at forstå alt her i verden, men det er et forsøg på at undersøge, hvordan information er noget, der kan være rigtig godt til oplysning, dannelse og indsigt – men som også kan være rigtig farligt til manipulation med både markeder, meninger og mennesker.«

Bevillingen til CIBS løber i første omgang over en femårig periode og er tiltænkt grundforskning i boblefænomenet på tværs af forskellige domæner, områder og institutioner. Hensigten er at finde metoder til at fremme ønskværdig bobledannelse i sociale, kulturelle, økonomiske og religiøse sammenhænge på den ene side. Og til at modarbejde ondartede bobler som polarisering, ekstremisme og ideologisk radikalisering på den anden.

Centret vil i sin forskning række ud til forskellige faggrene i et forsøg på at samle både filosofi, økonomi, matematik, logik, informationsteori, socialpsykologi og adfærdsstudier under ét.

»Bobledannelse er et konglomeratfelt, der kræver en bred tilgang,« forklarer Vincent F. Hendricks.

»Vi skal bruge netværksteori til at forstå, hvordan folk er forbundet i sociale netværk. Logik til at forstå principperne for vores rationelle adfærd. Filosofi til at forstå, hvordan vi erkender verden. Økonomi til at forstå, hvordan vi aggregerer standpunkter i forskellige ’markeder’. Og adfærdsstudier og socialpsykologi til at forstå, hvordan vi agerer kollektivt.«

Sammen med sin kollega Pelle G. Hansen skrev han allerede sidste år bogen Infostorms, der handler om, hvordan for megen eller forkert information kan få os til at handle kollektivt irrationelt. Det er blandt andet erfaringerne fra dén bog, som det nye center skal forsøge at arbejde videre med og udbygge.

»I den forstand er det nok nyt at ville forstå sociale medier ud fra bobleteorier, men det er ikke fugle på taget, for de grundlæggende og indledende studier er allerede blevet gjort,« forklarer han.

Pind på profilbilledet

– Efter terrorangrebet i Norge i 2011 var alles profilbilleder på Facebook pludselig fyldt med norske flag i en kæmpe stor kollektiv sympatitilkendegivelse, som samtidig også var en måde at fremvise sin egen empati på. Er det også sådan nogle fænomener I gerne vil kunne forklare?

»Ja, det vil vi også gerne studere noget nærmere. Altså, hvorfor vi pludselig viser kollektiv sympati over for Norge eller kollektiv antipati over for Søren Pind ved ironisk at overtage hans profilbillede. Er det, fordi folk har en meget kraftig og kvalificeret mening at byde ind med, eller er der andre årsager? Foreløbig forskning tyder på, at folk ikke alene tweeter og retweeter noget, fordi de synes, at det er interessant, men også fordi der er social kapital at hente i det for dem selv. De kan demonstrere over for omverdenen: Se, jeg er med på noderne. Se, jeg ved, hvad der rører sig. På den måde er vi jo også sociale dyr. Den anerkendelse, vi kan få fra andre, er også medvirkende til, hvad vi vælger at dele på de sociale medier. Og en af de ting, vi godt kunne tænke os at undersøge i dybden, er: Hvor mange har sædvanligvis tilstrækkelig med information om et emne til at træffe et egentligt kvalificeret valg om, hvad de skal mene og ikke mene? Og hvor mange hopper bare med på vognen?«

– Hvorfor er det vigtigt at vide?

»Fordi de her fænomener er med til at danne den offentlige opinion, og den offentlige opinion er afgørende for, hvad folk i sidste ende beslutter sig for at gøre rent demokratisk.«

– Så det ultimative succeskriterium er i virkeligheden at styrke demokratiet?

»Det er et af de meget væsentlige punkter. Et robust demokrati er ikke karakteriseret ved, at enhver har en stemme. Et robust demokrati er karakteriseret ved, at enhver har en oplyst stemme – og det er noget andet, for det kræver information. Og information kan man enten manipulere med, så man tilsidesætter fornuften og skaber hysteri, eller man kan bruge det til at stimulere folk til at træffe fornuftige, kollektive beslutninger.«

En hårfin grænse

For Vincent F. Hendricks er viden et nøgleord. Risikoen ved de sociale mediers hysteriske potentiale er, at vi gradvist bevæger os i retning af det postfaktuelle demokrati, hvor sandheden konstant må vige til fordel for polariserede debatter og opportune politiske narrativer. Men kan man overhovedet stille noget op over for de pludselige meningsbevægelser?

»Ja, der er studier, der viser, at vi godt kan modvirke de her fænomener,« siger han. »Hvis vi kan være med til at stimulere åbne informationskanaler, bliver folk tvunget til at se på forskelligartede standpunkter, inden de triangulerer deres egne standpunkter – og så kan vi være med til at skabe en mere oplyst borgerlig offentlighed. Det er vigtigt. Men forudsætningen for det er, at vi ikke konstant skaber situationer for os selv, hvor vi opfører os individuelt rationelt, men kollektivt fjollet.«

– Men er alternativet ikke mindst lige så farligt – at forsøge at gå ind og styre en debat ...

»Vi er ikke interesserede i at styre debatten, men i at stimulere en mere afbalanceret debat, så folk ikke polariserer i udgangspunktet. Det handler om at losse tilstrækkelig med kvalificeret information ind i kamrene således, at den enkelte kan træffe mere kvalificerede beslutninger.«

– Men når en eller anden debat bare kører derudad, hvordan skal man så nogensinde kunne gribe ind i den?

»Det er der lavet flere forsøg med. I forbindelse med det seneste valg til Europa-Parlamentet forsøgte Europa-Kommissionen at lave nogle forskellige oplysningskampagner. Ikke for at manipulere til en bestemt beslutning, men for at afbalancere den i forvejen meget polariserede debat, som var fuld af ukorrekte oplysninger. Men det er klart, at det er en meget fin linje mellem på den ene side at intervenere i et kammer for at oplyse, og så at gøre det for at manipulere. Det er ikke nogen let opgave.«

– Skal man ikke passe utroligt meget på med at ville moderere enhver debat på nettet ... Må man ikke bare acceptere, at demokrati er en grim og overdreven og voldsom og til tider helt urimelig kamp om synspunkter?

»Som sagt er det en hårfin grænse det her. Og spørgsmålet om, hvor grænsen skal gå i praksis – om der overhovedet skal være en grænse, og om vi skal stimulere det ene for at undgå det andet – ja, det må jo blive en diskussion på baggrund af de forskningsresultater, vi når frem til. Det er blandt andet det, som CIBS skal være primus motor for.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"Her består likviditeten bare ikke af penge, men af holdningstilkendegivelser i form af likes og retweets. Men risikoen er den samme, nemlig at man kan komme til at overophede nogle få standpunkter, på samme måde som man kan overophede finansielle produkter"

Nogle eksempler på belejligt overophedede standpunkter:
- Det er private virksomheder, der skaber værdierne i et samfund.
- Det kan ikke betale sig at arbejde i Danmark.
- Der er intet alternativ til den markedskapitalistiske samfundsmodel.
- Konkurrence skaber kvalitet.
- Vesten er i krig med islamismen.

Måske er det sådan, at overophedede standpunkter (man kunne måske også kalde dem hypede diskurser), dels kan virke tiltrækkende pga. den tilsyneladende medfølgende sociale kapital - og dels kan virke socialt og kulturelt disciplinerende, således at standpunkterne (med det iboende meningsfællesskab) både kan anvendes i aflednings- og sløringsøjemed ... men også som helt konkrete, strukturelle udviklingsdrivere.

Brugerbillede for Mads Kjærgård

"Og det til trods for at aflivningen af Marius i virkeligheden havde et humant sigte, der handlede om at sikre den fremtidige bestand af giraffer bedst muligt,« siger han."

Sagde tyskerne også om racehygiejne ! Ikke sikker på at Marius synes det var en fed ide! Men lader til at politikerne har fået nok af Vox Populi! Nu skal det også kontrolleres, sådan at hr. Bøfhus Jensen og Søren Pind, ikke risikerer at komme i modvind! Hvorfor kalder de ikke bare det center "Center for offentlig meningskontrol" det lyder meget som om, at det er det, det er og at Hr. Vincent har lidt svært ved at snakke uden om!

"Risikoen ved de sociale mediers hysteriske potentiale er, at vi gradvist bevæger os i retning af det postfaktuelle demokrati, hvor sandheden konstant må vige til fordel for polariserede debatter og opportune politiske narrativer."

Øh er det TV 2 News og Danmarks Radio vi taler om?

Brugerbillede for Mi Phuna

Trolls er et nedsættende udtryk der reelt blot betyder "web-brugere der skriver indlæg man finder provokerende". Jeg syntes det virker slatent at professoren taler om trolls som om noget der eksisterer i sig selv, og ikke blot in the eye of the beholder.

Emnet her er specifikt debatten på internet-mediet. Dette tages som noget selvfølgeligt, noget der ikke engang er værd at nævne. Men nettet er et medie der skiller sig ud - websurfing er en radikalt anderledes oplevelse end læsning på papir. Nettet gør noget ved os, der gør at det at læse en længere statisk tekst nærmest fremstår som en uoverkommelig udfordring. Jeg kan anbefale bogen The Shallows: What the Internet is Doing to Our Brains. Den giver et ret godt overblik over hvilke fordele og ulemper vores omgang med nettet har. Her er et kort uddrag

Brugerbillede for Leo Nygaard

Rasmus Bo Sørensen spørger : "– Skal man ikke passe utroligt meget på med at ville moderere enhver debat på nettet ... Må man ikke bare acceptere, at demokrati er en grim og overdreven og voldsom og til tider helt urimelig kamp om synspunkter? "

Spørg jeres egen debatredaktør om det !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Det er underligt at læse, at i almindelighed fornuftige mennesker laver forskning på den måde. Informationerne er ensidige.
Hvor er journalistikken henne i dette.
Reaktionen på Jensens Bøfhus går bla.a. på Palle Jensens adfærd.
Men folk reagerer på journalisternes og avisernes trang til at sælge historier. Man skriver ikke mere journalistik, man skriver spændende historier. Historier, der får en drejning for at blive interessante.
Man skal ikke længere tro på det, journalisterne skriver! Man skal finde sandheden et andet sted.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Det er underligt at læse, at i almindelighed fornuftige mennesker laver forskning på den måde. Informationerne er ensidige.
Hvor er journalistikken henne i dette.
Reaktionen på Jensens Bøfhus går bla.a. på Palle Jensens adfærd.
Men folk reagerer på journalisternes og avisernes trang til at sælge historier. Man skriver ikke mere journalistik, man skriver spændende historier. Historier, der får en drejning for at blive interessante.
Man skal ikke længere tro på det, journalisterne skriver! Man skal finde sandheden et andet sted.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Er det overhovedet sammenligneligt; pengeøkonomi og holdninger? Når der opstår økonomiske bobler så skyldes det ’bundlinjens tyranni’. Men når folks holdninger rykker – går viralt – så skyldes det? … ja, så må ’ministeriet for sandhed’ (1984) tage affære, ellers kan det nemt gå ud over bundlinjen. Det er jo logik for magthavere, og for en virksomhed som Carlsberg, der er i den grad er afhængig af folks smagløshed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Hurra! Information har fået sit eget institut, under ledelse af professor Vincent F. Hendricks.

Nu kan det være at journalister lære at vinkle historierne fra en den lille mands synsvinkel imod magthavene. De korrupte politikere ligger på knæ for alle kapitalinteresser, og derfor kan de finde på at give noget monopol på at bruge et almindeligt efternavn som firmanavn. Dette ville ikke være gået i Norge, fordi der kræves der at en mærkevare har en kvalitet, som er højere end normalt, før at man kan få et monopol på navnet.

Er der nogen som kan forstå hvorfor dagbladene er i krise?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Urban Dictionary er den mest populære definition på 'troll':

"One who posts a deliberately provocative message to a newsgroup or message board with the intention of causing maximum disruption and argument."

Og i eksempel 8 gives gode forklaringer på:

• The long-term troll
• The sophisticated troll
• The faker troll, og
• The rank and file spammer

Har man selv mødt bare en enkelt af de typer – for slet ikke at tale om flere! – véd man, hvor ødelæggende en 'troll' kan være for en debat. Så for mig giver det ganske god mening at tage det fænomen med i forskningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mi Phuna

Vibike, næste gang du ser ordet troll i en netdebat, så prøv at nærlæse indlægget fra personen anklaget for trolderi - oftest drejer det sig blot om en primitivt formuleret meningstilkendelgivelse, skrevet kl. lort om natten.

Jeg skal ikke afvise at der finde en eller to personer der bevidst er gået ind i en debat med henblik på at skabe kaos - jeg har bare aldrig i mit liv set et eneste tilfælde af det.

I betragtning af hvor udbredt snakken om trolls og trolling er, skulle man tro det var en stor gruppe, som følgeligt havde deres egne trolde-sites og facebook-grupper. Har du set sådanne? Har du mødt nogle der definerede sig selv som trolde? Er de trolde-typer du nævner faktisk skrevet af trolde, eller er det mere tankespind af folk som anklager andre for trolderi?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

På en made alt er interessant, men så skal man samtidig siger, at" entet nyt under solen" Oligarkiet nyder livet og hersker mens folket skal have "brød og spil". Det er den oveophedning I diskussionen er det samme som spil(Gladiator) for Romerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ok, definitionen af en Troll og dens virkninger kan være interessant. Jeg har ikke noget klart billede af en sådan Troll... (Selv om, jeg en enkelt gang har fået påklistret prædikatet)

Jeg kan godt genkende noget fra Vibeke Rasmussens definition, men jeg har aldrig opfattet disse debattører, som et problem for meningsdannelsen, og nogle gange er disse trolle i øvrigt udmærkede at "spille bold op ad", men derfra og så til at godtage Hendricks påståede virkning: internettroldene være med til at skabe meningsbobler det kan jeg simpelt hen ikke se er virkelighed.

...Er Hendricks ude i noget overflueteori hvor nogle får kan se, at milliarder af fluer tager fejl når de sætter sig på lorten?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Mi Phuna

Ja, jeg har oplevet adskillige trolls, believe you me! Foruden internet-stalkers, threadjacks, spammers, flamers, blogcloggers …

Og nej, selvfølgelig har jeg ikke oplevet trolls, som definerede sig selv som sådan. Det burde være indlysende.

At jeg har oplevet dem, er ikke ensbetydende med, at der er tale om tankespind, lige så lidt som at du, 'aldrig i dit liv har set et eneste tilfælde', er ensbetydende med at fænomenet ikke findes.

Men tak for lektionen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Problemet med distancerede meningstilskrivelser og motivspekulationer på basis af ofte hastige, emotionelle indtryk hos parter i en internetdebat, hvor vi er ganske berøvet sanselige muligheder og empatisk resonans, når der bortses fra kognitionen, er at de bliver arbitrære og siden reproduktive klichéer, som bremser undersøgende dialog og refleksion. Uden at det kan hævdes at det personlige møde i fysiske og sociale virkeligheder sikrer en mere helhedsorienteret og mindre projektivt identificerende mellemfolkelig debat, så kunne det vel godt overvejes om man ville opleve færre trolls, måske både fordi vi ville være bedre informerede om hin andens faktiske intentioner i givne debatter og fordi internettet som medie formentligt let kan provokere netop provokativ og indolent, kommunikativ adfærd med hovedsageligt primitiv afreageren som (ubevidst) motiv.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Hvornår er det blevet et problem for et aktivt demokrati at folk (eller fæ) mener noget. Overophedet lugter i den grad af, der menes noget forkert eller overflødigt. Men demokrati har behov for meninger, og især også meninger, der giver udtryk for frustration. Det lyder som unødvendigt sofisteri overfor et demokrati, der rigeligt er i stand til at udvikle sig selv - på godt og ondt. Men man kan da konstatere, at markedet for skolede meninger, der skulle kunne filtrere det ellers åbne demokratis selvudvikling, er rigeligt overophedet...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Martin Skriver

"»Det er der lavet flere forsøg med. I forbindelse med det seneste valg til Europa-Parlamentet forsøgte Europa-Kommissionen at lave nogle forskellige oplysningskampagner. Ikke for at manipulere til en bestemt beslutning, men for at afbalancere den i forvejen meget polariserede debat, som var fuld af ukorrekte oplysninger"
Europa-kommissionen som sandhedsvidne i en debat om EU. det er altså den type indlæg vi ifølge professoren mangler?? Jeg mener godt at kunne huske de kampagner EU spinner afsted. Men jeg har ikke opfattet dem som upartiske.

Brugerbillede for Niels Engelsted

Konceptet er nyt og smart, men underneden gemmer sig noget gammelkendt. Siden Gustave Le Bon i forskrækkelse over Pariserkommunen udgav det første studie i massepsykologi --- Le Psychologie des Foules, eng. Psychology of Crowds --- har forskere været optaget af, hvordan massernes ukontrollerbare excesser kunne gøres kontrollerbare, enten for at forhindre dem eller for at fremme dem. Man plejer at kalde det propaganda, agitation og markedsføring, her hedder det ganske fikst boblestudier, og det ædle formål, kan man forstå, er at kunne forhindre eller dæmpe ukontrollerbare meningsbobler til skade for demokratiet.

Man kunne også bare kalde det crowd control, hvor the crowd med Le Bons ord netop er karakteriseret ved "impulsiveness, irritability, incapacity to reason, the absence of judgement of the critical spirit, the exaggeration of sentiments, and others...", og hvor "an individual immersed for some length of time in a crowd soon finds himself - either in consequence of magnetic influence given out by the crowd or from some other cause of which we are ignorant - in a special state, which much resembles the state of fascination in which the hypnotized individual finds himself in the hands of the hypnotizer." (Wikipedia).

Disse beskrivelser passer jo vældigt godt på masseadfærden i de sociale medier. Og som man kender professor Hendricks fra fjernsynet med hans karisma og frenetiske magnetisme, kan man kun bifalde, at netop han er sat i spidsen i kampen mod disse forførende hypnotisører, medietrolle og boblemagere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

»Vi danner i stigende grad vores meninger ud fra polariserede debatter på de sociale medier, så det er vigtigt, at vi finder ud af, hvordan de opstår, og hvad de betyder for de demokratiske beslutningsprocesser,« [siger professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks]
Jeg har altid oplevet det sådan, at vi enten tilslutter os meninger, tilkendegivne på internettet, eller vi tilkendegiver vor mening; debatten spejler det polariserede segment af internetbrugere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

" I sin erkendelsesinteresse et bidrag til en kvalificering af den borgerlige offentlighed og herigennem en styrkelse af demokratiet."
Egentlig ?:
I sin erkendelsesinteresse et bidrag til en udvidelse af den borgerlige offentlighed og herigennem en styrkelse af det borgerlige demokrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

»Vi danner i stigende grad vores meninger ud fra polariserede debatter på de sociale medier, så det er vigtigt, at vi finder ud af, hvordan de opstår, og hvad de betyder for de demokratiske beslutningsprocesser,« siger professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks.

De sociale medier, er i det daglige, ikke væsentlig forskellige, fra de professionelle medier, der er refleksioner over de store og små ting i livet, men der er en indlysende forskel, de sociale medier er en trussel, imod magthaverne, for de sociale medier, behøver ikke, som de professionelle medier, at forholde sig til propaganda, de sociale medier er frie, til at fortælle sandheden.

Propaganda de professionelle medier 'skal' udsende, lad mig give et eksempel:

'Det er positivt, fremgang og en lyksalig afslutning, på en mørk tid, er et tegn, på alt bliver bedre, politiske ledere klapper sig selv, deres nationale og international kollegaer på skullerne, et lille kindkys, kan forekomme, det er et lettelsens suk, der breder sig fra USA til Europa, nu går det den rigtige vej, amerikansk beskæftigelse buldrer fremad i ny rapport, jobfest fortsætter i USA, hvor der i februar blev skabt 295.000 job, arbejdsløsheden falder til 5,5 procent, nu kommer afsmitning på Europa, krisen er ved at nå afslutningen, markederne reagere yderst positivt på nyheden.'

De sociale medier er frie, kan skrive sandheden om, flokken af ledere (magthaverne), som kan lyde sådan:

'Yeah right!

Fracking bobleøkonomi og så sender USA regningerne til, deres og 'vores' børnebørn.'

"En overophedet debat.
»Her består likviditeten bare ikke af penge, men af holdningstilkendegivelser i form af likes og retweets. Men risikoen er den samme, nemlig at man kan komme til at overophede nogle få standpunkter, på samme måde som man kan overophede finansielle produkter,« siger Vincents Hendricks og peger på twitterstormen mod København Zoo sidste år som et eksempel.

Det undre ikke undertegnede, at magthavere har brug for et overblik, over denne situation, ulighed er en sprængfarlige størrelse, når sandheden kommer for en dag, på et tidspunkt rejser de undertrykte sig i fælles modstand, imod undertryggerne, uanset konsekvenserne, de rige vil altid søge, at sætte de fattige op mod hinanden, sådan har det altid været, derved beholder de rige magthavere magten.

Der er ikke langt fra fattigdom og frygt til ondskab!

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Freddy Andersen

Nej det er da ikke noget under man forsøger at kontrollerer de sociale medier, vi skulle da ikke gerne opleve det Arabiske forår ”som vi i god demokratisk ånd syntes var en god tin” men det skulle ikke gerne sprede sig, så er det er vel nærmest terrorisme.
Faren for at de sociale medier bliver misbrugt er selvfølgelig til stede, men de gamle medier bliver jo misbrugt dagligt, for at bevare de magtpositioner man har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

"Det handler om at losse tilstrækkelig med kvalificeret information ind i kamrene således, at den enkelte kan træffe mere kvalificerede beslutninger." (Vincent F. Hendricks)

Jeg kunne ikke sige det bedre selv. Lidt kursiv, og et par opslag i Orwell's ordbog over nysprog:
kvalificeret information = 'Propaganda'
kvalificerede beslutninger. = 'Opbakning til magthaverne'

... og så en fortsættelsen af nedlukningen for informationer og demokrati omkring den internationale overstatslige politik, så befinder vi os allerede nu midt i Orwells krig mellem Oceanien og Eurasia.

Brugerbillede for Niels Engelsted

Interessant er iøvrigt også, at meningsbobler på sociale medier som twitter og facebook netop (som Informations brugere vil vide) er blevet mange mediers succeskriterium og eye-balls og likes muligvis også kriteriet for annoncebetaling på nettet. Kan journalisten få noget til at gå viralt (et andet ord for boble), så står han sikkert de fleste steder til lønforhøjelse.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Hvorfor danser folk? Fordi de kan!

Jeg tror ikke man umiddelbart skal gå så meget op i, hvad denne forskning kan bruges til. At journalisten spørger, skyldes vel, at vedkommende ikke kan forestille sig, at viden kan være et formål i sig selv. Og at Hendricks svarer, som han gør, skyldes vel det samme - Hendricks ved godt, at folk som folk er flest ikke kan forestille sig, at viden kan være et formål i sig selv. Så han snakker dem selvfølgelig efter munden og opfinder et smukt formål, som kan formilde forskningsrådene og og få dem til at hoste op med nogle forskningsmidler.

Hendricks er filosof, filosofi er kærlighed til viden. Så det er min formodning, at Vincent simpelt hen gerne vil forske, fordi han får et kick, hver gang han opnår en ny indsigt.

PS: Hvis folk siger, at de danser for motionens skyld, er der noget de har misforstået.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Om det nu er de sociale eller blot medierne som sådan, så er der tale om massehysteriske reaktioner i tilfælde som f.eks. Marius og Jensens Bøfhus . Man kunne ønske sig mindre følgagtighed og større besindelse mht. bare at mene det samme som alle andre.

Måske lidt ved siden af, men et interessant indslag fra "Mennesker og medier" om

"... mediedækningen af terror. Journalist og vært Anders Kjærulff fra Radio 24syv mener, at medierne bør besinde sig. Ellers risikerer de at fungere som forstærkere af frygt – og måske som inspiration for fremtidige potentielle terrorister."

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/mennesker-og-medier-2015-03-06#!/00:3...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Smagsdommeri overfor offentligheden (og nu med sofisterier i den nye sæson). Med en fjollet antagelse om, at offentligheden trænger til at blive 'kvalificeret'? Men ikke ét ord om, når de traditionelt regeringsbærende partier overophedet konkurrerer om at fjerne mere retssikkerhed for offentligheden eller tilsvarende mere relevant undren. Måske centret vil hjælpe en nødlidende offentlighed med at få lidt mere x-faktor? Lidt mere rigtig artikulation? Og ordentligt salonfæhigt?...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Det ser ud som om troller er flygtet her fra, jeg kan ikke se en eneste selvom jeg har mødt mange af dem før; måske det drejer sig om her at afsløre trollerne og ikke bare at vide også hvad de laver. Men troll kan føre ikke altid føre sine ønsker ud I livet, det gør andre som kontrollere trolls arbejde når det passer dem. For ex. debat om "vesten krig med Islam" hvis det udvikler sig til "verdens krig mod Islam". Her kan trollerne bliver skuffet , fordi en endnu en krig bliver kun en tredje verden krig, og en sådan krig er umuligt, jeg synes og Einstein sagde at "jeg ved ikke om den kommer en tredje verden krig, men en fjerde verden krig bliver udkemper med stok og bare næve", for en tredje verden krig bliver kun atomkrig og den er umulig. Men de er kun oligarker og våben handler kan tage den beslutning under alle omstændigheder. Menings fører I nettet kan ikke bestemme hvad for krig det bliver eller hvordan, men de bidrager med deres meningsbobler med at tage temperaturen af den offentlig mening som gør en krig eller tiltag mulig I den retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

I et indlæg Når verden er fuld af søm om “Social Media-evangelisterne“, beskrives, hvad en virksomhed – måske? måske ikke? – kan opnå via "sociale medier; undskyld social media", som forfatteren skriver. ;)

Blandt kommentarerne er en fra en kommunikatør, der bruger udtryk som, "den snævre fraktil af" … "effekt for adskillige cases" … "den største obstruktion" … "største partykiller" … "en konservativ tone of voice-manual … "god e-mailmarketing aka nyhedsbrev" … "corporate bull shit". Ikke at jeg ikke forstår, hvad der skrives, men hvorfor den retorik? Og så fra en, hvis erhverv er at … kommunikere!

En anden – i øvrigt rosende – kommentar kalder indlægget for "langt". Betragtes 800 ord nu i journalistik- og kommunikationskredse som værende langt!? Og hvis det er tilfældet, er det så fordi, man ikke 'gider' at skrive længere, eller fordi man ikke forventer, at modtageren gider at læse længere tekster?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Vibeke Rasmussen
Morsomt jeg må indrømme, at det var langt, ikke langt at læse, men det var mange ord, hvor der blev sagt, lige nøjagtig 'en' fornuftig ting, som jeg læste det.

Niels Overgaard skriver:
"Det er altså ikke altid smart at være first mover, og man skal ikke nødvendigvis være aktiv på sociale medier for at drive en succesfuld virksomhed."

Normalt vil jeg nok påstå, at det er forkert, men nu er der tale om Niels Overgaard Kommunikationschef for Corporates & Institutions Danske Bank, så det er noget andet.

Kan det tænkes, at Danske Bank, muligvis er ved, at udviklet en selvkritik, så er det jo fint.

"New Normal"

Måtte det bare betyde, at Danske Bank, så i stedet for, blev 'first mover' på lån, til unge dygtige økologi landmænd!

anbefalede denne kommentar