Læsetid: 5 min.

En modeskaber takker af med en grøn opsang

Designeren Alexander McQueen udsendte med sin sidste kollektion ’Overflødighedshornet’ en nøje koreograferet kritik af forbrugerkulturen og vækstparadigmet. Hele arbejdsprocessen blev dokumenteret af hans ven, dokumentarfotografen Nick Waplington, der nu bliver første nulevende fotograf til at udstille på Tate Britain i London
Kultur
14. marts 2015
Fotografen Nick Waplington fulgte i 2009 designeren Alexander McQueen (billedet), mens denne arbejdede på ’The Horn of Plenty’, som var årets efterårs-/vinterkollektion. Waplingtons billeder kan nu opleves på Tate Britain.

Nick Waplington

En bemærkelsesværdig kommentar til finanskrisen og en kritik af tidens overforbrug og urealistiske idealer er åbnet i form af fotoudstillingen Working Process på Tate Britain i London. Det bemærkelsesværdige er ikke, at den prisbelønnede fotograf Nick Waplington igen har blandet sig i samfundsdebatten med sine billeder – siden slutfirserne har han produceret fotobøger og udstillinger om bl.a. den britiske arbejderklasses hverdagsliv (Living Room, 1991), om undergrundskultur i London, New York, Los Angeles og Tokyo (Safety in Numbers, 1996) og senest portrætter af jødiske bosættere i Palæstina (Settlement, 2014).

Nej, dét, der er bemærkelsesværdigt ved denne udstilling, er, at den samfundskritik, den udtrykker, lige så meget er hans models, som det er hans egen. Og når den model er designeren Alexander McQueen – hvis profession lever af forbrug, modens evige foranderlighed og menneskets stræben efter tidens skønhedsideal – bliver udstillingen en modig kommentar til det, McQueen selv kalder for »vor tids dumhed«.

Samarbejdet mellem de to kom på plads, efter at Alexander McQueen kontaktede vennen Nick Waplington og sagde, at han ønskede, at netop han skulle dokumentere arbejdet med designerens 2009 efterårs/vinterkollektion med titlen The Horn of Plenty – Overflødighedshornet – fra start til slut. Waplington var i gang med et projekt i Jerusalem og forsøgte at udskyde samarbejdet i nogle år på grund af det igangværende projekt, men McQueen insisterede på, at det var denne kollektions tilblivelse, der skulle dokumenteres.

Da Waplington startede på projektet, der skulle blive til en fotobog, forstod han hvorfor: »Lee (McQueens fornavn, red.) så Overflødighedshornet som et storslået retrospektiv, et genbrug af ideer fra de seneste 15 år af hans produktion,« fortæller Nick Waplington, der viste pressen rundt på udstillingen forud for åbningen i denne uge. Kollektionens arbejdstitel var – ifølge fotografen – »et udsagn om planeten, en kommentar til de begrænsede ressourcer og det umulige ved ubegrænset økonomisk vækst og behovet for en eller anden justering og omstilling«. Genbrugstemaet er derfor den røde tråd – ikke kun i selve kollektionen, men også i fotobogen, hvor billederne af arbejdsprocessen bliver blandet med billeder fra genbrugscentraler og lossepladser. I udstillingslokalerne hænger de enorme nærbilleder af sammenpressede papirpaller, plastikemballage og træflis effektfuldt mellem den fotografiske fortælling om Overflødighedshornets tilblivelse.

»Vi brugte losse- og genbrugspladserne til at skabe en slags intervention. Disse billeder henviste til den politiske situation i Storbritannien. Det var kort efter bankkrisen, og landet var i recession. Lee så dette arbejde som en refleksion af det nutidige samfund på det tidspunkt,« forklarer fotografen.

Skabelsen

Mens Waplington stod for udarbejdelsen af affaldsbillederne, koncentrerede McQueen sig om at virkeliggøre visionen for sin genbrugskollektion og -show.

Genbrugstanken løb gennem hele kollektionen og arbejdet med den – materialer fra tidligere kreationer blev genbrugt, kulisserne fra tidligere års modeshow blev fundet frem og brugt i dette show, tidligere personale blev støvet op og selv modeller ’genbrugt’.

Den kreative proces fra idé – bl.a. en opslagstavle med sorte og hvide svanebilleder – til færdig kreation på catwalken i Paris kan følges i udstillingen som en blanding af mindre sekvenser af billeder i kronologisk orden, der viser tilblivelsen af en kjole, og store bombastiske studiebilleder af modeller i de nærmest tegneserieagtige kreationer og McQueens koncentrerede arbejde med at skabe dem direkte på modellernes kroppe.

Der er den hvide svanekjole, den sorte fjerkreation, en rød boblekjole, for ikke at nævne kjolerne kreeret af stof, der til forveksling ligner sorte affaldssække.

I virkeligheden var der tale om det fineste sorte silke, special- fremstillet i Italien, afslører udstillingen. Og McQueen kommenterede efterfølgende på netop det ironiske twist.

»Jeg tror, at folk vil se tilbage på det og vide, at vi gennemlevede en recession, da jeg designede det; at vi nåede dertil på grund af uhæmmet, uovervejet forbrug. De vil vide, at vi refererer til genbrug, men på en fordrejet måde. Det er årsagen til, at kulissen er en bunke affald og årsagen til, at jeg bliver nødt til at fremstille tøj af affaldssække og knækkede grammofonplader. Det er silke. Der er en ironi ved det, ved det hele, og det håber jeg også, at folk vil se,« sagde McQueen i 2009 om sin kollektion – et citat, der afslutter udstillingen.

Finalen

Inden vi kommer så vidt, kulminerer hele den kreative proces, vi har fulgt rundt i Tate Britians udstillingslokaler dog på samme måde, som den gjorde i virkeligheden – nemlig med afsløringen af kollektionen på modeshowet i Paris. Museet og fotografen har opnået noget af den stemning, der måtte have været på aftenen for showet 10. marts 2009, ved at mørklægge det sidste rum. De store billeder af modellerne iført de karikerede kjoler, hatte og overdrevne makeup er sat op med baglys, og der er en travlhed og forventning i både modellernes ansigter og den enorme mængde personale, der vimser omkring dem og retter de sidste detaljer på kjoler og hatte til. Waplington havde en assistent til at rende rundt med en trappestige, så han kunne komme op i modellernes øjenhøjde, og presset var markant, erkender han.

»Det skulle fungere, ellers ville der ikke blive noget show – og ingen bog. Alt handlede om at få det til at fungere første gang,« fortæller han.

Det lykkedes. Han fik de billeder, der skulle blive finalen – ikke kun i fotobogen og udstillingen, men som også endte med at blive McQueens eftermæle.

Tre måneder efter showet i Paris tog designeren sit eget liv.

Den viden ligger som en foruroligende bagtanke i showet. Vidste McQueen noget, alle andre ikke vidste – at dette ville blive hans sidste show? Den retrospektive genbrugs- idé, det faktum at den generte designer havde bedt Waplington dokumentere sin arbejdsform, kollektionens budskab, der med McQeens egne ord er »en fyringsværdig forseelse«, fordi den i bund og grund underminerer hans egen forretning.

Hvis det var tilfældet, skjulte han det dog godt, fortæller Waplington, som var tilbage i Israel, da nyheden om McQueens selvmord kom.

»Det kom som en komplet overraskelse,« fortæller han.

Særligt fordi – som hans billeder på udstillingen bevidner – arbejdet med kollektionen i London var en positiv tid for McQueen såvel som for holdet og Waplington selv. Især ét billede dokumenterer den glæde, McQueen synes at finde i sit arbejde med Overflødighedshornet.

»Det her er den slags fotografi, jeg normalt ville redigere ud af et projekt,« fortæller Waplington om et stort billede af en storsmilende Alexander McQueen i sit studie, foran en væg af røde materialer.

»Men det opsummerer stemningen under arbejdet. Han var glad og nød at arbejde i London – og jeg er glad for, at jeg kunne redigere det ind, efter han døde. Det er et meget vigtigt billede og muligvis mit favoritbillede blandt studiebillederne.«

Nick Waplington/Alexander McQueen: ’Working Process’, Tate Britain, 10. marts – 17. maj 2015.

Sideløbende kan et udvalg af Alexander McQueens kreationer ses på særudstillingen ’Alexander McQueen: Savage Beauty’ på Victoria & Albert Museet i den første retrospektive udstilling af McQueens arbejde i Europa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her