Læsetid: 6 min.

Moderne heksejagter

Man har blandt andet brugt ordet heksejagt til at beskrive jagten på kommunister i USA i 50’erne. Man har brugt det i forhold til jagten på pædofile, og ja, man har brugt det i forhold til jagten på ’hekse’ efter Reformationen. I dag bruger man det også til at beskrive islamofobiske tendenser i USA og Europa. Men er betegnelsen dækkende?
Senator Joseph McCarthey (t.h.) udpeger på et kort, hvordan kommunisterne inficerer USA. Han var formand for udvalget for antiamerikansk virksomhed som fra 1950 bedrev heksejagt på venstreorienterede. En af følgerne af jagten blev, at ægteparret Rosenberg blev henrettet i 1953 for angiveligt at spionere til fordel for Sovjetunionen.

Senator Joseph McCarthey (t.h.) udpeger på et kort, hvordan kommunisterne inficerer USA. Han var formand for udvalget for antiamerikansk virksomhed som fra 1950 bedrev heksejagt på venstreorienterede. En af følgerne af jagten blev, at ægteparret Rosenberg blev henrettet i 1953 for angiveligt at spionere til fordel for Sovjetunionen.

Scanpix

2. marts 2015

»Vi fordømmer angrebet og udnyttelsen af angrebet« foretaget af »de hyæner, der vil bruge det til at indlede en heksejagt imod muslimer.«

Således sagde Youssef Boussoumah efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris, og på den måde forudså han en lang række islamofobiske udtalelser fra højtstående politikere og en lang række voldelige handlinger imod muslimer i kølvandet på angrebet: I Le Mans ramte tre granater en moské; i Vaucluse i Sydfrankrig blev der skudt på en muslimsk familie, der nåede at slippe væk i deres bil; og i Danmark blev en højgravid muslimsk kvinde skubbet og spyttet på.

Ligesom det er afgørende for vores forståelse af skyderierne i København, hvorvidt vi betegner dem som terror eller ej, er det på samme måde vigtigt, hvordan vi som samfund omtaler og forholder os til de – hvad der kunne tyde på at være tiltagende – islamofobiske tendenser i Europa. Så er begrebet heksejagt dækkende i denne sammenhæng?

»Jeg mener, at det på en række punkter giver god mening at sammenligne de tendenser, vi ser rundt omkring i Europa efter angrebene på Charlie Hebdo med de historiske heksejagter,« siger lektor ved Institut for historie på Syddansk Universitet Louise Nyholm Kallestrup, som blandt andet har specialiseret sig i ’trolddomsforfølgelser.’

»For ligesom at magthaverne i forbindelse med de forskellige europæiske heksejagter – ikke mindst dem i Danmark – formåede at skabe nogle fjendebilleder, der stigmatiserede de mennesker, der ikke umiddelbart levede som gode kristne, skabes der på samme måde stigmatiserende fjendebilleder i forbindelse med krigen mod terror, hvor det i høj grad er muslimer, der bliver presset ind i den stigmatiserede kasse. En af de vigtige ligheder imellem datidens jagter på hekse og de islamofobiske tendenser i dag er dermed også, at de rammer uskyldige mennesker,« siger hun.

Hun understreger dog samtidig, at det altid er farligt at anvende historiske begreber, når man vil beskrive nutidige problemstillinger. Også i denne sammenhæng:

»Når man beskriver islamofobiske tendenser i dag som heksejagter uden samtidig at forklare, hvad man lægger i ordet heksejagt, er der helt afgjort en fare for, at problematikkerne bliver forsimplede. Situationen i dag er jo noget anderledes og måske mere kompliceret, end den var omkring de historiske heksejagter,« siger hun.

»Desuden er der jo en mere generel fare for, at begrebet kan blive udvandet, fordi det bliver brugt i så mange sammenhænge. Særligt politikere ynder at smide om sig med udtrykket, når de mener, deres politik eller argumentation er under uretmæssig beskydning.«

Renæssancens heksejagter

Ordet heksejagt er blevet brugt til at beskrive flere historiske begivenheder, så for at forstå lidt af den kompleksitet, der kan ligge i at bruge begrebet, er vi nødt til at se på nogle af de afgørende punkter i begrebets historie.

Jagterne på hekse er især forbundet med Reformationen af den katolske kirke, som Luther begyndte fra 1517:

»Efter Reformationen blev det klart for magthaverne, at ikke alle havde forstået det ’sande kristne budskab,’ og så lagde man altså en stor indsats i at disciplinere befolkningen,« siger Louise Nyholm Kallestrup.

Den mest intense del af heksejagten fandt sted imellem år 1560 og slutningen af 1600-tallet, hvor et sted imellem 70.000 og 100.000 mennesker blev forfulgt, fordi man mente, at de var hekse.

I Norditalien og det nuværende Schweiz så man eksempler på deciderede hekseforfølgelser allerede fra slutningen af 1400-tallet og frem mod 1530. I Danmark var det mest voldsomt i begyndelsen af 1600-tallet.

I Italien, Spanien og Portugal var det kirken, der stod i spidsen for forfølgelserne, mens det i et land som Danmark var den dømmende magt, by- og landstinget, og i sidste instans kongen, der tog sig af at vurdere, hvem der skulle straffes for hekseri. Men befolkningerne var også i høj grad integreret i forfølgelserne på grund af den frygt, som magthaverne fik plantet hos dem – både i form af selvtægt, men ikke mindst i form af angiveri:

»Noget af det interessante og – med vores nutidige øjne – uhyggelige er, at man altså skabte en frygt, der var så stor, at almindelige mennesker kunne finde på at angive deres nabo som heks, selv om man godt vidste, hvilke konsekvenser det kunne få for vedkommende. Den frygtmekanisme er meget central for heksejagten som fænomen, og det er en mekanisme, man bør være opmærksom på til alle tider.«

Begrebet heksejagt er derfor også blevet brugt i forbindelse med flere perioder i løbet af historien, hvor grupper eller personer er blevet uretmæssigt forfulgt.

Et af de mere markante eksempler er kommunistforfølgelserne i 1950’ernes USA. Ikke mindst i forlængelse af, at forfatteren og dramatikeren Arthur Miller i 1953 skrev stykket Heksejagten, der konkret handler om hekseprocesserne i Salem, Massachusetts fra 1692-1693, men som læses som en allegori over jagten på kommunister i USA.

Og begrebet er blevet brugt i forhold til jagten på pædofile, som man ser det eksemplificeret i Thomas Vinterbergs film Jagten, hvor den 40-årige børnehavepædagog Lucas, spillet af Mads Mikkelsen, lægges for had af hele lokalsamfundet og udsættes for trusler og hærværk, da han bliver anklaget for pædofili.

Der er også en række amerikanske debattører, der mener, at der efter 11. september har været en decideret heksejagt på muslimer i USA, blandt andet den canadiske økonomiprofessor Michel Chossudovsky, som skriver, at man i USA har integreret ’diskriminations- og fordomsmønstre rettet imod muslimer’, og at ’det, der nu udfolder sig – både i USA og på globalt plan – er en generaliseret dæmoniseringsproces i forhold til en hel befolkningsgruppe’:

»Muslimer bliver (…) betragtet som en potentiel trussel af den nationale sikkerhed. Truslen beskrives som værende ’meget tæt på folks eget hjem,’ ’inden for folks eget nabolag’. Med andre ord er der tale om en decideret heksejagt, sammenlignelig med den spanske inkvisition.«

Skal man bruge termen?

Louise Nyholm Kallestrup mener altså, at man kan finde masser af historiske paralleller: »Jagterne på hekse handlede om, at man skabte en frygt for at onde kræfter – i dette tilfælde djævelen – ville nedbryde samfundet, ville nedbryde kosmos, og at heksene var djævelens agenter, som derfor skulle bekæmpes,« siger hun.

»På samme måde er der i Vesten i dag en udbredt frygt for, at islamistisk terror skal underminere vores samfund, og når Helle Thorning for eksempel – i sin tale til mindehøjtideligheden for ofrene ved skyderierne i København, taler om, ’at der findes kræfter i verden, som mener, at mørket er stærkere end lyset,’ så er det jo en retorik, der minder om retorikken fra reformationsperioden, for man opstiller et eller andet definerbart billede på ondskaben, der spiller på en forestilling om kampen imellem det gode og det onde – helt som i Harry Potter-bøgerne.«

Men hun vil dog helst ikke tage endeligt stilling til, hvorvidt man bør bruge begrebet heksejagt om de islamofobiske tendenser.

Kirstine Sinclair, som er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet mener også, at en lang række af de historiske sammenligninger holder, og hun kan godt se det velmenende i at bruge ordet heksejagt i forhold til de islamofobiske tendenser, men hun er bange for, at et ord som heksejagt kan være med til at forme vores forståelse af begivenhederne i en unuanceret retning:

»Jeg kan sagtens forstå, at man har lyst til at betegne disse tendenser i Europa som en heksejagt,« siger hun.

»Men når man gør det, så maler man altså med den brede pensel, man glemmer nuancerne. Når man bruger ordet heksejagt i denne kontekst, gør man det for at sige, at angrebene på muslimer er uretfærdige angreb på en gruppe mennesker, hvilket måske er sympatisk nok på overfladen, men i samme bevægelse fastholder man altså forestillingen om, at denne gruppe overhovedet eksisterer som en homogen gruppe.«

Hun mener derfor, at man i forbindelse med de chikaneepisoder, som muslimer bliver udsat for, burde fokusere på den enkelte borgers rettigheder og betragte det som diskrimination eller chikane:

»Det ville i langt højere grad kunne være med til at rykke debatten væk fra de indgroede og forsimplende os og dem-forestillinger, som i virkeligheden er med til at understøtte de fjendebilleder, som en stor del af hetzen har rod i,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Lars Jorgensen
  • Espen Bøgh
  • Philip B. Johnsen
Per Jongberg, Lars Jorgensen, Espen Bøgh og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ud fra en definition : Overdreven jagt er heksejagt - blev elitens reaktion her i landet efter mordene til heksejagt. Og endnu værre, når jagten går ud over det forkerte bytte.

Men fra modsat side er i årevis drevet heksejagt overalt i verden.
Hvis islamisternes aggression ophørte, stoppede heksejagten også.
Men det forudsætter, at vestens aggression i mellem østen også stopper - inkl. Israels.
Begge sider har et ansvar for fred og fordragelighed.
Det er ganske åbenlyst et ukendt begreb for islamisterne, medens vestens handlinger sker noget mere i det skjulte.

Philip B. Johnsen

Hvorfor pustes der til ilden?

Fordi det gentages, at f.eks. at profet tegning hetz, ikke rammer alle muslimer og i sidste ende os alle, bliver det ikke sant, sandheden er nok nærmere, hvis der skal læres af hændelserne, at gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein og drengene fra Frankrig, Said og Cherif Kouachi, der er typiske for gruppen af radikaliserings parate i Danmark og Frankrig, men for såvidt i resten af Europa, så må man forstå, at de unge er socialt marginaliserede, selvom 'de er dansk' og franske, opfattede brødrene og Omar Abdel Hamid El-Hussein ikke helt, som danske og franske, af det bedre borgerskab, de lever i en ghetto og kan ikke, på egen hånd forventes, at bryde den sociale stigmatiserende arv.

Fælleskabet eller borgerne, skaber denne udelukkelse fra samfundet ved, at vælge politikkere, der puster til stigmatiseringen, samt private som offentlige arbejdsgiver uden for ghettoen, der ikke tør ansætte de udstøtte, af frygt for reaktionen fra de 'rigtige' franskmænd og danskere.

Det er med andre ord, handler det om sociale problemer, med afsæt i fremmed hetz fra politikkere mf., men der er, i virkeligheden ikke betydelig forskel på, de religiøse radikaliserede unge danskere og andre unge, der bliver f.eks. bandemedlemmer, men det ville ikke skade, det kunne muligvis hjælpe, hvis Danmark var, lidt mere demokratisk anlagt, nogle af problemerne, kunne muligvis blive lidt mindre, hvis nu f.eks. danskerne fik belyst, hvorfor b.la. danske politikkere, ikke har forstået, de konflikter, hvor danske politikkere har besluttet, militæret skulle indsættes, med b.la. flygtninge udfordringer, som tilstødende effekt, men også danner grobund for, radikalisering af rodløse unge mennesker, med udtalte sociale problemer, som Omar Abdel Hamid El-Hussein og drengene fra Frankrig, Said og Cherif Kouachi.

Niels Duus Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er åbenbart så svært for folk at tage på sig, at udstødelse fra almindelig social omgang i samfundet kan føre til radikalisering. Fornægtelsen af noget, der er alment kendt og ukontroversielt i sociologisk og psykologisk teori, er nok det mest skræmmende og et sært eksempel på massens disciplinerende funktion.

Ole Hansen, Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

"og hun kan godt se det velmenende i at bruge ordet heksejagt i forhold til de islamofobiske tendenser,".
Ja, lad os da endeligt skabe en konflikt.
"og i Danmark blev en højgravid muslimsk kvinde skubbet og spyttet på."
Udadada.
5.5 mill. danskere, og 1 muslim bliver skubbet og spyttet på !
Et rask lille væddemål:
Flere etniske danskere vil blive forulempet af muslimer på Strøget på fredag.

Det handler vel om at skubbe nogle udenfor "normen", synliggjort for de andre enten ved sin retoriske raffinement eller direkte brutalt retorisk.

Ganske som venstre eller konservative gjorde i regeringsperioden(2008-2011 i krisens stund )så elegant med ordene; "raske mennesker der går derhjemme", om efterlønnerne, som samfundsnassere der ikke vil yde deres til fællesskabet, - altså alle de andre der endnu havde et arbejde og betalte skat.

Her spillede man direkte på misundelsen mellem de tjente penge, og dem de ledige og efterlønnerne fik, som gik fra dem der betalte skat via deres arbejde.

Vi ser det også igen i dag med Venstres nye kampagne, hvor man spiller på nøjagtig de samme strenge igen; "kontanthjælpsmodtager, -familie der får over kr. 450.000 om året", som fordelingsmæssigt vil give danskerne kr. 0,25 øre mere hvis de fordeles, - men det vil en Venstre regering eller liberal regering alligevel ikke gøre.

Dengang Venstre sad med regeringsmagten og overbetalte de private sygehuse med 1 mia. årligt for at bevise deres tese(en sandhed der ikke er eller kan bevises), men sidenhen blev kritiseret voldsomt af rigsrevisionen for manglende resultater, "- ingen ventelister var blevet kortere på de offentlige sygehuse som følge heraf!"

- Det var altså hverken bedre, hurtigere eller billigere, men derimod et retorisk bedrag af befolkningen, og beviste atter engang at liberale teser ikke er nogen universel sandhed, men alene politisk retorik med forførelse som formål for genvalg.

Når et demokrati forvrides retorisk af magtbegær, for at opnå regeringsmagten, så undergraver man demokratiet via politiske usandheder overfor befolkningen og vælgerne.

Nationalismen eller patriotismen er også et yndet mål for udstilling af andre udenfor "normen", og atter er Amerika førende på det punkt, og den mere brutale form er det retoriske; "landsforræder eller landsforræderi" hvilket vi bl.a. andet har set ved flere lejligheder.

Olympiske vindere med strakt arm og sort handske, blev ikke dømt som landsforrædere, men nærmest ekskommunikeret(isoleret) fra og i det Amerikanske samfund politisk i mange, mange år derefter.

Et andet eksempel er skakspilleren Bobby Fischer, der spillede match mod Victor Korchnoy på Island om verdensmesterskabet i skak, men imod det politiske Amerikas ønsker, og siden udråbt som landsforræder, og krævet udleveret til retsforfølgelse i Amerika.

Her stjæles ordenes betydning og misbruges i politisk øjemed, for ingen statshemmeligheder blev vel afsløret ved at vinde over Korchnoy i skak?
- Normalt er det kun diktaturregimer der både stjæler ordene og misbruger deres betydning!

Nutidens mobning er også et eksempel på at udstille og udstikke nogle "normer", sande som falske der ikke må overtrædes, hvis man ikke vil være udenfor, og udstilles som værende utro mod "normerne", og dermed berettiget mobbeoffer for alle de andre.

Det lader til i sin grundsubstans at være således, at nogen skal ofres offentligt, så andre kan føle sig bedre, men giver samtidig også disse andre en mulighed for at udnytte et gammelt fjendskab og had til andre, men også for at stille sig selv i et bedre lys end berettiget, og derved flytter sig fra udenfor "normen" til indenfor den tilladte "norm", angsten for ikke at tilhøre "normen".

Vi genfinder de gamle ord om løgnen og sandheden; "løgnen kan nå hele jorden rundt inden sandheden når at få bukser på"!

@ skønt billede Niels E.

Carsten Hansen

Siden hvornår er kritik og af den fascistoide islamisme blevet til islamafobi ?

Kritik og hån af en anden autoritær ideologi, nazismen, vil aldrig blive betegnet som "Nazifobi"
Hvornår går det op for folk at Islamisme/politisk islam er imod alt hvad demokrater står for.
Hvornår går det op for folk at kritik og hån af ovenstående, ikke er kritik og hån af muslimer generelt; men kun af islamister ?
Og hvornår går det op for folk, at kun ganske få vil gå så vidt at hævne sig blindt på tilfældige og uskyldige muslimer ?

Martin Skriver, Jørn Boye, Robert Ørsted-Jensen, Preben Haagensen, Brian Rosberg, ellen nielsen, Morten Pedersen, Britt Kristensen og Søren Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Ordet "heksejagt" i sig selv implicerer jo at offeret for jagten er uskyldigt.

Men jeg ville nu nok mene der er masser af eksempler på at islamister (og så sandeligt også ganske almindeligt konservative muslimer så som de der leder lovformelige regeringer i op til flere islamiske lande* (Iran, Saudi arabien, Pakistan, find selv flere)) sørme gør sig skyldige i grove og konsekvente overtrædelser af menneskerettighederne, begrundet i deres religion.

Jeg finder det bevist at islamister i særdeleshed, og konservative muslimer i almindelighed ikke virker for det gode.

Derfor kan ordet "heksejagt" ikke bruges til at omtale foragt for islam.

* For en god ordens skyld må det også nævnes at jeg også har rejst i islamiske lande hvor dette ikke er tilfældet - lande som Malaysia og Indonesien, der går lidt mere stille med dørene mht religiøs indflydelse på lovgivning etc.

Jørn Boye, Preben Haagensen, Morten Pedersen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Vi har som mennesker brug for "hekse". Vi har brug for en "anden" som er farlig og som vi skal stå sammen imod. For kun hvis der er en farlig "anden" bliver vores egne forskelle overkommelige og ufarlige i den store sammenhæng. Derved forøger "hekse" vores sikkerhedsfølelse. Denne udbygges også fordi vi opbygger et reelt sikkerhedsapparat og sammenhold imod "heksene". Dette virker tryghedsskabende uanset om det reelt forøger problemet. Samtidig kan deres "anderledehed" bruges til at forklare alt det vi ikke forstår, og alt det som "heksene" ikke forstår om os. Selv hvis vi ikke forstår os selv og vores værdier, kan det bortforklares med at "de" jo er anderledes så "de" forstår os ikke. Problemet bliver derfor "heksenes" og ikke vores.
Og det er ligegyldigt om det så er hekse, kommunister, homoseksuelle, jøder, pædofile eller nu muslimer.

Det går først galt for "os" når vi så har en leder der går i selvsving og overreagerer på "heksene" som pludselig bliver virklige i deres modreaktion.

Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg kan simpelthen ikke tage det alvorligt, når man eksemplificerer heksejagten mod pædofile med EN FILM!

Bedrives der heksejagt mod (eventuelt) pædofile? Måske. Men man skal altså ikke bruge fiktion som eksempel, hvis man ønsker at fremføre en seriøs pointe.

Carsten Hansen

Henrik Nielsen.

"Vi har som mennesker brug for "hekse". Vi har brug for en "anden" som er farlig og som vi skal stå sammen imod"

Og hvem bruger du så som hekse; Son nogen du kan stå sammen med andre om at være imod ?

Henrik L Nielsen

Godt spørgsmål Carsten Hansen

Jeg prøver at være mig bevidst om ikke at falde for fordomme og stereotyper. Det betyder så desværre ikke at jeg altid er lige god til det. Langt fra.
Og som med andrse heksejagte så er jeg såmænd ikke altid selv klar over at jeg lader mig guide af fordomme og stereotyper, så lige nu kan jeg ikke give dig et ærligt svar, for jeg ved det ikke selv.
Men hvis man altid forsøger at gøre sig klar over hvorfor man tænker som man gør om andre og hvorfor de tænker som de gør, så undgår man oftere at skabe hekse. Hvis vi kunne undgå det, så kunne vi koncentrere os om de virkelige trusler. Hvad de så end er.

Carsten Hansen

Henrik Nielsen.

Men så undre din indledning med ganske : "Vi har som mennesker "

Da jeg går ud fra at du betragter dig selv som et menneske og ikke dermed udskiller dig, så har jeg svært ved at få andet ud af det, end at du dømmer andre i flæng.

Søren Sørensen

"Det går først galt for "os" når vi så har en leder der går i selvsving og overreagerer på "heksene" som pludselig bliver virklige i deres modreaktion."

Du mener altså at "heksene ikke er virkelige".
Vi må altså formode at du mener at det ikke er islams skyld at vi er nogle der på ingen måde bryder os om den religion, og at vi uretmæssigt beskylder islam for noget islam slet ikke er.

Hvordan har du det så med en islamisk stat som saudi arabien, hvor kvinder ikke engang må få et kørekort, hvor de hvis de anmelder en voldtægt risikerer at blive straffet for at have bedrevet hor, hvor offentlig halshugning for bl.a. religiøse forseelser (heriblandt faktisk hekseri) er dagligdag?

Mener du at det ikke er virkeligt?
At det ovenstående blot er ammestuehistorier?

Eller kunne det tænkes at islam faktisk ikke er så human som den gerne vil udgive sig for at være?

Kunne det være at de der ikke synes særligt godt om islam har en pointe?

Jørn Boye, Preben Haagensen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Henrik Nielsen.

Havde du f.eks skrevet "racister" som svar.

Så kunne vi nok blive enige ; Måske ikke om præmissen om "hekse" men om at stå sammen mod dem. For der findes nok ikke mange større "racister" end blandt islamisterne. Fascister har det med at være "racister".

Henrik L Nielsen

Søren Sørensen

Du misforstår mig en smule. Jeg siger ikke at heksene ikke er virkelige, men at de ikke altid er det. Og, hvad værre er, så skaber vi dem nogen gange selv.

Henrik L Nielsen

Carsten Hansen

Jeg dømmer ikke i flæng, jeg påstår jo det er ganske naturligt.
At stå sammen mod nogen er ikke nødvendigvis en heksejagt. En heksejagt er når det bliver overdrevent, når en fare bliver opblæst og vi dømmer folk baseret på vores følelser i stedet for fakta.
Jeg vil gerne stå skulder mod skulder med dig mod racisme uanset hvor den stammer fra, det ser jeg ikke som en heksejagt. Men som jeg skrev før, så er jeg ikke altid selv klar over hvornår jeg deltager i en og hvornår mine opfattede trusler er reelle. Men lige netop kampen mod racisme har jeg svært ved at tro ikke skulle være reel.

Og Søren Sørensen,

jeg forstår ikke helt hvordan du kan tage mit indlæg til indtægt for at jeg støtter de ting du nævner. Jeg forholder mig i det indlæg alene til begrebet heksejagt, ikke til nogen specifik af slagsen.

Carsten Hansen

Henrik Nielsen.

OK.

Det der optager mig er det lighedstegn der sættes mellem folk der slår alle muslimer over én kam og de der tager afgrundsdyb afstand fra enhver form for fascisme, herunder politisk islam.

For reelt er der ingen her der aner en dyt om hvor udbredt tanken om at alle muslimer er "hekse", egentlig er.

Faktisk tror jeg at langt langt de fleste udmærket kan skelne.

Philip B. Johnsen

Hekse & fordom.

Fra link:
"Hvis fordomme er gensidige to grupper imellem, kan fordomme resultere i hadefulde, eventuelt voldelige konfrontationer.

Fordomme indgår hyppigt som ingrediens i en gruppes bestræbelser på at skabe indre sammenhold, ved at man i gruppen luner sig ved i fællesskab at håne og foragte de, som fordommene er vendt imod (hvis man da tager fordommene alvorligt), og der ikke bare er tale om en (i reglen dårlig) gemytlig spøg."

Link: http://da.m.wikipedia.org/wiki/Fordom

Niels Duus Nielsen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Søren Sørensen

Nu kan jeg ikke svare for Philip B. Johnsen, men for mig at se er det ganske fordomsfuldt "at se islamiske stater som det de er", hvis du mener de alle er det samme.
Der er ganske store forskelle på Saudi Arabien, Marokko, Jordan, Indonesien og Malaysia for at nævne nogle få.

Derudover nævner den post i øvrigt heller intet om Islamiske stater. Du ser dem tilsyneladende alle steder.

Philip B. Johnsen

Søren Sørensen
Det spørgsmål forstå jeg ikke?

Jeg tænkte på fordom Hekse & 'fordom', som kommentar til Henrik L Nielsen 19:37, hvor HLN skrev:

"En heksejagt er når det bliver overdrevent, når en fare bliver opblæst og vi dømmer folk baseret på vores følelser i stedet for fakta."

Carsten Hansen

Det pointeres ofte at islamismen ikke er en trussel da islamisterne ikke er ret menge her i Europa.

Jeg er slet ikke uenig i den pointe når det kommer til at omstyrte demokratiet. Det kommer ikke til at ske.
Udover at alle demokratsindede Europæere aldrig vil tillade dette, så tager langt de fleste muslimer bosat i Europa, ligeledes dyb afstand til Islamisterne.

Det betyder dog ikke at vi skal ophøre med at kritisere og håne islamister i præcis samme tone som vi kritiserer og håner ny-nazisterne. Disse 2 dybt højredrejede ideologier hører sig ikke til blandt civiliserede mennesker.

De såkaldte "islamofober", der i min optik kun kan være de der slår alle muslimer over én kam, udgør heller ikke noget flertal nogen steder i Europa.
Så ligesom det vil være en hån mod de almindelige hverdagsmuslimer at lade islamister være deres talsmænd, så er det en hån mod det store flertal af tænkende europæere at gøre disse "islamofober" repræsentative for dem.

Søren Sørensen

Henrik L Nielsen
Jeg nævner udelukkende at ordet heksejagt er forkert, da det ikke drejer sig om uskyldige forfulgte (hvilket ordet stadigvæk implicerer), men nogle ganske fascistoide bevægelser/ideologier.
Og i øvrigt bliver de heller ikke "jaget".

Hvad det med muslimske lande angår har jeg vist i mit første indlæg her i tråden vist at jeg udmærket er i stand til at skelne mellem forskellige måder at udleve sin religion på.

Philip B. Johnsen

Kommentar til Henrik L Nielsen 18:22 hvor du skriver:

"Det går først galt for "os" når vi så har en leder der går i selvsving og overreagerer på "heksene" som pludselig bliver virklige i deres modreaktion."

Forholdet mellem hån fordom og heksejagt, ses i det amerikanske ord nigger, der er et pejorativ, brugt politisk eller af en hvid, om en farvet person, men brugt ironisk eller som slang, mellem farvet personer, har det normalt, hverken karakter af hån fordom eller heksejagt, det kan for det, godt være nedsættende, men med en helt anden anden modreaktion.

I Danmark bruger befolkningen i de danske ghettoer, ofte ordet ghetto og kærlig tillagt, den genkente sociale status i samfundet og et kærligt tilhørsforhold til ghettoen, hvilket er naturligt, men ordet kan i ialt fald, fra nogle politikker, få karakter af hån og fordom, set i lyset af ordets oprindelse og ud fra den synsvinkel, at beboerne ikke selv ønsker, at være arbejdsløse socialtudsatte og marginaliseret i ghettoen, hvor politikkere ofte kan tillægges, at have en fordom, hvor det politisk antydes, med snert af hån fordom og heksejagt, at ghetto beboere af religiøse eller af kulturmæssige årsager, selv tilvælger denne rolle i samfundet, hvilket kan skabe en kraftig modreaktion.

Fra link:
"Ghetto betegner de gader eller kvarterer, hvor minoritets-grupper som jøder blev tvunget til at bo. De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene."

Link: http://da.m.wikipedia.org/wiki/Ghetto

Søren Sørensen

Philip B. Johnsen
Du forstår ikke spørgsmålet?

Nå, men så tag saudi arabien. Et muslimsk land, og oven i købet et ret helligt et.

Saudi arabien er et klokkeklart eksempel på hvor perverteret et samfund den islamiske tro skaber hvis bare man implementerer troen i lovgivningen.

De er ikke "uskyldigt forfulgte hekse" - de viser selv omverdenen hvad deres tro fører med sig når et samfund bliver baseret på den.

Hvis du nu vil fortælle mig at islam der viser sin gode side, så ved jeg virkeligt ikke hvad den dårlige side skulle være?

Henrik L Nielsen

Søren Sørensen

Nu handler denne heksejagt så ikke om Saudi Arabien eller andre islamiske stater.
Den handler om hvordan Europa behandler de muslimer der bor der som følge af nogle terroristers tåbelige handlinger.
Og det er ikke kønt. Ikke blot foregår der masser af demonisering og chikane af uskyldige muslimer, men retssikkerheden undermineres for os alle og vores frihedsrettigheder fjernes langsomt.
Og det er definitionen på en heksejagt, for reaktionerne er gået alt for vidt. Der er mange større trusler mod os som personer og samfund som vi burde bruge vores energi på.

Gustav Lindstedt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Søren Sørensen
Jeg kommenterede på forhold mellem hekse/heksejagt og fordom, samt der af afledte voldelige konfrontationer (stigmatisering), med henvisning til radikalisering af rodløse unge mennesker, med udtalte sociale problemer, som Omar Abdel Hamid El-Hussein og drengene fra Frankrig, Said og Cherif Kouachi, der er typiske for gruppen af radikaliserings parate i Danmark og Frankrig, men for såvidt også i resten af Europa, hvor der i virkeligheden, ikke er betydelig forskel på, de religiøse radikaliserede unge danskere og andre socialtudsatte, marginaliserede og radikaliserings parate unge mennesker, der bliver f.eks. bandemedlemmer.

Forhold i Saudi arabien, er i udgangspunket et Saudi anliggende, hvor danskere i Danmark, med dansk statsborgerskab, er 'danskere', muslimer og andre danske og det kan ikke gradbøjes, danskere har ret til, at mene og leve, som man vil i Danmark, så længe borgeren overholder loven, her i landet.

Søren Sørensen

Jamen altså Henrik L Nielsen og Philip B Johnsen

Pointen er jo at der ikke er tale om en heksejagt, når det viser sig at den man omtaler dårligt faktisk er skyldig i det vedkommende bliver beskyldt for.

Mord og vold der begås i islams navn.
Og jaja, benægt nu bare at der er religionen der inspirerer til den vold vi har set bare i år i hhv. frankrig og danmark.

Man ville heller aldrig kalde det for heksejagt at advare mod eller nedladende om nazier - og desværre adskiller islam sig ikke meget fra nazismen, med sit krav om absolut underkastelse og opdeling af verden i "de rigtige" og "de forkerte".
(Men korrekt nok skal man ikke gøre alle muslimer til ekstremister, lige så vel som ikke alle tyskere var nazister)

Desuden kan man ikke reducere terror begået i islams navn til kun at omhandle danmark (der er jo begået islamistisk terror i fire-fem verdensdele), det er jo religionen den er gal med, så derfor skal vi mindes om saudi arabien som præmieeksempel på et helligt islamisk land.
Der er da ikke grænser for uhyrlighederne der bliver begået i religionens navn der, og så kan man jo se om man stadigvæk har lyst til at forsvare islam...

Martin Skriver, ellen nielsen og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Espen Bøg (17:41)
@ skønt billede Niels E.

Ja, en bedre illustration af moderne heksejagt end denne Newsweek forside kunne man næppe forestille sig. Det fortæller også noget om heksejagter og heksejægere, at moderator nu så vidt jeg kan se har fjernet linket.

I artiklen må ligge en advarsel mod at overdrive kritik - generelt. Det belyses ved historiske eksempler.
Vil man ufred og magt - så værs`go - driv heksejagt.
Vil man derimod fred og fordragelighed, kunne man gøre det modsatte - underdrive eller ligefrem fortie en verbal aggression.
Der skabes fjendebilleder på kryds og tværs. Det er vel ikke bare tidsfordriv, men bevidste handlinger for at fremme egne interesser, ideologier og religiøse dogmer.
Ingen nævnt - ingen glemt.

Gustav Lindstedt

I Sverige har jagten på "radikaliserede" muslimske mænd i drabantbyerne forenets med jagten på aktivister på venstrefløjen og nazister. http://www.aftonbladet.se/kultur/article20389451.ab
Jeg vil påstå at det er marginell forskell på den svenske linjen mod kommunister og venstreaktivister fra 1950'ene under McCarthyismen i USA.

At kæmpe mod segregering, kapitalisme, mod racisme, sexisme, for dyrs rettigheder, for miljøet er blevet patologiseret af regeringen. Venstreaktivister nivelleres med ISIS og nazister under etiketten "extremisme".

Men jagten på de *som virkelig udgør et hot* mot andre mennesker og der er muslimer bliver næsten usynlige hvis polis og myndigheder klumper sammen alle de med en muslimsk tro som "potentielle terrorister".

Men vilket udsøgt ideologiskt våben for at splittre venstrefløjeln og kontrollere mennesker...